"Quadro" <quadro_jog@SPAMISEVILINDEEDhotmail.com> skrev
> Jeg har set mig ret varm på denne skærm fra Samsung. SyncMaster 193P
>
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=68348
>
> Folks bedømmelser på edbpriser er da også ret positive, og med disse
> specifikationer går jeg da ikke helt galt i byen gør jeg?
Jeg har denne skærm, og er yderst godt tilfreds. Jeg spiller ikke så
forfærdeligt meget, men et enkelt 3D shooter-spil bliver det dog til engang
imellem. Skærmen klarer efter min mening denne opgave ret flot. Der er en
smule slør ved bestemte farvetoner, men ikke mere end det er absolut
acceptabelt. Sammenlignet med de skærme med S-IPS-paneler, jeg har set, er
der ikke noget at komme efter.
Dér hvor jeg synes skærmen har sin største styrke er i farvegengivelsen, som
er væsentligt bedre end mange andre TFT-skærme, jeg har set på. Jeg bryder
mig ikke om S-IPS-panelerne, da jeg synes det er svært at få dem til at
gengive farverne korrekt, ligesom jeg synes disse paneler har svært ved at
nuancere de mørkeste og de lyseste farver i en farveskala.
193P er desuden meget lysstærk og har en god betragtningsvinkel.
> Nogen der kender Samsungs politik mht. pixelfejl?
Ikke præcist for 19" skærme, men den er sikkert ikke væsentligt anderledes
end de fleste andre. Bestil skærmen på nettet, og returner den hvis du ikke
er tilfreds. Min skærm har en "halv-død" sub-pixel, alleryderst i den
venstre side af billedet (den lyser, men ikke så kraftigt som den bør). Den
kan kun ses, hvis jeg leder efter den længe nok, så jeg valgte at beholde
den. (Min gamle Sony G420 CRT-skærm havde de sædvanlige Trinitronstreger, og
hvis man kan lære at se "igennem" dem, kan man nok også abstrahere fra en
enkelt "halv-død" subpixel
På
http://www.antaservice.se/Dokument/samsung/pixspecsamsung.pdf kan du se
Samsungs politik for alle andre skærmstørrelser end 19"
Inden du bestiller skærmen, skal du dog forberede dig på at du skal bruge et
Windows-program til at justere skærmindstillingerne, da der som du nok ved
ikke er andre knapper på selve skærmen, end tænd-sluk knappen. Programmet er
ok, men hvis du påtænker at justere skærmindstillingerne flere gange
dagligt, bliver du nok hurtigt træt af det. Skærmen klarer heller ikke
skaleringen til andre opløsninger (end 1280*1024) helt så flot, som visse
andre TFT-skærme)
Af andre mindre "irritationsmomenter" er foden, som er lidt uhensigtsmæssig,
hvis du vil bruge pivot-funktionen. For at dreje skærmen 90 grader, skal du
først vippe skærmen bagover, da den ellers vil ramme bordet, når du drejer
den.
Ellers har jeg kun positivt at sige om skærmen, og jeg vil ALDRIG tilbage
til min ellers udmærkede Sony CRT-skærm
mvh
Peter