/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Dårlig service hos VW
Fra : P. Blom


Dato : 14-10-04 14:55

Hej NG,

her en lille historie om en forsikringsskade...

For ca. 2 måneder siden kørte jeg galt i min Lupo. Det kostede nogle
voldsomme buler på paneler, bagskærme, ødelagte fælge etc. etc.

Bilen bliver afhentet af forsikringsselskabet (Topdanmark) og kørt til VW i
Risskov, Århus, Her holder bilen så og glaner 3 dage indtil jeg ringer og
forhører mig hvorvidt de er påbegyndt rep. af bilen eller hvad der sker. Her
får jeg blot at vide at taksatoren endnu ikke har været forbi. Næste skridt
bliver at kontakte TD og forhører sig der, for blot at ende op med at de
_har_ vurderet bilen, og sagt god for at påbegynde rep. Ringer tilbage til
værkstedet hvor forklaringen nu er at de mangler reservedele. Alle zusammen!
Der går mindst en uge endnu før de ankommer! Jeg kontakter dem efter en uge,
men der er ikke rigtigt nogen der ved noget om hverken bil eller status på
reservedele. Venter yderligere et par dage, og vupti så er reservedelene
kommet hjem. Nu skal bilen så i bænk for at se hvorvidt den er skæv. Dette
tager nogle dage. Herfra er der så en sort periode på 2½ uge før der sker
noget igen. Jeg ringer til VW for at høre hvornår de forventer bilen færdig.
Dette er onsdag. Den er færdig sidst torsdag eftermiddag, allersenest fredag
omkring middag! Fint tænker jeg, da befordringen til arbejde har været en
anelse anstrengt. Ringer igen fredag... bilen er ikke færdig... De mangler
en masse ting ved styrtøjet! Mandag er den helt sikkert færdig. Endnu en
weekend uden dyt! Øv! Mandag omkring middag får jeg så fat i VW igen, der
til min store overraskelse kan fortælle at bilen endnu ikke er samlet fra
maleren! Hmm... nu begynder det hele at lugte lidt! Tirsdag lyder
meldingen... Jeg vælger at gå tidligt fra arbejde onsdag, og tager en af
firmabilerne til Risskov. Her står min bil færdig og venter på at blive
hentet. Den minder ikke om en bil der netop er trillet ud af et værksted, og
den klare aftale lød på at værkføren tog kontakt med det samme når bilen var
klar. Det gjorde han så ikke. De næste tre kvarter går med panik på vw
værkstedet, for de kan ikke finde nøglen til bilen. Flot flot.

Jeg kigger umiddelbart bilen igennem på stedet, og bider ikke mærke i noget.
Det forventer jeg ikke kan være rigtigt når et VW værksted med en timeløn på
kr. 525+moms har haft bilen i deres varetægt i godt 5 uger. Desuden havde
min chauffør en anden aftale, så tiden var knap.

Da jeg kommer hjem gennemgår jeg bilen med en kammerat, for at se om rep'en
er lavet ordenligt! Det kan vi hurtigt konstatere at den ikke er:

Venstre fælg for ikke skiftet tiltrods for store ridser.
Rattet er ikke rettet op ved sporing, står skævt.
Hjullejer larmer så man næsten ikke kan sidde i bilen.
Bilen virker 'sjusket' i styretøjet.
Bilen bremser meget skævt.
Lakeringen indeholder flere punkter hvoraf en løber på 30 cm samt 'sten' i
lakken er de værste, og på venstre dør er maleren stoppet med påføring
midt(!) på døren.
Gearkassen virker 'løs' og låser i gearene i tide og utide.
Motoren virker som om den hopper. Ligesom ved defekte motorophæng.

Da jeg atter får kontakt til VW beklager de meget, og vil gerne have bilen
ud til et tjek! Da de har kigget lidt på den og gået listen igennem,
indvilliger de hurtigt til at polere(?!) bilen, så den ser pæn ud. De andre
ting mener de ikke er deres problem. Værkføreren konstaterer at de _ikke_
har tjekket nogle mekaniske ting på bilen. Dvs. om motor og gearkasse har
taget skade, det vides altså ikke.

Nu er næste skridt i sagen et møde mellem taksator, lupoen og VW.

Hvordan forholder jeg mig i en sådan sag.
Bilen er 3 år gammel, og alle service overholdt.

