Henrik Jensen skrev:
> På en hjemmeside jeg er ved at lave vil jeg gerne kunne hente
> data fra en anden hjemmeside.
Allerførst - tjek lige med DCU at det er i orden at jeres
hjemmeside henter oplysninger direkte fra dem. Det er ikke lovligt
at gøre den slags hvis man ikke har en aftale.
> Så langt så godt. Men når det vises så er det jo med den font
> og farve som DCU har valgt. Kan jeg lave det om? Eller
> rettere: hvordan laver jeg det om?
Det script du har lavet henter og viser en fuld html-side - incl.
css-koder. Hvis du skal ændre udseendet, skal du ind og redigere
den modtagne html-kode. Hvis du vil vise oplysningerne fra DCU som
en integreret del af din side (dvs. uden rammer), så skal du lave
et ret omfattende redigering, idet du som minimum skal skære alt
fra starten til og med body-elementet væk, og samtidig fjerne luk-
koderne for body og html.
Det kan gøres med et regex - og så har du fri adgang til at
definere dine egne regler for oplysningerne.
Du kan også vise resultatet i en iframe - så slipper du for at
fjerne de strukturelle dele af html-dokumentet. Det er til gengæld
ikke helt så let at definere dine egne regler.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html