fru_trigger_one@hotmail.com (Trigger_one) writes:
> Jeg tror mange (inkl mig selv) benytter .js menuer fordi der skal kun
> ændres i koden 1 sted. Hvis man (som jeg også engang havde lavet)
> bruger html baseret menuer så skal alle .html filer rettes til.
Det problem kan løses ved at have menuen i en separat fil, og så
inkludere den på siden med "Server side includes" (eller et
server-side script).
Det betyder desværre også at menuen ikke caches, så hver side
bliver lidt langsommere at hente.
> Har man et program som kan gøre det, fint. Jeg sidder med Notesblok.
Det er nok på tide at finde et program der kan hjælpe dig lidt mere.
Jeg synes det er en glimragende ide at starte med noget så simpelt
som notesblokken, for så lærer man selv at skrive sin HTML. Når man
så har lært det, så kan man godt bruge lidt hjælp til at gøre det
hurtigere :) Jeg anbefaler ikke en "WYSIWYG" (som er et begreb der
ikke giver mening for HTML), men bare en editor med lidt syntaks-farvning.
Jeg ved dog ikke hvad jeg skal anbefale, for jeg bruger selv Emacs
(ikke en editor for sarte sjæle).
> Nu skrives der meget om .js menuer som ikke kan vises, hvis det er
> slået fra.
Klart. Hvis menuen kræver Javascript for at blive vist (og virke)
så virker den ikke hvis Javascript er slået fra.
> Hvad så med en flash menu?
Samme problem, hvis Flash er slået fra, eller ikke er tilgængeligt
(eller ikke er tilgængeligt i den version der bruges, eller ...).
Der er nok endda flere ting der kan gå galt med Flash end med
Javascript.
> Tænk ikke på om den bliver fundet af søgemaskinerne!
Svært, men jeg prøver :)
Det betyder nemlig også om det kan findes af, fx, blinde.
Der er ikke noget problem med menuer der *bruger* Javascript til
ekstra funktionalitet (fx drop-ned), men der skal være et minimum
af funktionalitet der virker i HTML alene.
Fx kan man have en menubar med links til hovedgrupperne på ens
site. Hvis Javascript er tilgængeligt, så laver man drop-ned-menuer
til underpunkter. Hvis Javascript ikke er tilgængeligt, så kan
man stadig klikke på en hovedgruppe og komme videre til den,
og derfra videre til undergruppen.
Hvis også hovedgrupperne krævede Javascript, så ville man være helt
ude af stand til at komme videre uden Javascript, og det er jo ikke
optimalt.
> Men den kræver vel også at man kan køre flash?
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:
http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'