"Jack Frandsen" <jacko@jepjepdu.dk> skrev i en meddelelse
news:cgq2n5$5ln$1@news.net.uni-c.dk...
> Nogen der ved hvordan man (helst på nettet) finder et kort over københavn
> fra før voldene blev nedlagt? Indre område omkring Tivoli, m.m. har størst
> interesse.
Der er en masse gode kort fra dengang i Tudvads ny bog "Kierkegaards
København"
Og overvejer du at købe den, så er der anmeldelse af den i mit nedenstående
indlæg til Information, netop sendt
Vigtigt svar på angreb på mit indlæg i Kierkegaard-fejden+
Kokasser og slum
Hanne Schmidt(Information 28 aug) misinformerer, at stanken var ulidelig for
både rig og fattig i Kierkegaards København, hvor hun ikke tror, at der var
slum, men at alt andet end de kongeliges gader var med rige i forhuset og
fattige i baghuset. Hun glemmer bl.a. garver- og luder-kvartererne, som er
et af de mange eksempler på relativ slum
En bedre bog end Tudvads kunne have ordnet den fejlopfattelse. De rige drog
om sommeren til prangende lystslotte for at imponere i disse - ikke fordi
der var fæl lortestank i de af hovedstadens kvarterer, hvor
herskabsboligerne lå.
Kierkegaards-instituttets nuværende chef skaffede mig i 1970 ind på et af
kollegierne i det gamle _Regens-kvarter_ (Borchs) og her har der bl.a. ikke
været kostalde i lugtbar afstand. Fra min deltagelse i håndværkerarbejde i
det fornemme (efter 1807-bombardementet genopførte) hus, ved jeg, at
planketykkelser gjorde det nemt i den tids huse at have køer på 1. sal,
hvilket socialporno-forfatter Tudvad benægter, fordi han aldrig ser på
naturvidenskab og tal, men kun på anekdoter&detaljer (talrige, men planløst
usammenhængende og formålsløse).
Hvor bystyret har beordret det, dvs hvor der boede fine folk, har der yderst
sjældent været spildt fra latrin på trapper og fortove af natmanden, som jo
hos de rige fik gode drikkepenge for omhyggelighed med de lugttætte
latrintønder med præcist tilsluttende låg. Og kokasser, der faldt under
kvægets gang til slagteri, er blevet tørret op straks, i de gader, hvor hof
eller borgmester havde venner boende..Ellers fik man politi/vægtere på
nakken.
Den flotte, men underlødige "turist-bog" er et typisk propaganda-skrift om
de onde, gamle dage, så nutidslæseren kan fryde sig ved de fremskridt, der
er sket siden. Men som tyskerne optalte (bl.a. citeret af Nietzsche), så
døde der ikke flere i koleraår end i andre år. Det var blot mode og
psykosomatik, at "døden skal have en årsag" og hysteri synkroniserede
dødsfaldene om de diagnoser, som det p.t. var "in" at dø af. Man dør ofte
af angst og stress, og smitte er blot dråben der får bægeret til at flyde
over. .
Tidens eksplosive flugt fra by til land betød overbefolkede storbyer, så
sygdom var nødvendig for at stabilisere befolkningstallet nogenlunde.
Kokasser og en logerende håndværker er Tudvads "fældende bevis" for, at vor
filosof ikke var flaneur og dandy, men havde evangelisk etik. Beviset er så
ynkeligt som at tælle jøder i Polen før og efter krigen og påstå, at
differensen er gasset. Beviser skal kunne holde i byretten.
(En fin bog af Kristian Hvidt om Paris, som netop er udkommet på
Gyldendal, går i detaljer om hvordan slum uvægerlig skabes af bystyrets
uensartede administration af en storbys kvarterer.)
TIL DEBATREDAKTØREN.
Jeg kan om nødvendigt forkorte - eller opbløde telegramstil, som I vist
ellers påskønner. I kan også selv udelade fx ord der gør mit indlæg
aggressivt så I er nødt til at lade Tudvad svare.
Håber at den ny chefredaktør endnu mere end foregående prioriterer kvalitet
og originalitet frem for om man har haft indlæg i få uger før - I lever vel
ikke efter Andy Warhol princip om at alle og især kvinder skal have 15
minutters berømmelse.
Forresten har studinen en pinlig nul-viden som nok burde have fået Jer til
at kassere hendes indlæg - alle ved da at Christianshavn var slum i
ÅRHUNDREDER før voldene faldt.
HERMED AT VIDERESENDE TIL DEBATREDAKTIONEN DOMMEN DER TILFØJER SF-MF Kamal
Qureshi æresløshed for at kalde mig nazi uden belæg: En nyhedsvæsentlig
juridisk sejr , vigtigere end Henrik Gade Jensens tilsvarende - men jeg har
ikke emailadresse på jeres relevante redaktion, så vær rar at undlade
"Informations højre hånd ved ikke hvad venstre gør"
KOPI
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
KØBENHAVNS BYRETS AFDELING 3E
Den 26. august 2004 blev i
sag nr. BS 3E-15058/2002:
Bo Warming
Bjelkes Allé 46
2200 København N
mod
i
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen 17
1785 København V
og
2
Eva Bøggild
Kronprinsensgade 22
1114 København K
og
3
Jacques Blum
Kronprinsensgade 22
1114 København K
og
4
Martin Lindblom
Nørrebrogade 20
2200 København N
og
5
Pernille Frahm
Abildgården 7
6091 Sdr. Bjert
og
6
Kamal Qurashi
Toidbodgade 55, 4.
1253 København K
afsagt følgende
2/7
DOM:
Under denne sag, der er anlagt den 18. december 2002, har sagsøgeren, Bo
Warming, overfor sagsøgte 6, Kamal Qurashi, nedlagt påstand om, at denne
sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hans udtalelse "Moses Hansen i selskab
med na.zister" er ubeføjet i forhold til sagsøger samt tilpligtes at betale
kr. 100 i tort til sagsøgeren.
Denne sagsøgte har principalt nedlagt påstand om sagens afvisning,
subsidiært påstået frifindelse.
Sagen er på begæring udskilt til særskilt behandling og afgørelse f.s.v.
angår ovennævnte sagsøgte,jfr. retsplejelovens § 250, stk. 3, og jfr. § 253.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens
§ 218 a, stk. 2.
I dagene den 6. august - 9. august 2002 stod Moses Hansen i spidsen for et
demonstrationsoptog gennem Nørrebro i København. Moses Hansen, der i
offentligheden angiveligt fremstår som en kristen vækkelsesprædikant, bar
ved denne lejlighed et stort kors gennem den pågældende københavnske bydel,
der ved optogets afslutning skulle "plantes" et central sted på Nørrebro.
Optoget medførte stor mediebevågenhed og stor offentlig debat omkring
ytringsfriliedens grænser, om det pågældende optogs formål, og om optoget
burde henvises til et andet sted end Nørrebro. Den 7. august 2002 var der i
dagbladet Urban en artikel om demonstrationsoptoget, hvori bl.a. disse emner
blev behandlet. I relation hertil var der i artiklen i relation til
demonstrationsoptoget medtaget følgende citat af sagsøgtes udtalelser til
avisen:
"Jeg mener ikke, at Moses Hansens ytringsfrihed bliver krænket, hvis man
flytter det. Det er et spørgsmål om, at man også skal tage hensyn til
beboerne på Nørrebro. Moses Hansen i selskab med nazister er en mentalt
Side 3/7
omvandrene selvmordsbombe".
I artiklen er herefter i relation til optogets afsluttende plantning af et
kors gengivet følgende citat til avisen fra sagsøgte:
"Man skal være meget naiv, hvis man ikke kan se sammenligningen med de
brændende kors i USA i 60'eme. Hvad hvis nogen næste gang har lyst til at
hælde benzin ud over et kors, der er stillet op på Nørrebro og så sætte ild
til det?"
Endelig er der i avisen medtaget følgende citat fra sagsøgte:
"Det er da påfaldende, at Moses Hansen åbenlyst erklærer sin støtte til
Dansk Folkeparti, lige inden optoget går i gang."
Artiklen var ledsaget af et billede af Moses Hansen bærende på et kors,
ligesom et mindre antal af optogets deltagere ses på billedet. Sagsøger ses
ikke på billedet. Sagsøger er endvidere ikke gengivet med navn i artiklen
eller på anden måde i artiklen omtalt eller gengivet identificerbar.
Der er under sagen endvidere som sagens bilag 6 fremlagt angiveligt en
afskrift af en artikel i Ekstra Bladet fra den 8. august 2002 omhandlende
sagsøgers person under overskriften" Smidt ud afZ: Han lugter ". I artiklen,
der omhandler sagsøgers eksklusion fra Fremskridtspartiet, er vedrørende
sagsøger bl.a. anført:
"... I disse dage ses han sammen med Moses Hansen på Nørrebro
Den 9. september 2002 afsagde Pressenævnet på baggrund af en klage indgivet
dertil af sagsøger over artiklen i Urban den 7. august 2002 kendelse om
klagens afvisning, idet det herved bl.a. lagdes til grund, at sagsøger ikke
var identificeret i det pågældende medie.
Der er under sagen endvidere fremlagt en artikel i Ekstra Bladet fra den 19.
november 2001, der bl.a. omhandlede sagsøgers folketingskandidatur. Af
artiklen fremgår bl.a.:
".... Bo Warming er folketingskandidat for Fremskridts-partiet i østre
Storkreds og bestyrer hjemmesiden
www.glistrup.com. På denne hjemme- side og
på debatsider på ilitemet fremstiller Bo Warming kz-lejrene som de rene
feriekolonier. I et af indlæggene skriver kandidaten:
"Så måske det ikke kun er løgn, at Hitler gassede jøder ihjel i kz-lejrene,
men også at han sultede og overarbejdede dem ihjel."
Der er under sagen afgivet forklaring af parterne.
Side 4/7
Sagsøger har bl.a. forklaret, at han deltog i det af Moses Hansen
arrangerede demonstrationsoptog på Nørrebro i dagene 6. august - 9. august
2002. Der deltog hver dag omkring 50 personer. Deltagerne var kristne fra
Faderhuset. Herudover deltog 3 personer fra Den Danske Forening. Han er selv
medlem af Den Danske Forening. Han kendte i forvejen de øvrige deltagere i
optoget eller kom til at kende dem i løbet af de dage, optoget fandt sted
over. Han vil på den baggrund anse det som usandsynligt, at der deltog
nazister eller nazisympatisører i optoget. Han så sig selv flere gange i TV
ved siden af Moses Hansen i forbindelse med augustoptoget, ligesom han flere
gange blev omtalt med navn og med billedgengivelse i den trykte presse. Han
har aldrig været medlem af et nazistisk parti eller givet udtryk for sympati
for nazistiske synspunkter. Det er ukorrekt, når han i artiklen i Ekstra
Bladet fra den 19. november 2001 er gengivet for at have tilkendegivet, at
de tyske KZ-lejre var de rene feriekolonier, men det anførte citat fra ham
er korrekt gengivet. Han har tidligere været folketingskandidat for
Fremskridtspartiet. I august 2002 blev han ekskluderet fra dette parti,
reelt fordi han "skrev for åbent". Han er 3 gange blevet dømt for
overtrædelse af straffelovens § 266
b.
Sagsøgte har bl.a. forklaret, at han er uddannet læge og valgt til medlem af
Folketinget i Sdr. Storkreds, der bl.a. omfatter Nørrebro i København, for
partiet Socialistisk Folkeparti. Han er dette partis ligestillingsordfører,
der også omfatter etnisk ligestilling. Citatet fra ham i dagbladet Urban fra
den 7. august 2002 er en korrekt gengivelse af hans udtalelse til avisen.
Udtalelsen skal ses på baggrund af den stilling, han indtager i det
politiske liv. På daværende tidspunkt var der stor offentlig debat om Moses
Hansens optog på Nørrebro. Debatten gik i vid udstrækning på, hvorvidt
demonstrationsoptoget skulle flyttes til et andet sted end Nørrebro, som
politiet ved flere tidligere lejligheder havde foranlediget ved andre
demonstrationer, således at man på den måde kunne undgå mulige sammenstød i
dette tilfælde mellem optogsdeltagerne og beboere på Nørrebro. Han var ikke
selv til stede ved optoget, men havde fra flere kilder, som han har tiltro
til, faet oplyst, at der deltog nazister og nazistsympatisører. Han havde
ingen oplysninger, der gav ham anledning til at tvivle på rigtigheden af
disse oplysninger. Han var klar over, at Moses Hansen havde tilkytning til
Dansk Folkeparti.
