On Thu, 28 Oct 2004 23:04:27 +0200, Kaj Ahlburg wrote:
>I al stilhed er der tilsyneladende indført regler for fotografering på
>statens arkiver, selvom det vist kun er RA, der "reklamerer" for dem:
Såvidt jeg umiddelbart kan se, er der ikke kommet ændringer på det
område. Og min erfaring er, at disse regler i nogen grad skal tolkes:
Hvis det drejer sig arkivalier man må fotokopiere på arkivets
fotokopimaskine(r), må man også affotografere det med sit eget
fotografiapparat (typisk digitalkamera).
Når man affotograferer med sit eget fotografiapparat, må man ikke lave
store foranstaltninger og falbelader, der kan forstyrre andre
arkivbrugere, men på LAK har man f.eks. et decideret kopirum, som man
kan gå ind i, og på RA kan det typisk foregå i forlokalet.
Jeg har hørt noget om, at man ikke må bruge blitz, men det gælder
tilsyneladende kun på selve læsesalen, og skyldes altså hensynet til
de andre arkivbrugere.
Når man diskret og uden store foranstaltninger og falbelader som
f.eks. stativopstilling, blitz osv. affotograferer med et lille
digitalkamera ved det naturlige lys, siger man almindeligvis heller
ikke noget til det, hvis det sker på selve læsesalen.
Når det drejer sig affotografering uden blitz, af filmet materiale fra
film/fichelæsernes skærme, og det ligeledes foregår diskret og uden
store foranstaltninger og falbelader, siger man almindeligvis heller
ikke noget til det.
Dermed er der kun to begrænsende kriterier tilbage, nemlig spørgsmålet
om, i hvilken stand arkivaliet er, og spørgsmålet om, hvorvidt der er
tale om, arkivalier der *ikke* er såkaldt umiddelbart tilgængelige,
eller ej.
Når det drejer sig om arkivaliets slidmæssige tilstand og/eller alder,
kan man godt få et nej til at fotokopiere det, og alligevel få et ja,
til at affotografere det med sit eget medbragte digitalkamera. Det
afgørende kriterie er, hvorvidt det skader/slider for meget på
arkivaliet, og der er folks egne medbragte digititalkameraer jo meget
mere skånsomme end fotokopieringsapparaterne.
Når det drejer sig om arkivalier, der ikke er umiddelbart tilgængelige
efter arkivlovens bestemmelser, kan man kun få lov til at kigge i
disse efter ansøgning og dispensation. Og sådanne arkivalier må man
naturligvis hverken kopiere eller affotografere, med mindre
selvfølgelig, man også får dispensation til at kopiere/affotografere.
Men, selvom man evt. får lov til at affotografere, gælder
tilgængelighedskriteriet stadig, således man altså ikke må
offentliggøre en affotografering af et arkivalie, så længe det falder
udenfor rammerne for umiddelbart tilgængelige arkivalier.
Når det gælder f.eks bøger fra læsesalens bibliotek, er kriteriet,
hvor gamle/slidte bøgerne er. Og der gælder det, at man får nej til at
kopiere, hvis bøgerne enten er meget gamle, eller slidtilstanden er
dårlig, men at man alligevel godt kan få ja til at affotografere med
sit eget medbragte digitalkamera.
>Jeg bemærker især, at man vil forsøge at "begrænse" downloadningen
>.... øh jeg mener fotograferingen af arkivalier, så man kun må tage en
>enkelt side af gangen, og skal spørge om lov hver gang.
Når nu man skal spørge om lov i hvert enkelt tilfælde, betyder det så,
at man skal hen til skranken 25 gange og bede om lov, hvis man f.eks.
vil affotografere 25 sider fra f.eks. en bog: Nej, det betyder det
ikke i praksis. I praksis henvender man sig i skranken med den pgl.
bog, og beder om lov til at affotografere de pågældende 25 sider, der
altså her gælder for eet enkelt tilfælde.
For mit eget vedkommende har jeg aldig fået et nej til at
affotografere noget som helst, ligesom jeg heller ikke har oplevet
større undersøgelser og foranstaltninger i forbindelse med at jeg har
spurgt. Men, der hører det selvfølgelig med til beretningen, at jeg
heller aldrig har bedt om lov til at affotografere noget jeg ikke
måtte - ligesom jeg naturligvis heller ikke har affotograferet noget
jeg ikke måtte.
Når det drejer sig om affotografering fra mikrofiche eller mikrofilm
-læsernes skærme med mit lille digitalkamera, har jeg aldrig spurgt om
lov, og er heller aldrig blevet korrekset for at gøre det, idet det
filmede materiale i almindelighed er umiddelbart tilgængeligt, og
fordi det jo ikke med rimelighed kan siges at være til gene for andre,
at jeg uden foranstaltninger, halløj og falbelader snupper nogle
billeder af det skærmen viser.
Min oplevelse af det er, at arkiverne i praksis ikke forsøger at
hindre arkivbrugerne i at fotokopiere og eller affotografere, og
heller ikke har anlægger noget mængdekriterie. At arkiverne derimod
værner om:
1. At arkivalierne ikke må lide overlast.
2. At andre brugere ikke må forstyrres uforholdsmæssigt meget.
3. At tilgængelighedskriterierne bliver overholdt i praksis.
med venlig hilsen
Arne
Skriv under på protesten
http://eckmann.dk/underskrift/