/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Succes i Spanien med metode ti
Fra : Bent Jensen


Dato : 21-07-04 17:58

Den spanske avis El Mundo skriver i dag i artiklen: (oversættelse)
http://elmundosalud.elmundo.es/elmundosalud/2004/07/21/biociencia/1090396192.html

»FOSTERUDVÆLGELSE MULIGGØR FØDSEL AF DET FØRSTE BARN UDEN ARVELIG
BLINDHED

Instituttet Bernabéu i Alicante i Spanien meddeler, at der for første
gang i verden er blevet født et pigebarn uden arvelig blindhed takket
være anvendelsen af en teknik til fosterudvælgelse.

Instituttet, som er specialiseret i fertilitet og gynækologi, oplyser,
at den ene af den lille piges forældre er bærer af den arvelige sygdom
retinitis pigmentosa, som medfører blindhed hos 50 procent af
afkommet.

Ved hjælp af den anvendte fosterudvælgelsesteknik fandt man for ni
måneder siden to fostre, som ikke havde sygdommen. "På tredjedagen
blev der foretaget undersøgelse ved biopsi, og derpå blev de fostre,
der havde de egnede kromosomer, overført til moderen. Det er en
teknik, som anvendes mere og mere, men som hidtil ikke er blevet
anvendt i tilfælde med retinitis pigmentosa," forklarer Rafael
Bernabéu, som er en af de specialister, der har ledet arbejdet med
fremgangsmåden til undgåelse af sygdommen..

Instituttet oplyser, at fremgangsmåden førte til succes for to måneder
siden med fødslen af Luz, som undersøgelser foretaget efter fødslen
viser ikke lider af eller er bærer af sygdommen.

"Kæden med genetisk transmission er blevet brudt med denne
fremgangsmåde, og kommende generationer vil ikke lide af retinitis
pigmentosa," konkluderer specialisterne.

Instituttet noterede sig allerede i august 1988 sin første fødsel af
en dreng som frugt af denne teknik og har ifølge de ansvarlige siden
juli 1985 haft "en af de vigtigste sædbanker i Spanien" .

Dette fremskridt, som er gennemført i samarbejde med doktor Fanny
Vidal fra Universidad Autónoma de Barcelona, giver håb for de mange
familier med bærere af arvelige sygdomme.

Bernabéu-instituttet har indkaldt til en pressekonference på torsdag,
hvor detaljerne ved fremgangsmåden til undgåelse af retinitis
pigmentosa vil blive forklaret.«

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste