Troels Jensen skrev:
> Jeg har problemer med at bruge option explicit sammen med
> doctype. Sletter man en af delene i koden, fungerer den fint,
> men de konflikter indbyrdes.
Du skal have option explicit øverst. Bortset fra en evt. language-
definition (<%@ Language=VBScript%>) må der ikke komme noget som
helst før option explicit.
Det der måske kan forvirre, er at en doctype-erklæring skal sættes
øverst i en html-fil. Men her skal man huske at for browseren (der
skal vise html-siden) er det _kun_ den genererede html-kode der
betyder noget. En <% Option Explicit %>-linje før doctypen vil ikke
blive vist i den genererede kode - faktisk kan man have flere
hundrede linjers asp-kode før doctypen, og stadig have et korrekt
html-dokument når siden vises.
Skriver du
<% Option Explicit %>
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
"
http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
- i din asp-fil, vil det i browseren blive til:
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
"
http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
Hermed er såvel asp-parserens krav om at option explicit skal stå
øverst som html-specifikationens krav om at doctypeerklæringen skal
være øverst overholdt.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html