Hej det var simpelthen et godt skift, hvornår får vi resten
--
Mvh
Preben Stærk
..
"Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9dhlpr$7vi$2@news.inet.tele.dk...
>
>
> --------------------------------------------------------------------
>
> Guds Matematik og Syvtalsmønstret
>
> Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere
> brudstykker af en bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om
det
> mest slående og vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens
> tilblivelse. Det drejer sig om den matematiske opbygning, som findes i den
> oprindelige bibeltekst. At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig
> kendt og accepteret. Det, der skal gøres rede for her, har imidlertid
> ingenting at gøre med talsymbolik eller taltolkning.
> At Bibelen har et matematisk system indbygget beror på, at den
> er skrevet på hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I
> disse sprog anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F.eks.:
Det
> græske A, B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som
tallene
> 1, 2 og 3. I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste
> for tiere og de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en
> stor samling tal. F.eks. Johs. 3:16 begynder "guds-matematisk": 1770, 104,
> 355 osv.
> Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til
> indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde. For hvert bibelsk tema eller
> emne findes der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller
endog
> det hele bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet
> aktuelle tal.
> For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til
emnet
> Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele
> skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette tal
er
> vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal. Ordet
> for Jesus danner tallet 888 (111 x 8). Her er en fortegnelse over de til
> Jesu fødsel direkte hørende skriftsteder:
> Matt. 1:20,21,23,25. Matt. 2:1,2,6,8,9,13,20. Luk. 1:31,35,42.
> Luk. 2:6,7,12,15,16,17,21,27,34,40. Ap.G. 4:30. Gal. 4:4. Åb. 12:2,4,5.
>
> Sandsynligheden for, at alle disse skriftsteder eller bibelord
> er delbare med 111, er uendelig lav. Professionelle statistikere har
> beregnet, at sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000
000
> 000 000. Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en
person
> ville vælge den rigtige prik ud at alle de prikker, der kunne dække hele
vor
> jord og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det
> skulle være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter
> kunne være 5.000 prikker.
> Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. B.la.
> kan nævnes, at følgende Jesu-navne også er delelige med 111: Jesus
Kristus,
> Gus, Herre, Jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser,
Guds
> gave. Ordet, det Levende Ord, Verdens Lys, Morgenstjernen, Den klare
> Morgenstjerne, Alfa og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre.
> Følgende centrale skriftsteder, der omhandler Jesu oprindelse
og
> guddom, er alle delelige med 111: "Se, jomfruen skal blive frugtsommelig
og
> føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!" (det betyder: Gud med
> os) (Matt. 1:23)
> "Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag"
(2.Pet.
> 1:17).
> "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn" (Joh.
11:27).
> "Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord
> for Gud" (Luk. 24:19b).
> "Jesus fra Nazaret, en mand, som over for jer er udpeget af
Gud
> ved kraftige gerninger og undere og tegn" (Ap.G. 2:22b).
> "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Joh. 1:14a).
> "I det var liv, og livet var menneskenes lys" (Joh. 1:4).
> "I Ham skabtes alt" (Kol.. 1:16a).
> "Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1:29).
> "Værdig er lammet, det slagtede" (Åb. 5:12).
>
> Dette er kun et udpluk af de vigtige skriftsteder, der alle
> handler om Jesus og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 111.
> For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved
> ordet "fisk" har man tallet 153 (det tal, der direkte omtales i Joh.
21:11)
> som grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net,
> menneskefiskere, følge Jesus osv. For den onde og hans rige får tallet 276
> og/eller 666. begge tal findes nævnt i Bibelen (Ap.G. 27:37 og Åb. 13:18)
> Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den onde,
brødrenes
> anklager, anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede
osv.
> Ord dannet af summen 666 er bl.a følgende: verdensherskeren, vilddyret,
> dragens mund.
> Sandsynligheden for, at dette overordentlige svære matematiske
> system, ved en tilfældighed, skulle være dannet gennem Bibelen, er så
> mikroskopisk, at det grænser til det rent umulige. Når man tænker på, at
> Bibelen er skrevet på to sprog, græsk og hebraisk, af ca. 40 forfattere
> gennem ca. 1600 år, og det største matematiske geni i løbet af et helt liv
> højst ville kunne nå at skrive et kapitel på denne måde, så er der kun den
> mulighed tilbage (hvad mange i tro har taget imod), at Gud har været den
> store "designer" af Bibelens hovedtanker, og at Gud ved Helligånden,
> indåndede sit ord i de bibelske forfatteres tanker.
> Mit hjerte vender sig mod Gud, og med løftede hænder vil jeg
> udråbe: TAK, GUD, FOR DIT ORD!
> Min opfattelse er, at hvis dette præsenteres på den rigtige
> måde, kan "Guds-matematikken" blive til stor glæde og være trosstyrkende
for
> mange kristne, og et hjælpemiddel for ikke-troende til at begynde at tage
> Bibelen alvorligt. Leif Hermansson
>
> Reference:
> Jerry Lucas og Del Wasburn "Theomatics". Stein and
> Day/Publishers/Scarborough House, Briarcliff Manor, New York 10510 (1977).
>
> Leif Hermansson er tekn. dr. i kemi og arbejder i dag ved
> Silikatforskningsinstituttet i Göteborg. Han er med sin familie bosat i
> Allingsås. Under et års studier og forskning i USA indenfor sit fagområde
> kom han gennem kristne venner i kontakt med Guds-matematikken.
>
>
>
>
>
>
> BIBELENS MATEMATISKE
> SYVTALSMØNSTER
>
> Den russiske matematiker,
> dr. Ivan Panin, omvendte sig,
> da han så tallet 7 på hvert
> eneste af Skriftens blade.
>
>
> Verden blev skabt på 7 dage. Af hver art af rene dyr og fugle
> der taget 7 ind i arken for "at holde sæd på al jorden i live."
> Der blev givet Noa 7 dages varsel. Ved Mosebøgernes offerlove
og
> højtider forekommer 7 lamper, 7 usyrede brød, som skulle nydes i 7 dage, 7
> årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 gange 7 år og 7 dages adskillelse på
grund
> af urenhed.
> Blodet fortsætter helt frem til Johannes' Åbenbaring med de 7
> breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerner,
> de 7 engle - bogen med de 7 segl, dyret med de 7 horn. De 7 øjne, de 7
> basuner, de 7 tordener, de 7000 personer, der blev slået ihjel, dragen med
> de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7 skåle, de 7 bjerge og de 7
> konger.
> Bibelen har noget med tallet 7 at gøre. Forskere verden over
> regner det for at være tallet ¨på FULDKOMMENHED. Men Guds fuldkomne bog er
> mere forbundet med dette tal, end de fleste regner med.
> I 1911 udkom på Island et lille uanseligt skrift af missionær
> Arthur Gook: "Kan man stole på sin Bibel?" Det blev udgivet på
forfatterens
> eget forlag og er et forsvar for Guds ords troværdighed midt i en
> bibelkritisk tid. Det siste kapitel hedder "Bibelens matematik". Heri
> omtales den tidligere religiøse fritænker, russeren dr. Ivan Panin,
Grafton,
> Amerika.
> Dr. Ivan Panin var matematiker, og han gav sig en dag til at
> studere Bibelen af litterær interesse. Da han beherskede både græsk og
> hebraisk, besluttede han sig til at læse den på grundsproget, og dermed
var
> faktisk hans store opdagelse gjort. Bogstaverne i hebraisk og græsk har
> nemlig også talværdi - ligesom på latin, hvor man f.eks. kan skrive 1959
> således: MCMLIX. I det græske alfabet betyder bogstavet "alfa" også 1, og
> bogstavet "beta" betyder 2, "gamma" 3 o.s.v.
> Som den matematisk videnskabsmand nu langsomt forsøgte at læse
> sig igennem grundteksterne i Bibelen, for bedst muligt at forstå deres
> indhold, og for som fritænker at danne sig en mening om det kristne
budskab,
> så opererede tallene hele tiden i hans hoved. Ustandseligt trådte ved
> bogstavernes talværdi nye systemer frem for hans indre øje, og han blev
mere
> og mere klar over, at denne besynderlige bog, som han sad med, havde
> matematisk sammenhæng. Han kunne endnu ikke afgøre, om der var en Gud til
> eller ej, og han vidste ikke om denne Bibel, som kristne troede på, var
Guds
> ord, men han var klar over, at denne bog ikke var forfattet og nedskrevet
af
> almindelige mennesker. En mægtig matematiker stod bag.
>
> Den matematiske sammenhæng
>
> En sør gudsfrygt kom over ham, da han lidt efter lidt begyndte
> at se, at der ikke kun var en besynderlig matematisk sammenhæng i de
hellige
> skrifter, men at tallet 7 hele tiden dominerede.
> Han læste Bibelens første sætning: "i begyndelsen skabte Gud
> himmelen og jorden", og hans matematiske hjerne regristrerede, at denne
> sætning på hebraisk består af 7 ord. I alt 28 bogstaver (4 x 7). Pludselig
> var det, som om han ikke så ordenes mening, men kun deres talværdi, og
> ordene "Gud", "himmelen" og "jorden" trådte frem for hans blik som på et
> regnebræt. De havde alle en talværdi af 14 (2 x 7).
> Han prøvede at sætte den hebraiske artikel til, men tallet
kunne
> ikke slås i stykker. Det forblev deleligt med 7. Han lagde det til
> sætningens verbum og fik talværdien 203 (29 x 7). Så samlede han i blinde
> det første og sidste bogstav i ordet og fik tallet 133 (19 x 7). Så tog
> han - for at prøve noget tilfældigt - talværdien af de første, mellemste
og
> siste bogstaver i alle sætningens 7 ord og kom til tallet 1393 (199 x 7).
> Derefter gav han sig til at tælle bogstaver. Bogstaverne i det fjerde og
> femte ord gav 7. Han fortsatte med det sjette og syvende ord, det gav også
> 7.
> Den matematiske fritænker Ivan Panin var ved at blive slået
"på
> sit eget felt". Han vidste, at dette ikke kunne være tilfældigt. Ifølge
> matematikkens regler kunne sådan en tilfældighed kun forekomme een ud af 7
> gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange. Det vil sige een
mod
> 823.543 gange.
> Panin læste videre. Det samme gentog sig i vers 2: "Og jorden
> var øde og tom" og videre i det tredje vers - ja, hele kapitlet ud. Han
så,
> at Bibelen iberegnet alle dens slægtregistre var sammenvævet i et
> kæmpemæssigt syvtalsmønster.
> Var dette menneskeværk? Var det i det hele taget muligt? Dr.
> Ivan Panin kaldte to venner til sig, som var kyndige i det hebraiske og
> græske sprog, og i 13 uger arbejdede de nøjsommeligt sammen for ved hjælp
af
> leksika og udregninger bare at opbygge een eneste sætning på de to sprog
> efter syvtalsprincippet.
>
> En offentlig udfordring
>
> Dette førte til den matematiske videnskabsmands omvendelse.
Han
> vidste nemlig, at Bibelen ikke er fremkommet ved lærde menneskers kendskab
> til græsk, hebraisk og matematik - men at den er skrevet af hellige mænd
fra
> forskellige samfundslag, fra konger til bønder, hyrder og fiskere. Den er
> ikke blevet til ved et skrivebord ved hjælp af leksika og udregninger, men
> er skrevet over 1600 år af ulærde folk af forskellig nationalitet. Disse
> mennesker kendte ikke hinnanden, de levede ofte langt fra hverandre og
havde
> kun eet tilfælles - de var Guds mænd, drevet af Helligånden.
> Dr. Ivan Panin offentliggjorde sin opdagelse i bladet New York
> Sun, og han fremlagde sine beviser fra det første kapitel i Ny Testamente.
> Dette var så meget mere bemærkelsesværdigt som det kapitel
> begynder med en stamtavle med en lang opremsning af navne, nemlig Jesu
> Kristi stamtavle, der fra vers 1-11 går fra Abraham, det jødiske folks
> stamtavle, til udlændigheden, da de ophørte med at være et selvstændigt
> folk, og så fra vers 12-17, der fører fra udlændigheden til Kristus. Var
det
> muligt for "den store matematiker", som stod bag denne navneliste at
> fastholde syvmønstret ved opremsning af familier og fødsler gennem
> generationer?
> I bladet New York Sun lagde dr. Panin sit materiale frem for
> læserne: "Den første del af stamtavlen," skrev han "indeholder 49 ord (7 x
> 7). Disse består af 266 bogstaver (38 x 7)".
> Der findes 42 substantiver (6 x 7). Af disse er 35 egennavne
(5
> x 7) og de resterende 7 almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er 28
> mandlige (4 x 7). De 7 øvrige er kvindelige.
> Men dr. Panin lod det ikke være ved dette. Han gik videre end
> til kapitlets indledende stamtavle, og tog også beretningen om Jesu fødsel
> med, som står nedskrevet i versene 18-25.
> Disse vers indeholder 161 ord (23 x 7). Hele ordforrådet
tæller
> 77 ord (11 x 7), som forekommer i 105 former (15 x 7). Idet englen taler
til
> Josef, benyttes 28 ord (4 x 7). Af de 105 former anvender englen 35 (5 x
7).
> Summen af ordenes talværdi er delelig med 7.
> "Prøv at konstruere en sådan beretning på 160 ord i Deres eget
> sprog efter samme matematiske skema," udfordrede Panin. Han vidste, det
var
> umuligt.
> "Og tænk så," skriver han videre, "at det samme gør sig
gældende
> i de øvrige kapitler helt frem til Mattæus' sidste kapitel, hvor
> evangelisten slutter med at bruge 7 ord, som han ikke har brugt før.
> Fænomenet gentager sig hos Markus, Lukas og Johannes.
> Dr. Ivan Panin var grebet af Gud. Han så de hellige skrifter
> gennemtrængt af klarhed og en styrende ånd, som hvilede over al
inspiration.
> I flyveskrifter og artikler blev han nu fortaler for Guds ords sandheder.
En
> gang udfordrede han offentligt ni kendte rationalister i teologi, tre
> præster fra forskellige kirkesamfund of en redaktør til at tilbagevise
> hans "facts". Det er vist nok fra denne fejde, at hans opstilling fra Jesu
> ypperstepræstelige bøn i Joh. 17 findes. Efter hans optegnelser indeholder
> dette kapitel i den græske grundtekst følgende:
>
>
> 490 ord, 70 x 7
> 49 sætninger, 7 x 7
> 1162 vokaler, 166 x 7
> 917 konsonanter, 131 x 7
> 98 verbum, 14 x 7
> 77 navneord, 11 x 7
> 70 konjunktioner, 10 x 7
> 49 præpositioner, 7 x 7
> 126 pronominer, 18 x 7
> 70 adverbier og artikler, 10 x 7
> 49 pronominer, som refererer til Kristus, 7 x 7
> 91, som viser hen til personer i Guddommen, 13 x 7
> 7, som refererer til Gud Fader
> 7, som viser hen til verden
>
> Ingen af Panins modstandere kunne tilbagevise hans matematiske
> grundighed. De indrømmede, at der var 7 bønner i Fadervor, at Jesus talte
7
> ord på korset, at han gjorde 35 undergerninger og talte 35 lignelser. De
> bøjede sig for, at Bibelens bøger ikke efter grundteksten er 66, men 63 (9
x
> 7), fordi Samuels-, Konge- og Krønikebøgerne ikke regnes for to i den
> hebraiske Bibel.
> "Og glem ikke," lød Paninss sidste ord, "at 7 personer er
blevet
> oprejst fra de døde. 2 i Gamle og 5 i Ny Testamente."
>
> Der vil uden tvivl være mennesker, som læser dette, der vil
> finde det interessant. Men derved er intet vundet. At nogen finder Bibelen
> interessant, hjælper ikke deres sjæl til frelse. Men i det øjeblik et
> menneske fatter tillid til Guds ord, så er grundlaget givet for varig
hjælp.
> Der er noget i dette univers, der er sandt. Guds ord er sande. Bibelen er
> troværdig. Aldrig er nogen blevet skuffet ved at sætte lid til dette
stærke
> ord, som taler om de evige ting, og som er inspireret af Gud selv. Det er
et
> fuldkommet ord, som kan frelse fuldkommet. Som solstråler er sammensat af
7
> farver, sådan bringer dette ord sollys i fortabte og håbløse hjerter og
> sind, og som al musik er baseret på det indbyrdes forhold mellem 7 toner,
> sådan giver dette ord en ny lovsang til alle dem, som troede, at sangens
tid
> var ophørt - at der ikke var noget at synge for mere - og som havde
opgivet
> og tabt modet.
> "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige
indsigt"
> (Salme 119,130).
>
>
>
>
> --------------------------------------------------------------------
>
>
>
>
>
>
>
>