| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Guds syvtalsmønster Fra : Ole Madsen | 
  Dato :  11-05-01 22:40 |  
  |   
            
 
 --------------------------------------------------------------------
 
             Guds Matematik og Syvtalsmønstret
 
             Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere
 brudstykker af en bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om det
 mest slående og vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens
 tilblivelse. Det drejer sig om den matematiske opbygning, som findes i den
 oprindelige bibeltekst. At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig
 kendt og accepteret. Det, der skal gøres rede for her, har imidlertid
 ingenting at gøre med talsymbolik eller taltolkning.
             At Bibelen har et matematisk system indbygget beror på, at den
 er skrevet på hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I
 disse sprog anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F.eks.: Det
 græske A, B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som tallene
 1, 2 og 3. I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste
 for tiere og de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en
 stor samling tal. F.eks. Johs. 3:16 begynder "guds-matematisk": 1770, 104,
 355 osv.
             Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til
 indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde. For hvert bibelsk tema eller
 emne findes der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller endog
 det hele bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet
 aktuelle tal.
             For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til emnet
 Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele
 skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette tal er
 vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal. Ordet
 for Jesus danner tallet 888 (111 x 8). Her er en fortegnelse over de til
 Jesu fødsel direkte hørende skriftsteder:
             Matt. 1:20,21,23,25. Matt. 2:1,2,6,8,9,13,20. Luk. 1:31,35,42.
 Luk. 2:6,7,12,15,16,17,21,27,34,40. Ap.G. 4:30. Gal. 4:4. Åb. 12:2,4,5.
 
             Sandsynligheden for, at alle disse skriftsteder eller bibelord
 er delbare med 111, er uendelig lav. Professionelle statistikere har
 beregnet, at sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000 000
 000 000. Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en person
 ville vælge den rigtige prik ud at alle de prikker, der kunne dække hele vor
 jord og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det
 skulle være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter
 kunne være 5.000 prikker.
             Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. B.la.
 kan nævnes, at følgende Jesu-navne også er delelige med 111: Jesus Kristus,
 Gus, Herre, Jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser, Guds
 gave. Ordet, det Levende Ord, Verdens Lys, Morgenstjernen, Den klare
 Morgenstjerne, Alfa og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre.
             Følgende centrale skriftsteder, der omhandler Jesu oprindelse og
 guddom, er alle delelige med 111: "Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og
 føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!" (det betyder: Gud med
 os) (Matt. 1:23)
             "Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag" (2.Pet.
 1:17).
             "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn" (Joh. 11:27).
             "Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord
 for Gud" (Luk. 24:19b).
             "Jesus fra Nazaret, en mand, som over for jer er udpeget af Gud
 ved kraftige gerninger og undere og tegn" (Ap.G. 2:22b).
             "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Joh. 1:14a).
             "I det var liv, og livet var menneskenes lys" (Joh. 1:4).
             "I Ham skabtes alt" (Kol.. 1:16a).
             "Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1:29).
             "Værdig er lammet, det slagtede" (Åb. 5:12).
 
             Dette er kun et udpluk af de vigtige skriftsteder, der alle
 handler om Jesus og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 111.
             For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved
 ordet "fisk" har man tallet 153 (det tal, der direkte omtales i Joh. 21:11)
 som grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net,
 menneskefiskere, følge Jesus osv. For den onde og hans rige får tallet 276
 og/eller 666. begge tal findes nævnt i Bibelen (Ap.G. 27:37 og Åb. 13:18)
 Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den onde, brødrenes
 anklager, anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede osv.
 Ord dannet af summen 666 er bl.a følgende: verdensherskeren, vilddyret,
 dragens mund.
             Sandsynligheden for, at dette overordentlige svære matematiske
 system, ved en tilfældighed, skulle være dannet gennem Bibelen, er så
 mikroskopisk, at det grænser til det rent umulige. Når man tænker på, at
 Bibelen er skrevet på to sprog, græsk og hebraisk, af ca. 40 forfattere
 gennem ca. 1600 år, og det største matematiske geni i løbet af et helt liv
 højst ville kunne nå at skrive et kapitel på denne måde, så er der kun den
 mulighed tilbage (hvad mange i tro har taget imod), at Gud har været den
 store "designer" af Bibelens hovedtanker, og at Gud ved Helligånden,
 indåndede sit ord i de bibelske forfatteres tanker.
             Mit hjerte vender sig mod Gud, og med løftede hænder vil jeg
 udråbe: TAK, GUD, FOR DIT ORD!
             Min opfattelse er, at hvis dette præsenteres på den rigtige
 måde, kan "Guds-matematikken" blive til stor glæde og være trosstyrkende for
 mange kristne, og et hjælpemiddel for ikke-troende til at begynde at tage
 Bibelen alvorligt. Leif Hermansson
 
             Reference:
             Jerry Lucas og Del Wasburn "Theomatics". Stein and
 Day/Publishers/Scarborough House, Briarcliff Manor, New York 10510 (1977).
 
             Leif Hermansson er tekn. dr. i kemi og arbejder i dag ved
 Silikatforskningsinstituttet i Göteborg. Han er med sin familie bosat i
 Allingsås. Under et års studier og forskning i USA indenfor sit fagområde
 kom han gennem kristne venner i kontakt med Guds-matematikken.
 
 
 
 
 
 
             BIBELENS MATEMATISKE
             SYVTALSMØNSTER
 
             Den russiske matematiker,
             dr. Ivan Panin, omvendte sig,
             da han så tallet 7 på hvert
             eneste af Skriftens blade.
 
 
             Verden blev skabt på 7 dage. Af hver art af rene dyr og fugle
 der taget 7 ind i arken for "at holde sæd på al jorden i live."
             Der blev givet Noa 7 dages varsel. Ved Mosebøgernes offerlove og
 højtider forekommer 7 lamper, 7 usyrede brød, som skulle nydes i 7 dage, 7
 årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 gange 7 år og 7 dages adskillelse på grund
 af urenhed.
             Blodet fortsætter helt frem til Johannes' Åbenbaring med de 7
 breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerner,
 de 7 engle - bogen med de 7 segl, dyret med de 7 horn. De 7 øjne, de 7
 basuner, de 7 tordener, de 7000 personer, der blev slået ihjel, dragen med
 de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7 skåle, de 7 bjerge og de 7
 konger.
             Bibelen har noget med tallet 7 at gøre. Forskere verden over
 regner det for at være tallet ¨på FULDKOMMENHED. Men Guds fuldkomne bog er
 mere forbundet med dette tal, end de fleste regner med.
             I 1911 udkom på Island et lille uanseligt skrift af missionær
 Arthur Gook: "Kan man stole på sin Bibel?" Det blev udgivet på forfatterens
 eget forlag og er et forsvar for Guds ords troværdighed midt i en
 bibelkritisk tid. Det siste kapitel hedder "Bibelens matematik". Heri
 omtales den tidligere religiøse fritænker, russeren dr. Ivan Panin, Grafton,
 Amerika.
             Dr. Ivan Panin var matematiker, og han gav sig en dag til at
 studere Bibelen af litterær interesse. Da han beherskede både græsk og
 hebraisk, besluttede han sig til at læse den på grundsproget, og dermed var
 faktisk hans store opdagelse gjort. Bogstaverne i hebraisk og græsk har
 nemlig også talværdi - ligesom på latin, hvor man f.eks. kan skrive 1959
 således: MCMLIX. I det græske alfabet betyder bogstavet "alfa" også 1, og
 bogstavet "beta" betyder 2, "gamma" 3 o.s.v.
             Som den matematisk videnskabsmand nu langsomt forsøgte at læse
 sig igennem grundteksterne i Bibelen, for bedst muligt at forstå deres
 indhold, og for som fritænker at danne sig en mening om det kristne budskab,
 så opererede tallene hele tiden i hans hoved. Ustandseligt trådte ved
 bogstavernes talværdi nye systemer frem for hans indre øje, og han blev mere
 og mere klar over, at denne besynderlige bog, som han sad med, havde
 matematisk sammenhæng. Han kunne endnu ikke afgøre, om der var en Gud til
 eller ej, og han vidste ikke om denne Bibel, som kristne troede på, var Guds
 ord, men han var klar over, at denne bog ikke var forfattet og nedskrevet af
 almindelige mennesker. En mægtig matematiker stod bag.
 
             Den matematiske sammenhæng
 
             En sør gudsfrygt kom over ham, da han lidt efter lidt begyndte
 at se, at der ikke kun var en besynderlig matematisk sammenhæng i de hellige
 skrifter, men at tallet 7 hele tiden dominerede.
             Han læste Bibelens første sætning: "i begyndelsen skabte Gud
 himmelen og jorden", og hans matematiske hjerne regristrerede, at denne
 sætning på hebraisk består af 7 ord. I alt 28 bogstaver (4 x 7). Pludselig
 var det, som om han ikke så ordenes mening, men kun deres talværdi, og
 ordene "Gud", "himmelen" og "jorden" trådte frem for hans blik som på et
 regnebræt. De havde alle en talværdi af 14 (2 x 7).
             Han prøvede at sætte den hebraiske artikel til, men tallet kunne
 ikke slås i stykker. Det forblev deleligt med 7. Han lagde det til
 sætningens verbum og fik talværdien 203 (29 x 7). Så samlede han i blinde
 det første og sidste bogstav i ordet og fik tallet 133 (19 x 7). Så tog
 han - for at prøve noget tilfældigt - talværdien af de første, mellemste og
 siste bogstaver i alle sætningens 7 ord og kom til tallet 1393 (199 x 7).
 Derefter gav han sig til at tælle bogstaver. Bogstaverne i det fjerde og
 femte ord gav 7. Han fortsatte med det sjette og syvende ord, det gav også
 7.
             Den matematiske fritænker Ivan Panin var ved at blive slået "på
 sit eget felt". Han vidste, at dette ikke kunne være tilfældigt. Ifølge
 matematikkens regler kunne sådan en tilfældighed kun forekomme een ud af 7
 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange. Det vil sige een mod
 823.543 gange.
             Panin læste videre. Det samme gentog sig i vers 2: "Og jorden
 var øde og tom" og videre i det tredje vers - ja, hele kapitlet ud. Han så,
 at Bibelen iberegnet alle dens slægtregistre var sammenvævet i et
 kæmpemæssigt syvtalsmønster.
             Var dette menneskeværk? Var det i det hele taget muligt? Dr.
 Ivan Panin kaldte to venner til sig, som var kyndige i det hebraiske og
 græske sprog, og i 13 uger arbejdede de nøjsommeligt sammen for ved hjælp af
 leksika og udregninger bare at opbygge een eneste sætning på de to sprog
 efter syvtalsprincippet.
 
             En offentlig udfordring
 
             Dette førte til den matematiske videnskabsmands omvendelse. Han
 vidste nemlig, at Bibelen ikke er fremkommet ved lærde menneskers kendskab
 til græsk, hebraisk og matematik - men at den er skrevet af hellige mænd fra
 forskellige samfundslag, fra konger til bønder, hyrder og fiskere. Den er
 ikke blevet til ved et skrivebord ved hjælp af leksika og udregninger, men
 er skrevet over 1600 år af ulærde folk af forskellig nationalitet. Disse
 mennesker kendte ikke hinnanden, de levede ofte langt fra hverandre og havde
 kun eet tilfælles - de var Guds mænd, drevet af Helligånden.
             Dr. Ivan Panin offentliggjorde sin opdagelse i bladet New York
 Sun, og han fremlagde sine beviser fra det første kapitel i Ny Testamente.
             Dette var så meget mere bemærkelsesværdigt som det kapitel
 begynder med en stamtavle med en lang opremsning af navne, nemlig Jesu
 Kristi stamtavle, der fra vers 1-11 går fra Abraham, det jødiske folks
 stamtavle, til udlændigheden, da de ophørte med at være et selvstændigt
 folk, og så fra vers 12-17, der fører fra udlændigheden til Kristus. Var det
 muligt for "den store matematiker", som stod bag denne navneliste at
 fastholde syvmønstret ved opremsning af familier og fødsler gennem
 generationer?
             I bladet New York Sun lagde dr. Panin sit materiale frem for
 læserne: "Den første del af stamtavlen," skrev han "indeholder 49 ord (7 x
 7). Disse består af 266 bogstaver (38 x 7)".
             Der findes 42 substantiver (6 x 7). Af disse er 35 egennavne (5
 x 7) og de resterende 7 almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er 28
 mandlige (4 x 7). De 7 øvrige er kvindelige.
             Men dr. Panin lod det ikke være ved dette. Han gik videre end
 til kapitlets indledende stamtavle, og tog også beretningen om Jesu fødsel
 med, som står nedskrevet i versene 18-25.
             Disse vers indeholder 161 ord (23 x 7). Hele ordforrådet tæller
 77 ord (11 x 7), som forekommer i 105 former (15 x 7). Idet englen taler til
 Josef, benyttes 28 ord (4 x 7). Af de 105 former anvender englen 35 (5 x 7).
 Summen af ordenes talværdi er delelig med 7.
             "Prøv at konstruere en sådan beretning på 160 ord i Deres eget
 sprog efter samme matematiske skema," udfordrede Panin. Han vidste, det var
 umuligt.
             "Og tænk så," skriver han videre, "at det samme gør sig gældende
 i de øvrige kapitler helt frem til Mattæus' sidste kapitel, hvor
 evangelisten slutter med at bruge 7 ord, som han ikke har brugt før.
             Fænomenet gentager sig hos Markus, Lukas og Johannes.
             Dr. Ivan Panin var grebet af Gud. Han så de hellige skrifter
 gennemtrængt af klarhed og en styrende ånd, som hvilede over al inspiration.
 I flyveskrifter og artikler blev han nu fortaler for Guds ords sandheder. En
 gang udfordrede han offentligt ni kendte rationalister i teologi, tre
 præster fra forskellige kirkesamfund of en redaktør til at tilbagevise
 hans "facts". Det er vist nok fra denne fejde, at hans opstilling fra Jesu
 ypperstepræstelige bøn i Joh. 17 findes. Efter hans optegnelser indeholder
 dette kapitel i den græske grundtekst følgende:
 
 
             490 ord, 70 x 7
             49 sætninger, 7 x 7
             1162 vokaler, 166 x 7
             917 konsonanter, 131 x 7
             98 verbum, 14 x 7
             77 navneord, 11 x 7
             70 konjunktioner, 10 x 7
             49 præpositioner, 7 x 7
             126 pronominer, 18 x 7
             70 adverbier og artikler, 10 x 7
             49 pronominer, som refererer til Kristus, 7 x 7
             91, som viser hen til personer i Guddommen, 13 x 7
             7, som refererer til Gud Fader
             7, som viser hen til verden
 
             Ingen af Panins modstandere kunne tilbagevise hans matematiske
 grundighed. De indrømmede, at der var 7 bønner i Fadervor, at Jesus talte 7
 ord på korset, at han gjorde 35 undergerninger og talte 35 lignelser. De
 bøjede sig for, at Bibelens bøger ikke efter grundteksten er 66, men 63 (9 x
 7), fordi Samuels-, Konge- og Krønikebøgerne ikke regnes for to i den
 hebraiske Bibel.
             "Og glem ikke," lød Paninss sidste ord, "at 7 personer er blevet
 oprejst fra de døde. 2 i Gamle og 5 i Ny Testamente."
 
             Der vil uden tvivl være mennesker, som læser dette, der vil
 finde det interessant. Men derved er intet vundet. At nogen finder Bibelen
 interessant, hjælper ikke deres sjæl til frelse. Men i det øjeblik et
 menneske fatter tillid til Guds ord, så er grundlaget givet for varig hjælp.
 Der er noget i dette univers, der er sandt. Guds ord er sande. Bibelen er
 troværdig. Aldrig er nogen blevet skuffet ved at sætte lid til dette stærke
 ord, som taler om de evige ting, og som er inspireret af Gud selv. Det er et
 fuldkommet ord, som kan frelse fuldkommet. Som solstråler er sammensat af 7
 farver, sådan bringer dette ord sollys i fortabte og håbløse hjerter og
 sind, og som al musik er baseret på det indbyrdes forhold mellem 7 toner,
 sådan giver dette ord en ny lovsang til alle dem, som troede, at sangens tid
 var ophørt - at der ikke var noget at synge for mere - og som havde opgivet
 og tabt modet.
             "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt"
 (Salme 119,130).
 
 
 
 
 --------------------------------------------------------------------
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Preben Stærk (12-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Stærk | 
  Dato :  12-05-01 12:33 |  
  |   
            Hej det var simpelthen et godt skift, hvornår får vi resten
 
 
 --
 Mvh
 Preben Stærk
 ..
 "Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:9dhlpr$7vi$2@news.inet.tele.dk...
 >
 >
 > --------------------------------------------------------------------
 >
 >             Guds Matematik og Syvtalsmønstret
 >
 >             Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere
 > brudstykker af en bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om
 det
 > mest slående og vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens
 > tilblivelse. Det drejer sig om den matematiske opbygning, som findes i den
 > oprindelige bibeltekst. At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig
 > kendt og accepteret. Det, der skal gøres rede for her, har imidlertid
 > ingenting at gøre med talsymbolik eller taltolkning.
 >             At Bibelen har et matematisk system indbygget beror på, at den
 > er skrevet på hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I
 > disse sprog anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F.eks.:
 Det
 > græske A, B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som
 tallene
 > 1, 2 og 3. I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste
 > for tiere og de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en
 > stor samling tal. F.eks. Johs. 3:16 begynder "guds-matematisk": 1770, 104,
 > 355 osv.
 >             Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til
 > indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde. For hvert bibelsk tema eller
 > emne findes der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller
 endog
 > det hele bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet
 > aktuelle tal.
 >             For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til
 emnet
 > Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele
 > skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette tal
 er
 > vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal. Ordet
 > for Jesus danner tallet 888 (111 x 8). Her er en fortegnelse over de til
 > Jesu fødsel direkte hørende skriftsteder:
 >             Matt. 1:20,21,23,25. Matt. 2:1,2,6,8,9,13,20. Luk. 1:31,35,42.
 > Luk. 2:6,7,12,15,16,17,21,27,34,40. Ap.G. 4:30. Gal. 4:4. Åb. 12:2,4,5.
 >
 >             Sandsynligheden for, at alle disse skriftsteder eller bibelord
 > er delbare med 111, er uendelig lav. Professionelle statistikere har
 > beregnet, at sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000
 000
 > 000 000. Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en
 person
 > ville vælge den rigtige prik ud at alle de prikker, der kunne dække hele
 vor
 > jord og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det
 > skulle være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter
 > kunne være 5.000 prikker.
 >             Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. B.la.
 > kan nævnes, at følgende Jesu-navne også er delelige med 111: Jesus
 Kristus,
 > Gus, Herre, Jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser,
 Guds
 > gave. Ordet, det Levende Ord, Verdens Lys, Morgenstjernen, Den klare
 > Morgenstjerne, Alfa og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre.
 >             Følgende centrale skriftsteder, der omhandler Jesu oprindelse
 og
 > guddom, er alle delelige med 111: "Se, jomfruen skal blive frugtsommelig
 og
 > føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!" (det betyder: Gud med
 > os) (Matt. 1:23)
 >             "Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag"
 (2.Pet.
 > 1:17).
 >             "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn" (Joh.
 11:27).
 >             "Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord
 > for Gud" (Luk. 24:19b).
 >             "Jesus fra Nazaret, en mand, som over for jer er udpeget af
 Gud
 > ved kraftige gerninger og undere og tegn" (Ap.G. 2:22b).
 >             "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Joh. 1:14a).
 >             "I det var liv, og livet var menneskenes lys" (Joh. 1:4).
 >             "I Ham skabtes alt" (Kol.. 1:16a).
 >             "Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1:29).
 >             "Værdig er lammet, det slagtede" (Åb. 5:12).
 >
 >             Dette er kun et udpluk af de vigtige skriftsteder, der alle
 > handler om Jesus og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 111.
 >             For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved
 > ordet "fisk" har man tallet 153 (det tal, der direkte omtales i Joh.
 21:11)
 > som grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net,
 > menneskefiskere, følge Jesus osv. For den onde og hans rige får tallet 276
 > og/eller 666. begge tal findes nævnt i Bibelen (Ap.G. 27:37 og Åb. 13:18)
 > Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den onde,
 brødrenes
 > anklager, anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede
 osv.
 > Ord dannet af summen 666 er bl.a følgende: verdensherskeren, vilddyret,
 > dragens mund.
 >             Sandsynligheden for, at dette overordentlige svære matematiske
 > system, ved en tilfældighed, skulle være dannet gennem Bibelen, er så
 > mikroskopisk, at det grænser til det rent umulige. Når man tænker på, at
 > Bibelen er skrevet på to sprog, græsk og hebraisk, af ca. 40 forfattere
 > gennem ca. 1600 år, og det største matematiske geni i løbet af et helt liv
 > højst ville kunne nå at skrive et kapitel på denne måde, så er der kun den
 > mulighed tilbage (hvad mange i tro har taget imod), at Gud har været den
 > store "designer" af Bibelens hovedtanker, og at Gud ved Helligånden,
 > indåndede sit ord i de bibelske forfatteres tanker.
 >             Mit hjerte vender sig mod Gud, og med løftede hænder vil jeg
 > udråbe: TAK, GUD, FOR DIT ORD!
 >             Min opfattelse er, at hvis dette præsenteres på den rigtige
 > måde, kan "Guds-matematikken" blive til stor glæde og være trosstyrkende
 for
 > mange kristne, og et hjælpemiddel for ikke-troende til at begynde at tage
 > Bibelen alvorligt. Leif Hermansson
 >
 >             Reference:
 >             Jerry Lucas og Del Wasburn "Theomatics". Stein and
 > Day/Publishers/Scarborough House, Briarcliff Manor, New York 10510 (1977).
 >
 >             Leif Hermansson er tekn. dr. i kemi og arbejder i dag ved
 > Silikatforskningsinstituttet i Göteborg. Han er med sin familie bosat i
 > Allingsås. Under et års studier og forskning i USA indenfor sit fagområde
 > kom han gennem kristne venner i kontakt med Guds-matematikken.
 >
 >
 >
 >
 >
 >
 >             BIBELENS MATEMATISKE
 >             SYVTALSMØNSTER
 >
 >             Den russiske matematiker,
 >             dr. Ivan Panin, omvendte sig,
 >             da han så tallet 7 på hvert
 >             eneste af Skriftens blade.
 >
 >
 >             Verden blev skabt på 7 dage. Af hver art af rene dyr og fugle
 > der taget 7 ind i arken for "at holde sæd på al jorden i live."
 >             Der blev givet Noa 7 dages varsel. Ved Mosebøgernes offerlove
 og
 > højtider forekommer 7 lamper, 7 usyrede brød, som skulle nydes i 7 dage, 7
 > årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 gange 7 år og 7 dages adskillelse på
 grund
 > af urenhed.
 >             Blodet fortsætter helt frem til Johannes' Åbenbaring med de 7
 > breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerner,
 > de 7 engle - bogen med de 7 segl, dyret med de 7 horn. De 7 øjne, de 7
 > basuner, de 7 tordener, de 7000 personer, der blev slået ihjel, dragen med
 > de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7 skåle, de 7 bjerge og de 7
 > konger.
 >             Bibelen har noget med tallet 7 at gøre. Forskere verden over
 > regner det for at være tallet ¨på FULDKOMMENHED. Men Guds fuldkomne bog er
 > mere forbundet med dette tal, end de fleste regner med.
 >             I 1911 udkom på Island et lille uanseligt skrift af missionær
 > Arthur Gook: "Kan man stole på sin Bibel?" Det blev udgivet på
 forfatterens
 > eget forlag og er et forsvar for Guds ords troværdighed midt i en
 > bibelkritisk tid. Det siste kapitel hedder "Bibelens matematik". Heri
 > omtales den tidligere religiøse fritænker, russeren dr. Ivan Panin,
 Grafton,
 > Amerika.
 >             Dr. Ivan Panin var matematiker, og han gav sig en dag til at
 > studere Bibelen af litterær interesse. Da han beherskede både græsk og
 > hebraisk, besluttede han sig til at læse den på grundsproget, og dermed
 var
 > faktisk hans store opdagelse gjort. Bogstaverne i hebraisk og græsk har
 > nemlig også talværdi - ligesom på latin, hvor man f.eks. kan skrive 1959
 > således: MCMLIX. I det græske alfabet betyder bogstavet "alfa" også 1, og
 > bogstavet "beta" betyder 2, "gamma" 3 o.s.v.
 >             Som den matematisk videnskabsmand nu langsomt forsøgte at læse
 > sig igennem grundteksterne i Bibelen, for bedst muligt at forstå deres
 > indhold, og for som fritænker at danne sig en mening om det kristne
 budskab,
 > så opererede tallene hele tiden i hans hoved. Ustandseligt trådte ved
 > bogstavernes talværdi nye systemer frem for hans indre øje, og han blev
 mere
 > og mere klar over, at denne besynderlige bog, som han sad med, havde
 > matematisk sammenhæng. Han kunne endnu ikke afgøre, om der var en Gud til
 > eller ej, og han vidste ikke om denne Bibel, som kristne troede på, var
 Guds
 > ord, men han var klar over, at denne bog ikke var forfattet og nedskrevet
 af
 > almindelige mennesker. En mægtig matematiker stod bag.
 >
 >             Den matematiske sammenhæng
 >
 >             En sør gudsfrygt kom over ham, da han lidt efter lidt begyndte
 > at se, at der ikke kun var en besynderlig matematisk sammenhæng i de
 hellige
 > skrifter, men at tallet 7 hele tiden dominerede.
 >             Han læste Bibelens første sætning: "i begyndelsen skabte Gud
 > himmelen og jorden", og hans matematiske hjerne regristrerede, at denne
 > sætning på hebraisk består af 7 ord. I alt 28 bogstaver (4 x 7). Pludselig
 > var det, som om han ikke så ordenes mening, men kun deres talværdi, og
 > ordene "Gud", "himmelen" og "jorden" trådte frem for hans blik som på et
 > regnebræt. De havde alle en talværdi af 14 (2 x 7).
 >             Han prøvede at sætte den hebraiske artikel til, men tallet
 kunne
 > ikke slås i stykker. Det forblev deleligt med 7. Han lagde det til
 > sætningens verbum og fik talværdien 203 (29 x 7). Så samlede han i blinde
 > det første og sidste bogstav i ordet og fik tallet 133 (19 x 7). Så tog
 > han - for at prøve noget tilfældigt - talværdien af de første, mellemste
 og
 > siste bogstaver i alle sætningens 7 ord og kom til tallet 1393 (199 x 7).
 > Derefter gav han sig til at tælle bogstaver. Bogstaverne i det fjerde og
 > femte ord gav 7. Han fortsatte med det sjette og syvende ord, det gav også
 > 7.
 >             Den matematiske fritænker Ivan Panin var ved at blive slået
 "på
 > sit eget felt". Han vidste, at dette ikke kunne være tilfældigt. Ifølge
 > matematikkens regler kunne sådan en tilfældighed kun forekomme een ud af 7
 > gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange. Det vil sige een
 mod
 > 823.543 gange.
 >             Panin læste videre. Det samme gentog sig i vers 2: "Og jorden
 > var øde og tom" og videre i det tredje vers - ja, hele kapitlet ud. Han
 så,
 > at Bibelen iberegnet alle dens slægtregistre var sammenvævet i et
 > kæmpemæssigt syvtalsmønster.
 >             Var dette menneskeværk? Var det i det hele taget muligt? Dr.
 > Ivan Panin kaldte to venner til sig, som var kyndige i det hebraiske og
 > græske sprog, og i 13 uger arbejdede de nøjsommeligt sammen for ved hjælp
 af
 > leksika og udregninger bare at opbygge een eneste sætning på de to sprog
 > efter syvtalsprincippet.
 >
 >             En offentlig udfordring
 >
 >             Dette førte til den matematiske videnskabsmands omvendelse.
 Han
 > vidste nemlig, at Bibelen ikke er fremkommet ved lærde menneskers kendskab
 > til græsk, hebraisk og matematik - men at den er skrevet af hellige mænd
 fra
 > forskellige samfundslag, fra konger til bønder, hyrder og fiskere. Den er
 > ikke blevet til ved et skrivebord ved hjælp af leksika og udregninger, men
 > er skrevet over 1600 år af ulærde folk af forskellig nationalitet. Disse
 > mennesker kendte ikke hinnanden, de levede ofte langt fra hverandre og
 havde
 > kun eet tilfælles - de var Guds mænd, drevet af Helligånden.
 >             Dr. Ivan Panin offentliggjorde sin opdagelse i bladet New York
 > Sun, og han fremlagde sine beviser fra det første kapitel i Ny Testamente.
 >             Dette var så meget mere bemærkelsesværdigt som det kapitel
 > begynder med en stamtavle med en lang opremsning af navne, nemlig Jesu
 > Kristi stamtavle, der fra vers 1-11 går fra Abraham, det jødiske folks
 > stamtavle, til udlændigheden, da de ophørte med at være et selvstændigt
 > folk, og så fra vers 12-17, der fører fra udlændigheden til Kristus. Var
 det
 > muligt for "den store matematiker", som stod bag denne navneliste at
 > fastholde syvmønstret ved opremsning af familier og fødsler gennem
 > generationer?
 >             I bladet New York Sun lagde dr. Panin sit materiale frem for
 > læserne: "Den første del af stamtavlen," skrev han "indeholder 49 ord (7 x
 > 7). Disse består af 266 bogstaver (38 x 7)".
 >             Der findes 42 substantiver (6 x 7). Af disse er 35 egennavne
 (5
 > x 7) og de resterende 7 almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er 28
 > mandlige (4 x 7). De 7 øvrige er kvindelige.
 >             Men dr. Panin lod det ikke være ved dette. Han gik videre end
 > til kapitlets indledende stamtavle, og tog også beretningen om Jesu fødsel
 > med, som står nedskrevet i versene 18-25.
 >             Disse vers indeholder 161 ord (23 x 7). Hele ordforrådet
 tæller
 > 77 ord (11 x 7), som forekommer i 105 former (15 x 7). Idet englen taler
 til
 > Josef, benyttes 28 ord (4 x 7). Af de 105 former anvender englen 35 (5 x
 7).
 > Summen af ordenes talværdi er delelig med 7.
 >             "Prøv at konstruere en sådan beretning på 160 ord i Deres eget
 > sprog efter samme matematiske skema," udfordrede Panin. Han vidste, det
 var
 > umuligt.
 >             "Og tænk så," skriver han videre, "at det samme gør sig
 gældende
 > i de øvrige kapitler helt frem til Mattæus' sidste kapitel, hvor
 > evangelisten slutter med at bruge 7 ord, som han ikke har brugt før.
 >             Fænomenet gentager sig hos Markus, Lukas og Johannes.
 >             Dr. Ivan Panin var grebet af Gud. Han så de hellige skrifter
 > gennemtrængt af klarhed og en styrende ånd, som hvilede over al
 inspiration.
 > I flyveskrifter og artikler blev han nu fortaler for Guds ords sandheder.
 En
 > gang udfordrede han offentligt ni kendte rationalister i teologi, tre
 > præster fra forskellige kirkesamfund of en redaktør til at tilbagevise
 > hans "facts". Det er vist nok fra denne fejde, at hans opstilling fra Jesu
 > ypperstepræstelige bøn i Joh. 17 findes. Efter hans optegnelser indeholder
 > dette kapitel i den græske grundtekst følgende:
 >
 >
 >             490 ord, 70 x 7
 >             49 sætninger, 7 x 7
 >             1162 vokaler, 166 x 7
 >             917 konsonanter, 131 x 7
 >             98 verbum, 14 x 7
 >             77 navneord, 11 x 7
 >             70 konjunktioner, 10 x 7
 >             49 præpositioner, 7 x 7
 >             126 pronominer, 18 x 7
 >             70 adverbier og artikler, 10 x 7
 >             49 pronominer, som refererer til Kristus, 7 x 7
 >             91, som viser hen til personer i Guddommen, 13 x 7
 >             7, som refererer til Gud Fader
 >             7, som viser hen til verden
 >
 >             Ingen af Panins modstandere kunne tilbagevise hans matematiske
 > grundighed. De indrømmede, at der var 7 bønner i Fadervor, at Jesus talte
 7
 > ord på korset, at han gjorde 35 undergerninger og talte 35 lignelser. De
 > bøjede sig for, at Bibelens bøger ikke efter grundteksten er 66, men 63 (9
 x
 > 7), fordi Samuels-, Konge- og Krønikebøgerne ikke regnes for to i den
 > hebraiske Bibel.
 >             "Og glem ikke," lød Paninss sidste ord, "at 7 personer er
 blevet
 > oprejst fra de døde. 2 i Gamle og 5 i Ny Testamente."
 >
 >             Der vil uden tvivl være mennesker, som læser dette, der vil
 > finde det interessant. Men derved er intet vundet. At nogen finder Bibelen
 > interessant, hjælper ikke deres sjæl til frelse. Men i det øjeblik et
 > menneske fatter tillid til Guds ord, så er grundlaget givet for varig
 hjælp.
 > Der er noget i dette univers, der er sandt. Guds ord er sande. Bibelen er
 > troværdig. Aldrig er nogen blevet skuffet ved at sætte lid til dette
 stærke
 > ord, som taler om de evige ting, og som er inspireret af Gud selv. Det er
 et
 > fuldkommet ord, som kan frelse fuldkommet. Som solstråler er sammensat af
 7
 > farver, sådan bringer dette ord sollys i fortabte og håbløse hjerter og
 > sind, og som al musik er baseret på det indbyrdes forhold mellem 7 toner,
 > sådan giver dette ord en ny lovsang til alle dem, som troede, at sangens
 tid
 > var ophørt - at der ikke var noget at synge for mere - og som havde
 opgivet
 > og tabt modet.
 >             "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige
 indsigt"
 > (Salme 119,130).
 >
 >
 >
 >
 > --------------------------------------------------------------------
 >
 >
 >
 >
 >
 >
 >
 >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ole Madsen (12-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ole Madsen | 
  Dato :  12-05-01 13:41 |  
  |   
            
 Preben Stærk <Strong@familie.tele.dk> wrote in message
 news:9dj74i$75p$1@news.inet.tele.dk...
 > Hej det var simpelthen et godt skift, hvornår får vi resten
 
 Du har fået det
 
 Ole
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Rasmus Underbjerg Pi~ (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ | 
  Dato :  16-05-01 02:01 |  
  |  
 
            "Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> mælte sligt:
 >            Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til
 >indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde.
 Det er nu ikke nyt. Det er en påstand, man finder helt tilbage til de
 gamle rabbinere.
 >For hvert bibelsk tema eller emne findes der et karakteristisk tal,
 >således at ord og udtryk eller endog det hele bibelvers, der tilhører
 >emnet alle er delbare med det for emnet aktuelle tal.
 Men antallet af mulige temaer, et vers kan smides ind under, samt
 muligheden for både at have tal *lig* dette temas tal og *delelige* med
 temaets gør sandsynligheden for at man vil "ramme korrekt" noget større.
 >            For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til emnet
 >Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele
 >skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette tal er
 >vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal.
 Det hebræiske ord for "Gud Jahve" er »jhwh 'lhjm« (kun konsonanterne har
 numerisk værdi), hvilket bliver til 10+5+6+5+1+30+5+10+40 = 112.
 >Ordet for Jesus danner tallet 888 (111 x 8).
 Navnet "Iêsous" har ganske vist værdien 888, ja, men hvorfor ganger man
 pludselig med otte? Bare for at få det til at stemme?
 >Her er en fortegnelse over de til Jesu fødsel direkte hørende skriftsteder:
 >            Matt. 1:20,21,23,25. Matt. 2:1,2,6,8,9,13,20. Luk. 1:31,35,42.
 >Luk. 2:6,7,12,15,16,17,21,27,34,40. Ap.G. 4:30. Gal. 4:4. Åb. 12:2,4,5.
 Dog siges der ikke noget om, hvilke ord eller ordsammensætninger, der
 skal give 111 eller kunne deles med 111. Og som sagt giver »jhwh 'lhjm«
 ikke 111, men 112. Det er ikke min intention at jokke rundt i folks tro,
 men dette holder dog ikke. Et udtryk, der giver 111 er derimod »'dnj
 j'l«, som betyder "Herren er et fjols" eller hvad med »jhwh 'b nbl«, som
 betyder "Jahve er far til en dåre". Sådan kan der sammensættes et utal
 af udtryk til at passe et bestemt nummer - og der kan sikkert findes de,
 der er langt mindre smigrende end disse.
 >            Sandsynligheden for, at alle disse skriftsteder eller bibelord
 >er delbare med 111, er uendelig lav. Professionelle statistikere har
 >beregnet, at sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000 000
 >000 000. Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en person
 >ville vælge den rigtige prik ud at alle de prikker, der kunne dække hele vor
 >jord og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det
 >skulle være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter
 >kunne være 5.000 prikker.
 Virkelig? Så kan der vel absolut ikke være nogen tvivl om, at Jahve er
 far til en dåre?
 >Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. B.la.
 >kan nævnes, at følgende Jesu-navne også er delelige med 111: Jesus Kristus,
 Iêsous Xristos = 888 + 600 + 100 + 10 + 200 + 300 + 70 + 200 = 2368 /
 111 = 21,333... forkert.
 >Gus,
 Under antagelse af, at du mener "Gud":
 Theos = 9 + 5 + 70 + 200 = 284 / 111 = 2,558.... forkert.
 >Herre,
 Kyrios = 20 + 400 + 100 + 10 + 70 + 200 = 800 / 111 = 7,207... forkert.
 >Jesu navn,
 to onoma Iêsou = 300 + 70 + 70 + 50 + 70 + 40 + 1 + 10 + 8 + 200 + 70 +
 400 = 1289 = 11,612... forkert.
 [klippeklippe... jeg gad ærligt talt ikke regne flere ud]
 >            "Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag" (2.Pet.
 >1:17).
 "Outos estin o uios mou o agapêtos eis on egô eudokêsa" = 5449 / 111 =
 49,090... forkert.
 >            Verden blev skabt på 7 dage.
 På seks dage, remember? 7 er i øvrigt et udbredt helligtal i en lang
 række kulturer. Det samme er 3.
 >            Han læste Bibelens første sætning: "i begyndelsen skabte Gud
 >himmelen og jorden", og hans matematiske hjerne regristrerede, at denne
 >sætning på hebraisk består af 7 ord. I alt 28 bogstaver (4 x 7).
 Hvis man ikke medtager fordoblinger, ja.
 >Pludselig var det, som om han ikke så ordenes mening, men kun deres
 >talværdi, og ordene "Gud", "himmelen" og "jorden" trådte frem for hans
 >blik som på et regnebræt. De havde alle en talværdi af 14 (2 x 7).
 Hvordan dælen får han en talværdi af 14 ud af dem? Gud har en talværdi
 af 86, himlen af 375 og jorden af 296. Måske menes der, at ordene
 tilsammen har 14 bogstaver (igen, hvis man ikke tæller fordoblingen
 med)...
 >            Han prøvede at sætte den hebraiske artikel til, men tallet kunne
 >ikke slås i stykker. Det forblev deleligt med 7.
 Den ovenforstående er *med* artikler. Tager man artiklerne af har ordene
 kun 12 bogstaver (uden fordoblingen). 12 er ikke deleligt med 7.
 Og så blev klokken sent og man gad ikke regne mere på gamle oldtekster,
 som nogle frygteligt gerne ville have skubbet et hemmeligt mønster ind
 i.
 God nat....
 Venlig hilsen,
 -- 
  =-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
 *      Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320")      *
 * hobbes@post1.tele.dk <>  http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
  =-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Ole Madsen (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ole Madsen | 
  Dato :  16-05-01 13:22 |  
  |   
            
 Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
 news:50c3gtcohbjvdo6b3qgceslbr7qp8rdlt9@4ax.com...
 > "Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> mælte sligt:
 >
 > >            Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til
 > >indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde.
 >
 > Det er nu ikke nyt. Det er en påstand, man finder helt tilbage til de
 > gamle rabbinere.
 
 VIl du skrive hvor du har det fra?
 
 Ole
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Mr. D (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mr. D | 
  Dato :  16-05-01 14:55 |  
  |   
            
 Ole Madsen <olem@post6.tele.dk> skrev i en
 nyhedsmeddelelse:9dtqua$ki8$1@news.inet.tele.dk...
 >
 > VIl du skrive hvor du har det fra?
 
 Det har han ikke nogen steder fra, Ole. Han tæller blot. Så enkelt
 
 Mr. D
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Stefan Bruhn (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Stefan Bruhn | 
  Dato :  16-05-01 16:49 |  
  |  
 
            On Wed, 16 May 2001 15:54:57 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 wrote:
 >> VIl du skrive hvor du har det fra?
 >
 >Det har han ikke nogen steder fra, Ole. Han tæller blot. Så enkelt
 Hvordan kan man tælle hvad de gamle rabinnere mente?
 -- 
 Mvh. Stefan
 Website:  http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
 "A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Mr. D (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mr. D | 
  Dato :  16-05-01 16:57 |  
  |   
            
Stefan Bruhn <news001@3x7.dk> skrev i en
 nyhedsmeddelelse:2685gtoieg4untlnt9qsmd2u0q058kr591@ghashul.dk...
 > On Wed, 16 May 2001 15:54:57 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 > wrote:
 >
 > >> VIl du skrive hvor du har det fra?
 > >
 > >Det har han ikke nogen steder fra, Ole. Han tæller blot. Så enkelt
 >
 > Hvordan kan man tælle hvad de gamle rabinnere mente?
 Det kan man heller ikke. Men man kan tælle bogstaver, bogstavsværdi, ord
 og ordenes værdi. Artiklen om 7 tals systemet lagde op til, at der er et
 bestemt talmøsnter i ord og bogstaver brugt igennem Bibelen. Nogle af
 eksemplerne kunne man selv checke efter, dersom man kan hebræisk/græsk -
 simpelthen ved at tælle bogstaver og bogstavsværdier. Rasmus gjorde
 dette, men nåede ikke til samme resultat som forfatteren. Man må så
 undre sig over, hvorfor dette er sådan, og jeg ved det ærlig talt ikke.
 Jeg kan ikke forestille mig, at forfatteren til artiklen ville publicere
 noget, der var så forkert, at rasmus ved umiddelbar ligefrem tælling kan
 afsløre det som forkert. Så for mig at se, må der et eller andet sted
 være en forklaring.
 Noget helt andet er, at tal og talværdier havde stor betydning for
 jøderne, og at udforske dette er utroligt spændende. Men der findes så
 mange kristne, der føler sig drevet til at drive det alt for vidt, så
 vidt, at det bliver det pure tankespind - og dette er kun til skade for
 den troende. Måske er der sket noget i den retning her.
 Mr. D
 Simon Griis
 www.amen.nu
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Stefan Bruhn (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Stefan Bruhn | 
  Dato :  16-05-01 18:35 |  
  |  
 
            On Wed, 16 May 2001 17:56:48 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 wrote:
 >> Hvordan kan man tælle hvad de gamle rabinnere mente?
 >
 >Det kan man heller ikke. Men man kan tælle bogstaver, bogstavsværdi, ord
 >og ordenes værdi.
 Men det indlæg du svarede på omhandlede hvorledes Rasmus vidste hvad de
 gamle rabinnere mente (det var i hvert fald det der var quotet).
 Det var såmænd bare det ;)
 -- 
 Mvh. Stefan
 Website:  http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
 "A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                Mr. D (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mr. D | 
  Dato :  16-05-01 19:13 |  
  |   
            
 Stefan Bruhn <news001@3x7.dk> skrev i en
 nyhedsmeddelelse:1he5gt0a2gqo6gn9cugtaff19dbu2d9380@ghashul.dk...
 > On Wed, 16 May 2001 17:56:48 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 > wrote:
 >
 > Men det indlæg du svarede på omhandlede hvorledes Rasmus vidste hvad
 de
 > gamle rabinnere mente (det var i hvert fald det der var quotet).
 
 1) Artiklen omhandlede ikke, hvad de gamle rabbinere mente. Den
 omhandlede den russiske videnskabsmand Ivan Panins resultater efter
 studie af Bibelens grundtekst. Det er vigtigt at påpege, at selvom tal
 og talværdi havde en hvis betydning både for rabbinere og for den første
 kirke, omhandler artiklen ikke først og fremmest disses betragtninger,
 men en videnskabsmands tanker fra den moderne tids begyndelse.
 
 2) ...og nej, Rasmus vidste ikke, hvad de gamle rabbinere tænkte. Dels
 handler det ikke om, hvad *de* tænkte, men hvad Ivan Panin tænkte.
 
 3) ...og nej, Rasmus behøver ikke at vide, hvad de gamle rabbinere
 tænkte og ikke engang, hvad Panin tænkte. Alt han behøver at gøre, er at
 tælle. Se blot her:
 
 Artklen sagde:
 >Til emnet
 >Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele
 >skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette
 tal er
 >vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal.
 
 Rasmus svarer:
 Det hebræiske ord for "Gud Jahve" er »jhwh 'lhjm« (kun konsonanterne har
 numerisk værdi), hvilket bliver til 10+5+6+5+1+30+5+10+40 = 112.
 
 Han behøver ikke studere rabbinere eller Panin for at skrive dette. Han
 behøver blot lave en opgørelse over det hebræiske ord for Gud Jahve. Han
 kommer til 112, mens artiklen hævder det er 111. Og sådan har han gjort
 med det hele. Blot talt værdien af de hebræiske ord, som de står i
 grundteksten.
 
 Men hvorfor og hvordan man kommer til så forskellige resultater, ved jeg
 ikke, og jeg undres. Jeg forstår ikke, at Panin har ønsket og har kunnet
 offentliggøre sine resultater uden større ståhej, om det virkelig er
 sandt, at en førsteårshebræiskstuderende kan pille det hele fra
 hinanden. Også selvom den førsteårshebræiskstuderende skulle være nok så
 genial.
 
 Mr. D
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Stefan Bruhn (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Stefan Bruhn | 
  Dato :  16-05-01 19:26 |  
  |  
 
            On Wed, 16 May 2001 20:12:46 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 wrote:
 >1) Artiklen omhandlede ikke, hvad de gamle rabbinere mente. Den
 >omhandlede den russiske videnskabsmand Ivan Panins resultater efter
 >studie af Bibelens grundtekst. Det er vigtigt at påpege, at selvom tal
 >og talværdi havde en hvis betydning både for rabbinere og for den første
 >kirke, omhandler artiklen ikke først og fremmest disses betragtninger,
 >men en videnskabsmands tanker fra den moderne tids begyndelse.
 Nej, det ved jeg udemærket.
 Dit svar var *ikke* til Rasmus post, men til Ole madsens som så således
 ud:
 >Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
 >news:50c3gtcohbjvdo6b3qgceslbr7qp8rdlt9@4ax.com...
 >> "Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> mælte sligt:
 >>
 >> >            Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til
 >> >indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde.
 >>
 >> Det er nu ikke nyt. Det er en påstand, man finder helt tilbage til de
 >> gamle rabbinere.
 >
 >VIl du skrive hvor du har det fra?
 >
 >Ole
 -- 
 Mvh. Stefan
 Website:  http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
 "A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                  Mr. D (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mr. D | 
  Dato :  16-05-01 19:41 |  
  |   
            
 Stefan Bruhn <news001@3x7.dk> skrev i en
 nyhedsmeddelelse:tdh5gtcp6v9b0efukjhov32scd1rb93tbh@ghashul.dk...
 > On Wed, 16 May 2001 20:12:46 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 > wrote:
 >
 > Nej, det ved jeg udemærket.
 > Dit svar var *ikke* til Rasmus post, men til Ole madsens som så
 således
 > ud:
 
 Okay okay, vi er åbenbart gået helt fejl af hinanden.
 
 Men om dit spørgsmål går på dette, da er vel svaret nemt nok. Rasmus ved
 det - og det kan enhver anden også komme til at vide - ved at læse de
 gamle rabbinere (specielt kabbalisterne), som mente at ord, tal og
 mening har en intern sammenhæng.
 
 Mr. D
 
 > >> >            Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i
 relation til
 > >> >indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde.
 > >>
 > >> Det er nu ikke nyt. Det er en påstand, man finder helt tilbage til
 de
 > >> gamle rabbinere.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               P. Larsen (16-05-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : P. Larsen | 
  Dato :  16-05-01 19:03 |  
  |   
            
 "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> wrote in message
 news:9du8ei$53c$1@news.inet.tele.dk...
 > Stefan Bruhn <news001@3x7.dk> skrev i en
 > nyhedsmeddelelse:2685gtoieg4untlnt9qsmd2u0q058kr591@ghashul.dk...
 > > On Wed, 16 May 2001 15:54:57 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
 > > wrote:
 > > >> VIl du skrive hvor du har det fra?
 > > >Det har han ikke nogen steder fra, Ole. Han tæller blot. Så enkelt
 > > Hvordan kan man tælle hvad de gamle rabinnere mente?
 >
 > Det kan man heller ikke. Men man kan tælle bogstaver, bogstavsværdi, ord
 > og ordenes værdi. Artiklen om 7 tals systemet lagde op til, at der er et
 > bestemt talmøsnter i ord og bogstaver brugt igennem Bibelen. Nogle af
 > eksemplerne kunne man selv checke efter, dersom man kan hebræisk/græsk -
 > simpelthen ved at tælle bogstaver og bogstavsværdier. Rasmus gjorde
 > dette, men nåede ikke til samme resultat som forfatteren. Man må så
 > undre sig over, hvorfor dette er sådan, og jeg ved det ærlig talt ikke.
 
 Det er da blot et bevis på, hvor let det er at fordreje folks hoveder med
 nonens skjult bag udeladelser og hurtigtale. Vi bør alle være taknemmelige
 for, at der stadig er folk som Rasmus der (nemt) gør op med den slags smudsk
 så vi kan koncenterere os om det essensielle.
 
 > Jeg kan ikke forestille mig, at forfatteren til artiklen ville publicere
 > noget, der var så forkert, at rasmus ved umiddelbar ligefrem tælling kan
 > afsløre det som forkert. Så for mig at se, må der et eller andet sted
 > være en forklaring.
 
 Så fordi der er udgivet en bog, må det være rigtigt?
 Minder mig om HC Andersens eventyr om Fjerden der blev til fem høns. Der
 sluttes med, at "Og det må være sandt, for det stod i Avisen" (ak ak, jeg
 husker ikke den rigtige ordstilling længere).
 
 Der udgives mange værker, hvis sandhedsværdi mildt sagt er svært at finde.
 Der er mange mennesker med underlige ideer, der uanset påvisninger om det
 modsatte, fastholder deres argumenter. Af samme kalibre som ovenstående, kan
 nævnes "The Bible Code" - der præcis på samme måde som Rasmus gjorde, kan
 tilbagevises. Men der er stadig nogle standhaftige tilhængere af denne
 "teori".
 
 > Noget helt andet er, at tal og talværdier havde stor betydning for
 > jøderne, og at udforske dette er utroligt spændende. Men der findes så
 > mange kristne, der føler sig drevet til at drive det alt for vidt, så
 > vidt, at det bliver det pure tankespind - og dette er kun til skade for
 > den troende. Måske er der sket noget i den retning her.
 
 Det kunne være ....
 
 --
   P. Larsen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |