Ja, jeg vil altså lige foresætte med min historie.
Jeg er nu begyndt at se lyset for enden af tunlen, men der er langt endnu
meget langt.
Der hvor jeg arbejder pt. er der ca. 20 pædagoer ansat, og de er ved at
hjælpe mig med at blive mere bevist for mine omgivelser og de siger at jeg
skal ignore det lægerne siger til mig (alt skal ikke ignoreres), jeg går
også i blandt mange personer med forskellige handicaps (mongoler, CP =
spastikere, et par autister m.fl.) det har også hjulpet llidt, men jeg
tænker stædigvæk på de minuser jeg har min epilepsi og min tremor (rysten),
jeg har fået at vide af pædagoerne at jeg tænker for meget på min tremor, og
jeg har ikke noget godt socialt netværk.
Men for første gang i mit liv, har jeg deltaget til den. 1. maj
(arbejdernes kampdag), jeg tror at jeg var oppe på 6 øl (fy,fy det må man
ikke når man har epilepsi) men jeg havde det sgu sjovt, jeg var sammen med 3
andre fra arbejdet, og jeg tror nok at jeg var lidt skæv. Det var der jeg så
lyset for enden af tunnelen.
--
Henrik Larsen - webmaster på:
www.handikap.nu og
www.shaky.nu
admin@handikap.nu
ICQ# 84420489
--