/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Hjælp til min hobby. solo/melodi og lidt a~
Fra : Jacob Jensen


Dato : 19-07-04 20:30

Hej gruppe

Jeg har nu spillet guitar i omkring 2 år. Jeg er helt selvlært. Jeg har
brugt internettet meget i denne forbindelse.

Mit problem er nu at jeg er gået lidt i stå. Jeg føler lidt at jeg er
kommet til et sted hvor jeg ikke kan komme længere. Det skal lige siges at
jeg ikke er nogen super guitarist, det er bare en hobby. Jeg har lært mig
selv en hel del Metallica og så spiller jeg lidt andet ind imellem når der
er noget jeg lige finder lækkert :)

Jeg prøver selv at komme op med noget ind imellem for at lære nogle lidt
andre ting end bare at spille til tabs osv. og det synes jeg er meget svært
at gøre ud fra de ting der umiddelbart findes på nettet:

Jeg er på herrens mark her så i må skælde ud hvis jeg skriver noget vrøvl
:)

Hvis jeg spiller et eller andet i C-dur, f.eks. C Am C Am C F G C, hvordan
vælger jeg så skalaer hvis jeg vil lægge en melodi hen over? Der er næsten
intet at finde på nettet om dette på de sider jeg bruger.

Skal jeg skifte skala hver gang den bagvedliggende akkord ændrer sig?
Hvilke skalaer kan jeg bruge?
Hvilke er helt gale at bruge?
Hvordan hænger de skalaer man bruger sammen med tonearten som akkorderne er
valgt ud fra helt generelt?

Jeg er også lidt i tvivl om følgende:
Man kan uden problemer bruge andre akkorder end grundakkorderne i den
toneart man har "valgt"? Med "grundakkorderne" mener jeg f.eks. C Dm Em F G
Am Bdim i C-dur (jeg ved ikke hvad de kaldes).

Jeg ved man kan "farve" akkorderne ved at vælge Am7 osv. men hvornår er
dette godt og dårligt?

Jeg finder alt dette ret svært at overskue.

-Jacob

 
 
Jacob Jensen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 19-07-04 20:41

On Mon, 19 Jul 2004 21:29:45 +0200, Jacob Jensen wrote:

> Jeg har nu spillet guitar i omkring 2 år.

hmm - det må vist være 3 :) Hovedet fungerer ikke altid lige godt.

-Jacob

Mads Breddam (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Mads Breddam


Dato : 19-07-04 20:50

> Hvis jeg spiller et eller andet i C-dur, f.eks. C Am C Am C F G C, hvordan
> vælger jeg så skalaer hvis jeg vil lægge en melodi hen over? Der er næsten
> intet at finde på nettet om dette på de sider jeg bruger.

Du kan jo stortset spille de toner fra c-dur du har lyst til på ovennævnte
akkorder, men der er selvfølgelig noget som er bedre en end andre. Tonerne
som akkorden indeholder er gode at 'hvile' på. Men er akkorden c-dur kan du
godt have en melodi som siger e-f-g, man skal bare ikke holde f forlænge.

> Skal jeg skifte skala hver gang den bagvedliggende akkord ændrer sig?
> Hvilke skalaer kan jeg bruge?

Her skal du kigge efter kirketonearter, hvis du virkelig vil vide noget om
det. Men er akkorderne inde for tonearten, så kører du bare løs i
hovedtonearten, men tager højde for tonerne i de enkelte akkorder.

> Hvilke er helt gale at bruge?

Mange... Det er lidt svært at sige.

> Hvordan hænger de skalaer man bruger sammen med tonearten som akkorderne
er
> valgt ud fra helt generelt?

Jeg ved ikke helt om jeg forstår hvad du spørger om... Dur-tonearter har en
form for trin: 1 1 ½ 1 1 1 ½ -> eller i C-dur: c d e f g a h c. Eller i
g-dur: g a h c d e f# G. Mol er det samme bare ud fra 6. trin i stedet.

> Jeg er også lidt i tvivl om følgende:
> Man kan uden problemer bruge andre akkorder end grundakkorderne i den
> toneart man har "valgt"? Med "grundakkorderne" mener jeg f.eks. C Dm Em F
G
> Am Bdim i C-dur (jeg ved ikke hvad de kaldes).

Så vil man ofte skifte toneart, selvom dette ikke nødvendig er tilfældet.
Det kan også være en gennemgangsakkord, og der vil man næppe kalde det et
skift i toneart, - fx. Cmaj Dbdim Dm. Eller det kan være tritunus (eller
noget i den retning) substitution. I 'populær' musik snakker vi jazz her, og
det er nok ikke lige der man ligger ud med det grundlæggende.

> Jeg ved man kan "farve" akkorderne ved at vælge Am7 osv. men hvornår er
> dette godt og dårligt?

Du kan spille Am7 i C-dur fordi 7'eren er tonen g som er med i C-dur. Men du
kan ikke - umiddelbart - spille F7 fordi 7'eren er eb, som ikke er med i
c-dur-

> Jeg finder alt dette ret svært at overskue.

Det gør/gjorde vi andre også. Det ikke sådan lige til at forklare simpelt,
men jeg vil anbefale at finde nogle bøger på biblioteket og sætte sig ind i
tingene på den måde. Det bedste ville selvfølgelig være at få noget
undervisning, men bøger kan måske gøre, hvis man har tilstrækkelig
selvdiciplin.

Kan man bruge lidt af ovenstående til noget??

Mads's

--
Mvh.:
Mads Breddam
madsbreddam(a)ofir.dk



Jacob Jensen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 19-07-04 21:09

On Mon, 19 Jul 2004 21:49:31 +0200, Mads Breddam wrote:

>> Hvordan hænger de skalaer man bruger sammen med tonearten som akkorderne
>> er valgt ud fra helt generelt?

> Jeg ved ikke helt om jeg forstår hvad du spørger om... Dur-tonearter har en
> form for trin: 1 1 ½ 1 1 1 ½ -> eller i C-dur: c d e f g a h c. Eller i
> g-dur: g a h c d e f# G. Mol er det samme bare ud fra 6. trin i stedet.

Jeg svarer lige at det ved jeg godt for det giver måske en aller ande ide
om "hvor jeg er".

> Så vil man ofte skifte toneart, selvom dette ikke nødvendig er tilfældet.
> Det kan også være en gennemgangsakkord, og der vil man næppe kalde det et
> skift i toneart, - fx. Cmaj Dbdim Dm. Eller det kan være tritunus (eller
> noget i den retning) substitution. I 'populær' musik snakker vi jazz her, og
> det er nok ikke lige der man ligger ud med det grundlæggende.

Jeg ved ikke helt hvad Cmaj er. "dim"-akkorderne har jeg heller ikke helt
styr på endnu men det kan være jeg skal vente lidt med det. Nej jazz finder
jeg ultrasvært at forstå, men det lyder godt :)

> Du kan spille Am7 i C-dur fordi 7'eren er tonen g som er med i C-dur. Men du
> kan ikke - umiddelbart - spille F7 fordi 7'eren er eb, som ikke er med i
> c-dur-

Ok. men det er vel ikke altid det lyder godt at spille Am7 istedet for Am.
Er det bare noget man må prøve sig frem med og høre eller er der noget
teoretisk baggrund?

> Det gør/gjorde vi andre også. Det ikke sådan lige til at forklare simpelt,
> men jeg vil anbefale at finde nogle bøger på biblioteket og sætte sig ind i
> tingene på den måde. Det bedste ville selvfølgelig være at få noget
> undervisning, men bøger kan måske gøre, hvis man har tilstrækkelig
> selvdiciplin.

Den primære årsag til at jeg ikke har taget undervisning er nok prisen. Jeg
har haft disciplin nok indtil nu, men det begynder at blive svært at finde
stof synes jeg. Det grundlæggende står alle steder men så bliver det
snævert.

> Kan man bruge lidt af ovenstående til noget??

Det håber jeg da. Det med at hvile på akkordernes toner er nok noget jeg
lige vil prøve for det har jeg ikke gjort så meget ud af. Men det er altså
ligemeget om det er grundtonen i akkorden man hviler på?

-Jacob

Mads Breddam (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Mads Breddam


Dato : 20-07-04 13:13

> Jeg ved ikke helt hvad Cmaj er. "dim"-akkorderne har jeg heller ikke helt
> styr på endnu men det kan være jeg skal vente lidt med det. Nej jazz
finder
> jeg ultrasvært at forstå, men det lyder godt :)


Cmaj er en C-dur med stor 7'er i modsætning til C7 som er med lille 7'er.
Dvs. Cmaj: C E G H og C7: C E G Bb. Dim er forminskede akkorder, -
akk.bestående af små tertser. Ddim er så eksempelvis D F Ab og ofte er der
en terts mere på: D F Ab H det er så en Do eller med alm. 7'er i stedet for
H er en Dø. De hedder henholdsvis hel og halvformindsket.

> > Du kan spille Am7 i C-dur fordi 7'eren er tonen g som er med i C-dur.
Men du
> > kan ikke - umiddelbart - spille F7 fordi 7'eren er eb, som ikke er med i
> > c-dur-
>
> Ok. men det er vel ikke altid det lyder godt at spille Am7 istedet for Am.
> Er det bare noget man må prøve sig frem med og høre eller er der noget
> teoretisk baggrund?

Hvis alle tonerne er med i tonearten er det okay at spille Am7 men det
afhænger igen af musikken. I jazzificerede sange og nogen popificirede (
) sange er det helt fint, men du nok mindre ofte vil se det i rock
sange. Deprimerende sange bruger nok 7'er akkorder mindre ofte.

> Den primære årsag til at jeg ikke har taget undervisning er nok prisen.
Jeg

Har gået på teorihold for nogle år siden og det kostede en 6-7-800 om året
og gav enormt meget til mit teorikendskab. Det var på musikskolen i Esbjerg,
og der er ikke noget til hindre for at voksne mennesker deltager, det er
bare dyrere. Jeg var da 21 da stoppede (fordi jeg flyttede).

--
Mvh.:
Mads Breddam
madsbreddam(a)ofir.dk





Jacob Jensen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 20-07-04 22:03

On Tue, 20 Jul 2004 14:13:02 +0200, Mads Breddam wrote:

> Cmaj er en C-dur med stor 7'er i modsætning til C7 som er med lille 7'er.
> Dvs. Cmaj: C E G H og C7: C E G Bb.

Ok. det hedder altså bare Cmaj og ikke Cmaj7? Hedder det Bb på dansk? det
er da ikke til at finde ud af. Jeg har lært det amerikanske eller hvad det
er med A B C D E F G og jeg troede at den eneste forskel var at B er H på
dansk, og at amerikansk Bb derfor er dansk Hb.

> Dim er forminskede akkorder, - akk.bestående af små tertser. Ddim er så eksempelvis D F Ab og ofte er der
> en terts mere på: D F Ab H det er så en Do

Jeg troede Do var skrivemåden for "D diminished". Altså at de var ens.
Sikke man lærer her.

> eller med alm. 7'er i stedet for
> H er en Dø. De hedder henholdsvis hel og halvformindsket.

Det forstod jeg ikke helt. Du har nævnt tre ting, Ddim og Do og Dø (er det
et ø?) og så skriver du, "de hedder hhv. hel og halvformindsket".

> Hvis alle tonerne er med i tonearten er det okay at spille Am7 men det
> afhænger igen af musikken. I jazzificerede sange og nogen popificirede (
> ) sange er det helt fint, men du nok mindre ofte vil se det i rock
> sange. Deprimerende sange bruger nok 7'er akkorder mindre ofte.

Deprimerende sange :)

> Har gået på teorihold for nogle år siden og det kostede en 6-7-800 om året
> og gav enormt meget til mit teorikendskab. Det var på musikskolen i Esbjerg,
> og der er ikke noget til hindre for at voksne mennesker deltager, det er
> bare dyrere. Jeg var da 21 da stoppede (fordi jeg flyttede).

Hvor store er de hold?

-Jacob

Mads Breddam (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Mads Breddam


Dato : 21-07-04 15:52

> > Cmaj er en C-dur med stor 7'er i modsætning til C7 som er med lille
7'er.
> > Dvs. Cmaj: C E G H og C7: C E G Bb.
>
> Ok. det hedder altså bare Cmaj og ikke Cmaj7? Hedder det Bb på dansk? det
> er da ikke til at finde ud af. Jeg har lært det amerikanske eller hvad det
> er med A B C D E F G og jeg troede at den eneste forskel var at B er H på
> dansk, og at amerikansk Bb derfor er dansk Hb.


Cmaj/Cmaj7 hvis du siger Cmaj til en 'erfaren musikker' så tolker han det
helt sikkert som Cmaj7 selvom man bare siger Cmaj. To sider af samme sag.

Halvtone trin fra A på dansk: A Bb H C. På engelsk: A Bb B C. Men det har du
jo erfaret. Man bruger ikke (meget, meget sjældent) betegnelsen Hb.

> > Dim er forminskede akkorder, - akk.bestående af små tertser. Ddim er så
eksempelvis D F Ab og ofte er der
> > en terts mere på: D F Ab H det er så en Do
>
> Jeg troede Do var skrivemåden for "D diminished". Altså at de var ens.
> Sikke man lærer her.

Do og Ddim er det samme. Do læses heller ikke som det står men som netop
Ddim. På samme med ser man C [delta] eller C [delta] 7 for en Cmaj(7).
(Delta = en trekant)

> > eller med alm. 7'er i stedet for
> > H er en Dø. De hedder henholdsvis hel og halvformindsket.
>
> Det forstod jeg ikke helt. Du har nævnt tre ting, Ddim og Do og Dø (er det
> et ø?) og så skriver du, "de hedder hhv. hel og halvformindsket".

Ddim og Do fik vi vist reddet ud. Dø er en D-halvforminsket. Altså en akkord
opbygget af trinene 1, lille 3, b5 og 7. Fx.: Dø = D F Ab og C.

> > Har gået på teorihold for nogle år siden og det kostede en 6-7-800 om
året
> > og gav enormt meget til mit teorikendskab. Det var på musikskolen i
Esbjerg,
> > og der er ikke noget til hindre for at voksne mennesker deltager, det er
> > bare dyrere. Jeg var da 21 da stoppede (fordi jeg flyttede).
>
> Hvor store er de hold?

Vi var 4. Du kan sikkert også finde nogle aftenskolehold, men jeg tvivler på
de er ret meget bevendt.

--
Mvh.:
Mads Breddam
madsbreddam(a)ofir.dk




David Rasmussen (21-07-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 21-07-04 16:02

Mads Breddam wrote:
>
> Cmaj/Cmaj7 hvis du siger Cmaj til en 'erfaren musikker' så tolker han det
> helt sikkert som Cmaj7 selvom man bare siger Cmaj. To sider af samme sag.
>

Ja, eller Cmaj9 eller Cmaj11 eller Maj13 eller Cmaj9#4 eller ... efter
eget valg hvis han er jazzmusiker :)

/David

Jacob Jensen (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 21-07-04 20:35

On Wed, 21 Jul 2004 17:01:43 +0200, David Rasmussen wrote:

> Ja, eller Cmaj9 eller Cmaj11 eller Maj13 eller Cmaj9#4 eller ... efter
> eget valg hvis han er jazzmusiker :)

Hvilket jeg jo ikke er, men det fascinerer mig meget

Mads Breddam (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Mads Breddam


Dato : 21-07-04 20:41

> > Cmaj/Cmaj7 hvis du siger Cmaj til en 'erfaren musikker' så tolker han
det
> > helt sikkert som Cmaj7 selvom man bare siger Cmaj. To sider af samme
sag.
> >
>
> Ja, eller Cmaj9 eller Cmaj11 eller Maj13 eller Cmaj9#4 eller ... efter
> eget valg hvis han er jazzmusiker :)

Det kan du selvfølgelig have ret i, men det kan man jo sige om så mange
andre akkorder i forbindelse jazz. Alle dem du nævner er jo også 'bare'
Cmaj7 med udvidelser.

--
Mvh.:
Mads Breddam
madsbreddam(a)ofir.dk



Jacob Jensen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 19-07-04 21:26

Apropos det der med at hvile på tonerne: Hvis nu jeg laver noget fingerspil
på de akkorder jeg har valgt, kan jeg så hvile på de toner som er i
akkorden jeg laver fingerspil på selvom den tone måske ikke lige bliver
spille samtidig?

Eksempel:

Jeg spiller C:

E----------0-------------------
B----------1-------------------
G--------0---------------------
D------------------------------
A--0-2-3-----------------------
E------------------------------
<- undskyld B'et. det er vel en skade fra at lære fra nettet

Kan jeg så i min overliggende melodi hvile på en tone som er i C (C E eller
G) men som jeg ikke spiller lige i det øjeblik fordi jeg laver fingerspil?

-Jacob

Ford Prefect (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Ford Prefect


Dato : 19-07-04 21:01


"Jacob Jensen" <omo@adslhome.dk> skrev i en meddelelse

Hej Jakob!
Du stiller mange spørgsmål,jeg kan ikke hjælpe dig med dem alle,men jeg
prøver.
>
> Hvis jeg spiller et eller andet i C-dur, f.eks. C Am C Am C F G C, hvordan
> vælger jeg så skalaer hvis jeg vil lægge en melodi hen over? Der er næsten
> intet at finde på nettet om dette på de sider jeg bruger.

Det jeg gør,vil alle sikkert ikke regne for en god,eller endegyldig
løsning,men jeg vil bare lige nævne det for dig.
Kender du blues-skalaen?
Jeg gør det,når jeg skal spille en "harmonisk" skala,hvilket jeg mener det
er det du spørger om ud fra det eksempel du giver.
Start akkorden i dit eksempel er C.
Så gør jeg det ,at jeg spiller bluesskala i A,
altså tre toner ned fra C.Dog gør jeg nogle få ting anderledes,men det tror
jeg let du finder ud af.
Hvis start akkorden blev transponeret ned til G,skulle du spille blues-skala
i E,comprende?
Meeen,der er sikkert mange,der ved meget mere om den slags.Jeg har også en
tendens til at springe over hvor gærdet er lavest.

>
> Skal jeg skifte skala hver gang den bagvedliggende akkord ændrer sig?

Nej,det er efter min erfaring ikke en god ide.
Ligesåsnart du har fundet den akkord som gældene sang,starter fra,bruger du
blot den ene skala,fordi
der er toner i den skala som også findes i de andre akkorder.

> Hvilke skalaer kan jeg bruge?
> Hvilke er helt gale at bruge?
> Hvordan hænger de skalaer man bruger sammen med tonearten som akkorderne
er
> valgt ud fra helt generelt?

Jeg må krybe til korset og indrømme,at skalaer er ikke mig.Jeg kan kun den
skide bluesskala.Den kan så bruges på 2 måder,som jeg har prøvet at forklare
for dig.
>
> Jeg er også lidt i tvivl om følgende:
> Man kan uden problemer bruge andre akkorder end grundakkorderne i den
> toneart man har "valgt"? Med "grundakkorderne" mener jeg f.eks. C Dm Em F
G
> Am Bdim i C-dur (jeg ved ikke hvad de kaldes).
>
> Jeg ved man kan "farve" akkorderne ved at vælge Am7 osv. men hvornår er
> dette godt og dårligt?

Det syntes jeg ærligt talt du selv. skulle prøve dig frem med.For det er
ikke rigtigt til at sige.
Lad mig dog sige at en A7,feks er god i en optakt til akkorden D,ligesom G7
er en god optakt C,you see?
It's basicly math.
>
> Jeg finder alt dette ret svært at overskue.

Ja,det kan det blive.Men man kan sagtens lave noget fedt,med helt enkelte
midler.Keep that in mind.
Jeg tror det ikke rigtigt,men jeg tager chancen,og håber du kan bruge dette
til noget.

Mvh Prefect
"Don't you sometimes wish the arctis was strawberry flavored?"



Jacob Jensen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 19-07-04 21:17

On Mon, 19 Jul 2004 22:01:24 +0200, Ford Prefect wrote:

> Kender du blues-skalaen?

jep

> Jeg gør det,når jeg skal spille en "harmonisk" skala,hvilket jeg mener det
> er det du spørger om ud fra det eksempel du giver.

Jeg ved ikke lige hvad en "harmonisk skala" er.

> Start akkorden i dit eksempel er C.
> Så gør jeg det ,at jeg spiller bluesskala i A,
> altså tre toner ned fra C.Dog gør jeg nogle få ting anderledes,men det tror
> jeg let du finder ud af.
> Hvis start akkorden blev transponeret ned til G,skulle du spille blues-skala
> i E,comprende?

Ja men jeg forstår dog ikke hvorfor :)

> Jeg må krybe til korset og indrømme,at skalaer er ikke mig.Jeg kan kun den
> skide bluesskala.Den kan så bruges på 2 måder,som jeg har prøvet at forklare
> for dig.

Har du ikke kun nævnt én?

> Lad mig dog sige at en A7,feks er god i en optakt til akkorden D,ligesom G7
> er en god optakt C,you see?
> It's basicly math.

Ja det med G7 -> C osv. har jeg læst noget om i forbindelse med "chord
progressions". Jeg kunne dog godt tænke mig noget mere generelt anvendeligt
teori om hvornår det lyder godt at farve en akkord med dit og dat.

> Jeg tror det ikke rigtigt,men jeg tager chancen,og håber du kan bruge dette
> til noget.

Alt er velkomment. Jeg er frustreret jo :)

-Jacob

Ford Prefect (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Ford Prefect


Dato : 19-07-04 22:17


Undskyld,Jakob!
Jeg har vist forvirret dig mere end jeg har hjulpet dig.Sorry.
Don't worry,der findes efter min erfaring og hukommelse guitarister
herinde,der er inde i det du spørger om.

Good luck Mvh




Jacob Jensen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 19-07-04 23:04

On Mon, 19 Jul 2004 23:16:54 +0200, Ford Prefect wrote:

> Undskyld,Jakob!
> Jeg har vist forvirret dig mere end jeg har hjulpet dig.Sorry.
> Don't worry,der findes efter min erfaring og hukommelse guitarister
> herinde,der er inde i det du spørger om.

Det er da helt i orden.

Jacob Jensen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 20-07-04 01:19

Nu har jeg forsøgt at lave et stykke musik. Kritik ønskes, evt. i
forlængelse af de spørgsmål jeg har stillet :)

Midilyd
home20.inet.tele.dk/omo/guitar/forsoeg_paa_akkorder_og_melodi.mid

Powertabfil
home20.inet.tele.dk/omo/guitar/foroeeg_paa_akkorder_og_melodi.ptb

Tab i asciiformat
home20.inet.tele.dk/omo/guitar/forsoeg_paa_akkorder_og_melodi.tab

-Jacob

David Rasmussen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 20-07-04 13:20

Jacob Jensen wrote:
>
> Jeg finder alt dette ret svært at overskue.
>

Jeg kunne svare på alle dine spørgsmål, men det er ikke sikkert at du
ville blive klogere af sådan en fragmentarisk viden. Jeg vil stærkt
anbefale at du køber en bog om musikteori, eller tager et kursus - evt.
et kursus der knytter guitar og musikteori sammmen. Du kan i øvrigt låne
utallige bøger om musikteori på biblioteket.

/David

Jacob Jensen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 20-07-04 22:04

On Tue, 20 Jul 2004 14:20:05 +0200, David Rasmussen wrote:

> Jeg kunne svare på alle dine spørgsmål, men det er ikke sikkert at du
> ville blive klogere af sådan en fragmentarisk viden. Jeg vil stærkt
> anbefale at du køber en bog om musikteori, eller tager et kursus - evt.
> et kursus der knytter guitar og musikteori sammmen. Du kan i øvrigt låne
> utallige bøger om musikteori på biblioteket.

Men giver de bøger mere end den teori jeg kan finde på nettet? Måske er de
mere pædagogiske. Jeg vil måske prøve det.

-Jacob

David Rasmussen (21-07-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 21-07-04 09:48

Jacob Jensen wrote:
>
> Men giver de bøger mere end den teori jeg kan finde på nettet?

Det vil jeg mene. En sammenhængende fremstilling på 200 sider kan gå en
del dybere end diverse ting på nettet, selv om de er nok så gode.

> Måske er de
> mere pædagogiske. Jeg vil måske prøve det.
>

Gør det :)

Et andet råd ville være: bliv ved med at udfordre dig selv. Du siger du
er gået i stå. Så sæt dig for at gøre noget du ikke tror du kan eller
kan forstå. Jeg startede som alle andre med at spille lejrbålsguitar og
akkorder. Så besluttede jeg mig for at lære alle David Gilmours
guitarsoloer. Svært men lærerigt på det tidspunkt. Så besluttede jeg mig
for at lære at spille hurtigt, bare for teknikkens skyld. Bagefter
eksperimenterede jeg med klang og lyd, ikke bare fra effektpedaler men
også fra guitaren selv og fra mine egne fingre. Man kan bruge et helt
liv på at prøve at lyde som Mark Knopfler, og man lærer en masse imens.
Jeg har aldrig fundet ud af hvordan han kan lave så varm og "fed" en lyd
med så meget sustain uden at lyden for alvor overstyrer eller
forvrænger. Det hjælper også at skifte mellem forskellige guitarer. At
tvinge sig selv til at spille på en klassisk det meste af tiden i et
halvt år, f.eks. Eller at bruge nogle måneder på at spille
klaver/keyboard. Jeg begyndte på et tidspunkt at spille klassisk guitar
istedet. Købte nogle bøger med Bach-transkriptioner og spillede dem. Det
var også svært, men man bliver jo bedre når man øver sig. Inden for det
sidste års tid har jeg taget hul på jazz. I starten var det ikke fordi
det sagde mig så meget musikalsk, men mere fordi det var en gåde for mig
hvad det gik ud på, harmonisk, melodisk, teoretisk. Det har været en
revolution for mig i min forståelse af musik og musikteori. Og jeg er
begyndt at kunne lide jazz samtidig :) Mark Levine's bog "The Jazz
Theory Book" er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Det er
hvad jeg er i gang med lige nu: at blive bedre til jazz.

/David

Jacob Jensen (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Jensen


Dato : 21-07-04 11:17

On Wed, 21 Jul 2004 10:47:49 +0200, David Rasmussen wrote:

> Et andet råd ville være: bliv ved med at udfordre dig selv. Du siger du
> er gået i stå. Så sæt dig for at gøre noget du ikke tror du kan eller
> kan forstå. Jeg startede som alle andre med at spille lejrbålsguitar og
> akkorder. Så besluttede jeg mig for at lære alle David Gilmours
> guitarsoloer. Svært men lærerigt på det tidspunkt. Så besluttede jeg mig
> for at lære at spille hurtigt, bare for teknikkens skyld. Bagefter
> eksperimenterede jeg med klang og lyd, ikke bare fra effektpedaler men
> også fra guitaren selv og fra mine egne fingre. Man kan bruge et helt
> liv på at prøve at lyde som Mark Knopfler, og man lærer en masse imens.
> Jeg har aldrig fundet ud af hvordan han kan lave så varm og "fed" en lyd
> med så meget sustain uden at lyden for alvor overstyrer eller
> forvrænger. Det hjælper også at skifte mellem forskellige guitarer. At
> tvinge sig selv til at spille på en klassisk det meste af tiden i et
> halvt år, f.eks. Eller at bruge nogle måneder på at spille
> klaver/keyboard. Jeg begyndte på et tidspunkt at spille klassisk guitar
> istedet. Købte nogle bøger med Bach-transkriptioner og spillede dem. Det
> var også svært, men man bliver jo bedre når man øver sig. Inden for det
> sidste års tid har jeg taget hul på jazz. I starten var det ikke fordi
> det sagde mig så meget musikalsk, men mere fordi det var en gåde for mig
> hvad det gik ud på, harmonisk, melodisk, teoretisk. Det har været en
> revolution for mig i min forståelse af musik og musikteori. Og jeg er
> begyndt at kunne lide jazz samtidig :) Mark Levine's bog "The Jazz
> Theory Book" er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Det er
> hvad jeg er i gang med lige nu: at blive bedre til jazz.

Tak. Det ved det er en fordel at udfordre mig selv, men jeg sidder altid og
savner at vide HVAD det er jeg gør. Når jeg forsøger! at spille en eller
anden solo af Kirk Hammett eller hvad det nu måte være savner jeg at vide
hvad det er jeg spiller. Forstår du? Det vil jeg gerne vide først. Måske er
det den forkerte vej at gå. Jeg begyndte modsat med at spille en masse og
så bagefter finde ud af hvad jeg spillede, men nu har jeg det på den anden
måde.

Jeg tror liiiige jeg skal vente lidt med jazz'en. Måske kunne man lægge
noget guitar til Tom Waits eller jeg vil prøve at lære noget mere "cowboy
junkies". Det synes jeg er meget svært at spille med til. Kaizers orchester
også, men det venter jeg også lige lidt med.

-Jacob som vist må på biblioteket

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste