Helle Nielsen wrote:
> Hejsa.
>
> Er der nogen herinde der lider af (eller kender nogen) emotionel
> ustabil personlighed - også kaldet Borderline? hvordan er det? er
> fremtiden lys mht at man får det bedre og måske bliver rask?
> Vil gerne vide lidt mere om hvordan det er for jer derude der lider af
> ovenstående. Er selv ramt af sygdommen.
>
> Mvh Helle
Fundet på
http://www.aaa.dk/psyk-viden/pi/sl/mborderli.htm, jeg tænkte det
kunne være interessant at se hvad det er for noget - for os alle :)
Borderline personlighedsforstyrrelse [08-08-02 ]
Af specialeansvarlige overlæge i psykoterapi Morten Kjølbye
Klinik for Angst- og Personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital i
Århus
Generelt om sygdommen
Borderline personlighedsforstyrrelse eller emotionel ustabil
personlighedsstruktur, som er betegnelsen i den danske diagnoseliste, er én
blandt otte personlighedsforstyrrelser. Borderline personlighedsforstyrrelse
er karakteriseret ved et mønster af ustabile medmenneskelige relationer,
forstyrret og usikkert selvbillede, problemer med at regulere følelser og en
ofte udtalt impulsivitet. Borderline er en ikke-sindssygelig tilstand, der
er forbundet med stor lidelse for såvel personen som for dennes omgivelser.
Det naturlige forløb af tilstanden kendes ikke.Undersøgelser i USA peger på,
at den typiske borderline patient er en kvinde, der indlægges første gang i
slutningen af teenage-årene eller i begyndelsen af 20 års alderen. De første
5-10 år efter den første indlæggelse er prognosen dårlig med ustabile
relationer, ringe social formåen og en betydeligt øget hyppighed af selvmord
og selvskadende adfærd. Omkring 10% af mennesker med borderline
personlighedsforstyrrelse begår selvmord. I 30 og 40 års alderen vil
patienter, der behandles med psykoterapi, i op mod 60% opnå en form for
stabilitet i deres medmenneskelige relationer og erhvervsevne. De vil dog
ofte opleve en nedsat funktionsevne i mange vigtige aspekter i deres liv.
Forekomst og udbredelse
Borderline personlighedsforstyrrelse optræder med en hyppighed på omkring
2-3% i den generelle befolkning, hvilket svarer til 100.000 - 150.000
danskere. Det skønnes, at omkring 20% af indlagte psykiatriske patienter
lider af en borderline personlighedsforstyrrelse, og at 30-60% af mennesker
med personlighedsforstyrrelser har en borderline tilstand.
Borderline-tilstanden optræder tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Årsager
Borderline personlighedsforstyrrelse kan være forårsaget af genetisk
disposition, hjerneskade, problematiske familierelationer, traumer i
barndommen og psykiske problemer hos forældrene. I litteraturen findes der
klarest belæg for belastet opvækst med tidlig separation eller tab, incest
og andre overgreb samt psykisk sygdom hos forældre.
Symptomer
Borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved udtalt tendens
til at handle impulsivt og uoverlagt uden hensyntagen til mulige
konsekvenser. Humøret er ustabilt og lunefuldt, og der er tilbøjelighed til
følelsesmæssige udbrud og manglende evne til at styre følelsesudladninger.
Der er en tendens til stridbarhed og konfliktsøgende adfærd, specielt når
handlinger hindres eller bremses. Der skelnes mellem to undergrupper, den
impulsive type, der er præget af ustabile følelser og manglende kontrol over
egne impulser, og borderline typen, der yderligere er karakteriseret ved
usikker selvopfattelse og mismod, af intense men ustabile forhold til andre
mennesker og af en tendens til selvødelæggende adfærd.
Behandling
Psykoanalytisk psykoterapi betragtes traditionelt som hovedbehandling ved
borderline personlighedsforstyrrelse, og har i årtier været den dominerende
behandlingsform. Psykoterapeutisk forskning har vist at såvel psykoanalytisk
som kognitiv terapi har effekt, og er derfor de to behandlingsformer som
anbefales af det amerikanske psykiatriske selskab. Psykoterapi er
erfaringsmæssigt en krævende og længerevarende behandling. Flere
undersøgelser har vist, at behandlingen skal have en længde af mindst et år
og oftest mere end to år. Ved psykoanalytisk psykoterapi er det vist, at
effekten ikke blot vedvarer men øges efter afslutning af en vellykket
behandling.
I perioder med kriser og stærkt udagerende adfærd kan kortvarig
hospitalsindlæggelse komme på tale.
Medicinsk behandling kan overvejes, som en symptombehandling. I dag
anbefales SSRI-præparater (Lykkepiller) til behandling af impulsive og
depressive symptomer. Ved manglende effekt anbefales skift til et andet
SSRI-præparat, og herefter eventuel supplering med et antipsykotisk middel i
lav dosis. Antipsykotiske midler har vist at have effekt på et bredt
spektrum af psykotiske, depressive og adfærdsmæssige symptomer, men
langtidsbehandling kan ikke anbefales, idet man i undersøgelser har set, at
effekt af behandlingen svinder efter 12 uger. Behandling med angstdæmpende
præparater (Benzodiazepiner) frarådes generelt på grund af misbrugsrisiko og
fordi undersøgelser har vist, at disse stoffer kan forværre de impulsive
symptomer.