Sagsøger har navnlig anført, at sagsøger har kunnet identificeres i det
følge, som sagsøgtes udtalelse direkte har relation til. Sagsøgtes udtalelse
var således direkte rettet mo4 bl.a. andre sagsøger, og sagsøger har derfor
en klar retlig interesse i at fa udtalelsen kendt ubeføjet i forhold til
ham. Det forhold, at Pressenævnet har afvist at behandle sagen, er helt uden
betydning for denne sag, idet afvisningen alene er sket af den grund, at
sagsøger i det pågældende medie ikke kunne identificeres. I denne sag gøres
det gældende, at sagsøger kunne identificeres, da optoget, der ikke omfatter
en ubestemt kreds af personer, men et mindre antal optogsdeltagere, blev
vist og omtalt
Side 5/7
ganske omfattende i dagspressen og på TV, hvilket er en skærpende
omstændighed, og iøvrigt dokumenteret ved sagens bilag 6. Det er for sent,
at sagsøgte først i sit påstandsdokument har bestridt, at dette bilag ikke
dokumenterer, at sagsøger ikke deltog i det af Moses Hansen iværksatte
optog. Det er ubestridt af sagsøgte, at det er en injurie at blive betegnet
som nazist, uanset om det opfattes som en beskyldning eller en
ringeagtsytring. Det gøres gældende, at udtalelsen, der er uden forbehold og
iøvrigt fremsat på et meget løst, usikkert og urigtigt grundlag og dertil i
situationen har været irrelevant, opfylder begge kriterier. Det gøres
endvidere gældende, at sagsøgtes vide ytringsfrihed som politiker ikke
strækker så vidt som til at betegne nogen som na.zist. Det er sagsøgte, der
har bevisbyrden for, at sagsøger med rette kan kaldes nazist. Sagsøgte har
ikke løftet denne bevisbyrde, hvilket også er umuligt, da sagsøger ikke er
og aldrig har været nazist.
Sagsøgte har i et påstandsdokument, der er gentaget og uddybet under
domsforhandlingen, vedrørende den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende
at sagsøger ikke er "den fornærmede" i straffelovens § 273, stk. 1 's
forstand, idet det gøres gældende,
at udtalelserne i artiklen Urban er rettet mod en ubestemt kreds - Moses
Hansensselskab ved optoget - og således ikke er rettet mod sagsøger jfr.
Pressenævnets kendelse i sag nr. 83/2003 af 9. september 2002,
at det således ikke stod klart, hvem udtalelserne rettede sig mod,
at sagsøger trods opfordring hertil i sagens duplik ikke har dokumenteret,
at han deltog i optoget, idet den som bilag 6 fremlagte skrivelse ikke
dokumenterer sagsøgers deltagelse i optoget,
at dette forhold må have processuel skadevirkning og iøvrigt den virkning,
at sagsøger herefter ikke har forneden retlig interesse,
at sagsøgte ikke havde kendskab til, at sagsøger deltog i optoget,
at sagsøger selv på bære risikoen for, at han føler sig krænket af
udtalelseme,
at sagsøger ikke er iette sagsøgte, og
at sagsøger således ikke har den fornødne retlige interesse i søgsmålet.
I relation til frifindelsespåstanden er det endvidere og yderligere gjort
gældende
Side 6/7
at der ikke foreligger en "sigtels&', jfr. straffelovens § 273, stk. 1, idet
udtalelserne ikke er rettet mod sagsøger, men mod en ubestemt kreds, og
at der således blot foreligger en meningstilkendegivelse, der ikke danner
grundlag for mortifikation.
Såfremt retten måtte finde, at der foreligger en sigtelse gøres det gældende
at sigtelsen i givet fald ikke er ærefornærmende eller iøvrigt retsstridig,
idet sigtelsen ikke er rettet mod sagsøger, men mod en ubestemt kreds,
at udsagnet i øvrigt er sandt og derfor ikke er "ubeføjet",
at sigtelsen er fremsat af sagsøgte som politiker i god tro til berettiget
varetagelse af en åbenbar almeninteresse,
at sigtQlsen ligger indenfor ytringsfrihedens grænser,
at disse grænser er særlig vide, nir det drejer sig om udtalelser fra en
politiker om en aktuel og væsentlig samfundsmæssig problemstilling, som her,
hvorvidt optoget på Nørrebro kunne/burde flyttes,
at praksis afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i medfør af
artikel 10 støtter denne antagelse, og
at der således ikke er grundlag for mortifikation.
Rettens bemærkninger:
Det lægges som erkendt til grund, at sagsøgte har udtalt sig til dagbladet
Urban således som angivet ovenfor. Der er mellem parterne enighed om, at
sagsøgtes udtalelse bl.a skal forstås således, at deltagerne i det
pågældende demonstrationsoptog eller i det mindste en del af disse af
sagsøgte angives som værende nazister. Det lægges endvidere ved den af
sagsøger afgivne forklaring, der støttes af afskriften af artiklen i Ekstra
Bladet fra den 8. august 2002, til grund, at sagsøger deltog i
demonstrationsoptoget, og at sagsøger i dagene omkring det tidspunkt, hvor
optoget fandt sted, en eller flere gange i den trykte presse eller på TV
blev omtalt med navn som deltager i demonstrationsoptoget eller ved
billedgengivelse blev vist som deltager heri. Det lægges yderligere til
grund, at optogsdeltagerne udgjorde en ret begrænset kreds, talmæssigt i
størrelsesorden omkring 50. Under disse omstændigheder findes sagsøger at
have den fornødne retlige interesse i sagens pådømmelse. Da sagsøger
herefter har søgsmålskompetance findes sagsøgtes afvisningspåstand ikke at
kunne tages til følge.
Det er under sagen ikke bestridt af sagsøgte, at en urigtig angivelse af en
person som værende nazist isoleret set indebærer en ærekrænkende sigtelse i
straffelovens § 273, stk. i 's forstand. Sagsøger har under sagen bestridt
på noget tidspunkt at have været nazist eller at være fremkommet med
ytringer eller meningsholdninger, der kan henføres som nazistiske. Sagsøgte
har under sagen ikke ført bevis for det modsatte. Udtalelseme er ikke
fremsat i Folketinget. Sagsøger findes herefter som udgangspunkt at kunne
kræve mortifikation af sagsøgtes udtalelse som påstået. Det forhold, at
sagsøgtes udtalelse efter det foreliggende utvivlsomt er fremsat i dennes
egenskab af politiker i anledning af en aktuel offentlig debat om et vigtigt
samfundsanliggende, findes efter det foreliggende ikke at kunne medføre
nogen ændring heri, ligesom bestemmelsen i artikel 10 i Den Europæiske
Menneskeretskonvention ikke findes at indebære, at mortifikation ikke kan
pålægges sagsøgte. Den af sagsøger nedlagte mortifikationspåstand er
generelt affattet og ikke tidsmæssigt, stedmæssigt eller på anden vis
begrænset. Sagsøgers påstand, der således f.eks også omfatter fremtidige
forhold, findes herefter ikke affattet med den fornødne klarhed og
bestemthed, der gør den egnet til at indgå i en domskonklusion. Sagsøgers
mortifikationspåstand findes herefter alene at kunne tages til følge med den
begrænsning, der er angivet nedenfor.
Sagsøger har ikke selvstændigt gjort anbringender gældende vedrørende den
nedlagte påstand om tort eller iøvrigt anført forhold vedrørende denne del
af sagsøgers påstand. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge
for så vidt angår denne del af sagsøgers påstand.
Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor anført.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Kamal Qurashis, udtalelse "....Moses Hansen i selskab med
nazister. . . ."til dagbladet Urban som gengivet i dette blad i udgaven for
den 7. august 2002 kendes ubeføjet i forhold til sagsøger, Bo Warming.
Sagsøgte frifindes for den af sagsøger nedlagte påstand om betaling for
tort. Inden 14 dage betaler sagsøgte til sagsøger 7.500 kr. i
sagsomkostninger.
Michael Toftager
Udskriftens rigtighed bekræftes
KØBENHAVNS BYRETS JUSTITSKONTOR, den 19. august 2004.