|
| Ond cirkel: Angst for død og sygdom...Hjæl~ Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 09:36 |
|
For ca 1 månede siden, der lagde jeg mig til at sove. Jeg vågnede ved, at
mit hjerte bare hamrede afsted, og jeg knapt nok kunne trække vejret. De
efterfølgende dage var jeg bange og ved at besvime af angst. Jeg tog til
lægen, han målte min puls, mit blodtryk og lyttede til hjertet. Han sagde JA
til, at hjertet gik lidt hurtigt, men jeg var jo også bange.
Jeg fik så tid ved en hjertespecialist i Århus. Og lægen beroligede mig med,
at jeg ikke fejlte noget. Jeg fik lidt ro på mig selv. Specialisten skulle
se på mig 3 uger efter.
Jeg fik elektroder og båndoptager på brystet i 2 døgn hos specialisten. Og
jeg trykkede på en knap, når jeg følte ubehag. Da de 2 døgn var gået, kom
jeg op til specialisten igen, de skrev forløbet ud. Og hun fortalte mig, at
mit hjerte sprang 10-12 slag over på 2 døgn, og at det ikke var unormalt.
Hun havde oplevet folk der havde det 1000 gange om dagen. Hun scannede mit
hjerte og sagde det var sundt og raskt.
Nu her, der er der gået 1 månede siden det første anfald. Og jeg begyndte på
det igen. Hjertet hamrer afsted. Jeg hører hjertet i puden når jeg skal sove
og bliver angst. Har ikke sovet i 2 døgn nu, ikke andet end max 2 timer. Jeg
har ingen appetit. Kan ikke slippe angsten for at dø. Lægen henviste mig til
en afspændingspædagog, som jeg var ved i går. Vi trænede vejrtrækning, og
hun masserede mit mellemgulv.
Her natten til i dag har været meget forstyrrende. Jeg vågnede mange gange.
Irriterer mig over alle små ellers ligegyldige lyde i huset...radiatoren der
siger et klik, køleskabet i køkkenet der sætter igang, taget der giver efter
når det blæser, en bil der kører forbi. Disse lyde- plus at jeg kan høre og
mærke hjertet der slår er nok til, at jeg bliver bange og irriteret og at
jeg ikke får en ordentlig nattesøvn.
Lægen har efterfølgende taget blodprøve, hvor der er testet for stofskifte,
kolsterol og blodsukker. Alt var som det skulle være. Lægen siger at som jeg
har det nu, er angstanfald.
Hvordan slipper jeg for den onde cirkel. Tænker på det næsten konstant 24/7.
Kan ikke slippe min angst. Tager jeg på arbejdet er jeg heldigvis tvunget
til at tænke på noget andet. Men så snart jeg kommer hjem, begynder jeg at
frygte for, hvordan natten kommer til at gå...og om jeg kan spise noget.
Hvordan vender jeg tankerne??
Hjææææælp!
--
Trine
| |
Hekto (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Hekto |
Dato : 06-10-04 09:56 |
|
In article <4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
miss@abcdefghijklmnopq.dk says...
> Hvordan slipper jeg for den onde cirkel. Tænker på det næsten konstant 24/7.
> Kan ikke slippe min angst. Tager jeg på arbejdet er jeg heldigvis tvunget
> til at tænke på noget andet. Men så snart jeg kommer hjem, begynder jeg at
> frygte for, hvordan natten kommer til at gå...og om jeg kan spise noget.
> Hvordan vender jeg tankerne??
>
Det er ikke nemt. Du skal finde noget andet at koncentrere dig om.
Hvad er du egentlig bange for? Oftest er det frygten der er kilde til
angsten. Prøv at tænke følgerne af det værdst tænkelige igennem.
Hypnose kunne måske være en hjælp.
--
/Hekto
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 10:12 |
|
"Hekto" <urxgb@urxgb.qxROT-13> skrev i en meddelelse
news:MPG.1bcdd18ea873e14f98982a@news.tele.dk...
> In article <4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
> miss@abcdefghijklmnopq.dk says...
> > Hvordan slipper jeg for den onde cirkel. Tænker på det næsten konstant
24/7.
> > Kan ikke slippe min angst. Tager jeg på arbejdet er jeg heldigvis
tvunget
> > til at tænke på noget andet. Men så snart jeg kommer hjem, begynder jeg
at
> > frygte for, hvordan natten kommer til at gå...og om jeg kan spise noget.
> > Hvordan vender jeg tankerne??
> >
> Det er ikke nemt. Du skal finde noget andet at koncentrere dig om.
> Hvad er du egentlig bange for? Oftest er det frygten der er kilde til
> angsten. Prøv at tænke følgerne af det værdst tænkelige igennem.
>
> Hypnose kunne måske være en hjælp.
I bund og grund er jeg bange for, at jeg trods alle de ellers så positive
svar fra både læge og hjertespecialist - at jeg alligevel er syg i hjertet
eller i kroppen. Bange for at dø. Det er simpelthen skruen uden ende. En
masse sorte tanker jeg ikke kan slippe. Jeg ville bare ønske, jeg kunne få
min appetit tilbage og et alm. sovemønster. For bare 1 uge siden var alt så
perfekt. Det er ligesom en psykisk tilstand der kommer snigende. Jeg kan
slet ikke selv styrre det. Jeg sætter mig f.eks foran computeren når jeg
kommer hjem, alligevel sniger de dumme tanker sig ind i hjernen. Foran TV'et
stirrer jeg bare tomt uden egentlig at se/høre hvad det er. Tænker på, hvad
konsekvenserne bliver af, at jeg ikke rigtig spiser noget og ikke får
ordentlig søvn.
Hypnose siger du. Hvor skal man henvende sig? Hos lægen? Hen lægen henvise
til sådan én? Ellers koster det da en halv bondegård??
--
Trine
| |
Hekto (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Hekto |
Dato : 06-10-04 19:53 |
|
In article <4163b6ef$0$237$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
miss@abcdefghijklmnopq.dk says...
> "Hekto" <urxgb@urxgb.qxROT-13> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1bcdd18ea873e14f98982a@news.tele.dk...
> > In article <4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
> > miss@abcdefghijklmnopq.dk says...
> > > Hvordan slipper jeg for den onde cirkel. Tænker på det næsten konstant
> 24/7.
> > > Kan ikke slippe min angst. Tager jeg på arbejdet er jeg heldigvis
> tvunget
> > > til at tænke på noget andet. Men så snart jeg kommer hjem, begynder jeg
> at
> > > frygte for, hvordan natten kommer til at gå...og om jeg kan spise noget.
> > > Hvordan vender jeg tankerne??
> > >
> > Det er ikke nemt. Du skal finde noget andet at koncentrere dig om.
> > Hvad er du egentlig bange for? Oftest er det frygten der er kilde til
> > angsten. Prøv at tænke følgerne af det værdst tænkelige igennem.
> >
> > Hypnose kunne måske være en hjælp.
>
> I bund og grund er jeg bange for, at jeg trods alle de ellers så positive
> svar fra både læge og hjertespecialist - at jeg alligevel er syg i hjertet
> eller i kroppen. Bange for at dø. Det er simpelthen skruen uden ende. En
> masse sorte tanker jeg ikke kan slippe. Jeg ville bare ønske, jeg kunne få
> min appetit tilbage og et alm. sovemønster. For bare 1 uge siden var alt så
> perfekt. Det er ligesom en psykisk tilstand der kommer snigende. Jeg kan
> slet ikke selv styrre det. Jeg sætter mig f.eks foran computeren når jeg
> kommer hjem, alligevel sniger de dumme tanker sig ind i hjernen. Foran TV'et
> stirrer jeg bare tomt uden egentlig at se/høre hvad det er. Tænker på, hvad
> konsekvenserne bliver af, at jeg ikke rigtig spiser noget og ikke får
> ordentlig søvn.
>
> Hypnose siger du. Hvor skal man henvende sig? Hos lægen? Hen lægen henvise
> til sådan én? Ellers koster det da en halv bondegård??
>
Mange er bange for at dø, bange for det uvisse.
Har man oplevet døden tæt på, ved man at der ikke er noget at være
bange for, og at det er ganske fredfyldt. Man kan så være bekymret for
hvad der går forud, sygdom o.s.v.; men selve døden vil jeg ikke frygte.
Måske er det et meget stort øjeblik at opleve?
Hvad sker der bagefter? ... tjaaaa ... hvor mange kan huske hvor de
var, før de blev født?
Selvfølgelig kan TV og bøger aflede ens tanker; men jeg tænkte mere på
en eller anden interesse eller hobby, der virkelig interesserede dig,
så du fik skubbet det andet i baggrunden.
Skulle du have dårligt hjerte, står du jo ikke alene med det. Det er
ikke en ønsketilstand; men mange lever et godt liv, med dårligt hjerte.
Nogle læger er uddannet i hypnose, eller en lettere form for sugestion.
Du sættes i en ganske let trance, og i denne trance forbindes gode
oplvelser, med nogle bestemte ting, som du så kan kalde frem i normal
tilstand. Jeg har selv prøvet det, og det er ganske effektivt og ikke
spor ubehageligt. Prøv at tale med din læge.
--
/Hekto
| |
Ulla Petersen (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Ulla Petersen |
Dato : 06-10-04 10:00 |
|
Hej Trine
Det lyder meget som angstanfald, det du har.
Du kan prøve at gå ind på angstforeningens hjemmeside,
www.angstforeningen.dk.
Der kan du finde et telefonnummer til deres akuthjælp. Ring og snak med dem
om din angst, jeg er sikker på, at de kan hjælpe dig videre.
Hilsner fra
Ulla
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 10:16 |
|
"Ulla Petersen" <ulla.petersen@fjerndette.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:4163b428$0$233$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Trine
>
> Det lyder meget som angstanfald, det du har.
>
> Du kan prøve at gå ind på angstforeningens hjemmeside,
> www.angstforeningen.dk.
> Der kan du finde et telefonnummer til deres akuthjælp. Ring og snak med
dem
> om din angst, jeg er sikker på, at de kan hjælpe dig videre.
>
> Hilsner fra
> Ulla
Hej Ulla
Er det en gratis service?
--
Trine
| |
Ulla Petersen (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Ulla Petersen |
Dato : 06-10-04 10:54 |
|
Ja, det er gratis at ringe til Angstforeningen og få råd og vejledning.
Hvis det kan hjælpe dig, er du ikke alene om din angst. Flere og flere lider
desværre af det. Og mange kommer det heldigvis til livs med den rigtige
hjælp.
Og jeg skulle mene, der er rigtig god hjælp at hente for dig.
Held og lykke
Ulla
| |
Ulla Petersen (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Ulla Petersen |
Dato : 06-10-04 10:56 |
|
Du får lige et tlf. nr. og tider, du kan ringe.
Angstforenuingens Telefon: 70 27 92 94
Åben:
Onsdag mellem klokken 19 og 22
Torsdag mellem klokken 19 og 22
Lørdag mellem klokken 16 og 19
Søndag mellem klokken 16 og 19.
Hilsner fra
Ulla
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 11:13 |
|
"Ulla Petersen" <ulla.petersen@fjerndette.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:4163c136$0$290$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Du får lige et tlf. nr. og tider, du kan ringe.
>
> Angstforenuingens Telefon: 70 27 92 94
>
>
> Åben:
>
> Onsdag mellem klokken 19 og 22
> Torsdag mellem klokken 19 og 22
> Lørdag mellem klokken 16 og 19
> Søndag mellem klokken 16 og 19.
>
> Hilsner fra
> Ulla
Tak for det! Måske jeg prøver det i aften så. Tak!
--
Trine
| |
Christina (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 06-10-04 11:52 |
|
Trine30 wrote:
> For ca 1 månede siden, der lagde jeg mig til at sove. Jeg vågnede
> ved, at mit hjerte bare hamrede afsted, og jeg knapt nok kunne trække
> vejret. De efterfølgende dage var jeg bange og ved at besvime af
> angst. Jeg tog til lægen, han målte min puls, mit blodtryk og lyttede
> til hjertet. Han sagde JA til, at hjertet gik lidt hurtigt, men jeg
> var jo også bange.
>
> Jeg fik så tid ved en hjertespecialist i Århus. Og lægen beroligede
> mig med, at jeg ikke fejlte noget. Jeg fik lidt ro på mig selv.
> Specialisten skulle se på mig 3 uger efter.
>
> Jeg fik elektroder og båndoptager på brystet i 2 døgn hos
> specialisten. Og jeg trykkede på en knap, når jeg følte ubehag. Da de
> 2 døgn var gået, kom jeg op til specialisten igen, de skrev forløbet
> ud. Og hun fortalte mig, at mit hjerte sprang 10-12 slag over på 2
> døgn, og at det ikke var unormalt. Hun havde oplevet folk der havde
> det 1000 gange om dagen. Hun scannede mit hjerte og sagde det var
> sundt og raskt.
>
> Nu her, der er der gået 1 månede siden det første anfald. Og jeg
> begyndte på det igen. Hjertet hamrer afsted. Jeg hører hjertet i
> puden når jeg skal sove og bliver angst. Har ikke sovet i 2 døgn nu,
> ikke andet end max 2 timer. Jeg har ingen appetit. Kan ikke slippe
> angsten for at dø. Lægen henviste mig til en afspændingspædagog, som
> jeg var ved i går. Vi trænede vejrtrækning, og hun masserede mit
> mellemgulv.
>
> Her natten til i dag har været meget forstyrrende. Jeg vågnede mange
> gange. Irriterer mig over alle små ellers ligegyldige lyde i
> huset...radiatoren der siger et klik, køleskabet i køkkenet der
> sætter igang, taget der giver efter når det blæser, en bil der kører
> forbi. Disse lyde- plus at jeg kan høre og mærke hjertet der slår er
> nok til, at jeg bliver bange og irriteret og at jeg ikke får en
> ordentlig nattesøvn.
>
> Lægen har efterfølgende taget blodprøve, hvor der er testet for
> stofskifte, kolsterol og blodsukker. Alt var som det skulle være.
> Lægen siger at som jeg har det nu, er angstanfald.
>
> Hvordan slipper jeg for den onde cirkel. Tænker på det næsten
> konstant 24/7. Kan ikke slippe min angst. Tager jeg på arbejdet er
> jeg heldigvis tvunget til at tænke på noget andet. Men så snart jeg
> kommer hjem, begynder jeg at frygte for, hvordan natten kommer til at
> gå...og om jeg kan spise noget. Hvordan vender jeg tankerne??
>
> Hjææææælp!
Først og fremmest så handler det for dig, om din angst for at dø....når man
begynder at frygte døden, kan det nemt blive til at man begynder at frygte
livet. Livet er jo farligt, og en direkte konsekvens af at leve, er at man
også dør. Alle mennesker bliver konfronteret med vores grund livsvilkår som
jo er at vi alle skal dø engang. Din frygt for at dø er kommet nu, og den er
kommet på en uhensigtssmæssig måde, så det du skal er at få bearbejdet dit
forhold til døden, dine tanker om døden og din frygt for den. Det kan en god
psykolog eller terapeut f.eks. hjælpe dig med. En eksistentialistisk
indspireret terapeut/psykolog vil jeg umiddelbart anbefale dig, da et af
deres fokus'er netop er vores forhold til døden.
Dernæst kan der være en decideret grund til at du nu har fået det sådan. Det
kan være nogle ting i dig selv som du ikke har styr på, det kan være en
angst for noget som du ikke har fået behandlet, eller det kan være en utryg
barndom eller en traumatisk oplevelse, hvor nogen eller noget har
overskredet dine grænser og gjort dig bange eller utryg. Det kan være sket
som barn og det kan være sket for nylig. Det kan også handle om stress eller
en general utryghed ved livet, manglende indre selvtillid osv. Angst er ofte
noget der kommer, når man ikke længere kan skubbe det i baggrunden, som
trænger sig på, mentalt. Og det kan være mange ting, såsom sorg over noget.
Når man rammes af angstanfald er der flere faktorer der spiller ind. Når du
får et decideret angstanfald hvor hjertet banker, følelsen af at besvime
kommer, følelsen af at være i en osteklokke, frygten for at dø osv. så
handler det om IKKE at frygte denne tilstand. Jo mere du frygter denne
tilstand jo længere tid vil den vare. Derfor først og fremmest, berolig dig
selv med, at tilstanden ikke er farlig, og at den er kortvarig. Du kan
sammenligne det med at det er en vind der lige kommer forbi og suser igennem
kroppen. Lad den blot suse igennem kroppen, imens du bevarer roen og
fokuserer på at trække vejret dybt og afslappende imens du gentager indeni
dig selv "det er ikke farligt, det er blot en kortvarig tilstand" eller
andet som kan berolige dig. Når du frygter tilstanden vil den ikke kun
fremprovokeres oftere, den vil også føles meget mere ubehagelig, end hvis du
blot tager det med ro, når du kan mærke at nu kommer der lige "en susen, og
det er ok". Og det er ok - det er ikke farligt, det er ikke noget du dør af,
det er blot en fysisk reaktion på en indre tilstand. Hvis du bliver ved med
at frygte for at det sker, vil angsten begynde at styre dit liv
fuldstændigt, både fordi du frygter den og dermed skaber en angst for
angsten, men også fordi du kun er fokuseret på angsten og frygten for
"anfaldende" hvilket så vil være i din bevidsthed hele tiden. Jo mere du
fokuserer på det, jo mere vil du faktisk selv fremprovokere anfaldende.
Det næste er, at denne angst giver dig nogle frygt tanker, og det er dem du
også skal lære at smide væk igen. Spørg dig selv, hvad er det du frygter ved
døden og hvorfor? Det handler om at finde kernen i din angst og at bruge din
fornuft til simpelthen at tale fornuft med dig selv, når angsten kommer.
Hver gang der kommer en angst/frygt tanke skal du fokusere på at berolige
dig selv, fremfor at lade angsten løbe løbsk med hjælp af din frygt. Angst
kan kureres, og den bedste måde er netop ved ikke at frygte den, men
simpelthen at behandle den med ro og fornuft. Det kan godt kræve noget
øvelse, men giv ikke op. Du kan lære at bestemme over angsten, fremfor at
den bestemmer over dig Du er velkommen til at skrive til mig privat,
hvis der er noget mere du gerne vil vide eller snakke om....
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 12:09 |
|
> Først og fremmest så handler det for dig, om din angst for at dø....når
man
> begynder at frygte døden, kan det nemt blive til at man begynder at frygte
> livet. Livet er jo farligt, og en direkte konsekvens af at leve, er at man
> også dør. Alle mennesker bliver konfronteret med vores grund livsvilkår
som
> jo er at vi alle skal dø engang. Din frygt for at dø er kommet nu, og den
er
> kommet på en uhensigtssmæssig måde, så det du skal er at få bearbejdet dit
> forhold til døden, dine tanker om døden og din frygt for den. Det kan en
god
> psykolog eller terapeut f.eks. hjælpe dig med. En eksistentialistisk
> indspireret terapeut/psykolog vil jeg umiddelbart anbefale dig, da et af
> deres fokus'er netop er vores forhold til døden.
>
> Dernæst kan der være en decideret grund til at du nu har fået det sådan.
Det
> kan være nogle ting i dig selv som du ikke har styr på, det kan være en
> angst for noget som du ikke har fået behandlet, eller det kan være en
utryg
> barndom eller en traumatisk oplevelse, hvor nogen eller noget har
> overskredet dine grænser og gjort dig bange eller utryg. Det kan være sket
> som barn og det kan være sket for nylig. Det kan også handle om stress
eller
> en general utryghed ved livet, manglende indre selvtillid osv. Angst er
ofte
> noget der kommer, når man ikke længere kan skubbe det i baggrunden, som
> trænger sig på, mentalt. Og det kan være mange ting, såsom sorg over
noget.
>
> Når man rammes af angstanfald er der flere faktorer der spiller ind. Når
du
> får et decideret angstanfald hvor hjertet banker, følelsen af at besvime
> kommer, følelsen af at være i en osteklokke, frygten for at dø osv. så
> handler det om IKKE at frygte denne tilstand. Jo mere du frygter denne
> tilstand jo længere tid vil den vare. Derfor først og fremmest, berolig
dig
> selv med, at tilstanden ikke er farlig, og at den er kortvarig. Du kan
> sammenligne det med at det er en vind der lige kommer forbi og suser
igennem
> kroppen. Lad den blot suse igennem kroppen, imens du bevarer roen og
> fokuserer på at trække vejret dybt og afslappende imens du gentager indeni
> dig selv "det er ikke farligt, det er blot en kortvarig tilstand" eller
> andet som kan berolige dig. Når du frygter tilstanden vil den ikke kun
> fremprovokeres oftere, den vil også føles meget mere ubehagelig, end hvis
du
> blot tager det med ro, når du kan mærke at nu kommer der lige "en susen,
og
> det er ok". Og det er ok - det er ikke farligt, det er ikke noget du dør
af,
> det er blot en fysisk reaktion på en indre tilstand. Hvis du bliver ved
med
> at frygte for at det sker, vil angsten begynde at styre dit liv
> fuldstændigt, både fordi du frygter den og dermed skaber en angst for
> angsten, men også fordi du kun er fokuseret på angsten og frygten for
> "anfaldende" hvilket så vil være i din bevidsthed hele tiden. Jo mere du
> fokuserer på det, jo mere vil du faktisk selv fremprovokere anfaldende.
>
> Det næste er, at denne angst giver dig nogle frygt tanker, og det er dem
du
> også skal lære at smide væk igen. Spørg dig selv, hvad er det du frygter
ved
> døden og hvorfor? Det handler om at finde kernen i din angst og at bruge
din
> fornuft til simpelthen at tale fornuft med dig selv, når angsten kommer.
> Hver gang der kommer en angst/frygt tanke skal du fokusere på at berolige
> dig selv, fremfor at lade angsten løbe løbsk med hjælp af din frygt. Angst
> kan kureres, og den bedste måde er netop ved ikke at frygte den, men
> simpelthen at behandle den med ro og fornuft. Det kan godt kræve noget
> øvelse, men giv ikke op. Du kan lære at bestemme over angsten, fremfor at
> den bestemmer over dig Du er velkommen til at skrive til mig privat,
> hvis der er noget mere du gerne vil vide eller snakke om....
Tusind tak.
Jeg begynder også at føle nydelse ved de korte stunder, hvor jeg rent
faktisk har det udemærket. Så ja, det er de positive tanker der skal
erstatte de noget mere dystre tanker. Nemmere sagt end gjort.
Jeg har lige siden jeg var barn været bange for at dø, ved bare den mindste
sygdom. Så det er ikke nyt.
--
Trine
| |
Christina (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 06-10-04 12:22 |
|
Trine30 wrote:
> Tusind tak.
> Jeg begynder også at føle nydelse ved de korte stunder, hvor jeg rent
> faktisk har det udemærket. Så ja, det er de positive tanker der skal
> erstatte de noget mere dystre tanker. Nemmere sagt end gjort.
Ja det er meget nemmere sagt end gjort, for det handler netop om at udskifte
en uheldig vane, og vaner kan godt være sejlivede...i dit tilfælde er vanen
et uheldigt tankemønster, og her er en god ledetråd at det faktisk er DIG
der kan bestemme over hvilke tanker du vil have, så hvergang der kommer en
negativ tanke kan du rent faktisk vælge at udskifte den med en positiv. Der
er kun plads til en tanke af gangen, så ved at være opmærksom på dine
tankemønstre og udskifte dem hvergang de er negative, kan du nå
langt...øvelse i opmærksomhed og øvelse i ro, er et kæmpeskridt på vejen for
dig. Jeg kan anbefale noget der hedder indsigtsmeditation (fra buddhismen),
det handler om at lære at være opmærksom på det man gør hele tiden....f.eks.
når du går, så tænk: "jeg går"...fokuser på det at gå og mærk nydelsen ved
det...det handler om at sætte overskrifter på det man gør...feks hvis en
sidder og snakker og du bliver rastløs så tænk "jeg lytter"....det giver
fokus tilbage på det du gør....eller når de ubehagelige tanker kommer, så
kan du sætte overskriften "tanker" og dernæst "ændring af tanker"...forstår
du?
> Jeg har lige siden jeg var barn været bange for at dø, ved bare den
> mindste sygdom. Så det er ikke nyt.
Så er det ganske givet der kernen er...har du aldrig fået det behandlet? Ved
du hvad der har startet det? En overbeskyttende mor f.eks? Et dødsfald?
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 13:02 |
|
"Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
news:4163d5e7$0$212$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Ja det er meget nemmere sagt end gjort, for det handler netop om at
udskifte
> en uheldig vane, og vaner kan godt være sejlivede...i dit tilfælde er
vanen
> et uheldigt tankemønster, og her er en god ledetråd at det faktisk er DIG
> der kan bestemme over hvilke tanker du vil have, så hvergang der kommer en
> negativ tanke kan du rent faktisk vælge at udskifte den med en positiv.
Der
> er kun plads til en tanke af gangen, så ved at være opmærksom på dine
> tankemønstre og udskifte dem hvergang de er negative, kan du nå
> langt...øvelse i opmærksomhed og øvelse i ro, er et kæmpeskridt på vejen
for
> dig. Jeg kan anbefale noget der hedder indsigtsmeditation (fra
buddhismen),
> det handler om at lære at være opmærksom på det man gør hele
tiden....f.eks.
> når du går, så tænk: "jeg går"...fokuser på det at gå og mærk nydelsen ved
> det...det handler om at sætte overskrifter på det man gør...feks hvis en
> sidder og snakker og du bliver rastløs så tænk "jeg lytter"....det giver
> fokus tilbage på det du gør....eller når de ubehagelige tanker kommer, så
> kan du sætte overskriften "tanker" og dernæst "ændring af
tanker"...forstår
> du?
Ja, det er nemt nok at forstå. Man skal fokusere på det man er ved, i stedet
for at døse hen og komme ind i den onde cirkel og det mørke sind.
> > Jeg har lige siden jeg var barn været bange for at dø, ved bare den
> > mindste sygdom. Så det er ikke nyt.
>
> Så er det ganske givet der kernen er...har du aldrig fået det behandlet?
Ved
> du hvad der har startet det? En overbeskyttende mor f.eks? Et dødsfald?
Nej, jeg har faktisk haft en dejlig barndom med to dejlige forældre og en
sød lillesøster. Typisk kernefamilie. Jeg har gået til psykolog i min senere
barndom, altså som 18-19 årig. Der skulle jeg lære at få noget selvtillid og
selvkærlighed. Der kom jeg rigtig langt. Jeg har utrolig meget selvtillid
den dag i dag. Har en dejlig kæreste. Trygge omgivelser. Min far har været
syg, men han lever da. Synes ikke jeg bærer rundt på den store sorg omk.
dette. Han har haft flere blodpropper i hjernen. Men han er da rimelig
normal og sådan. Føler jeg har grædt når jeg havde brug for det mv. Vil selv
mene, at det er angsten for at kunne mærke hjertet så kraftigt, angsten for
at mangle appetitten, angsten for at få en søvnløs nat. Jeg er bange for at
være alene hjemme, når min kæreste tager afsted før mig. Det er altid om
morgenen jeg har det værst. Hvis jeg kun i løbet af natten har haft 1-2
timers søvn, er jeg svimmel og har gelé i benene og kaster op af ingenting
(og nej, jeg er ikke gravid...hihi).
Jeg kan mærke mange ting i min krop. F.eks. kan jeg sige, hvornår jeg får
menstruation, ægløsning mv. næsten på minuttet. Så derfor ligger jeg mærke
til alt der sker i kroppen.
Jeg ved ikke hvor meget en afspændingspædagog kan hjælpe mig. Føler mig lidt
til grin ved at være der, desuden skal jeg have 10 behandlinger, siger hun.
Det koster 380 kroner pr. gang. Der findes ikke tilskud, heller ikke selvom
man er henvist fra lægen. Øv.
--
Trine
| |
Christina (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 06-10-04 13:36 |
|
Trine30 wrote:
> "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
> news:4163d5e7$0$212$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Ja det er meget nemmere sagt end gjort, for det handler netop om at
>> udskifte en uheldig vane, og vaner kan godt være sejlivede...i dit
>> tilfælde er vanen et uheldigt tankemønster, og her er en god
>> ledetråd at det faktisk er DIG der kan bestemme over hvilke tanker
>> du vil have, så hvergang der kommer en negativ tanke kan du rent
>> faktisk vælge at udskifte den med en positiv. Der er kun plads til
>> en tanke af gangen, så ved at være opmærksom på dine tankemønstre og
>> udskifte dem hvergang de er negative, kan du nå langt...øvelse i
>> opmærksomhed og øvelse i ro, er et kæmpeskridt på vejen for dig. Jeg
>> kan anbefale noget der hedder indsigtsmeditation (fra buddhismen),
>> det handler om at lære at være opmærksom på det man gør hele
>> tiden....f.eks. når du går, så tænk: "jeg går"...fokuser på det at
>> gå og mærk nydelsen ved det...det handler om at sætte overskrifter
>> på det man gør...feks hvis en sidder og snakker og du bliver rastløs
>> så tænk "jeg lytter"....det giver fokus tilbage på det du
>> gør....eller når de ubehagelige tanker kommer, så kan du sætte
>> overskriften "tanker" og dernæst "ændring af tanker"...forstår du?
>
> Ja, det er nemt nok at forstå. Man skal fokusere på det man er ved, i
> stedet for at døse hen og komme ind i den onde cirkel og det mørke
> sind.
nemli' :) At lære at være i nuet....og at nyde nuet....
>>> Jeg har lige siden jeg var barn været bange for at dø, ved bare den
>>> mindste sygdom. Så det er ikke nyt.
>>
>> Så er det ganske givet der kernen er...har du aldrig fået det
>> behandlet? Ved du hvad der har startet det? En overbeskyttende mor
>> f.eks? Et dødsfald?
>
> Nej, jeg har faktisk haft en dejlig barndom med to dejlige forældre
> og en sød lillesøster. Typisk kernefamilie. Jeg har gået til psykolog
> i min senere barndom, altså som 18-19 årig. Der skulle jeg lære at få
> noget selvtillid og selvkærlighed. Der kom jeg rigtig langt. Jeg har
> utrolig meget selvtillid den dag i dag. Har en dejlig kæreste. Trygge
> omgivelser. Min far har været syg, men han lever da. Synes ikke jeg
> bærer rundt på den store sorg omk. dette. Han har haft flere
> blodpropper i hjernen. Men han er da rimelig normal og sådan. Føler
> jeg har grædt når jeg havde brug for det mv. Vil selv mene, at det er
> angsten for at kunne mærke hjertet så kraftigt, angsten for at mangle
> appetitten, angsten for at få en søvnløs nat. Jeg er bange for at
> være alene hjemme, når min kæreste tager afsted før mig. Det er altid
> om morgenen jeg har det værst. Hvis jeg kun i løbet af natten har
> haft 1-2 timers søvn, er jeg svimmel og har gelé i benene og kaster
> op af ingenting (og nej, jeg er ikke gravid...hihi).
Det er klart at kroppen reagerer på manglende ro og søvn....har du prøvet de
der baldrian natur sovepiller? Selv er jeg imod piller, men lige dem der kan
jeg gå med til ;) At have mangel på søvn kan sagtens være en medfaktor til
angstfremkaldelsen....især når det du reagerer på er fysiske
symptomer/fænomener. Kroppen giver sig, på mange måder...der kommer mange
underlige smerter og symptomer når man spænder eller stresser, enddog også
når man slapper af...det er ganske naturligt og harmløst, men det kan være
det du fastfryser, fordi det skaber frygt, i stedet for blot at lade dem
fortsætte naturligt, og dermed forsvinde. Umiddelbart lyder det på mig som
en angst for kroppens svigt, eller kroppens sårbarhed om du vil, hvilket
også kan være kommet ved din fars krops "svigt"...
Så det du skal have styr på udover angsten for at dø, er det at mærke din
krop så voldsomt, din nattesøvn, din manglende appetit og din frygt for
søvnløse nætter.....Hvad med at begynde at lære kroppens funktioner at
kende, så du kender de naturlige reaktioner/symptomer og dermed ikke længere
føler angst ved dem? At kunne høre sit hjerte slå er i sig selv positivt, så
ved man at man er i live Men er det for højt, som sikkert er pga
angsten, så handler det om at lægge dig ned, fokusere på at slappe af, og
berolige din krop, tage dybe vejrtrækninger, og på den måde kan du fjerne
den høje lyd. Angst for ikke at kunne sove = det skaber søvnløshed
Appetitten forstyrres meget naturligt når kroppen er i oprør, som ved stress
og manglende søvn, så du kan begynde med at spise mange små måltider i løbet
af dagen? Et æble her, en kiks der, en rugbrødsmad, osv. også selvom du ikke
føler sult. Tag fat i de ting der er her og nu, og begynd at gøre noget ved
dem en for en...Der er kerneproblemet, og så er der alle følgeproblemerne,
såsom søvnløshed, som så giver irritation, følsomhed overfor lyde, manglende
sult osv. Alle følgesymptomerne er ofte en afledning fra selve problemet, så
det er altid bedst at finde kerneproblemet og gøre noget ved det - dermed
forsvinder følgesymptomerne måske helt af sig selv. Men sålænge det handler
om de ting du har, skal de selvf. også tages hånd om...
Hvad er det du er bange for, ved at være alene hjemme?
> Jeg kan mærke mange ting i min krop. F.eks. kan jeg sige, hvornår jeg
> får menstruation, ægløsning mv. næsten på minuttet. Så derfor ligger
> jeg mærke til alt der sker i kroppen.
Det kan være en hjælp ikke at fokusere på hvorfor der er den og den smerte
eller reaktion fra kroppen, men i stedet fokusere på at lindre den. F.eks.
hvis du ligger på din arm, begynder den at gøre ondt og sove....så skifter
man stilling....men hvis man i stedet frygter smerten og tænker "gisp hvad
er nu det" så kan man fastfryse smerten, kun pga angsten for hvad det er...
> Jeg ved ikke hvor meget en afspændingspædagog kan hjælpe mig. Føler
> mig lidt til grin ved at være der, desuden skal jeg have 10
> behandlinger, siger hun. Det koster 380 kroner pr. gang. Der findes
> ikke tilskud, heller ikke selvom man er henvist fra lægen. Øv.
Jeg kender ikke til afspændingspædagoer overhovedet, men selve ordet
afspænding lyder nu meget godt *g*
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 14:37 |
|
"Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
news:4163e740$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Trine30 wrote:
> > "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
> > news:4163d5e7$0$212$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >> Ja det er meget nemmere sagt end gjort, for det handler netop om at
> >> udskifte en uheldig vane, og vaner kan godt være sejlivede...i dit
> >> tilfælde er vanen et uheldigt tankemønster, og her er en god
> >> ledetråd at det faktisk er DIG der kan bestemme over hvilke tanker
> >> du vil have, så hvergang der kommer en negativ tanke kan du rent
> >> faktisk vælge at udskifte den med en positiv. Der er kun plads til
> >> en tanke af gangen, så ved at være opmærksom på dine tankemønstre og
> >> udskifte dem hvergang de er negative, kan du nå langt...øvelse i
> >> opmærksomhed og øvelse i ro, er et kæmpeskridt på vejen for dig. Jeg
> >> kan anbefale noget der hedder indsigtsmeditation (fra buddhismen),
> >> det handler om at lære at være opmærksom på det man gør hele
> >> tiden....f.eks. når du går, så tænk: "jeg går"...fokuser på det at
> >> gå og mærk nydelsen ved det...det handler om at sætte overskrifter
> >> på det man gør...feks hvis en sidder og snakker og du bliver rastløs
> >> så tænk "jeg lytter"....det giver fokus tilbage på det du
> >> gør....eller når de ubehagelige tanker kommer, så kan du sætte
> >> overskriften "tanker" og dernæst "ændring af tanker"...forstår du?
> >
> > Ja, det er nemt nok at forstå. Man skal fokusere på det man er ved, i
> > stedet for at døse hen og komme ind i den onde cirkel og det mørke
> > sind.
>
> nemli' :) At lære at være i nuet....og at nyde nuet....
>
> >>> Jeg har lige siden jeg var barn været bange for at dø, ved bare den
> >>> mindste sygdom. Så det er ikke nyt.
> >>
> >> Så er det ganske givet der kernen er...har du aldrig fået det
> >> behandlet? Ved du hvad der har startet det? En overbeskyttende mor
> >> f.eks? Et dødsfald?
> >
> > Nej, jeg har faktisk haft en dejlig barndom med to dejlige forældre
> > og en sød lillesøster. Typisk kernefamilie. Jeg har gået til psykolog
> > i min senere barndom, altså som 18-19 årig. Der skulle jeg lære at få
> > noget selvtillid og selvkærlighed. Der kom jeg rigtig langt. Jeg har
> > utrolig meget selvtillid den dag i dag. Har en dejlig kæreste. Trygge
> > omgivelser. Min far har været syg, men han lever da. Synes ikke jeg
> > bærer rundt på den store sorg omk. dette. Han har haft flere
> > blodpropper i hjernen. Men han er da rimelig normal og sådan. Føler
> > jeg har grædt når jeg havde brug for det mv. Vil selv mene, at det er
> > angsten for at kunne mærke hjertet så kraftigt, angsten for at mangle
> > appetitten, angsten for at få en søvnløs nat. Jeg er bange for at
> > være alene hjemme, når min kæreste tager afsted før mig. Det er altid
> > om morgenen jeg har det værst. Hvis jeg kun i løbet af natten har
> > haft 1-2 timers søvn, er jeg svimmel og har gelé i benene og kaster
> > op af ingenting (og nej, jeg er ikke gravid...hihi).
>
> Det er klart at kroppen reagerer på manglende ro og søvn....har du prøvet
de
> der baldrian natur sovepiller? Selv er jeg imod piller, men lige dem der
kan
> jeg gå med til ;) At have mangel på søvn kan sagtens være en medfaktor til
> angstfremkaldelsen....især når det du reagerer på er fysiske
> symptomer/fænomener. Kroppen giver sig, på mange måder...der kommer mange
> underlige smerter og symptomer når man spænder eller stresser, enddog også
> når man slapper af...det er ganske naturligt og harmløst, men det kan være
> det du fastfryser, fordi det skaber frygt, i stedet for blot at lade dem
> fortsætte naturligt, og dermed forsvinde. Umiddelbart lyder det på mig som
> en angst for kroppens svigt, eller kroppens sårbarhed om du vil, hvilket
> også kan være kommet ved din fars krops "svigt"...
>
> Så det du skal have styr på udover angsten for at dø, er det at mærke din
> krop så voldsomt, din nattesøvn, din manglende appetit og din frygt for
> søvnløse nætter.....Hvad med at begynde at lære kroppens funktioner at
> kende, så du kender de naturlige reaktioner/symptomer og dermed ikke
længere
> føler angst ved dem? At kunne høre sit hjerte slå er i sig selv positivt,
så
> ved man at man er i live Men er det for højt, som sikkert er pga
> angsten, så handler det om at lægge dig ned, fokusere på at slappe af, og
> berolige din krop, tage dybe vejrtrækninger, og på den måde kan du fjerne
> den høje lyd. Angst for ikke at kunne sove = det skaber søvnløshed
> Appetitten forstyrres meget naturligt når kroppen er i oprør, som ved
stress
> og manglende søvn, så du kan begynde med at spise mange små måltider i
løbet
> af dagen? Et æble her, en kiks der, en rugbrødsmad, osv. også selvom du
ikke
> føler sult. Tag fat i de ting der er her og nu, og begynd at gøre noget
ved
> dem en for en...Der er kerneproblemet, og så er der alle følgeproblemerne,
> såsom søvnløshed, som så giver irritation, følsomhed overfor lyde,
manglende
> sult osv. Alle følgesymptomerne er ofte en afledning fra selve problemet,
så
> det er altid bedst at finde kerneproblemet og gøre noget ved det - dermed
> forsvinder følgesymptomerne måske helt af sig selv. Men sålænge det
handler
> om de ting du har, skal de selvf. også tages hånd om...
>
>
> Hvad er det du er bange for, ved at være alene hjemme?
"Bare" det, at være alene hjemme, når man har det så skidt. Svimmel, gelé i
benene, og dødsulten uden at kunne spise noget. Kæmpe stor trykkende
fornemmelse i mellemgulvet pga. hul i maven. Tanken om mad gør det ikke
medre, men jeg ved at jeg skal spise noget. Tvinger mig selv til at spise en
potion havregryn, hvilket også gør godt til sidst, og så et glas vand og to
pamol'er til at tage muskelsmerterne... Så simpelthen bare det at være
alene, når jeg er så ked af det og så bange.
> > Jeg kan mærke mange ting i min krop. F.eks. kan jeg sige, hvornår jeg
> > får menstruation, ægløsning mv. næsten på minuttet. Så derfor ligger
> > jeg mærke til alt der sker i kroppen.
>
> Det kan være en hjælp ikke at fokusere på hvorfor der er den og den smerte
> eller reaktion fra kroppen, men i stedet fokusere på at lindre den. F.eks.
> hvis du ligger på din arm, begynder den at gøre ondt og sove....så skifter
> man stilling....men hvis man i stedet frygter smerten og tænker "gisp hvad
> er nu det" så kan man fastfryse smerten, kun pga angsten for hvad det
er...
Ja, jeg må lære at snyde mit sind lidt til at tænke: "ROOOLIG nu...". Men
jeg tænker sådan en dum tanke i stedet for, som: "Du døde ikke i går, så gør
du det NOK heller ikke i dag..." Den tanke er jo i sig selv ikke
beroligende.
> > Jeg ved ikke hvor meget en afspændingspædagog kan hjælpe mig. Føler
> > mig lidt til grin ved at være der, desuden skal jeg have 10
> > behandlinger, siger hun. Det koster 380 kroner pr. gang. Der findes
> > ikke tilskud, heller ikke selvom man er henvist fra lægen. Øv.
>
> Jeg kender ikke til afspændingspædagoer overhovedet, men selve ordet
> afspænding lyder nu meget godt *g*
Jeg kendte heller ikke noget til det. Én gang skal vel være den første.
Synes også som Hekto foreslog, at hypnose kunne være interessant. Men ved
ikke hvordan man kommer i kontakt med sådan én, hvad det koster, og om man
med en læges henvisning kan få det billigere (lige som med psykologer mv.).
--
Trine
| |
Christina (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 06-10-04 14:57 |
|
Trine30 wrote:
> "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
> news:4163e740$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Trine30 wrote:
>>> "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:4163d5e7$0$212$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>> Ja det er meget nemmere sagt end gjort, for det handler netop om at
>>>> udskifte en uheldig vane, og vaner kan godt være sejlivede...i dit
>>>> tilfælde er vanen et uheldigt tankemønster, og her er en god
>>>> ledetråd at det faktisk er DIG der kan bestemme over hvilke tanker
>>>> du vil have, så hvergang der kommer en negativ tanke kan du rent
>>>> faktisk vælge at udskifte den med en positiv. Der er kun plads til
>>>> en tanke af gangen, så ved at være opmærksom på dine tankemønstre
>>>> og udskifte dem hvergang de er negative, kan du nå langt...øvelse i
>>>> opmærksomhed og øvelse i ro, er et kæmpeskridt på vejen for dig.
>>>> Jeg kan anbefale noget der hedder indsigtsmeditation (fra
>>>> buddhismen), det handler om at lære at være opmærksom på det man
>>>> gør hele tiden....f.eks. når du går, så tænk: "jeg går"...fokuser
>>>> på det at gå og mærk nydelsen ved det...det handler om at sætte
>>>> overskrifter på det man gør...feks hvis en sidder og snakker og du
>>>> bliver rastløs så tænk "jeg lytter"....det giver fokus tilbage på
>>>> det du gør....eller når de ubehagelige tanker kommer, så kan du
>>>> sætte overskriften "tanker" og dernæst "ændring af
>>>> tanker"...forstår du?
>>>
>>> Ja, det er nemt nok at forstå. Man skal fokusere på det man er ved,
>>> i stedet for at døse hen og komme ind i den onde cirkel og det mørke
>>> sind.
>>
>> nemli' :) At lære at være i nuet....og at nyde nuet....
>>
>>>>> Jeg har lige siden jeg var barn været bange for at dø, ved bare
>>>>> den mindste sygdom. Så det er ikke nyt.
>>>>
>>>> Så er det ganske givet der kernen er...har du aldrig fået det
>>>> behandlet? Ved du hvad der har startet det? En overbeskyttende mor
>>>> f.eks? Et dødsfald?
>>>
>>> Nej, jeg har faktisk haft en dejlig barndom med to dejlige forældre
>>> og en sød lillesøster. Typisk kernefamilie. Jeg har gået til
>>> psykolog i min senere barndom, altså som 18-19 årig. Der skulle jeg
>>> lære at få noget selvtillid og selvkærlighed. Der kom jeg rigtig
>>> langt. Jeg har utrolig meget selvtillid den dag i dag. Har en
>>> dejlig kæreste. Trygge omgivelser. Min far har været syg, men han
>>> lever da. Synes ikke jeg bærer rundt på den store sorg omk. dette.
>>> Han har haft flere blodpropper i hjernen. Men han er da rimelig
>>> normal og sådan. Føler jeg har grædt når jeg havde brug for det mv.
>>> Vil selv mene, at det er angsten for at kunne mærke hjertet så
>>> kraftigt, angsten for at mangle appetitten, angsten for at få en
>>> søvnløs nat. Jeg er bange for at være alene hjemme, når min kæreste
>>> tager afsted før mig. Det er altid om morgenen jeg har det værst.
>>> Hvis jeg kun i løbet af natten har haft 1-2 timers søvn, er jeg
>>> svimmel og har gelé i benene og kaster op af ingenting (og nej, jeg
>>> er ikke gravid...hihi).
>>
>> Det er klart at kroppen reagerer på manglende ro og søvn....har du
>> prøvet de der baldrian natur sovepiller? Selv er jeg imod piller,
>> men lige dem der kan jeg gå med til ;) At have mangel på søvn kan
>> sagtens være en medfaktor til angstfremkaldelsen....især når det du
>> reagerer på er fysiske symptomer/fænomener. Kroppen giver sig, på
>> mange måder...der kommer mange underlige smerter og symptomer når
>> man spænder eller stresser, enddog også når man slapper af...det er
>> ganske naturligt og harmløst, men det kan være det du fastfryser,
>> fordi det skaber frygt, i stedet for blot at lade dem fortsætte
>> naturligt, og dermed forsvinde. Umiddelbart lyder det på mig som en
>> angst for kroppens svigt, eller kroppens sårbarhed om du vil,
>> hvilket også kan være kommet ved din fars krops "svigt"...
>>
>> Så det du skal have styr på udover angsten for at dø, er det at
>> mærke din krop så voldsomt, din nattesøvn, din manglende appetit og
>> din frygt for søvnløse nætter.....Hvad med at begynde at lære
>> kroppens funktioner at kende, så du kender de naturlige
>> reaktioner/symptomer og dermed ikke længere føler angst ved dem? At
>> kunne høre sit hjerte slå er i sig selv positivt, så ved man at man
>> er i live Men er det for højt, som sikkert er pga angsten, så
>> handler det om at lægge dig ned, fokusere på at slappe af, og
>> berolige din krop, tage dybe vejrtrækninger, og på den måde kan du
>> fjerne den høje lyd. Angst for ikke at kunne sove = det skaber
>> søvnløshed Appetitten forstyrres meget naturligt når kroppen er
>> i oprør, som ved stress og manglende søvn, så du kan begynde med at
>> spise mange små måltider i løbet af dagen? Et æble her, en kiks der,
>> en rugbrødsmad, osv. også selvom du ikke føler sult. Tag fat i de
>> ting der er her og nu, og begynd at gøre noget ved dem en for
>> en...Der er kerneproblemet, og så er der alle følgeproblemerne,
>> såsom søvnløshed, som så giver irritation, følsomhed overfor lyde,
>> manglende sult osv. Alle følgesymptomerne er ofte en afledning fra
>> selve problemet, så det er altid bedst at finde kerneproblemet og
>> gøre noget ved det - dermed forsvinder følgesymptomerne måske helt
>> af sig selv. Men sålænge det handler om de ting du har, skal de
>> selvf. også tages hånd om...
>>
>>
>> Hvad er det du er bange for, ved at være alene hjemme?
>
>
> "Bare" det, at være alene hjemme, når man har det så skidt. Svimmel,
> gelé i benene, og dødsulten uden at kunne spise noget. Kæmpe stor
> trykkende fornemmelse i mellemgulvet pga. hul i maven. Tanken om mad
> gør det ikke medre, men jeg ved at jeg skal spise noget. Tvinger mig
> selv til at spise en potion havregryn, hvilket også gør godt til
> sidst, og så et glas vand og to pamol'er til at tage
> muskelsmerterne... Så simpelthen bare det at være alene, når jeg er
> så ked af det og så bange.
>
>
>>> Jeg kan mærke mange ting i min krop. F.eks. kan jeg sige, hvornår
>>> jeg får menstruation, ægløsning mv. næsten på minuttet. Så derfor
>>> ligger jeg mærke til alt der sker i kroppen.
>>
>> Det kan være en hjælp ikke at fokusere på hvorfor der er den og den
>> smerte eller reaktion fra kroppen, men i stedet fokusere på at
>> lindre den. F.eks. hvis du ligger på din arm, begynder den at gøre
>> ondt og sove....så skifter man stilling....men hvis man i stedet
>> frygter smerten og tænker "gisp hvad er nu det" så kan man fastfryse
>> smerten, kun pga angsten for hvad det er...
>
>
> Ja, jeg må lære at snyde mit sind lidt til at tænke: "ROOOLIG nu...".
> Men jeg tænker sådan en dum tanke i stedet for, som: "Du døde ikke i
> går, så gør du det NOK heller ikke i dag..." Den tanke er jo i sig
> selv ikke beroligende.
Nej, tanken om døden skal nemlig slet ikke være der Prøv at forestil dig
at du sandsynligvis har mindst 40 år at leve i endnu (ifølge
statestikkerne)...vil du fylde alle de dage med de tanker og den angst? Grim
tanke, ik?
Du skal ikke snyde dit sind, du skal simpelthen lære at berolige det og tage
kontrollen tilbage over det...man kan se det lidt som det er nu, som at det
løber løbsk. Du skal så "bare" lære hvordan du standser det :)
>>> Jeg ved ikke hvor meget en afspændingspædagog kan hjælpe mig. Føler
>>> mig lidt til grin ved at være der, desuden skal jeg have 10
>>> behandlinger, siger hun. Det koster 380 kroner pr. gang. Der findes
>>> ikke tilskud, heller ikke selvom man er henvist fra lægen. Øv.
>>
>> Jeg kender ikke til afspændingspædagoer overhovedet, men selve ordet
>> afspænding lyder nu meget godt *g*
>
> Jeg kendte heller ikke noget til det. Én gang skal vel være den
> første. Synes også som Hekto foreslog, at hypnose kunne være
> interessant. Men ved ikke hvordan man kommer i kontakt med sådan én,
> hvad det koster, og om man med en læges henvisning kan få det
> billigere (lige som med psykologer mv.).
Ok, men lige en ting angående hypnose, udover at det ikke virker på alle,
fordi man har svært ved at give slip, er at virkningen ikke er
vedvarende....jeg har hørt, det er ca. ½ års tid...det er lidt ligesom at
begynde at tage antidepressiva, det kan fjerne noget, men behandler man ikke
årsagen i sig selv, vil det blive ved med at være der...så et godt råd vil
være at tage hånd om det der er, fremfor at finde nødløsningsmodeller som
ikke har vedvarende effekt...
Jeg tror næppe du kan få tilskud til det eller henvisning....du kan søge på
hypnose eller hypnotisør på google f.eks og læse lidt mere om det, for og
imod, fup og fakta, andres erfaringer osv., samt se hvor der findes
behandlingsmuligheder....
| |
Trine30 \(home\) (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 \(home\) |
Dato : 06-10-04 16:28 |
|
> > Ja, jeg må lære at snyde mit sind lidt til at tænke: "ROOOLIG nu...".
> > Men jeg tænker sådan en dum tanke i stedet for, som: "Du døde ikke i
> > går, så gør du det NOK heller ikke i dag..." Den tanke er jo i sig
> > selv ikke beroligende.
>
> Nej, tanken om døden skal nemlig slet ikke være der Prøv at forestil
dig
> at du sandsynligvis har mindst 40 år at leve i endnu (ifølge
> statestikkerne)...vil du fylde alle de dage med de tanker og den angst?
Grim
> tanke, ik?
Det har du ret i. Nu er jeg så kommet hjem. Det første jeg tænkte på var, at
ÅH NEJ, jeg skal til og tænke på mad. Puha puha. Det er slet ikke rart at
tænke på mad. Så det næste jeg tænker er, ÅH NEJ, jeg kan ikke holde ud at
tænke på at sove...tænk hvis jeg ikke kan sove godt i nat igen Det er
svært for mig at tænke positive tanker. Øv! Tænker ikke så meget på døden,
men på det at have det skidt og ikke at få det bedre. Jeg prøver at fylde
min tid ud, sidder f.eks. lige lidt her ved computeren, bagefter vil jeg
støvsuge imens kæresten vil lave mad.
> Du skal ikke snyde dit sind, du skal simpelthen lære at berolige det og
tage
> kontrollen tilbage over det...man kan se det lidt som det er nu, som at
det
> løber løbsk. Du skal så "bare" lære hvordan du standser det :)
Ja, lære hvordan jeg standser det. Jeg kan jo ikke stoppe op og stå helt
afslappet og tage dybe indhåndinger og ryste hele kroppen imens jeg puster
HEEEELT ud, hver gang jeg tænker sorte tanker, som afspændingspædagogen
lærte mig. Det vil da virke helt tåbeligt. Men ja, jeg tager nogle dybe
indåndinger og puster helt ud ind imellem.
> > Jeg kendte heller ikke noget til det. Én gang skal vel være den
> > første. Synes også som Hekto foreslog, at hypnose kunne være
> > interessant. Men ved ikke hvordan man kommer i kontakt med sådan én,
> > hvad det koster, og om man med en læges henvisning kan få det
> > billigere (lige som med psykologer mv.).
>
> Ok, men lige en ting angående hypnose, udover at det ikke virker på alle,
> fordi man har svært ved at give slip, er at virkningen ikke er
> vedvarende....jeg har hørt, det er ca. ½ års tid...det er lidt ligesom at
> begynde at tage antidepressiva, det kan fjerne noget, men behandler man
ikke
> årsagen i sig selv, vil det blive ved med at være der...så et godt råd vil
> være at tage hånd om det der er, fremfor at finde nødløsningsmodeller som
> ikke har vedvarende effekt...
Det lyder bare så dejligt, når man læser om det på de forskellige
hjemmesider man kan finde via google. At man snakker om sit problem, og man
kommer i hypnose, og bagefter tester man om det virker. Det er da hurtigt og
smertefrit. Men ok, jeg kan da godt se problemet i det, hvis det kun virker
i 6 mdr. Så er det jo ikke så smart.
> Jeg tror næppe du kan få tilskud til det eller henvisning....du kan søge
på
> hypnose eller hypnotisør på google f.eks og læse lidt mere om det, for og
> imod, fup og fakta, andres erfaringer osv., samt se hvor der findes
> behandlingsmuligheder....
Nej jeg tror heller ikke jeg kan få tilskud. Det er vist kun til psykologer.
--
Trine
| |
Christina (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 07-10-04 00:48 |
|
Trine30 (home) wrote:
>>> Ja, jeg må lære at snyde mit sind lidt til at tænke: "ROOOLIG
>>> nu...". Men jeg tænker sådan en dum tanke i stedet for, som: "Du
>>> døde ikke i går, så gør du det NOK heller ikke i dag..." Den tanke
>>> er jo i sig selv ikke beroligende.
>>
>> Nej, tanken om døden skal nemlig slet ikke være der Prøv at
>> forestil dig at du sandsynligvis har mindst 40 år at leve i endnu
>> (ifølge statestikkerne)...vil du fylde alle de dage med de tanker og
>> den angst? Grim tanke, ik?
>
>
> Det har du ret i. Nu er jeg så kommet hjem. Det første jeg tænkte på
> var, at ÅH NEJ, jeg skal til og tænke på mad. Puha puha. Det er slet
> ikke rart at tænke på mad.
Så er det du skal være opmærksom på, hvilke tanker du gør dig ang. mad og så
ændre dem til noget positivt....du stresser, og det er den stress du skal
have væk....
Så det næste jeg tænker er, ÅH NEJ, jeg
> kan ikke holde ud at tænke på at sove...tænk hvis jeg ikke kan sove
> godt i nat igen
Det kan man sjældent når man fokuserer på at man nok ikke kan....så dine nye
tanker hedder f.eks "neeeej, hvor jeg glæder mig til at sove i nat...uhm,
bare ligge der og mærke varmen og putte og mums. Hvis jeg ikke kan sove, så
gør det ikke noget, for det er så lækkert bare at ligge der og slappe af"
Det kan hjælpe til at fjerne stressen for ikke at kunne sove. Når man SKAL
noget kan man godt reagere lige modsat, så KAN man bare ikke....jeg gætter
på at dit hoved er fuld af katastrofetanker når du skal sove? Fokuser på at
stoppe dem, hver gang der kommer en....igen, fokusere på hele tiden, at
slappe af, og tømme hovedet for tanker...tanker holder en vågen...
Det er svært for mig at tænke positive tanker.
Ja, men ikke umuligt ;) Øvelse gør mester, også mht. det her....
> Øv! Tænker ikke så meget på døden, men på det at have det skidt og
> ikke at få det bedre.
Du stresser dig selv med de tanker....væk med dem ;)
Jeg prøver at fylde min tid ud, sidder f.eks.
> lige lidt her ved computeren, bagefter vil jeg støvsuge imens
> kæresten vil lave mad.
Måske du skal prøve ikke at fylde din tid ud, (det er igen en flugt væk fra
problemet) men i stedet lære at slappe af ved netop ikke at lave
noget....lære at være sammen med dig selv, uden at lave noget.....
>> Du skal ikke snyde dit sind, du skal simpelthen lære at berolige det
>> og tage kontrollen tilbage over det...man kan se det lidt som det er
>> nu, som at det løber løbsk. Du skal så "bare" lære hvordan du
>> standser det :)
>
>
> Ja, lære hvordan jeg standser det. Jeg kan jo ikke stoppe op og stå
> helt afslappet og tage dybe indhåndinger og ryste hele kroppen imens
> jeg puster HEEEELT ud, hver gang jeg tænker sorte tanker, som
> afspændingspædagogen lærte mig. Det vil da virke helt tåbeligt. Men
> ja, jeg tager nogle dybe indåndinger og puster helt ud ind imellem.
*g* ja det kan godt virke lidt tosset på ens omgivelser, men man kan sagtens
nøjes med at fokusere på vejrtrækningen og den mentale afslapning....
>>> Jeg kendte heller ikke noget til det. Én gang skal vel være den
>>> første. Synes også som Hekto foreslog, at hypnose kunne være
>>> interessant. Men ved ikke hvordan man kommer i kontakt med sådan én,
>>> hvad det koster, og om man med en læges henvisning kan få det
>>> billigere (lige som med psykologer mv.).
>>
>> Ok, men lige en ting angående hypnose, udover at det ikke virker på
>> alle, fordi man har svært ved at give slip, er at virkningen ikke er
>> vedvarende....jeg har hørt, det er ca. ½ års tid...det er lidt
>> ligesom at begynde at tage antidepressiva, det kan fjerne noget, men
>> behandler man ikke årsagen i sig selv, vil det blive ved med at være
>> der...så et godt råd vil være at tage hånd om det der er, fremfor at
>> finde nødløsningsmodeller som ikke har vedvarende effekt...
>
>
> Det lyder bare så dejligt, når man læser om det på de forskellige
> hjemmesider man kan finde via google. At man snakker om sit problem,
> og man kommer i hypnose, og bagefter tester man om det virker. Det er
> da hurtigt og smertefrit. Men ok, jeg kan da godt se problemet i det,
> hvis det kun virker i 6 mdr. Så er det jo ikke så smart.
Alle hurtige og nemme løsninger er attraktive, men sjældent den bedste
løsning....nu har jeg ikke selv prøvet hypnose, det med holdbbarheden var
noget jeg læste et sted, og det kom også bag på mig, da jeg troede det holdt
livet ud...
>> Jeg tror næppe du kan få tilskud til det eller henvisning....du kan
>> søge på hypnose eller hypnotisør på google f.eks og læse lidt mere
>> om det, for og imod, fup og fakta, andres erfaringer osv., samt se
>> hvor der findes behandlingsmuligheder....
>
>
> Nej jeg tror heller ikke jeg kan få tilskud. Det er vist kun til
> psykologer.
Så vidt jeg ved, ja, og så psykiatere, men der handler det oftest om
medicin....
| |
Trine30 (06-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 06-10-04 14:45 |
|
"Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
news:4163e740$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Trine30 wrote:
> > "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
> > news:4163d5e7$0$212$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det er klart at kroppen reagerer på manglende ro og søvn....har du prøvet
de
> der baldrian natur sovepiller? Selv er jeg imod piller, men lige dem der
kan
> jeg gå med til ;)
Ja, jeg har købt dem. Tror de hedder Bio Rolignat eller noget i den stil.
Spiste 2 af dem i aftes inden jeg gik i seng. Ja, man bliver rolig af dem,
lige indtil man første gang, når man lige er faldet til ro, vågner med et
set. Så er virkningen helt væk.
--
Trine
| |
Christina (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 07-10-04 00:50 |
|
Trine30 wrote:
> "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
> news:4163e740$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Trine30 wrote:
>>> "Christina" <Christin(remove)@os.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:4163d5e7$0$212$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Det er klart at kroppen reagerer på manglende ro og søvn....har du
>> prøvet de der baldrian natur sovepiller? Selv er jeg imod piller,
>> men lige dem der kan jeg gå med til ;)
>
> Ja, jeg har købt dem. Tror de hedder Bio Rolignat eller noget i den
> stil.
Ok, de hed noget andet dengang jeg prøvede dem, men husker ikke hvad...
Spiste 2 af dem i aftes inden jeg gik i seng. Ja, man bliver
> rolig af dem, lige indtil man første gang, når man lige er faldet til
> ro, vågner med et set. Så er virkningen helt væk.
Så vidt jeg ved skal man tage 4 ved sengetid?
| |
Lyrik (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Lyrik |
Dato : 07-10-04 02:40 |
|
"Trine30" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> skrev i en meddelelse
news:4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> For ca 1 månede siden, der lagde jeg mig til at sove. Jeg vågnede ved, at
> mit hjerte bare hamrede afsted, og jeg knapt nok kunne trække vejret. De
> efterfølgende dage var jeg bange og ved at besvime af angst. Jeg tog til
> lægen, han målte min puls, mit blodtryk og lyttede til hjertet. Han sagde
> JA
> til, at hjertet gik lidt hurtigt, men jeg var jo også bange.
++++++++++++++++++++++++++++
Jeg føler med dig for jeg har selv prøvet det i mine unge dage.
Nu skal jeg fortælle dig nogle erfaringer. For det første skal du sørge for
at leve et regelmæssigt liv. Ingen stress faktorer og især plagsomme
personer i din nærhed.
Du har et stress-hjerte. Nogle har en stress-mave. En privat læge jeg tog
sagde:"Folk kan have et stress hjerte og det er ret ufarligt, men
ubehageligt! Hvis det varer ved kan det sætte sig til en egentlig
hjertelidelse, lige som folk der har stress-mave kan udvikle et mavesår".
Derpå gav han mig en pille-en Betablokker. "Pillen blokerer stressimpulser
og forhindrer at de kan påvirke hjertet. Det virker som en række små nøgler
der sætter sig i alle receptorernes små "låse" og blokerer dem således at
stressimpulserne ikke kan komme til at finde et ledigt "nøglehul".
Hjertet tvinges til at slå langsomt og roligt. Man kan ikke "høre det"
mere.
Det var en uspecifik betablokker som hed Aptin. Man blev rolig over det
hele! ) Pistolskytter dopede sig med stoffet og kunne stå helt roligt med
pistolen uden at ryste!
Bivirkningen kan være at man kan blive lidt stakåndet hvis man hurtigt skal
op på 5.sal. Man skal ikke tage den når man er morgensløv. Ellers var der
ingen bivirkninger.
Efter et halvt år mærkede jeg ikke mere til problemet og kunne stoppe med
pillen.
De nyere betablokkere er blevet mere specifikke. De virker for eksempel kun
på hjertet.
Men at overtale en sygekasselæge til denne supergode løsning er som at
ovetale en muslim til at konvertere! ))
Hilsen og god bedring
Jens
| |
Trine30 (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 07-10-04 07:58 |
|
> Jeg føler med dig for jeg har selv prøvet det i mine unge dage.
> Nu skal jeg fortælle dig nogle erfaringer. For det første skal du sørge
for
> at leve et regelmæssigt liv. Ingen stress faktorer og især plagsomme
> personer i din nærhed.
Jeg kan også sidde lige så stille og føle at jeg ryster hele vejen over
brystet og ud i armene, og jeg føler stress. Men ofte er der ingen grund til
det, idet jeg ikke har specielt travlt.
> Du har et stress-hjerte. Nogle har en stress-mave. En privat læge jeg tog
> sagde:"Folk kan have et stress hjerte og det er ret ufarligt, men
> ubehageligt! Hvis det varer ved kan det sætte sig til en egentlig
> hjertelidelse, lige som folk der har stress-mave kan udvikle et mavesår".
> Derpå gav han mig en pille-en Betablokker. "Pillen blokerer stressimpulser
> og forhindrer at de kan påvirke hjertet. Det virker som en række små
nøgler
> der sætter sig i alle receptorernes små "låse" og blokerer dem således at
> stressimpulserne ikke kan komme til at finde et ledigt "nøglehul".
> Hjertet tvinges til at slå langsomt og roligt. Man kan ikke "høre det"
> mere.
Lyder meget behageligt, den tilstand man kommer i.
> Det var en uspecifik betablokker som hed Aptin. Man blev rolig over det
> hele! ) Pistolskytter dopede sig med stoffet og kunne stå helt roligt
med
> pistolen uden at ryste!
> Bivirkningen kan være at man kan blive lidt stakåndet hvis man hurtigt
skal
> op på 5.sal. Man skal ikke tage den når man er morgensløv. Ellers var der
> ingen bivirkninger.
> Efter et halvt år mærkede jeg ikke mere til problemet og kunne stoppe med
> pillen.
Jeg er lidt skeptisk overfor piller. Lykkepiller og lignende giver mig
kuldegysninger bare ved tanken.
> De nyere betablokkere er blevet mere specifikke. De virker for eksempel
kun
> på hjertet.
> Men at overtale en sygekasselæge til denne supergode løsning er som at
> ovetale en muslim til at konvertere! ))
Haha!!
> Hilsen og god bedring
Tak skal du have!
--
Trine
| |
Lyrik (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Lyrik |
Dato : 07-10-04 12:53 |
|
"Trine30" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> skrev i en meddelelse
news:4164e8ee$0$273$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Jeg føler med dig for jeg har selv prøvet det i mine unge dage.
>> Nu skal jeg fortælle dig nogle erfaringer. For det første skal du sørge
> for
>> at leve et regelmæssigt liv. Ingen stress faktorer og især plagsomme
>> personer i din nærhed.
>
>
> Jeg kan også sidde lige så stille og føle at jeg ryster hele vejen over
> brystet og ud i armene, og jeg føler stress. Men ofte er der ingen grund
> til
> det, idet jeg ikke har specielt travlt.
++++++++++++++++++++++++++++++++
Min egen tanke er, at problemet forårsages af for højt indhold af
"kampstoffet" adrenalin i blodet.
Man sitrer af "kamplyst" men sidder stille og får det ikke forløst.
En mulig løsning er at brænde adrenalinet af ved at løfte noget tungt til
man bliver træt.
Eller for at undgå løfteskader hoppe op og ned så længe man kan gøre det
indtil man bliver træt!
Det kunne du prøve!
Jeg har med held opnået "forløsning" ved at tage konen og løfte hende fra
gulvet et antal gange! ))
Hilsen
Jens
| |
Uffe Ravn (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Uffe Ravn |
Dato : 07-10-04 13:07 |
|
"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> skrev
> Derpå gav han mig en pille-en Betablokker.
> Hjertet tvinges til at slå langsomt og roligt.
> Man blev rolig over det
> hele! )
Jeps, jeg prøvede at rapelle 33m ned, jeg fik ikke det fjerneste
hjertebanken.
Man kan møde den dejligste pige uden at få hjertebanken, så jeg er nu glad
for jeg ikke længere får betablokkere.
Mvh.
| |
Daniel Nielsen (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Daniel Nielsen |
Dato : 07-10-04 20:24 |
|
Betablokkere... Får dem som forebyggende mod migræne, ja det giver et
"roligere hjerte" da det også er beregnet som forebyggende til personer som
har haft blodprop, hjertekramper og andre hjerte relaterede emner...
MEN..i dette tilfælde hjælper det næppe, har ikke kunnet holde mit i ro ved
et lignende tilfælde!..og har taget det i over 2 år nu.
"Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom> skrev i en meddelelse
news:416531b9$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> skrev
>
> > Derpå gav han mig en pille-en Betablokker.
>
> > Hjertet tvinges til at slå langsomt og roligt.
>
> > Man blev rolig over det
> > hele! )
>
> Jeps, jeg prøvede at rapelle 33m ned, jeg fik ikke det fjerneste
> hjertebanken.
>
> Man kan møde den dejligste pige uden at få hjertebanken, så jeg er nu glad
> for jeg ikke længere får betablokkere.
>
> Mvh.
>
>
| |
Daniel Nielsen (07-10-2004)
| Kommentar Fra : Daniel Nielsen |
Dato : 07-10-04 20:22 |
|
Har selv oplevet at tankerne kommer snigende ind på mig, mens jeg ser tv,
spiller computer eller prøver på at sove. Det sker mest ved sidstnævnte
begivenhed. Det er meget uhyggeligt, for man tror selv at nu er det nu.. det
føles som en pressen omkring hjertet, og angsten for at det sker, stresser
endnu mere, og gør ondt værre..en ond cirkel... Dagen efter er som om man
var fuld.. man var ikke sig selv.. det føles helt uvirkeligt!.. Man kan ikke
forstå at man kunne blive så bange, for inderst inde ved man jo godt at man
er i sin bedste alder og sagtens kunne løbe 10 km. og presse sig selv uden
at det skulle kunne gøre den mindste skade.. MEN.. det er ik til at forstå
man skal have prøvet det for at vide hvordan det føles...
Har du overvejet at blive henvist til en psykiater eller psykolog?
MVH.
DN
"Trine30" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> skrev i en meddelelse
news:4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> For ca 1 månede siden, der lagde jeg mig til at sove. Jeg vågnede ved, at
> mit hjerte bare hamrede afsted, og jeg knapt nok kunne trække vejret. De
> efterfølgende dage var jeg bange og ved at besvime af angst. Jeg tog til
> lægen, han målte min puls, mit blodtryk og lyttede til hjertet. Han sagde
JA
> til, at hjertet gik lidt hurtigt, men jeg var jo også bange.
>
> Jeg fik så tid ved en hjertespecialist i Århus. Og lægen beroligede mig
med,
> at jeg ikke fejlte noget. Jeg fik lidt ro på mig selv. Specialisten skulle
> se på mig 3 uger efter.
>
> Jeg fik elektroder og båndoptager på brystet i 2 døgn hos specialisten. Og
> jeg trykkede på en knap, når jeg følte ubehag. Da de 2 døgn var gået, kom
> jeg op til specialisten igen, de skrev forløbet ud. Og hun fortalte mig,
at
> mit hjerte sprang 10-12 slag over på 2 døgn, og at det ikke var unormalt.
> Hun havde oplevet folk der havde det 1000 gange om dagen. Hun scannede mit
> hjerte og sagde det var sundt og raskt.
>
> Nu her, der er der gået 1 månede siden det første anfald. Og jeg begyndte
på
> det igen. Hjertet hamrer afsted. Jeg hører hjertet i puden når jeg skal
sove
> og bliver angst. Har ikke sovet i 2 døgn nu, ikke andet end max 2 timer.
Jeg
> har ingen appetit. Kan ikke slippe angsten for at dø. Lægen henviste mig
til
> en afspændingspædagog, som jeg var ved i går. Vi trænede vejrtrækning, og
> hun masserede mit mellemgulv.
>
> Her natten til i dag har været meget forstyrrende. Jeg vågnede mange
gange.
> Irriterer mig over alle små ellers ligegyldige lyde i huset...radiatoren
der
> siger et klik, køleskabet i køkkenet der sætter igang, taget der giver
efter
> når det blæser, en bil der kører forbi. Disse lyde- plus at jeg kan høre
og
> mærke hjertet der slår er nok til, at jeg bliver bange og irriteret og at
> jeg ikke får en ordentlig nattesøvn.
>
> Lægen har efterfølgende taget blodprøve, hvor der er testet for
stofskifte,
> kolsterol og blodsukker. Alt var som det skulle være. Lægen siger at som
jeg
> har det nu, er angstanfald.
>
> Hvordan slipper jeg for den onde cirkel. Tænker på det næsten konstant
24/7.
> Kan ikke slippe min angst. Tager jeg på arbejdet er jeg heldigvis tvunget
> til at tænke på noget andet. Men så snart jeg kommer hjem, begynder jeg at
> frygte for, hvordan natten kommer til at gå...og om jeg kan spise noget.
> Hvordan vender jeg tankerne??
>
> Hjææææælp!
>
> --
> Trine
>
>
| |
Trine30 (08-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 08-10-04 12:46 |
|
> Har du overvejet at blive henvist til en psykiater eller psykolog?
Ja, jeg har overvejet det.
Nu har jeg heller ikke sovet godt natten til i dag. Denne gang var det min
næse der peb lidt, det var nok til en rigtig stor irritation. Jeg er så også
normalt vant til at gå sent i seng, de her dage har jeg været i seng ved
22-tiden hver eneste aften. Natten til i går sov jeg ganske vidunderligt.
Natten til i dag, tjaaa...måske jeg ikke var rigtig træt. Åd én Bio Rolignat
30 min inden sengetid. Fandt ikke ro. Stod op igen ved 1-tiden og læste
lidt, åd endnu en Bio Rolignat, gik i seng igen 45 min efter. Irritationen
var der stadig. Men jeg må være faldet i søvn, og have sovet mindst 3
timer...
Det er skide irriterende.
Jeg var ved kiroprakor i går. Han skulle lige rette lidt op på mine smerter
i mellemgulv, ribben, ryg mv. som jeg har fået ved at spænde forkert ved den
skide angst. Så fjerner det da i det mindste nogle ''symptomer'' som man
måske hurtigt kan forbinde med noget langt værre.
Nu er det heldigvis weekend...så vil jeg her i aften prøve at være oppe så
længe jeg orker, og kaste mig i seng når jeg bliver træt. Det gør måske en
forskel. Jeg vil i det mindste prøve.
God weekend...
--
Trine
| |
Nille (08-10-2004)
| Kommentar Fra : Nille |
Dato : 08-10-04 15:26 |
|
"Trine30" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> wrote in message
news:4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
[SNIP] en masse om angst.
Kære Trine
Jeg vil gætte på at du er omkring 30 år?. I den alder er det ret almindeligt
at få tanker om død og/eller angstanfald. For mig lyder det ikke som om du
fejler noget som helst fysisk men har en ganske "almindelig" angsttilstand.
Her følger et par gode råd:
Prøv med motion. Det er rigtigt godt mod angst. Gå / løb / løb på
rulleskøjter eller hvad du nu er til. Under og efter motion udskilles
angstdæmpende stoffer i kroppen.
Undgå for meget koffein (kaffe/te/cola) som kan være angstprovokerende.
Opsøg en psykolog der arbejder med kognitiv terapi (som er den dokumenterede
bedste behandling mod angst).
Læg mærke til om du hyperventilerer når du er angst. Prøv at læse her
http://www.ocd-klinikken.dk/angst.htm hvad der så sker: det er _virkelig_ en
ond cirkel. I øvrigt minder din tilstand en lille smule om OCD, men jeg kan
ikke helt vide om du har nogle af de øvrigt symptomer på det, men prøv at
læse denne side.
Prøv så at tænke på om du vil lade angsten styre dit liv. Du kan være bange
for at dø eller bange for sygdom fra nu af og til du sidder som en rask og
rørig 80-årig. Til den tid kan du så se tilbage på et liv hvor du (måske
daglig) var bange for at dø eller du kan se tilbage på et liv uden for meget
angst, du bestemmer det lidt selv. Pas godt på dig selv i hverdagen, spis
sundt, få motion, stress af, se dig for i trafikken, vær god ved dig selv og
lad dig checke af og til hos lægen når den alder kommer, så kan du ikke gøre
mere for din sundhed og så er chancen for et lagt liv tilstede. Så har du
gjort hvad du kan for at undgå for tidlig død men omvendt er al den angst og
bekymring usund i længden og er måske i sidste ende med til at forkorte dit
liv. Se angsten i øjnene - sig til den at du ikke vil have den og tænkt på
at du vil få masser af forskellige fysiske symptomer som intet betyder.
F.eks. hvis du får hovepine, så lad være at tænke "det er nok en
kræftsvulst". Tænk i stedet at du har spændt for meget i nakken eller
trænger til læsebriller. Skulle det være alvorligt så skal du nok mærke det
.
Til sidst er der selvfølgelig mulighede for medicin mod angst. Det _er_ der
jo nogen der har brug for (måske blot i en periode) men det er nok ikke det
første man skal gribe til.
Venlig hilsen Nille
| |
Trine30 \(home\) (08-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 \(home\) |
Dato : 08-10-04 21:56 |
|
"Nille" <nillens@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:4166a367$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Trine30" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> wrote in message
> news:4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> [SNIP] en masse om angst.
>
> Kære Trine
>
> Jeg vil gætte på at du er omkring 30 år?. I den alder er det ret
almindeligt
> at få tanker om død og/eller angstanfald. For mig lyder det ikke som om du
> fejler noget som helst fysisk men har en ganske "almindelig"
angsttilstand.
Ja, lige præcis 30 år.
> Her følger et par gode råd:
>
> Prøv med motion. Det er rigtigt godt mod angst. Gå / løb / løb på
> rulleskøjter eller hvad du nu er til. Under og efter motion udskilles
> angstdæmpende stoffer i kroppen.
Min kæreste og jeg er begyndt at motionere lidt. Jeg er nemlig også
overvægtig, men har været på slankekur over mange måneder. Så jeg spiser
egentlig rigtig sundt.
> Undgå for meget koffein (kaffe/te/cola) som kan være angstprovokerende.
Drikker hverken the, kaffe eller ryger. Cola drikker jeg, men det er
udelukkende light. Oftest Pepsi Max. Men mag 2 gange om ugen. Mener dog
stadig der er kofein i Pepsi Max, men er ikke sikker.
> Opsøg en psykolog der arbejder med kognitiv terapi (som er den
dokumenterede
> bedste behandling mod angst).
Har mine overvejelser. Skal jeg finde en psykolog, bliver det nok med en
henvisning fra min læge.
> Læg mærke til om du hyperventilerer når du er angst. Prøv at læse her
> http://www.ocd-klinikken.dk/angst.htm hvad der så sker: det er _virkelig_
en
> ond cirkel. I øvrigt minder din tilstand en lille smule om OCD, men jeg
kan
> ikke helt vide om du har nogle af de øvrigt symptomer på det, men prøv at
> læse denne side.
Jeg har læst det. Spændende læsning!
Synes selv jeg hører i gruppen: Panikangst. Den lyder mere som det jeg er
igennem. Er nemlig bange for at blive sindsyg, at skulle indlægges på
sindsygshospital osv.
> Prøv så at tænke på om du vil lade angsten styre dit liv. Du kan være
bange
> for at dø eller bange for sygdom fra nu af og til du sidder som en rask og
> rørig 80-årig. Til den tid kan du så se tilbage på et liv hvor du (måske
> daglig) var bange for at dø eller du kan se tilbage på et liv uden for
meget
> angst, du bestemmer det lidt selv. Pas godt på dig selv i hverdagen, spis
> sundt, få motion, stress af, se dig for i trafikken, vær god ved dig selv
og
> lad dig checke af og til hos lægen når den alder kommer, så kan du ikke
gøre
> mere for din sundhed og så er chancen for et lagt liv tilstede. Så har du
> gjort hvad du kan for at undgå for tidlig død men omvendt er al den angst
og
> bekymring usund i længden og er måske i sidste ende med til at forkorte
dit
> liv. Se angsten i øjnene - sig til den at du ikke vil have den og tænkt på
> at du vil få masser af forskellige fysiske symptomer som intet betyder.
> F.eks. hvis du får hovepine, så lad være at tænke "det er nok en
> kræftsvulst". Tænk i stedet at du har spændt for meget i nakken eller
> trænger til læsebriller. Skulle det være alvorligt så skal du nok mærke
det
> .
Nej, jeg ønsker bestemt ikke at leve hele resten af mit liv med angst. Jeg
er bare lidt tykpandet. Alt hvad jeg selv mener er unormalt ved min hverdag,
aften og nat, det tror jeg absolut det har betydning for den tilstand jeg
har været i- og stadigvæk er i, og jeg tror bestemt det hele får
konsekvenser. F.eks. manglende søvn, manglende appetit osv. Jeg er
simpelthen bange for at fejle noget uhelbredeligt, eller at fejle noget som
hverken lægen eller hjertespecialisten kunne se ved deres tests. Men jeg ved
godt med mig selv, at det er noget værre vås.
Min far har haft 4 blodpropper i hjernen på 1 år og har nu afasi
(hjerneskade). Måske sådanne ting som blodpropper også er i mine tanker, når
jeg bliver bange for at dø. Min mor var 30 år da hun fødte mig, og under
fødslen fik hun en blodprop i hjertet. Ups...Hjertet! Skræk!
> Til sidst er der selvfølgelig mulighede for medicin mod angst. Det _er_
der
> jo nogen der har brug for (måske blot i en periode) men det er nok ikke
det
> første man skal gribe til.
Det sagde min læge også. At jeg skulle ikke ty til piller. Det vil være en
skidt vej at gå, for så ungt og ellers raskt menneske som mig. Min far får
21 piller om dagen. Han har f.eks. foreslået mig lykkepiller. Men jeg synes
kun jeg har hørt skrækhistorier om det. Og min dejlige kæreste sagde også,
da jeg sagde ordet lykkepiller...: "For helvede Trine, så kan du lige så
godt drikke 5 bajere inden du skal på arbejde, så er du lige så
lalleglad...og du kan blive fyret, da du ikke er dig selv". Nåh ja, tænkte
jeg bare.
Jeg tror selv, at en god nattesøvn er vejen til alt godt. Forrige nat sov
jeg skønt, faktisk fra kl 22.30 til om morgenen. Men natten til i dag, ak
ja, der var jeg ikke træt da det meldte sengetid. Men jeg plejer (før jeg
fik angst) også først at daffe i seng ved 23.00 -00:00 tiden, og så smider
jeg mig i sengen og prøver på at tvinge mig selv til at sove. Inden da har
man slugt en Bio Rolignat, som smager af pummeren til. Så ligger man der og
ser TV. Og tænker, jeg hellere må ligge mig til at sove. Pling! Øjnene kan
ikke lukke sig. Man bliver meeeeeeeget opmærksom på alle lydene i
soveværelset. Kæresten der måske bevæger sig lidt for meget, kæresten der
snorker, katten der klør sig, radiatoren der tager vand ind- og ud og siger
klang, køleskabet der brummer i køkkenet, hundelufterne udenfor, taget der
giver sig, kattejammer om natten og IKKE MINDST min næse der piber...man
klør den igen og igen, man bliver så småt mere og mere rasende. Pumper tuden
med næsespray, så prøver man igen...Men nej, den piber stadig. Så her natten
til i dag stod jeg op, kiggede på klokken, den var omk. 01.00. Satte mig ind
i stuen. Åd en Bio Rolignat igen, og satte mig i lænestolen med et tæppe og
læste i et blad. 45 minutter efter prøvede jeg at kravle i seng igen. Det
var ikke en skid bedre. Tiden blev senere og senere, og jeg blev gal over,
at jeg ikke kunne sove. Skruen uden ende. Pludselig vågner jeg...Kæresten
slår clockradioen fra. Så tænker jeg bare...: "Weeeh, jeg har da sovet
lidt". Men ikke meget desværre.
--
Trine
| |
Christina (08-10-2004)
| Kommentar Fra : Christina |
Dato : 08-10-04 22:21 |
|
Trine30 (home) wrote:
> "Nille" <nillens@ofir.dk> skrev i en meddelelse
>> Her følger et par gode råd:
>>
>> Prøv med motion. Det er rigtigt godt mod angst. Gå / løb / løb på
>> rulleskøjter eller hvad du nu er til. Under og efter motion udskilles
>> angstdæmpende stoffer i kroppen.
>
> Min kæreste og jeg er begyndt at motionere lidt. Jeg er nemlig også
> overvægtig, men har været på slankekur over mange måneder. Så jeg
> spiser egentlig rigtig sundt.
Motion er en rigtig god ting. Du bliver træt og afslappet og det kan hjælpe
på katastrofe tankerne, for nogen gange er man så træt, at man simpelthen
ikke GIDER beskæftige sig med dem.. :) Du vænner dig også til tilstande som
hjertebanken og åndenød, på en måde hvor det er naturligt fremkaldet....
> Jeg tror selv, at en god nattesøvn er vejen til alt godt. Forrige nat
> sov jeg skønt, faktisk fra kl 22.30 til om morgenen. Men natten til i
> dag, ak ja, der var jeg ikke træt da det meldte sengetid. Men jeg
> plejer (før jeg fik angst) også først at daffe i seng ved 23.00
> -00:00 tiden, og så smider jeg mig i sengen og prøver på at tvinge
> mig selv til at sove. Inden da har man slugt en Bio Rolignat, som
> smager af pummeren til. Så ligger man der og ser TV. Og tænker, jeg
> hellere må ligge mig til at sove. Pling! Øjnene kan ikke lukke sig.
> Man bliver meeeeeeeget opmærksom på alle lydene i soveværelset.
> Kæresten der måske bevæger sig lidt for meget, kæresten der snorker,
> katten der klør sig, radiatoren der tager vand ind- og ud og siger
> klang, køleskabet der brummer i køkkenet, hundelufterne udenfor,
> taget der giver sig, kattejammer om natten og IKKE MINDST min næse
> der piber...
Sig mig....har du nogensinde hørt om ørepropper *g* Nogen gange kan man høre
hjertet slå når man har dem i, men så ret dem lidt til....
man klør den igen og igen, man bliver så småt mere og
> mere rasende. Pumper tuden med næsespray,
Bruger du apotekets saltvandsspray? Den er bedre og uden
konserveringsmidler....den anden stopper næsen til som bivirkning, det
skulle saltvandssprayen ikke gøre....(koster 35-40 kr)
så prøver man igen...Men
> nej, den piber stadig.
Prøv en næselæge, og se om der er noget der "sidder fast"? Næseudskyldning?
| |
Nille (10-10-2004)
| Kommentar Fra : Nille |
Dato : 10-10-04 09:44 |
|
"Trine30 (home)" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> wrote in message
news:4166fee1$0$221$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min kæreste og jeg er begyndt at motionere lidt. Jeg er nemlig også
> overvægtig, men har været på slankekur over mange måneder. Så jeg spiser
> egentlig rigtig sundt.
Fandt lige denne side:
http://www.sst.dk/publ/materialer/motion/motion_psyke/
> Drikker hverken the, kaffe eller ryger. Cola drikker jeg, men det er
> udelukkende light. Oftest Pepsi Max. Men mag 2 gange om ugen. Mener dog
> stadig der er kofein i Pepsi Max, men er ikke sikker.
Der er koffein i, men de små mængter burde ikke gøre noget. Hvis du reagerer
på det vil du mærke at angsten forøget 10-15 minutter efter du har indtaget
koffein. Gør du ikke det så drik roligt dine Colaer.
> > Opsøg en psykolog der arbejder med kognitiv terapi (som er den
> dokumenterede
> > bedste behandling mod angst).
>
> Har mine overvejelser. Skal jeg finde en psykolog, bliver det nok med en
> henvisning fra min læge.
God ide, men husk at kognitiv terapi er den bedst virkende. Søg selv lidt på
nettet om det. Flere steder beskrives det som lige så værdifuldt som
medicin.
> Det sagde min læge også. At jeg skulle ikke ty til piller. Det vil være en
> skidt vej at gå, for så ungt og ellers raskt menneske som mig. Min far får
> 21 piller om dagen. Han har f.eks. foreslået mig lykkepiller. Men jeg
synes
> kun jeg har hørt skrækhistorier om det. Og min dejlige kæreste sagde også,
> da jeg sagde ordet lykkepiller...: "For helvede Trine, så kan du lige så
> godt drikke 5 bajere inden du skal på arbejde, så er du lige så
> lalleglad...og du kan blive fyret, da du ikke er dig selv". Nåh ja, tænkte
> jeg bare.
Hmm... en temmelig uvidende holdning, ja undskyld jeg siger det, men det er
det altså. Man bliver ikke "lalleglad" af de såkaldt lykkepiller. Og det kan
overhovedet ikke sammenlignes med at drikke. Den slags udtalelser stammer
fra folk der IKKE ved en dyt om pillerne, men har hørt det fra nogen der har
hørt.... o.s.v. rene myter . Det er da rigtigt at der er nogen der får
bivirknininger, men med en god læge "ved hånden" klares det også evt. med
skift til et andet præparat.
Du kunne jo også prøve de "grønne" lykkepiller, Calmigen, Modigen eller
lign. De har i hvert fald ingen bivirkninger.
Venlig hilsen
Nille
| |
Jørgen (12-10-2004)
| Kommentar Fra : Jørgen |
Dato : 12-10-04 21:34 |
|
Stakkels dig, du er jo dødsens angst. du må lide af det der kaldes nervøs
hjerte. hvilket absolut ikke er farlig og undskyld mig "en fiks ide" som man
ikke kan gøre for.
Jeg har haft det som ca. 17 årig, og nu er jeg snart 63, og tro mig jeg
lever i bedste velgående. jeg var sikker på at jeg skulle dø.
fik nogle nervepiller af lægen som jeg gik med som om det var nitroglycerin
(det var ikke meningen , men jeg troede det hjalp og jeg tog dem når der var
en anfald) set i bakspejlet, latterlig,
så fat mod du lever også om 10 år
"Trine30" <miss@abcdefghijklmnopq.dk> skrev i en meddelelse
news:4163ae59$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> For ca 1 månede siden, der lagde jeg mig til at sove. Jeg vågnede ved, at
> mit hjerte bare hamrede afsted, og jeg knapt nok kunne trække vejret.
| |
Trine30 (13-10-2004)
| Kommentar Fra : Trine30 |
Dato : 13-10-04 08:02 |
|
"Jørgen" <js3@c.dk> skrev i en meddelelse
news:416c40a0$0$264$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Stakkels dig, du er jo dødsens angst. du må lide af det der kaldes nervøs
> hjerte. hvilket absolut ikke er farlig og undskyld mig "en fiks ide" som
man
> ikke kan gøre for.
> Jeg har haft det som ca. 17 årig, og nu er jeg snart 63, og tro mig jeg
> lever i bedste velgående. jeg var sikker på at jeg skulle dø.
> fik nogle nervepiller af lægen som jeg gik med som om det var
nitroglycerin
> (det var ikke meningen , men jeg troede det hjalp og jeg tog dem når der
var
> en anfald) set i bakspejlet, latterlig,
> så fat mod du lever også om 10 år
Tak. Jeg har det også meget bedre nu. Har fået lidt hjælp fra en
afspændingspædagog. I starten synes jeg det virkede fuldstændig latterligt,
men efterhånden så jeg fornuft i det. Bare det at koncentrere sig om så
simpel en ting som vejrtrækning, det stresser én ned. Lytte til
vejrtrækningen frem for hjertet. Langsomt har jeg fået banket lidt fornuft
ind i hjernen. Det kan stadig komme, men det varer ikke så længe ad gangen.
Det tager så meget energi at være så bange.
Som det er nu, så døjer jeg mest af irritation over lyde om natten. Men en
pude over hovedet den er en stor hjælp. Så jeg tror det hele løser sig.
Tak for din besvarelse, Jørgen.
--
Trine
Kun C efter @ - ved E.mail
| |
|
|