/Patrick



 
 
phk (14-10-2004)
Kommentar
Fra : phk


Dato : 14-10-04 15:19


"P. Blom" <patrick@kaffekrogen.dk> skrev i en meddelelse
news:yzvbd.1649$TR.1465@news.get2net.dk...
> Hej NG,

> her en lille historie om en forsikringsskade...
>
> For ca. 2 måneder siden kørte jeg galt i min Lupo. Det kostede nogle
> voldsomme buler på paneler, bagskærme, ødelagte fælge etc. etc.

For mange år siden var der en bondemand med nedsat syn der besluttede sig
for at køre tværs på min kørselsretning i sin Wartburg. Den var lige ved at
vælte rundt på taget - jeg kunne se ind på bunden, men den væltede tilbage
på hjulene igen. Det var faktisk umuligt at se at jeg havde ramt den. Men
det kostede 50.000 kr.+ at ordne Golf´en på et VW-værksted.

Det var det værste makværk som jeg knapt kan huske - men som jeg forevigede
i en af www.clubgolf.dk ´s clubblade. Motoren havde været pillet ud, og da
jeg startede bilen på deres p-plads en sen fredag eftermiddag lød det som om
jeg stak hovedet ned i motorrummet. Udstødningen sad i spænd! Efter 100
meters kørsel - max - drejede antenne på forskærmen ud til venstre pga
fartvinden. Hattehylden manglede. Og jeg kunne blive ved - den blev f.eks.
malet 3 gange.

Det var omkring 1990 og det kan da godt være at VW Viborg er blevet bedre
til at lave biler i dag. Men han har ikke fået lov til at øve sig på min :)


--
Per, Esbjerg



Ukendt (14-10-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 14-10-04 16:35



> Nu er næste skridt i sagen et møde mellem taksator, lupoen og VW.
>
> Hvordan forholder jeg mig i en sådan sag.
> Bilen er 3 år gammel, og alle service overholdt.

Du skal STÅ FAST på at du ikke vil acceptere det udførte arbejde og selv om
du ikke er medlem af FDM kan du stadig indmelde dig og få dem til at lave en
attest på alle de fejl og mangler som bilen har fået pga. skaden.
Med en sådan seddel i hånden kan du bede taksator om at han enten får
nuværende værksted til at rette tingene eller også at han finder et sted
hvor de kan.
Vil taksator ikke makke-ret så lad sagen gå videre til overtaksator og
forsikringsankenævnet, men det plejer at virke bare man truer med det

--
Tom



Olesen (14-10-2004)
Kommentar
Fra : Olesen


Dato : 14-10-04 18:04


"P. Blom" <patrick@kaffekrogen.dk> skrev i en meddelelse
news:yzvbd.1649$TR.1465@news.get2net.dk...

> Nu er næste skridt i sagen et møde mellem taksator, lupoen og VW.
>
> Hvordan forholder jeg mig i en sådan sag.
> Bilen er 3 år gammel, og alle service overholdt.

Det er en meget træls sag.
Uanset hvad der sker fremover, så blir'
du aldrig helt glad for bilen, og du vil
altid høre eet eller andet, som "ikke var der før".

Jeg ville sælge bilen omgående og komme
videre med livet.

For sjov skyld ku' du bede dem gi'
dig et tilbud på en bil i bytte.

En så ny bil burde få en total omlakering
af den dyre, og ikke en salgs-lakering.

Men få nu bilen rettet op først
et sted de ved hvad de gør, og
tør gi' garanti på en 'af fabrikken godkendt opretning'.

De mekaniske lyde MÅ ikke være der efter
en perfekt reparation/renovering.



Jørgen M. Rasmussen (14-10-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 14-10-04 18:27


"P. Blom" <patrick@kaffekrogen.dk> skrev i en meddelelse

og kørt til VW i
> Risskov, Århus, Her holder bilen så og glaner 3 dage

IKKE DEM IGEN :(((, det sted burde jævnes med jorden ;).



J S L (15-10-2004)
Kommentar
Fra : J S L


Dato : 15-10-04 18:38


"Jørgen M. Rasmussen" <j.m.rasmussen.hatessspam@os.dk> skrev i en meddelelse
news:416eb6e2$0$179$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> IKKE DEM IGEN :(((, det sted burde jævnes med jorden ;).

Hej alle!

En bekendt var hos SMC Riskov, Århus med sin bil, en vw naturligvis. En
"boks" skulle skiftes i motoren.

Pris: 15.000.-kr.

Min bekendt blev af en anden bekendt anbefalet en mekaniker han kender. Ham
kører han så til og siger hvad er der galt med bilen og siger så at hos SMC
siger de at der skal pilles en masse ud af motoren for at få "boksen" ind og
ud.

Mekanikeren kikker på ham og siger.......gu skal der ej, det tager højst 1
time at skifte denne "boks"

Pris: 2800.-kr.

Hvis det ikke er noget forbandet svineri, hvad er det så..........gæt selv
hvor bilen blev lavet.

Mvh
JSL



TDN (14-10-2004)
Kommentar
Fra : TDN


Dato : 14-10-04 18:35


"P. Blom" <patrick@kaffekrogen.dk> skrev i en meddelelse
news:yzvbd.1649$TR.1465@news.get2net.dk...
> Hej NG,
>
> her en lille historie om en forsikringsskade...
>
> For ca. 2 måneder siden kørte jeg galt i min Lupo. Det kostede nogle
> voldsomme buler på paneler, bagskærme, ødelagte fælge etc. etc.
>
> Bilen bliver afhentet af forsikringsselskabet (Topdanmark) og kørt til VW
i
> Risskov, Århus, Her holder bilen så og glaner 3 dage indtil jeg ringer og
> forhører mig hvorvidt de er påbegyndt rep. af bilen eller hvad der sker.
Her
> får jeg blot at vide at taksatoren endnu ikke har været forbi. Næste
skridt
> bliver at kontakte TD og forhører sig der, for blot at ende op med at de
> _har_ vurderet bilen, og sagt god for at påbegynde rep. Ringer tilbage til
> værkstedet hvor forklaringen nu er at de mangler reservedele. Alle
zusammen!
> Der går mindst en uge endnu før de ankommer! Jeg kontakter dem efter en
uge,
> men der er ikke rigtigt nogen der ved noget om hverken bil eller status på
> reservedele. Venter yderligere et par dage, og vupti så er reservedelene
> kommet hjem. Nu skal bilen så i bænk for at se hvorvidt den er skæv. Dette
> tager nogle dage. Herfra er der så en sort periode på 2½ uge før der sker
> noget igen. Jeg ringer til VW for at høre hvornår de forventer bilen
færdig.
> Dette er onsdag. Den er færdig sidst torsdag eftermiddag, allersenest
fredag
> omkring middag! Fint tænker jeg, da befordringen til arbejde har været en
> anelse anstrengt. Ringer igen fredag... bilen er ikke færdig... De mangler
> en masse ting ved styrtøjet! Mandag er den helt sikkert færdig. Endnu en
> weekend uden dyt! Øv! Mandag omkring middag får jeg så fat i VW igen, der
> til min store overraskelse kan fortælle at bilen endnu ikke er samlet fra
> maleren! Hmm... nu begynder det hele at lugte lidt! Tirsdag lyder
> meldingen... Jeg vælger at gå tidligt fra arbejde onsdag, og tager en af
> firmabilerne til Risskov. Her står min bil færdig og venter på at blive
> hentet. Den minder ikke om en bil der netop er trillet ud af et værksted,
og
> den klare aftale lød på at værkføren tog kontakt med det samme når bilen
var
> klar. Det gjorde han så ikke. De næste tre kvarter går med panik på vw
> værkstedet, for de kan ikke finde nøglen til bilen. Flot flot.
>
> Jeg kigger umiddelbart bilen igennem på stedet, og bider ikke mærke i
noget.
> Det forventer jeg ikke kan være rigtigt når et VW værksted med en timeløn

> kr. 525+moms har haft bilen i deres varetægt i godt 5 uger. Desuden havde
> min chauffør en anden aftale, så tiden var knap.
>
> Da jeg kommer hjem gennemgår jeg bilen med en kammerat, for at se om
rep'en
> er lavet ordenligt! Det kan vi hurtigt konstatere at den ikke er:
>
> Venstre fælg for ikke skiftet tiltrods for store ridser.
> Rattet er ikke rettet op ved sporing, står skævt.
> Hjullejer larmer så man næsten ikke kan sidde i bilen.
> Bilen virker 'sjusket' i styretøjet.
> Bilen bremser meget skævt.
> Lakeringen indeholder flere punkter hvoraf en løber på 30 cm samt 'sten' i
> lakken er de værste, og på venstre dør er maleren stoppet med påføring
> midt(!) på døren.
> Gearkassen virker 'løs' og låser i gearene i tide og utide.
> Motoren virker som om den hopper. Ligesom ved defekte motorophæng.
>
> Da jeg atter får kontakt til VW beklager de meget, og vil gerne have bilen
> ud til et tjek! Da de har kigget lidt på den og gået listen igennem,
> indvilliger de hurtigt til at polere(?!) bilen, så den ser pæn ud. De
andre
> ting mener de ikke er deres problem. Værkføreren konstaterer at de _ikke_
> har tjekket nogle mekaniske ting på bilen. Dvs. om motor og gearkasse har
> taget skade, det vides altså ikke.
>
> Nu er næste skridt i sagen et møde mellem taksator, lupoen og VW.
>
> Hvordan forholder jeg mig i en sådan sag.
> Bilen er 3 år gammel, og alle service overholdt.
>
> /Patrick
>
>

Jeg har også meget dårlige erfaringer med SMC i både på salgssiden (mage til
arrogante sælgere har jeg aldrig oplevet) og værkstedet i Risskov/Viby, så
du er ikke du er ikke alene......

Dog har jeg oplevet ok service i reservedels/tilbehørs afdelingen.

Mange lokale private i Århusområdet (ikke erhverv) bruger andre forhandlere
f.eks VW i Skanderborg hvor jeg har oplevet god service de par gange jeg har
brugt dem.

Held og lykke med din sag, jeg føler med dig...

Mvh
Thomas



sode (14-10-2004)
Kommentar
Fra : sode


Dato : 14-10-04 19:37

> her en lille historie om en forsikringsskade...
Klip...

Hør lige...

Dette var vel en forsikringsskade , ikke.

Det er TD der har entreret med reperatøren og ikke dig,
hvis der er mangler ved reparationen
er det vel beset TD du skal klage til.

VH/Sode



Kim Emax (15-10-2004)
Kommentar
Fra : Kim Emax


Dato : 15-10-04 11:04

sode wrote:

> Det er TD der har entreret med reperatøren og ikke dig,
> hvis der er mangler ved reparationen
> er det vel beset TD du skal klage til.

Jo flere led, jo større risiko for fejlinformation. Dette er regel nr. 1 i
kommunikation.

Tror du han har behov for mere fejlinformation end tilfældet er? Desuden
vil det alt andet end lige også skabe en længere svartid.

--
Take Care
Kim Emax - master|minds - Vi tænker IT for dig...
http://www.masterminds.dk - http://www.emax.dk




Hans L. Jørgensen (15-10-2004)
Kommentar
Fra : Hans L. Jørgensen


Dato : 15-10-04 18:48

Kim Emax wrote:
>
> Jo flere led, jo større risiko for fejlinformation. Dette er regel
> nr. 1 i kommunikation.
>
> Tror du han har behov for mere fejlinformation end tilfældet er?
> Desuden vil det alt andet end lige også skabe en længere svartid.

Kan godt være at led et er VW Risskov, men - det vil da være en udmærket ide
at paralelinformere Top Danmark, ikke mindst i kraft af at det er dem der
skal "punge ud".

I modsat fald kan der opstå et hav af komplikationer når regningen, på
f.eks. det mekaniske skal betales.

I samme øjeblik du beder reperatøren lave noget som forsikringen ikke har
godkendt, er det i realiteten dig selv der skal betale, medmindre det kan
bevises at skaden er opstået i forbindelse uheldet.



--
Hans L. Jørgensen
8660 Skanderborg



Kim Emax (18-10-2004)
Kommentar
Fra : Kim Emax


Dato : 18-10-04 10:26

Hans L. Jørgensen wrote:

> Kan godt være at led et er VW Risskov, men - det vil da være en
> udmærket ide at paralelinformere Top Danmark, ikke mindst i kraft af
> at det er dem der skal "punge ud".

naturligvis

> I modsat fald kan der opstå et hav af komplikationer når regningen, på
> f.eks. det mekaniske skal betales.
>
> I samme øjeblik du beder reperatøren lave noget som forsikringen ikke
> har godkendt, er det i realiteten dig selv der skal betale, medmindre
> det kan bevises at skaden er opstået i forbindelse uheldet.

Det kunne man sagtens forestille sig skete... Det er ikke fordi
forsikringsselskaberne er dine bedste venner... når der skal punges ud

--
Take Care
Kim Emax - master|minds - Vi tænker IT for dig...
http://www.masterminds.dk - http://www.emax.dk




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408658
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste