Jeg synes du bør forklare nærmere hvad der menes med "non-profit mirrors" ,
vi er nok en del der ikke helt præcis ved hvad det betyder, og i en
underskriftindsamling bør der ikke være tvivl om hvad vi skriver under på.
Ellers et udmærket initiativ.
Med venlig hilsen
Bodil Madsen
"aafe" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
news:415242b6$0$248$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg har forberedt en elektronisk php-baseret underskriftsindsamling på
> internettet, der skal være rettet til hhv. folketingets partier, som til
> regeringen, hvor jeg imidlertid mangler de tekster der skal bruges på
siden.
>
> Der skal dels være et overafsnit, der opridser problemerne med
> arkivalieronline, og dels to underafsnit, der skitserer/konkretiserer
> løsningsmodeller i relation til båndbredde/tilgængelighed, og i relation
> til en højnelse af scanningernes kvalitet.
>
> Jeg ved ikke, om nogen her i gruppen vil påtage sig at skrive teksten
> til overafsnittet, der opridser problemerne med arkivalieronline, og
> ligeledes om nogen vil påtage sig at skrive teksten til afsnittet vedr.
> højnelse af scanning kvaliteten.
>
> Afsnittet vedr. båndbredde/tilgængelighed har jeg selv tænkt mig at
> skrive: Og der vil jeg slå på såvel muligheden for at Arkivalieronline
> får bevilget penge til en tilstrækkelig båndbredde, samt muligheden for
> at materialet sideløbende stilles til rådighed for non-profit mirrors.
>
> Underskrifterne, der jo ikke er egentlige underskrifter, men navne og
> adresser, opsamles og gemmes i en MySQL database, og fremvises på sitet,
> således kun navn og bynavn/stednavn vises offentligt, mens
> politikere/regering vil få mulighed for også at kunne kontrollere
> gadenavn og IP adresser som garanti for, at indsamlingen er gået
> ordentligt til, og ligeledes at der er truffet passende forholdsregler
> imod misbrug, således:
>
> 1. Dels skal underskriverne opgive en e-mailadresse, som listen vil
> sende en e-mail til, hvori der dels er en kode og et link, således
> underskriverne skal bekræfte deres tilmelding til listen. E-mailadressen
> vil ikke blive brugt til andet, og vil ikke blive overdraget til andre.
>
> 2. Dels kan der kun accepteres én underskrift per e-mailadresse/IP adresse
>
> 3. Der er mulighed for at underskrivere på listen kan sende op til 10
> invitationer til at underskrive, til venner og/eller bekendte, fra en
> form på sitet. Der kan ikke sendes mere end én opfordring til en bestemt
> e-mailadresse, og underskrivere kan kun sende fra 1 til 10 invitationer
> fra formen én eneste gang. Disse forholdsregler for at forhindre, at
> systemet kan bruges til at spamme med.
>
> Jeg har vist et udkast med de nævnte funktioner på her:
>
>
http://eckmann.dk/underskrift/
>
> Men, udover de omtalte tekster, mangler jeg lige at få funktionaliteten
> helt tilrettet – så, underskriftslisten er altså ikke brugsklar endnu.
>
> Med venlig hilsen
>
> Arne