/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Bilændringer beviling/afslag - ska' vi ank~
Fra : Karl Ejnar Christens~


Dato : 26-08-04 21:06

For nogen måneder siden blev vi af konsulenten i amtet rådet til at søge
følgende ændringer af bilen
(Fiat Ducato).
Forhøjet tag, samt montering af indvendig loftkran.
Ændring af håndbetjening til elektronisk bremse og speeder (joystick)

Vi har så fået bevilling på det første. Det "sjove" er, at vi fik afslag på
højt tag ved bilbevillingen for godt 2 år siden, men lad det nu ligge. Det
nye tag er så bare 4 gange så dyrt, som hvis bilen var leveret med det.

Begrundelsen for ansøgningen dengang som nu, var at give hjælperne bedre
arbejdsforhold ved forflytning af Ulla i bilen, f.eks. mellem kørestol og
seng på ferieture. Desværre blev dette først konstateret, da hun havde kørt
i bilen nogen tid.

Det andet punkt gav desværre afslag. Ullas problem med nuværende manuelle
betjening, er at det trætter hende meget, og giver smerter i skuldre ved
længere ture.

Afslaget begrundes med, og her er måske en ny praksis på området: <citat> Da
De har hjælper til rådighed i alle vågne timer, må det vurderes at De ikke
vil blive mere selvhjulpen ved at køre bilen selv. <citat slut>

Vi er meget i tvivl om vi skal anke. Det er jo noget af et indgreb i den
personlige frihed.

Kan vi risikere, at de bruger samme begrundelse, når hun engang skal ha' en
ny bil? Jeg har hørt om det før, at hvis man har personlig hjælper i hele
døgnet, så får man "kun" bevilget en bil, indrettet til kørestolsbruger som
passager. Kender I nogen afgørelser på området, der kan danne præcedens?

Venlig hilsen
Ulla & Karl Ejnar



 
 
Søren C. Fischer (27-08-2004)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 27-08-04 08:40

Karl Ejnar Christensen wrote:
> Kan vi risikere, at de bruger samme begrundelse, når hun engang skal
> ha' en ny bil? Jeg har hørt om det før, at hvis man har personlig
> hjælper i hele døgnet, så får man "kun" bevilget en bil, indrettet
> til kørestolsbruger som passager. Kender I nogen afgørelser på
> området, der kan danne præcedens?

Der er svjv ingen anden præcedens end den ene SM der handler om at "er der
en hjælper til rådighed er der mulighed for at give afslag på en bil hun kan
køre selv".

Men jeg er sikker på, at accepterer hun/i det idag, så vil tiden fra nu og
til en kommende bilsag jo vise kommunen/amtet, at det gik jo faktisk ok at
hjælperen kørte bilen...
JEG ville ikke acceptere, at Ulla ikke selv kan føre bilen!
Der er flere aspekter her:
- det er et indgreb i hendes personlige frihed som du selv skriver
- hvad nu hvis Ullas forsikring eksploderer pga chauffører under 25 år? Skal
hun så ha et kriterie der hedder "jeg kan kun ansætte hjælpere der er over
25 år"? En indskrækning i hendes hjælperordning som jeg ikke synes er
rimelig.
- hvad med længere køreture hvor man nødvendigvis må skiftes til at køre? Så
kan Ulla jo ikke hjælpe til, og skal hun så slæbe 2 hjælpere med?

Tillad mig at gætte på at Ulla, som mange andre, ikke kan alverden i den
store verden uden at det er synligt, at hun er fysisk begrænset. Men når hun
sidder bag rattet af sin bil er hun frigjort fra den fysiske begrænsning
(ihvertfald et langt stykke hen af vejen), og kan SELV vælge om hun vil til
højre, til venstre, eller bare ligeud. Hun er på lige fod med andre ude i
trafikken. Hvor mange situationer kan ellers komme i tanke om, hvor det er
tilfældet?
Bør man fratage hende den ene situation?!?
Jeg ved at min Lotte vil kæmpe til sidste blodsdråbe for fortsat at kunne
køre sin bil selv, også selv hun har døgnhjælp.
Set med mine øjne er det udelukkende økonomiske motiver der ligger bag "har
du hjælpere, så behøver du ikke køre din bil selv", og absolut ikke tankerne
i FN's Handicapkonvention [1] som Danmark har tilslutte sig.

En klog mand (Holger Kallehauge svjh) sagde engang (frit efter min
hukommelse, men meningen var således): "Jeg håber aldrig jeg skal vælge
imellem min bil og mine kone... For jeg er ikke sikker på hvad jeg ville
vælge!!!"

Mit bedste råd til Ulla vil være: ank og kæmp for at du selv kan køre bilen!

[1] der grundlæggende handler om at handicappede skal kunne deltage på lige
fod med andre.

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk
*Det falder mig svært, at opfatte anonyme Usenet skribenter seriøst*


Lotte M (27-08-2004)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 27-08-04 13:39

Karl Ejnar Christensen wrote:

> Afslaget begrundes med, og her er måske en ny praksis på området: <citat> Da
> De har hjælper til rådighed i alle vågne timer, må det vurderes at De ikke
> vil blive mere selvhjulpen ved at køre bilen selv. <citat slut>

Der er en SM / principiel afgørelse fra ankestyrelsen:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/W19931911425-afgr

> Vi er meget i tvivl om vi skal anke. Det er jo noget af et indgreb i den
> personlige frihed.

Når jeg har spurgt henholdsvis på hjælpemiddelcentralen og Sahva Auto,
om muligheden for selvkørerbil ved mit næste skift (jeg har 24 timers
bevilling), så har svaret været, at det ikke vil blive noget problem, at
der fortsat bevilges selvkørerbiler til personer med døgnhjælp.

Det eneste konkrete eksempel, udover Ulla, hvor jeg har hørt SM'en
håndhævet, er en pige med hjælperordning, der har 3 daglige hjælperfri
timer - og akkurat i hjælpernes fritimer kører pgl. på arbejde i bilen.
Selvkørerbevillingen blev reddet, da en forhøjelse af timetallet i
hjælperordningen blev indraget i afgørelsen.

> Kan vi risikere, at de bruger samme begrundelse, når hun engang skal ha' en
> ny bil?

Ja, desværre!

Har i undersøgt hvad forsikringen koster, hvis bilen kun køres af
hjælpere, der meget vel kan være unge, uerfarne og med høj skadesstatus?

--
Mange hilsner
Lotte M

http://www.lotte-m.dk & http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=432

Søren C. Fischer (27-08-2004)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 27-08-04 14:00

Lotte M wrote:
> Det eneste konkrete eksempel, udover Ulla, hvor jeg har hørt SM'en
> håndhævet, er en pige med hjælperordning, der har 3 daglige hjælperfri
> timer - og akkurat i hjælpernes fritimer kører pgl. på arbejde i
> bilen. Selvkørerbevillingen blev reddet, da en forhøjelse af
> timetallet i hjælperordningen blev indraget i afgørelsen.

Jeg har kendskab til en sag med en ung mand der har 16 timer/døgn, og
således fik afslag på selvkørerbil.
Dette på trods af køreture på strækningen Kbh<->Midtsjælland ifm. samvær med
datter.
Sidst jeg hørte kørte han fortsat rundt i sin, på daværende tidspunkt, 8 år
gamle og godt slidte VW Transporter, idet han i praksis ikke selv finder det
anvendeligt med en bil han ikke selv kan føre...

(jeg ved dog ikke nærmere om hvordan han har tacklet anke o.s.v.)

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk
*Det falder mig svært, at opfatte anonyme Usenet skribenter seriøst*


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste