---

Hej Ng

Kunne godt bruge lidt hjælp til at komme over mit stres.

Det drejer sig kort om at jeg har hjertebanken, ånderetsbesvær,
"koldsved", Og skal konstant på toilet inden jeg skal køre på arbejde
(3-4 gange på en halvtime)

Jeg har været sygemeldt i 14 dage, og er netop startet på job igen.
Men syntes ikke det har hjulpet. Har de sidste par dage haft det lige
så slemt som inden jeg blev sygemeldt.

Jeg har haft samtale med firmaet, Og de hverken kan eller vil hjælpe,
De mener at sådan er jobbeskrivelsen. (har været ansat i 3 år.)
(Læst mellem linierne, Så kunne jeg endten leve med det ellers måtte
jeg jo finde et andet job.)

Håber der er nogen der kan hjælpe med råd og lidt vejledning .. ??


Mvh
Den stressede

---

In article <4b66f210.0409082254.259c8dcc@posting.google.com>,
jeg_har_flere@hotmail.com says...
> Hej Ng
>
> Kunne godt bruge lidt hjælp til at komme over mit stres.
>
> Det drejer sig kort om at jeg har hjertebanken, ånderetsbesvær,
> "koldsved", Og skal konstant på toilet inden jeg skal køre på arbejde
> (3-4 gange på en halvtime)
>
> Jeg har været sygemeldt i 14 dage, og er netop startet på job igen.
> Men syntes ikke det har hjulpet. Har de sidste par dage haft det lige
> så slemt som inden jeg blev sygemeldt.
>
> Jeg har haft samtale med firmaet, Og de hverken kan eller vil hjælpe,
> De mener at sådan er jobbeskrivelsen. (har været ansat i 3 år.)
> (Læst mellem linierne, Så kunne jeg endten leve med det ellers måtte
> jeg jo finde et andet job.)
>
> Håber der er nogen der kan hjælpe med råd og lidt vejledning .. ??
>

Lyder ikke rigtig rart!
Der er da kun een ting at gøre! - kort process - find et andet arbejde,
som du magter! En sådan arbejdsgiver, bør alligevel fyres!

Du bliver stresset af det du IKKE NÅR! Ikke af at have travlt.
Stress er farligt! Det nedbryder dit imunforsvar, og det i en sådan
grad, at du ikke bare bliver forkølet lidt oftere; men så din krop ikke
er istand til at hindre alvorlige lidelser som cancer!!!

Som minimum bør du tale med din læge. Lad være med at hoppe på den med
lykke piller! De har intet med lykke at gøre. Kun rendyrkede
bivirkninger!!! Der findes andre beroligende piller, som man kan tage i
en meget kort periode, indtil man føler sig ovenpå igen.

Du kan helt sikkert få hjælp her: http://stressklinikken.dk/

Først og fremmest må du gøre op med dig selv, om du vil fortsætte dit
liv sådan, eller om du vil gøre noget ved det! Hvilke faktorer skulle
bedre situationen som den er nu? - nej vel?



--
/Hekto

---

"Hekto" skrev i en meddelelse

>
> Lyder ikke rigtig rart!
> Der er da kun een ting at gøre! - kort process - find et andet arbejde,
> som du magter! En sådan arbejdsgiver, bør alligevel fyres!

Dette har været med i mine overvejelser, men ville gerne kunne "klare" at
tage på job indtil jeg evt. finder noget andet.


>
> Du bliver stresset af det du IKKE NÅR! Ikke af at have travlt.

Det er korrekt, men det er bare svært at undgå når man arbejder i et firma
der er baseret på resultater og statestikker, så bliver man hele tiden
mindet om hvad man IKKE når .

> Stress er farligt! Det nedbryder dit imunforsvar, og det i en sådan
> grad, at du ikke bare bliver forkølet lidt oftere; men så din krop ikke
> er istand til at hindre alvorlige lidelser som cancer!!!

Det vil jeg gerne tro er sandt. - Kan jo mærke det på egen krop.

>
> Som minimum bør du tale med din læge. Lad være med at hoppe på den med
> lykke piller! De har intet med lykke at gøre. Kun rendyrkede
> bivirkninger!!! Der findes andre beroligende piller, som man kan tage i
> en meget kort periode, indtil man føler sig ovenpå igen.

Har talt med min læge om det, Og mener heller ikke selv at jeg skal have
"Lykkepiller" da dette kun vil udskyde problemet.

Har også bestilt tid hos en Pshykolog, Men der er pokkers lang vente tid hos
sådan en "bims-doktorer"

Men findes der nogle metoder/værktøjer, hvorved man kan arbejde/hjælpe sig
selv gennem denne situation.

>
> Du kan helt sikkert få hjælp her: http://stressklinikken.dk/
>
> Først og fremmest må du gøre op med dig selv, om du vil fortsætte dit
> liv sådan, eller om du vil gøre noget ved det!

Og ja - Jeg vil gerne gøre noget ved det, men mangler ligesom nogle
værktøjer, derfor jeg spørger efter "jeres" hjælp.


Mvh
Den stressede

---

"Hekto" skrev i en meddelelse

>
> Lyder ikke rigtig rart!
> Der er da kun een ting at gøre! - kort process - find et andet arbejde,
> som du magter! En sådan arbejdsgiver, bør alligevel fyres!

Dette har været med i mine overvejelser, men ville gerne kunne "klare" at
tage på job indtil jeg evt. finder noget andet.


>
> Du bliver stresset af det du IKKE NÅR! Ikke af at have travlt.

Det er korrekt, men det er bare svært at undgå når man arbejder i et firma
der er baseret på resultater og statestikker, så bliver man hele tiden
mindet om hvad man IKKE når .

> Stress er farligt! Det nedbryder dit imunforsvar, og det i en sådan
> grad, at du ikke bare bliver forkølet lidt oftere; men så din krop ikke
> er istand til at hindre alvorlige lidelser som cancer!!!

Det vil jeg gerne tro er sandt. - Kan jo mærke det på egen krop.

>
> Som minimum bør du tale med din læge. Lad være med at hoppe på den med
> lykke piller! De har intet med lykke at gøre. Kun rendyrkede
> bivirkninger!!! Der findes andre beroligende piller, som man kan tage i
> en meget kort periode, indtil man føler sig ovenpå igen.

Har talt med min læge om det, Og mener heller ikke selv at jeg skal have
"Lykkepiller" da dette kun vil udskyde problemet.

Har også bestilt tid hos en Pshykolog, Men der er pokkers lang vente tid hos
sådan en "bims-doktorer"

Men findes der nogle metoder/værktøjer, hvorved man kan arbejde/hjælpe sig
selv gennem denne situation.

>
> Du kan helt sikkert få hjælp her: http://stressklinikken.dk/
>
> Først og fremmest må du gøre op med dig selv, om du vil fortsætte dit
> liv sådan, eller om du vil gøre noget ved det!

Og ja - Jeg vil gerne gøre noget ved det, men mangler ligesom nogle
værktøjer, derfor jeg spørger efter "jeres" hjælp.


Mvh
Den stressede

---

In article <41403798$0$188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Anonym"
<Jeg_her_flere> says...
> Og ja - Jeg vil gerne gøre noget ved det, men mangler ligesom nogle
> værktøjer, derfor jeg spørger efter "jeres" hjælp.
>
>

Jeg tror ikke du er i tvivl om hvad løsningen er!?

Det bedste middel, jeg har mod stress, er på 3 bogstaver!

.... N _ E _ J!

En Psykolog kan hjælpe dig til at forstå dig selv, og hvad det er der
sætter dig i den tilstand af stress ... og angst, for du er angst for
at gå på arbejde! Ellers ville du ikke have de symptomer.

Sæt dig ned, og tænk det igennem. Tag en snak med kone/kæreste/venner.
Gennemgå sammen, det værdste der overhovedet kan komme ud af
situationen, og overvej også hvilke forbedringer i din tilværelse det
kan afstedkomme. Skriv det ned på en +-side og en --side. Så har du
noget konkret at holde dig til.

Du bør derefter tage en snak med din arbejdsgiver, om der er muligheder
for at forbedre din situation, i dit nuværende ansættelsesforhold. Får
du nej, eller møder ringe forståelse, bør du enten melde dig syg, eller
direkte fyre din arbejdsgiver. (situationen har du jo gennemtænkt)
En 'normal' arbejdsgiver, vil være forstående, og ikke have lyst til at
miste en god medarbejder på de betingelser; men vil finde en løsning.
Vær forberedt på at løsningen kan være at du aflastes indtil du har
fundet noget andet arbejde!.

Så på med vanten! Du skal videre! Livet skal op-leves, i ordets
bogstaveligste forstand!


--
/Hekto

---

>
> Det bedste middel, jeg har mod stress, er på 3 bogstaver!
>
> ... N _ E _ J!
>

Det har du nok meget ret i.


> En Psykolog kan hjælpe dig til at forstå dig selv, og hvad det er der
> sætter dig i den tilstand af stress ... og angst, for du er angst for
> at gå på arbejde! Ellers ville du ikke have de symptomer.

Det var måske også en af de ting som jeg håbede en Psykolog kunne hjælpe med
at kaste lidt lys over.


> Sæt dig ned, og tænk det igennem. Tag en snak med kone/kæreste/venner.
> Gennemgå sammen, det værdste der overhovedet kan komme ud af
> situationen, og overvej også hvilke forbedringer i din tilværelse det
> kan afstedkomme. Skriv det ned på en +-side og en --side. Så har du
> noget konkret at holde dig til.
>

Dette er gjort - Og en af konklutionerne var at jeg skulle være bedre til at
sige fra. Og måske være bedre til at trække på skuldrene og sige - "hvad
pyt - det nåede jeg ikke". (Men en af mine problemerne er bare at jeg er for
pligtopfyldende til at kunne sige fra.)


> Du bør derefter tage en snak med din arbejdsgiver, om der er muligheder
> for at forbedre din situation, i dit nuværende ansættelsesforhold. Får
> du nej, eller møder ringe forståelse, bør du enten melde dig syg, eller
> direkte fyre din arbejdsgiver. (situationen har du jo gennemtænkt)
> En 'normal' arbejdsgiver, vil være forstående, og ikke have lyst til at
> miste en god medarbejder på de betingelser; men vil finde en løsning.
> Vær forberedt på at løsningen kan være at du aflastes indtil du har
> fundet noget andet arbejde!.
>

Dette er også gjort/prøvet, Men som jeg skrev tidligere, Så fik jeg at vide
at det hører med til jobbet at man har "travlt", Og læst mellem deres linier
så var der 2 løsninger - Den ene var at affinde sig med det, eller - anden
mulighed var at finde noget andet.
Og firmaet hverken kunne eller ville hjælpe, da det var en del af jobbet at
have "travlt".
Men har det egentligt også lidt dårligt med at melde mig syg til jeg finder
noget andet (Og min læge vil nok heller ikke gøre det.)
Og man kan jo heller ikke lade være med at tænke okonomi ved bare at sige
op.

Men en af problemerne er jo at jeg er som såen glad for jobbet og der er
ikke nogen konkrete ting som jeg kan sige "det er lige det der udløser mit
stress".
Og det jeg heller ikke forstår er hvorfor det først kommer efter 3 år, Da
der ikke er sket de store forandringer i løbet af de 3 år.


> Så på med vanten! Du skal videre! Livet skal op-leves, i ordets
> bogstaveligste forstand!


Tak - Livet er en prøvelse hver morgen man skal afsted på job.


Mvh
Den stressede

---

In article <4140789f$0$157$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Anonym"
<Jeg_har_flere> says...

>
> Dette er gjort - Og en af konklutionerne var at jeg skulle være bedre til at
> sige fra. Og måske være bedre til at trække på skuldrene og sige - "hvad
> pyt - det nåede jeg ikke". (Men en af mine problemerne er bare at jeg er for
> pligtopfyldende til at kunne sige fra.)
>
Det kan læres! Du alene kan jo ikke klare hele firmaets omsætning!
>
> > Du bør derefter tage en snak med din arbejdsgiver, om der er muligheder
> > for at forbedre din situation, i dit nuværende ansættelsesforhold. Får
> > du nej, eller møder ringe forståelse, bør du enten melde dig syg, eller
> > direkte fyre din arbejdsgiver. (situationen har du jo gennemtænkt)
> > En 'normal' arbejdsgiver, vil være forstående, og ikke have lyst til at
> > miste en god medarbejder på de betingelser; men vil finde en løsning.
> > Vær forberedt på at løsningen kan være at du aflastes indtil du har
> > fundet noget andet arbejde!.
> >
>
> Dette er også gjort/prøvet, Men som jeg skrev tidligere, Så fik jeg at vide
> at det hører med til jobbet at man har "travlt", Og læst mellem deres linier
> så var der 2 løsninger - Den ene var at affinde sig med det, eller - anden
> mulighed var at finde noget andet.
> Og firmaet hverken kunne eller ville hjælpe, da det var en del af jobbet at
> have "travlt".
> Men har det egentligt også lidt dårligt med at melde mig syg til jeg finder
> noget andet (Og min læge vil nok heller ikke gøre det.)
> Og man kan jo heller ikke lade være med at tænke okonomi ved bare at sige
> op.

OK! Dit firma har ikke ressourcer tilovers, til at hjælpe en god og
pligtopfyldende medarbejder, der ovenikøbet selv gør opmærksom på et
problem!
Forestil dig den omvendte situation? Ville du så ikke blive hældt ud?
>
> Men en af problemerne er jo at jeg er som såen glad for jobbet og der er
> ikke nogen konkrete ting som jeg kan sige "det er lige det der udløser mit
> stress".
> Og det jeg heller ikke forstår er hvorfor det først kommer efter 3 år, Da
> der ikke er sket de store forandringer i løbet af de 3 år.
>
>
Jo, der kan være andre faktorer der spiller ind; men som du ikke har
fået øjnene op for. En snigende depression, aldresmæssige
forandreinger, ydre omstændigheder o.s.v.
Det kan ske for os alle. Jeg har selv prøvet det, og det kræver lidt
arbejde at komme ud af.

>
>
> Tak - Livet er en prøvelse hver morgen man skal afsted på job.
>
>
Sådan er det for dig p.t.; men sådan SKAL det ikke være.

--
/Hekto

---

Fakta om stress
(fra psykiatrifonden)

1. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af
belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv), dels
af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed.

2. Stress kan være kortvarig, akut, fx eksamensnervøsitet (med øget
noradrenalin i organismen = kamphormon) eller langvarig, kronisk (med øget
kortisol = stresshormon). Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser
for helbredet.

3. Symptomerne på stress kan inddeles i psykiske (fx træthed, angst,
svigtende koncentration, ubeslutsomhed), fysiske (hovedpine, indre uro,
rysten m.m.) og adfærdsændringer (søvnløshed, misbrug).

4. Hyppighed og køn. De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt
opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på
stress, hyppigst ufaglærte og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad
vedkender sig det end mænd).

5. Stress afhænger på den ene side af belastningen (fx sygdom, vedvarende
konflikter, for stor arbejdsbyrde, pålagt eller påtaget), på den anden side
af personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse
belastninger.

6. De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i de
senere år. De omfatter komplicerede ændringer i hormoner (især stigning i
kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og serotonin).

7. Stress fører ofte til både psykiske sygdomme, især depression, angst og
misbrug, og til legemlige sygdomme, herunder åreforkalkning og blodpropper,
forhøjet blodtryk, migræne, psoriasis m.v.

8. Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men
længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af
infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.

9. De økonomiske følger af stress er uoverskuelige. Sygedage, fysisk og
psykisk lidelse, hospitalsophold, misbrug, pensionering.

10. Stress kan i vid udstrækning forebygges og begrænses/behandles med
vejledning og evt. terapi. Samfundet med uddannelsesinstitutioner og
arbejdspladser har i høj grad også et ansvar for at fremme viden om stress
og stressforebyggende tilrettelæggelse af arbejde og samarbejde.



Stress og 10 gode råd mod stress
(fra psykiatrifonden)

John skulle op i historie til studentereksamen. Det var hans sidste fag, og
han skulle have mindst 8, for at hans gennemsnit blev 9,1. Det var kravet,
hvis han skulle ind på et ønsket studium. Hele den foregående dag havde han
læst, men jo mere han læste, desto mindre overblik syntes han, at han fik.
Han følte sig forvirret og glemsom og blev irriteret på sine søskende, og om
natten kørte han rundt i sengen og vågnede ustandseligt. Om morgenen før
eksamen fik han kvalme og havde ingen appetit. Da han skulle til
eksamensbordet, fik han hjertebanken og ondt i maven og følte sig svimmel.
Han fik dog sit ottetal. Han var stresset i en kortvarig belastet situation,
men få timer senere syntes John igen, at verden så lys og lykkelig ud.

Et andet eksempel på stress er Kirsten, der var sagsbehandler i en
socialforvaltning. Hun var først i 50'erne og havde været ansat dér i mange
år. Antallet af sager, hun skulle håndtere, var øget, og klienterne syntes,
at hun var blevet mere og mere urimelig. Man havde indført pc'er på
kontoret, men Kirsten, der aldrig havde haft med computere at gøre, følte
slet ikke, at hun kunne håndtere en sådan. Hun sov dårligt om natten,
vågnede tidligt om morgenen og tænkte på de sager, hun skulle nå i løbet af
dagen. Hun røg efterhånden mere og var begyndt at drikke portvin for at
falde i søvn om natten. Kollegerne syntes, at hun var blevet tiltagende
gnaven, og hun begyndte at isolere sig, orkede ikke at tale med andre.
Hendes læge konstaterede forhøjet blodtryk og mente, at hun havde fået en
depression og sygemeldte hende. Hun vendte aldrig tilbage til
socialforvaltningen. Hun blev mere og mere deprimeret over sin situation og
endte med at få en førtidspension.

De to historier illustrerer meget godt stresssituationer. John havde en akut
stresssituation, som han hurtigt kom over, men Kirstens stress var
efterhånden blevet så langvarig, at hun var gledet ind i en længerevarende
tilstand, der endte i depression.

Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, der kan
være både fysisk og psykisk. Når vi bliver stressede, stimuleres vores
nervesystem til at yde vores bedste, og en række hormoner, herunder kortisol
og adrenalin, der dannes i binyrerne, produceres i øget mængde.

Denne stresstilstand er fra naturens side vores reaktion på en belastning og
er kroppens forsøg på at overleve. Ved en operation eller en ulykke, hvor
man fx får et sår eller et knoglebrud, bliver organismen stresset. Den
stressreaktion, der sættes i gang, får os til at modstå belastningen, og er
således hensigtsmæssig, når det drejer sig om kort tid, det vil sige dage og
uger.

Længerevarende stress giver depression
Ved længerevarende stress kan der imidlertid opstå kroniske symptomer, som
på længere sigt gør én syg. Det kan dreje sig om fysiske symptomer, såsom
hjertebanken, hovedpine, svedeture, rysten på hænderne, appetitløshed m.m.
Der kan også være tale om psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær,
koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression. Desuden kan
stress udløse en ændret væremåde, fx i form af aggressivitet, nedsat
præstationsevne og - som noget væsentligt - øget brug af "stimulanser" som
fx tobak og alkohol.

Specielt øget brug af alkohol kan være medvirkende til, at en stresstilstand
fører over i en mere depressiv tilstand. Foruden den depressive tilstand,
der er fremkaldt af stress, medfører alkohol nemlig også en depressiv
tilstand på længere sigt.

Stress er karakteriseret ved, at man er anspændt, samtidig med at man føler
en manglende lyst. Specielt den manglende lyst er forbundet med øget
produktion af stresshormonet kortisol, som formentlig har betydning for
udviklingen af en egentlig depression.

Det har vist sig, at personer med depressioner, der samtidig har et højt
kortisolindhold i blodet, er vanskelige at behandle for deres depression.
Noget tyder på, at sådanne depressive tilstande kan skyldes en
tilgrundliggende stresstilstand, som det er vigtigt at forholde sig til,
hvis man skal hæve depressionen.

Forebyggelse
For at forebygge, at man bringer sig i en stresstilstand, er der tre
handlemåder, der er vigtige at være opmærksom på:

1. Man skal undgå, at stressbelastende situationer medfører stress. Her er
det vigtigt, at man kommunikerer klart med sine omgivelser, undgår at lægge
låg på sine følelser samt vurderer, om den situation, der gør én stresset,
faktisk er værd at ofre tid og energi på.

2. Man kan styrke sin modstandskraft over for stress ved at være i god
fysisk form og undgå at bruge nydelsesmidler som alkohol i belastende
situationer. Det forøger kun risikoen for, at stresstilstanden glider over i
en mere depressiv tilstand.

3. Det er vigtigt at indrette sig således, at ens livsomstændigheder ikke
medfører stress. Det kan man fx gøre ved at lære sine stresssymptomer at
kende og reagere på dem, sætte sig nogle klare mål for, hvad man vil, både
nu og på længere sigt, strukturere sin tid og styrke sine forhold til andre
mennesker.

10 gode råd til den stressede

1. Lær dine stresssymptomer at kende. Brug dem som advarselssignaler.

2. Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet?
Familien? Økonomien? Dine egne krav til dig selv? Er det noget, du kan eller
vil ændre på?

3. Hvad kan du gøre? Sætte farten ned. Tale med nogen om det. Tage en ekstra
fridag. Melde dig syg. Skifte job. Søge læge.

4. Er det, der stresser dig, småting? Noget du alligevel snart har glemt?
Noget der ikke bør optage dig?

5. Lad være med at gruble for meget over noget, der måske sker. Alt for
mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker.

6. Accepter det uundgåelige. Lad være med at kæmpe mod vejrmøller.
Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med
familien og omvendt.

7. Tag imod omsorg fra venner, kolleger og familien. Mange skuldre bærer
bedst.

8. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål. Brænd ikke dit lys i begge
ender.

9. Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan og bør ændres.

10. Accepter det, der ikke kan ændres, og sæt pris på de mange gode ting her
i livet.

---

Hej Christina

Tak for "artiklen" - Og det var godt info, men jeg har også fået netop disse
råd hos nogen af de venner/familie jeg har snakket med.
Så er det næste skridt - hvordan kommer man igang med at efter leve dette.
Det er pokker svært at vende sig selv 180 grader, til at være den der er
ligeglad og ikke får "dårlig samvittighed" over ting man har valgt fra/siger
nej til i forbindelse med jobbet, da det jo er der stresset opstår.
Og når firmaet samtidig har meldt ud at de ikke kan/vil hjælpe/vise
forståelse, så føles det jo ikke nemmere.

Mvh
Den stressede



"Christina" skrev i en meddelelse
> Fakta om stress
> (fra psykiatrifonden)
>
> 1. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af
> belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv),
dels
> af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed.
>
> 2. Stress kan være kortvarig, akut, fx eksamensnervøsitet (med øget
> noradrenalin i organismen = kamphormon) eller langvarig, kronisk (med øget
> kortisol = stresshormon). Det er især den sidstnævnte, der har
konsekvenser
> for helbredet.
>
> 3. Symptomerne på stress kan inddeles i psykiske (fx træthed, angst,
> svigtende koncentration, ubeslutsomhed), fysiske (hovedpine, indre uro,
> rysten m.m.) og adfærdsændringer (søvnløshed, misbrug).
>
> 4. Hyppighed og køn. De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt
> opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på
> stress, hyppigst ufaglærte og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad
> vedkender sig det end mænd).
>
> 5. Stress afhænger på den ene side af belastningen (fx sygdom, vedvarende
> konflikter, for stor arbejdsbyrde, pålagt eller påtaget), på den anden
side
> af personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse
> belastninger.
>
> 6. De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i
de
> senere år. De omfatter komplicerede ændringer i hormoner (især stigning i
> kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og serotonin).
>
> 7. Stress fører ofte til både psykiske sygdomme, især depression, angst og
> misbrug, og til legemlige sygdomme, herunder åreforkalkning og
blodpropper,
> forhøjet blodtryk, migræne, psoriasis m.v.
>
> 8. Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men
> længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af
> infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.
>
> 9. De økonomiske følger af stress er uoverskuelige. Sygedage, fysisk og
> psykisk lidelse, hospitalsophold, misbrug, pensionering.
>
> 10. Stress kan i vid udstrækning forebygges og begrænses/behandles med
> vejledning og evt. terapi. Samfundet med uddannelsesinstitutioner og
> arbejdspladser har i høj grad også et ansvar for at fremme viden om stress
> og stressforebyggende tilrettelæggelse af arbejde og samarbejde.
>
>
>
> Stress og 10 gode råd mod stress
> (fra psykiatrifonden)
>
> John skulle op i historie til studentereksamen. Det var hans sidste fag,
og
> han skulle have mindst 8, for at hans gennemsnit blev 9,1. Det var kravet,
> hvis han skulle ind på et ønsket studium. Hele den foregående dag havde
han
> læst, men jo mere han læste, desto mindre overblik syntes han, at han fik.
> Han følte sig forvirret og glemsom og blev irriteret på sine søskende, og
om
> natten kørte han rundt i sengen og vågnede ustandseligt. Om morgenen før
> eksamen fik han kvalme og havde ingen appetit. Da han skulle til
> eksamensbordet, fik han hjertebanken og ondt i maven og følte sig svimmel.
> Han fik dog sit ottetal. Han var stresset i en kortvarig belastet
situation,
> men få timer senere syntes John igen, at verden så lys og lykkelig ud.
>
> Et andet eksempel på stress er Kirsten, der var sagsbehandler i en
> socialforvaltning. Hun var først i 50'erne og havde været ansat dér i
mange
> år. Antallet af sager, hun skulle håndtere, var øget, og klienterne
syntes,
> at hun var blevet mere og mere urimelig. Man havde indført pc'er på
> kontoret, men Kirsten, der aldrig havde haft med computere at gøre, følte
> slet ikke, at hun kunne håndtere en sådan. Hun sov dårligt om natten,
> vågnede tidligt om morgenen og tænkte på de sager, hun skulle nå i løbet
af
> dagen. Hun røg efterhånden mere og var begyndt at drikke portvin for at
> falde i søvn om natten. Kollegerne syntes, at hun var blevet tiltagende
> gnaven, og hun begyndte at isolere sig, orkede ikke at tale med andre.
> Hendes læge konstaterede forhøjet blodtryk og mente, at hun havde fået en
> depression og sygemeldte hende. Hun vendte aldrig tilbage til
> socialforvaltningen. Hun blev mere og mere deprimeret over sin situation
og
> endte med at få en førtidspension.
>
> De to historier illustrerer meget godt stresssituationer. John havde en
akut
> stresssituation, som han hurtigt kom over, men Kirstens stress var
> efterhånden blevet så langvarig, at hun var gledet ind i en længerevarende
> tilstand, der endte i depression.
>
> Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, der
kan
> være både fysisk og psykisk. Når vi bliver stressede, stimuleres vores
> nervesystem til at yde vores bedste, og en række hormoner, herunder
kortisol
> og adrenalin, der dannes i binyrerne, produceres i øget mængde.
>
> Denne stresstilstand er fra naturens side vores reaktion på en belastning
og
> er kroppens forsøg på at overleve. Ved en operation eller en ulykke, hvor
> man fx får et sår eller et knoglebrud, bliver organismen stresset. Den
> stressreaktion, der sættes i gang, får os til at modstå belastningen, og
er
> således hensigtsmæssig, når det drejer sig om kort tid, det vil sige dage
og
> uger.
>
> Længerevarende stress giver depression
> Ved længerevarende stress kan der imidlertid opstå kroniske symptomer, som
> på længere sigt gør én syg. Det kan dreje sig om fysiske symptomer, såsom
> hjertebanken, hovedpine, svedeture, rysten på hænderne, appetitløshed m.m.
> Der kan også være tale om psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær,
> koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression. Desuden kan
> stress udløse en ændret væremåde, fx i form af aggressivitet, nedsat
> præstationsevne og - som noget væsentligt - øget brug af "stimulanser" som
> fx tobak og alkohol.
>
> Specielt øget brug af alkohol kan være medvirkende til, at en
stresstilstand
> fører over i en mere depressiv tilstand. Foruden den depressive tilstand,
> der er fremkaldt af stress, medfører alkohol nemlig også en depressiv
> tilstand på længere sigt.
>
> Stress er karakteriseret ved, at man er anspændt, samtidig med at man
føler
> en manglende lyst. Specielt den manglende lyst er forbundet med øget
> produktion af stresshormonet kortisol, som formentlig har betydning for
> udviklingen af en egentlig depression.
>
> Det har vist sig, at personer med depressioner, der samtidig har et højt
> kortisolindhold i blodet, er vanskelige at behandle for deres depression.
> Noget tyder på, at sådanne depressive tilstande kan skyldes en
> tilgrundliggende stresstilstand, som det er vigtigt at forholde sig til,
> hvis man skal hæve depressionen.
>
> Forebyggelse
> For at forebygge, at man bringer sig i en stresstilstand, er der tre
> handlemåder, der er vigtige at være opmærksom på:
>
> 1. Man skal undgå, at stressbelastende situationer medfører stress. Her er
> det vigtigt, at man kommunikerer klart med sine omgivelser, undgår at
lægge
> låg på sine følelser samt vurderer, om den situation, der gør én stresset,
> faktisk er værd at ofre tid og energi på.
>
> 2. Man kan styrke sin modstandskraft over for stress ved at være i god
> fysisk form og undgå at bruge nydelsesmidler som alkohol i belastende
> situationer. Det forøger kun risikoen for, at stresstilstanden glider over
i
> en mere depressiv tilstand.
>
> 3. Det er vigtigt at indrette sig således, at ens livsomstændigheder ikke
> medfører stress. Det kan man fx gøre ved at lære sine stresssymptomer at
> kende og reagere på dem, sætte sig nogle klare mål for, hvad man vil, både
> nu og på længere sigt, strukturere sin tid og styrke sine forhold til
andre
> mennesker.
>
> 10 gode råd til den stressede
>
> 1. Lær dine stresssymptomer at kende. Brug dem som advarselssignaler.
>
> 2. Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet?
> Familien? Økonomien? Dine egne krav til dig selv? Er det noget, du kan
eller
> vil ændre på?
>
> 3. Hvad kan du gøre? Sætte farten ned. Tale med nogen om det. Tage en
ekstra
> fridag. Melde dig syg. Skifte job. Søge læge.
>
> 4. Er det, der stresser dig, småting? Noget du alligevel snart har glemt?
> Noget der ikke bør optage dig?
>
> 5. Lad være med at gruble for meget over noget, der måske sker. Alt for
> mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker.
>
> 6. Accepter det uundgåelige. Lad være med at kæmpe mod vejrmøller.
> Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med
> familien og omvendt.
>
> 7. Tag imod omsorg fra venner, kolleger og familien. Mange skuldre bærer
> bedst.
>
> 8. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål. Brænd ikke dit lys i begge
> ender.
>
> 9. Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan og bør ændres.
>
> 10. Accepter det, der ikke kan ændres, og sæt pris på de mange gode ting
her
> i livet.
>
>
>
>
>
>

---

Anonym wrote:
> Hej Christina
>
> Tak for "artiklen" - Og det var godt info, men jeg har også fået
> netop disse råd hos nogen af de venner/familie jeg har snakket med.

Okay :)

> Så er det næste skridt - hvordan kommer man igang med at efter leve
> dette. Det er pokker svært at vende sig selv 180 grader, til at være
> den der er ligeglad og ikke får "dårlig samvittighed" over ting man
> har valgt fra/siger nej til i forbindelse med jobbet, da det jo er
> der stresset opstår.

ja, det er altid svært at ændre gamle mønstre til nye....hvad gør
man?...hmmm...først og fremmest handler det jo om at komme i kontakt med dig
selv, faktisk at observere dig selv, at snakke fornuft med dig selv, og lære
i situationerne at handle anderledes end du plejer........jeg tror jeg ville
starte med at skrive en liste op over de ting der stresser mig...så ville
jeg tage dem en for en, bruge tid på dem, og tænke dem helt igennem, på et
fornuft baseret niveau, ikke følelsesmæssigt, og dernæst skrive min egen
løsning ned, til hvad jeg kan gøre i/ved de situationer...(ud fra, hvad er
det DU vil) og så simpelthen øve mig i dem. En anden ting kunne være at
begynde at meditere, ved f.eks. fokusere på at mærke ro og afslappethed
indeni, og når så stressen kommer, lære at "genkalde" sig den ro...du kan
også visualisere situationerne for dit indre, gøre det du helst vil gøre i
situationerne, fremfor det du gør nu...og så søge at gøre det - kan du følge
mig? Men alt i alt handler det om at lære at slappe af, og det kan man lære
ved at "lære at være i nuet". Når man "er i nuet" eksisterer fortiden og
fremtiden ikke, dvs. der er kun oplevelsen af her og nu og ingen
bekymringer, for hverken fremtiden eller fortiden. Jeg ville nok også kigge
nærmere på hvorfor "jeg" stiller så store krav til mig selv, og så ville jeg
fokusere på feks ikke at have skyldfølelse, samvittighedsnag og
selvbebrejdelser (ved simpelthen at smide dem ud af mit hoved, når de
kommer) En gammel indianer sagde engang; der er kun plads til en tanke i
hovedet af gangen, så hvorfor ikke erstatte de negative med positive?! Det
er drøn svært at guide over skrift, men en god terapeut vil kunne snakke med
dig om disse ting, og hjælpe dig til at opdage hvad "du gør galt". Tænker du
for meget? Hvad består dine tanker af? Hvad er det værste der kan ske for
dig? På mig lyder det som om du måske tænker mere følelsesmæssigt end
fornuftigt? "hvad nu hvis" tanker...Er der angst indblandet?

Når stressen kommer, kan man lære at opdage de første signaler, og når de så
kommer, kan man lige bruge tid på at sætte/ligge sig ned, og fokusere på at
slappe af i hoved og krop, trække vejret dybt et par gange, "tale fornuft
med sig selv" og dermed "rense" sig selv igen, tilbage til et positivt og
roligt udgangspunkt... men husk som med alt andet, kræver det
øvelse....første skridt er opmærksomhed på det der sker i dig, dernæst lære
at handle på den opmærksomhed...


> Og når firmaet samtidig har meldt ud at de ikke kan/vil hjælpe/vise
> forståelse, så føles det jo ikke nemmere.

Jeg har altid sagt op, når jeg var et sted hvor jeg ikke trivedes, for
stress og dårligt arbejdsmiljø er ikke dét værd...det kan dog være nemmere
sagt end gjort af hensyn til økonomi...men hvad er vigtigst? Dit helbred
eller økonomien? Hvis stressen vil følge med dig til et nyt job, er det
klart at det er stressen du skal fokusere på at komme af med i første
omgang, fremfor jobbet...

Jeg håber det giver mening :)

---

Hej Christina

Tak for svarret
Det giver da lidt stof til eftertanke og lidt at arbejde med.

Men det at sige op er jo lidt at "springe over hvor gærdes er lavest" eller
med andre ord .. At vælge den nemmeste løsning. + at så spiller det med
økonomien jo også ind. (Så blir man bare stresset af det istedet.)

Det der er med til at gøre mit stress lidt frustrerende er bla. at jeg
syntes selv jeg har et godt forhold til mine "lige" arbejdskollegaer og til
mine kunder. Jeg opfatter mig selv som vellidt blandt kollegaer og kunder,
samt jeg syntes selv jeg udfører min opgave på bedste måde.
Et andet frustrende aspekt i sagen er at man kun føler man får "respons" fra
ledensen de dage hvor man ikke lever op til deres krav/forventninger.
(Da hele firmaets koncept er baseret på resultater og statestikker.)
En tredie ting er at jeg indtil nu har været glad for at tage på job.

Men jeg må lede vidre i min søgen efter at få det bedre.
Og kigge lidt "ind" i mig selv.

Mvh
Den stressede




"Christina" skrev i en meddelelse
> Anonym wrote:
> > Hej Christina
> >
> > Tak for "artiklen" - Og det var godt info, men jeg har også fået
> > netop disse råd hos nogen af de venner/familie jeg har snakket med.
>
> Okay :)
>
> > Så er det næste skridt - hvordan kommer man igang med at efter leve
> > dette. Det er pokker svært at vende sig selv 180 grader, til at være
> > den der er ligeglad og ikke får "dårlig samvittighed" over ting man
> > har valgt fra/siger nej til i forbindelse med jobbet, da det jo er
> > der stresset opstår.
>
> ja, det er altid svært at ændre gamle mønstre til nye....hvad gør
> man?...hmmm...først og fremmest handler det jo om at komme i kontakt med
dig
> selv, faktisk at observere dig selv, at snakke fornuft med dig selv, og
lære
> i situationerne at handle anderledes end du plejer........jeg tror jeg
ville
> starte med at skrive en liste op over de ting der stresser mig...så ville
> jeg tage dem en for en, bruge tid på dem, og tænke dem helt igennem, på et
> fornuft baseret niveau, ikke følelsesmæssigt, og dernæst skrive min egen
> løsning ned, til hvad jeg kan gøre i/ved de situationer...(ud fra, hvad er
> det DU vil) og så simpelthen øve mig i dem. En anden ting kunne være at
> begynde at meditere, ved f.eks. fokusere på at mærke ro og afslappethed
> indeni, og når så stressen kommer, lære at "genkalde" sig den ro...du kan
> også visualisere situationerne for dit indre, gøre det du helst vil gøre i
> situationerne, fremfor det du gør nu...og så søge at gøre det - kan du
følge
> mig? Men alt i alt handler det om at lære at slappe af, og det kan man
lære
> ved at "lære at være i nuet". Når man "er i nuet" eksisterer fortiden og
> fremtiden ikke, dvs. der er kun oplevelsen af her og nu og ingen
> bekymringer, for hverken fremtiden eller fortiden. Jeg ville nok også
kigge
> nærmere på hvorfor "jeg" stiller så store krav til mig selv, og så ville
jeg
> fokusere på feks ikke at have skyldfølelse, samvittighedsnag og
> selvbebrejdelser (ved simpelthen at smide dem ud af mit hoved, når de
> kommer) En gammel indianer sagde engang; der er kun plads til en tanke i
> hovedet af gangen, så hvorfor ikke erstatte de negative med positive?!
Det
> er drøn svært at guide over skrift, men en god terapeut vil kunne snakke
med
> dig om disse ting, og hjælpe dig til at opdage hvad "du gør galt". Tænker
du
> for meget? Hvad består dine tanker af? Hvad er det værste der kan ske for
> dig? På mig lyder det som om du måske tænker mere følelsesmæssigt end
> fornuftigt? "hvad nu hvis" tanker...Er der angst indblandet?
>
> Når stressen kommer, kan man lære at opdage de første signaler, og når de
så
> kommer, kan man lige bruge tid på at sætte/ligge sig ned, og fokusere på
at
> slappe af i hoved og krop, trække vejret dybt et par gange, "tale fornuft
> med sig selv" og dermed "rense" sig selv igen, tilbage til et positivt og
> roligt udgangspunkt... men husk som med alt andet, kræver det
> øvelse....første skridt er opmærksomhed på det der sker i dig, dernæst
lære
> at handle på den opmærksomhed...
>
>
> > Og når firmaet samtidig har meldt ud at de ikke kan/vil hjælpe/vise
> > forståelse, så føles det jo ikke nemmere.
>
> Jeg har altid sagt op, når jeg var et sted hvor jeg ikke trivedes, for
> stress og dårligt arbejdsmiljø er ikke dét værd...det kan dog være nemmere
> sagt end gjort af hensyn til økonomi...men hvad er vigtigst? Dit helbred
> eller økonomien? Hvis stressen vil følge med dig til et nyt job, er det
> klart at det er stressen du skal fokusere på at komme af med i første
> omgang, fremfor jobbet...
>
> Jeg håber det giver mening :)
>
>
>
>
>
>
>

---

Anonym wrote:
> Hej Christina
>
> Tak for svarret
> Det giver da lidt stof til eftertanke og lidt at arbejde med.

Godt at høre, det er som sagt svært på skrift... :)


> Men det at sige op er jo lidt at "springe over hvor gærdes er lavest"
> eller med andre ord .. At vælge den nemmeste løsning. + at så spiller
> det med økonomien jo også ind. (Så blir man bare stresset af det
> istedet.)
>
> Det der er med til at gøre mit stress lidt frustrerende er bla. at jeg
> syntes selv jeg har et godt forhold til mine "lige" arbejdskollegaer
> og til mine kunder. Jeg opfatter mig selv som vellidt blandt
> kollegaer og kunder, samt jeg syntes selv jeg udfører min opgave på
> bedste måde.

Hvor er frustrationen på det område?

> Et andet frustrende aspekt i sagen er at man kun føler man får
> "respons" fra ledensen de dage hvor man ikke lever op til deres
> krav/forventninger. (Da hele firmaets koncept er baseret på
> resultater og statestikker.)

Sådan er det..."intet nyt er godt nyt" ;) Resten af tiden må man være i
stand til at kunne rose sig selv, og til selv at kunne nyde sine gode
resultater, fremfor at skulle bede omgivelserne om bekræftigelse ...


> En tredie ting er at jeg indtil nu har været glad for at tage på job.

Hvad har ændret det, helt præcist?


> Men jeg må lede vidre i min søgen efter at få det bedre.

God ide ;)

> Og kigge lidt "ind" i mig selv.

Det er ikke altid man husker at oprette den indre dialog med sig selv, og
sin opmærksomhed på sig selv, men det er en ret god ting at lære...vi er
altid med os selv fysisk, men ikke altid psykisk :)

Mvh Christina :)


> "Christina" skrev i en meddelelse
>> Anonym wrote:
>>> Hej Christina
>>>
>>> Tak for "artiklen" - Og det var godt info, men jeg har også fået
>>> netop disse råd hos nogen af de venner/familie jeg har snakket med.
>>
>> Okay :)
>>
>>> Så er det næste skridt - hvordan kommer man igang med at efter leve
>>> dette. Det er pokker svært at vende sig selv 180 grader, til at være
>>> den der er ligeglad og ikke får "dårlig samvittighed" over ting man
>>> har valgt fra/siger nej til i forbindelse med jobbet, da det jo er
>>> der stresset opstår.
>>
>> ja, det er altid svært at ændre gamle mønstre til nye....hvad gør
>> man?...hmmm...først og fremmest handler det jo om at komme i kontakt
>> med dig selv, faktisk at observere dig selv, at snakke fornuft med
>> dig selv, og lære i situationerne at handle anderledes end du
>> plejer........jeg tror jeg ville starte med at skrive en liste op
>> over de ting der stresser mig...så ville jeg tage dem en for en,
>> bruge tid på dem, og tænke dem helt igennem, på et fornuft baseret
>> niveau, ikke følelsesmæssigt, og dernæst skrive min egen løsning
>> ned, til hvad jeg kan gøre i/ved de situationer...(ud fra, hvad er
>> det DU vil) og så simpelthen øve mig i dem. En anden ting kunne være
>> at begynde at meditere, ved f.eks. fokusere på at mærke ro og
>> afslappethed indeni, og når så stressen kommer, lære at "genkalde"
>> sig den ro...du kan også visualisere situationerne for dit indre,
>> gøre det du helst vil gøre i situationerne, fremfor det du gør
>> nu...og så søge at gøre det - kan du følge mig? Men alt i alt
>> handler det om at lære at slappe af, og det kan man lære ved at
>> "lære at være i nuet". Når man "er i nuet" eksisterer fortiden og
>> fremtiden ikke, dvs. der er kun oplevelsen af her og nu og ingen
>> bekymringer, for hverken fremtiden eller fortiden. Jeg ville nok
>> også kigge nærmere på hvorfor "jeg" stiller så store krav til mig
>> selv, og så ville jeg fokusere på feks ikke at have skyldfølelse,
>> samvittighedsnag og selvbebrejdelser (ved simpelthen at smide dem ud
>> af mit hoved, når de kommer) En gammel indianer sagde engang; der er
>> kun plads til en tanke i hovedet af gangen, så hvorfor ikke erstatte
>> de negative med positive?! Det er drøn svært at guide over skrift,
>> men en god terapeut vil kunne snakke med dig om disse ting, og
>> hjælpe dig til at opdage hvad "du gør galt". Tænker du for meget?
>> Hvad består dine tanker af? Hvad er det værste der kan ske for dig?
>> På mig lyder det som om du måske tænker mere følelsesmæssigt end
>> fornuftigt? "hvad nu hvis" tanker...Er der angst indblandet?
>>
>> Når stressen kommer, kan man lære at opdage de første signaler, og
>> når de så kommer, kan man lige bruge tid på at sætte/ligge sig ned,
>> og fokusere på at slappe af i hoved og krop, trække vejret dybt et
>> par gange, "tale fornuft med sig selv" og dermed "rense" sig selv
>> igen, tilbage til et positivt og roligt udgangspunkt... men husk som
>> med alt andet, kræver det øvelse....første skridt er opmærksomhed på
>> det der sker i dig, dernæst lære at handle på den opmærksomhed...
>>
>>
>>> Og når firmaet samtidig har meldt ud at de ikke kan/vil hjælpe/vise
>>> forståelse, så føles det jo ikke nemmere.
>>
>> Jeg har altid sagt op, når jeg var et sted hvor jeg ikke trivedes,
>> for stress og dårligt arbejdsmiljø er ikke dét værd...det kan dog
>> være nemmere sagt end gjort af hensyn til økonomi...men hvad er
>> vigtigst? Dit helbred eller økonomien? Hvis stressen vil følge med
>> dig til et nyt job, er det klart at det er stressen du skal fokusere
>> på at komme af med i første omgang, fremfor jobbet...
>>
>> Jeg håber det giver mening :)

---

> Jeg har været sygemeldt i 14 dage, og er netop startet på job igen.
> Men syntes ikke det har hjulpet. Har de sidste par dage haft det lige
> så slemt som inden jeg blev sygemeldt.

Det er altså direkte relateret til jobbet.

> Jeg har haft samtale med firmaet, Og de hverken kan eller vil hjælpe,
> De mener at sådan er jobbeskrivelsen. (har været ansat i 3 år.)
> (Læst mellem linierne, Så kunne jeg endten leve med det ellers måtte
> jeg jo finde et andet job.)


Til håndtering af her og nu: Beslut dig for hvad du kan nå, og lad resten
ligge. Fortæl din chef hver dag hvad du har lavet (og ikke hvad du ikke har
lavet). Hvis han mener at prioriteringen skal være anderledes, så må han
fortælle dig det. Og du har jo ikke mistet noget, hvis han fyrer dig. Det er
jo netop begyndelsen til en ny start.

Mvh Maria