"Nielsen" <ingen@email.com> wrote in message
news:cgirjh$2hn4$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa,
>
> Jeg er begyndt at have tvangstanker..
Uha
>Det lyder sikkert vildt åndsvagt,
Nej, det synes jeg ikke at det gør
>men det føles ikke sjovt.
Nej selvfølgelig
> Jeg går rundt og har en stærk fornemmelse af, at jeg kan dø når som helst
Oki, så er det vist ikke tvangstanker det handler om.
> (!). Jeg har det som om jeg ikke stoler på, at mit hjerte bliver ved med
at
> slå. Og når jeg får sådan en tanke, så får jeg det MEGET ubehageligt i
> brystkasse-regionen, plus at jeg kan blive noget svimmel. Jeg tror at jeg
> får en blodprop/hjertestop eller sådan noget. Den mindste stikkene eller
> prikkende smerte jeg får i brystkassen, eller i armene, og jeg tror straks
> det er noget fatalt.
Det er ret normalt i din alder, omkring de 30, at få tanker om død og
sygdom. Man opdager pludselig at man ikke er ung og urørlig, oplever måske
familie, venner eller bekendte blive syge eller dø.
>Jeg kan ikke smide tankerne fra mig - jeg er hjemsøgt
> af dem.. Sover også meget dårligt om natten.
Se, det lyder så lidt værre end "normalt" og jeg tror det måske handler om
angst evt. panikangst.
> Kan tvangstanker påvirke fysisk?
Alle bekymringer (overdrevne) påvirker vores fysik. Du kan sagtens opleve
svimmelhed, smerter, trykken for brystet, hjertebanken o.s.v uden at der er
noget som helst i vejen andet end din bekymring.
>
> Jeg har været nede ved lægen i dag. Mit blodtryk er helt normalt, og EKG
> viser intet usædvanligt. Jeg har også fået taget blodprøver, som jeg først
> får svar på i næste uge.
90% af alle blodprøver er normale fortalte min læge mig engang
> Jeg er en 29 år gammel mand. Jeg er en smule overvægtig, men starter hos
> vægtkonsulenterne i næste uge. Mit BMI tal ligger på ca. 30.
Overvægt er jo aldrig godt, men mangelende motion skulle efter sigende være
værre.
> Har nogen været ude for noget lignende, med disse tvangstanker? Trænger
til
> trøst/gode råd/bare noget..
Mit "gode" råd kommer så her: du kan ikke leve i angsten for hvad der KAN
ske, og der er ingen grund til at være bekymret. Selvfølgelig kan der ske
noget med dig eller mig, men hvis man alligevel ikke kan ændre på det,
hvorfor så bekymre sig. Det kan da vente til den dag hvor vi *måske* får
konstateret en sygdom. Dermed ikke sagt at man ikke skal være fornuftig. Jeg
undlader f.eks. ikke at køre i bil fordi der kan ske en ulykke, men jeg
tager da sele på og kører fornuftigt. Spis sundt, hvil nok, dyrk motion
(virker i øvrigt ret angstdæmpende), le meget, vær positiv, i det hele taget
vær god ved dig selv.
Du er 29 år. Måske bliver du 85 år og dør så en nat ved at du sover stille
ind. Der er 56 år til. Vil du leve disse 56 år i angst for sygdom og død?
Måske bliver du alvorligt syg før. Du ved det ikke, men det er DIT valg om
du vil ødelægge de mellemliggende år med bekymringer.
HVis du af din læge får at vide at du er helt rask og fortsat ikke kan styre
din angst, er der jo også mulighed for at du virkelig lider af
angst/panikangst. Her er kognitiv terapi en god behandlingsmulighed evt.
kombineret med medicin.
> mvh. Nielsen
mvh Lisbeth Nielsen