Dennis Munding skrev:
> Fejlmeldingerne er mange og på enkelte tegn, men få selv syn for
> sagen på:
Der er forskellige typer af fejl på siden. Vi tager dem fra toppen:
1) "there is no attribute "target""
I strict-dokumenter er target-parameteren (der kan åbne sider i nye
vinduer eller i andre rammer) ikke tilladt. Brug transitional hvis
du vil holde fast i target eller drop target og lad brugeren selv
bestemme om der skal åbnes et nyt vindue.
2-7 og 8-13) En hel række fejl der alle skyldes at &-tegnet står
"frit" i en html-kode. Erstat alle forekomster af "&" med "&",
så er du fri for mange fejl.
14) "there is no attribute "language""
Language-parameteren til script er forældet - slet den helt.
15) required attribute "type" not specified
Til gengæld mangler type-parameteren. En scriptblok skal se ud som
følger: <script type="text/javascript"></script>
Herefter følger en del fejl der opstår når man prøver at få script-
kode til at udskrive html-kode. Den letteste måde at få den slags
til at validere på er ved at lægge javascripts i eksterne filer. Så
er der ingen risiko for at de bliver fortolket som html - og dermed
udgør de heller ikke noget valideringsmæssigt problem.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html