/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Mac og standarder
Fra : pernille


Dato : 25-08-04 10:18

Hej NG
Hvis man overholder HTML 4(4.01) og CSS 2 standarderne fra W3C, er man så
sikret at alting virker på en Mac???

- Pernille



 
 
Kristian Bødker (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Bødker


Dato : 25-08-04 11:19

pernille wrote:

> Hej NG
> Hvis man overholder HTML 4(4.01) og CSS 2 standarderne fra W3C, er man så
> sikret at alting virker på en Mac???
>
> - Pernille
>
>

Hej Pernille

Det hurtige svar er NEJ, men hvis man overholder standarterne og sørger
for at ens doctype aktiverer "standart compliant mode" i den pågældende
browser er man langt henne af vejen.

Du skal også være opmærksom på hvilke skrifttyper der typisk er
tilgængelige på de forskellige systemer. Og at der er forskel i farverne
på forskellige platforme (forskellig gamma-værdi)

Det er dog best at teste alle sider på flest mulige platforme og
browsere. eller I det mindste at bruge iCapture til at se om det går
helt galt i Safari (mac browser) http://www.danvine.com/icapture/

--
Kristian Bødker, Software Engineering studerende
http://www.bødker.dk/ eller http://www.xn--bdker-vua.dk/

pernille (25-08-2004)
Kommentar
Fra : pernille


Dato : 25-08-04 12:28

> Det hurtige svar er NEJ, men hvis man overholder standarterne og sørger
> for at ens doctype aktiverer "standart compliant mode" i den pågældende
> browser er man langt henne af vejen.

Kan du uddybe?

> Du skal også være opmærksom på hvilke skrifttyper der typisk er
> tilgængelige på de forskellige systemer. Og at der er forskel i farverne
> på forskellige platforme (forskellig gamma-værdi)

Jeg er ikke så bekymret for om siderne ser helt perfekte ud - men
funktionaliteterne skal være ok. Er der iøvrigt et sted, hvor man kan
validere sine JavaScripts?

- Pernille



Kristian Bødker (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Bødker


Dato : 25-08-04 13:27

pernille wrote:
>>Det hurtige svar er NEJ, men hvis man overholder standarterne og sørger
>>for at ens doctype aktiverer "standart compliant mode" i den pågældende
>>browser er man langt henne af vejen.
>
> Kan du uddybe?
>

Langt de fleste browsere har to forskellige måder at vise sider på,
quirks og standart mode.

quirks mode prøver at efterligne de fejl der er i gamle browsere så
gamle sider ser ud som det var meningen da de blev lavet.

og standart mode følger (ideelt) w3's retningslinier for hvordan en side
skal parses og vises på skærmen.

her er en lille artikkel om emnet http://html.dk/artikler/00036/

>>Du skal også være opmærksom på hvilke skrifttyper der typisk er
>>tilgængelige på de forskellige systemer. Og at der er forskel i farverne
>>på forskellige platforme (forskellig gamma-værdi)
>
>
> Jeg er ikke så bekymret for om siderne ser helt perfekte ud - men
> funktionaliteterne skal være ok. Er der iøvrigt et sted, hvor man kan
> validere sine JavaScripts?

Hvis du bruger mozilla eller firefox og installerer dette plugin:
http://www.chrispederick.com/work/firefox/webdeveloper/
kan du se om der er javascript errors eller warnings, men nogen egentlig
validering er det altså ikke. Med dette plugin kan du også om siden
renderes vha quirks- eller standart mode, samt en masse dejlige
værktøjer til test og udvikling af (x)html og css.


--
Kristian Bødker, Software Engineering studerende
http://www.bødker.dk/ eller http://www.xn--bdker-vua.dk/

Lasse Reichstein Nie~ (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 25-08-04 20:59

"pernille" <me@somewhere.dk> writes:

> Hvis man overholder HTML 4(4.01) og CSS 2 standarderne fra W3C, er man så
> sikret at alting virker på en Mac???

Nej. Det er ikke operativsystemet (eller hardwaren for den sags skyld)
der bestemmer hvordan en side ser ud (selvom det har en indflydelse).
Det vigtigste er browseren. Safari er vist den mest udbredte browser
til Mac OS-X, og Galleon (en Mozilla-baseret browser) bruges også
meget. Begge understøtter standarder meget godt. Nogle bruger sikkert
stadig Internet Explorer 5.2 til Mac, som var bedre end IE 5 til windows,
men den er forlængst begyndt at vise sin alder. Og man kan sagtens få
Netscape 4 til Mac.

Hvis du skriver korrekt HTML 4.01 og CSS 2 (eller den del af CSS 2 som
IE forstår), så er der god chance for at det bliver fortolket ens på
de moderne Windows-, Mac- og Linux-browsere.


De ting der faktisk er forskellige mellem Mac og andre platforme
(eller generelt mellem forskellige platforme) er de installerede
fonte, farver og pixel/point-forholdet.

Man skal altid være forsigtig med at bruge en specifik font på sin
side. Selv om du synes, fx, Garamond ser flot ud, så er det slet ikke
sikkert at modtageren har den installeret (ikke engang selv om begge
er windows-maskiner). Derfor bør man altid angive nogle alternativer
og slutte af med en generisk font. Eksempler:
font-family: Arial, Helvetica, sans-serif
font-family: Garamond, Georgia, serif

Farver afhænger af skærmen, men også af den grafiske brugerflades
farvestyringsindstillinger. Jeg har aldrig pillet ved min, ud over at
sætte gamma lidt op, men det er nok til at farver bliver lidt
forskellige. Jeg tror nok Mac'er har en anden, måske mere korrket,
farvestyring end Windows.

En tredje forskel er hvor mange pixels der regnes med at gå på en
"tomme" på skærmen (som er uafhængigt af de faktiske mål).
Windows har en default-indstilling på 96 DPI (dots per inch). Det
vil sige at måleenhederne 1in og 96px skulle være det samme.
På Mac er default 72 DPI.

Prøv at sætte følgende ind på en side og tjek i både Windows og Mac:
<div style="background:red;width:72px">&nbsp;</div>
<div style="background:yellow;width:1in">&nbsp;</div>
<div style="background:green;width:96px">&nbsp;</div>
På windows er den gule og grønne linje lige lange. På Mac er den
røde og gule lige lange (gætter jeg på, uden at have en).

For at undgå problemer skal man holde sig til en måde at definere
størrelser på, eller designe så det ikke gør noget. Generelt
er det ikke så portabelt at designe i pixels. Jeg foretrækker
selv "em" som enhed fordi den tilpasser sig fontstørrelsen.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Erik Ginnerskov (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 25-08-04 21:45

Lasse Reichstein Nielsen wrote:

> En tredje forskel er hvor mange pixels der regnes med at gå på en
> "tomme" på skærmen (som er uafhængigt af de faktiske mål).
> Windows har en default-indstilling på 96 DPI (dots per inch). Det
> vil sige at måleenhederne 1in og 96px skulle være det samme.
> På Mac er default 72 DPI.


Mozilla (1.6) indeholder en mulighed for at lave en justering af DPI:

Rediger => Indstillinger => Skrifttyper => Nederst på 'fanebladet' vælges i
valgboksen 'Andet', hvorefter der kommer en lille boks op, hvor man med en
lineal kan måle en linje. Målet indskrives og DPI er tilpasset til skærm og
grafikkort.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk



Lasse Reichstein Nie~ (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 25-08-04 21:56

"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammmeplease.invalid> writes:

> Mozilla (1.6) indeholder en mulighed for at lave en justering af DPI:
....
> Målet indskrives og DPI er tilpasset til skærm og
> grafikkort.

Spændende. Men i MozFF 0.9.2/WinXP ændrer det ikke ved hvor mange "px"
der går på en "in". Det er stadig 96.

Hvis jeg kunne få iCapture til at virke, så kunne jeg se hvordan de tre
linjer ser ud på en Mac:
<URL:http://www.infimum.dk/privat/dpitest.html>

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Erik Ginnerskov (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 25-08-04 22:28

Lasse Reichstein Nielsen wrote:

> Spændende. Men i MozFF 0.9.2/WinXP ændrer det ikke ved hvor mange "px"
> der går på en "in". Det er stadig 96.

Min FF (0.8) indeholder heller ikke den mulighed.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste