/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Spøjse XP problemer med Quick Launch
Fra : Tommy Ipsen


Dato : 21-08-04 16:09

Hej gruppe

Tjahh - indtil videre er jeg ikke imponeret over XP - den har allerede
været årsag til næsten lige så mange problemer på en lille måned, som
min Windows 2000 præsterede over 2½ år...

Den nyeste i rækken er:

- Windows XP keder sig og beslutter sig til at smadre filen
c:\windows\system32\svchost.exe (*)
- Windows XP fortæller brugeren (mig), at filen svchost.exe er korrupt
og jeg må køre chkdsk for at fikse problemet
- Chkdsk fortæller mig, at den ikke kan løse problemet uden at genstarte
os'et, hvilket den får lov til
- Chkdsk fikser problemet (ved at trunkere filen til 0 bytes)
- Windows genstarter med en meget mangelfuld funktionalitet og et
lettere spøjst GUI
- Jeg erstatter filen svchost.exe med en "ny" fra min Windows XP CD -
ingen reparation eller noget - blot den ene fil der ordnes!
- Windows genstarter med en meget bedre funktionalitet og efter at have
fikset diverse følgeproblemer sidder jeg tilbage med et problem:

(*) Desværre en temmelig vigtig fil - det havde da været kedeligt at
smadre en logfil eller noget andet overflødigt...

Ikonerne i min Quick Launch Toolbar (QLT) er voldsomt store - jeg kører
hele windows brugerfladen med små ikoner og så vidt jeg husker er
default for QLT endda små ikoner, men de er pludselig blevet store! Jeg
har været inde alle (?) steder og skifte frem og tilbage mellem store og
små ikoner, hvilket har indflydelse på alt andet end ikonerne i QLT :-/

Er der nogen som kan bidrage med nogle gode ideer - der må være *noget*
som styrer størrelsen af disse ikoner - spørgsmålet er bare hvad og hvor
jeg kan finde det!

På forhånd tak!

Mvh Tommy

 
 
Tommy Ipsen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Tommy Ipsen


Dato : 21-08-04 16:15

Tommy Ipsen wrote:

> - Windows genstarter med en meget bedre funktionalitet og efter at have
> fikset diverse følgeproblemer sidder jeg tilbage med et problem:

Faktisk er der et ekstra (mindre) problem - nemlig at teksten til mine
desktop ikoner har fået en fast baggrundsfarve, hvor jeg før mener de
var transparente og teksten måske havde en skygge - jeg kan da godt leve
med det (Ville også være kedeligt ellers...), men det var da pænere uden
en solid baggrundsfarve...

Mvh Tommy

Torben Greve Otzen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Torben Greve Otzen


Dato : 21-08-04 17:10

Tommy Ipsen skrev i en meddelelse...

>> - Windows genstarter med en meget bedre funktionalitet og efter at
>> have fikset diverse følgeproblemer sidder jeg tilbage med et problem:

> Faktisk er der et ekstra (mindre) problem - nemlig at teksten til mine
> desktop ikoner har fået en fast baggrundsfarve, hvor jeg før mener de
> var transparente og teksten måske havde en skygge - jeg kan da godt
> leve med det (Ville også være kedeligt ellers...), men det var da
> pænere uden en solid baggrundsfarve...

Du skal ind i det der hedder 'Indstillinger for ydeevne', som du kan
finde således:
Højreklik på 'Denne Computer'
Vælg 'Egenskaber'
Vælg fanebladet 'Advanceret'
Under 'Visuelle effekter' markere du i boksen 'Brug skygger til ikoner
på skrivebordet' (5. fra
toppen)

Skulle dette ikke gøre det har du sikkert fået aktiveret noget web
indhold på skrivebordet dette kan du enten slå fra med TweakUI eller
Højreklik på skrivebordet og vælg 'Egenskaber'
Vælg fanebladet 'Skrivebord'
Vælg 'Tilpas skrivebordet...'
Vælg fanebladet 'Web'
Her sletter eller deaktivere alt der måtte være
--
Hilsen Torben Greve Otzen

Træt af Outlook Express' måde at citere på?
Hent OE-QuoteFix...



Tommy Ipsen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Tommy Ipsen


Dato : 21-08-04 18:15

Torben Greve Otzen wrote:

> Du skal ind i det der hedder 'Indstillinger for ydeevne', som du kan
> finde således:
> Højreklik på 'Denne Computer'
> Vælg 'Egenskaber'
> Vælg fanebladet 'Advanceret'
> Under 'Visuelle effekter' markere du i boksen 'Brug skygger til ikoner
> på skrivebordet' (5. fra
> toppen)

Jeg mente også det var dér, men det har ingen effekt!

> Skulle dette ikke gøre det har du sikkert fået aktiveret noget web
> indhold på skrivebordet dette kan du enten slå fra med TweakUI eller
> Højreklik på skrivebordet og vælg 'Egenskaber'
> Vælg fanebladet 'Skrivebord'
> Vælg 'Tilpas skrivebordet...'
> Vælg fanebladet 'Web'
> Her sletter eller deaktivere alt der måtte være

Og dér var så forklaringen på hvorfor den første løsning ikke fungerede
- jeg HAR noget webindhold på mit skrivebord, men det er også meningen
det skal være der! Er disse to ønsker slet ikke kompatible - og hvorfor
egentlig ikke?

Mvh Tommy

Torben Greve Otzen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Torben Greve Otzen


Dato : 21-08-04 19:31

Tommy Ipsen skrev i en meddelelse...

[snip]

>> Skulle dette ikke gøre det har du sikkert fået aktiveret noget web
>> indhold på skrivebordet dette kan du enten slå fra med TweakUI eller
>> Højreklik på skrivebordet og vælg 'Egenskaber'
>> Vælg fanebladet 'Skrivebord'
>> Vælg 'Tilpas skrivebordet...'
>> Vælg fanebladet 'Web'
>> Her sletter eller deaktivere alt der måtte være

> Og dér var så forklaringen på hvorfor den første løsning ikke
> fungerede - jeg HAR noget webindhold på mit skrivebord, men det er
> også meningen det skal være der! Er disse to ønsker slet ikke
> kompatible - og hvorfor egentlig ikke?

Nej det er de vist ikke og godt spørgsmål.
Jeg mener at du kan bruge programmet TransText[1] det gør vist teksten
gennemsigtig selv når der er web-indhold(selv om det det irriterende at
skulle installere en funktion som XP allerede har).
[1]
http://www.realityrift.com/applications/transtext/
--
Hilsen Torben Greve Otzen

Træt af Outlook Express' måde at citere på?
Hent OE-QuoteFix...



Klaus Jorgensen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Jorgensen


Dato : 21-08-04 16:25

"Tommy Ipsen" <tipsen@imada.sdu.dk> wrote in message
news:4127657f$1@news.wineasy.se...
>
> Ikonerne i min Quick Launch Toolbar (QLT) er voldsomt store - jeg kører
> hele windows brugerfladen med små ikoner og så vidt jeg husker er default
> for QLT endda små ikoner, men de er pludselig blevet store! Jeg har været
> inde alle (?) steder og skifte frem og tilbage mellem store og små ikoner,
> hvilket har indflydelse på alt andet end ikonerne i QLT :-/
>

Højreklik på din QLT (ikke knapperne, men ledig plads) og vælg "Vis" -
"Store ikoner".

/klaus



Tommy Ipsen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Tommy Ipsen


Dato : 21-08-04 16:36

Klaus Jorgensen wrote:

> Højreklik på din QLT (ikke knapperne, men ledig plads) og vælg "Vis" -
> "Store ikoner".

Smukt - problemet er løst (Men jeg valgte nu "Små ikoner" )

Mvh Tommy

Klaus Jorgensen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Jorgensen


Dato : 21-08-04 17:06

"Tommy Ipsen" <tipsen@imada.sdu.dk> wrote in message
news:41276bc8$1@news.wineasy.se...
> Klaus Jorgensen wrote:
>
>> Højreklik på din QLT (ikke knapperne, men ledig plads) og vælg "Vis" -
>> "Store ikoner".
>
> Smukt - problemet er løst (Men jeg valgte nu "Små ikoner" )
>

Nåh ja - så kan du vælge tilbage igen om nogle år.....



Tommy Ipsen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Tommy Ipsen


Dato : 21-08-04 18:13

Klaus Jorgensen wrote:

> Nåh ja - så kan du vælge tilbage igen om nogle år.....

Jeg satser på, at der bliver flere penge med alderen, så jeg satser bare
på større og større skærme

Mvh Tommy

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409083
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste