|
|
 | dobbelt stjerne system
Fra : kvaerulant |
Dato : 26-06-04 16:05 |
|
Hvor sikker er man på om Solen ikke er medlem af et dobbelt stjerne system?
| |
 Lasse Reichstein Nie~ (26-06-2004)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 26-06-04 16:14 |
|
kvaerulant <dsl90720@vip.cybercity.dk> writes:
> Hvor sikker er man på om Solen ikke er medlem af et dobbelt stjerne system?
100%
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL: http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
kvaerulant (26-06-2004)
| Kommentar
Fra : kvaerulant |
Dato : 26-06-04 16:28 |
|
Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>kvaerulant <dsl90720@vip.cybercity.dk> writes:
>
>
>
>>Hvor sikker er man på om Solen ikke er medlem af et dobbelt stjerne system?
>>
>>
>
>100%
>
>/L
>
>
Man kender man banen omkring galaksens centrum for solen og alle de
omkringliggende stjerne,
siden at du kun kan angive sikkerheden med tre decimaler?
| |
 Martin Larsen (26-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 26-06-04 18:44 |
|
"kvaerulant" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:cbk4lv$ec7$1@news.cybercity.dk...
> Lasse Reichstein Nielsen wrote:
> >
> >>Hvor sikker er man på om Solen ikke er medlem af et dobbelt stjerne system?
> >100%
> >
> Man kender man banen omkring galaksens centrum for solen og alle de
> omkringliggende stjerne,
> siden at du kun kan angive sikkerheden med tre decimaler?
Jeg har læst at nogen mener at Solen blev "født" tæt på en anden
sol som nu har bevæget sig langt væk. Det har noget at gøre med
iagttagelser af støv og grundstoffer.
Mvh
Martin
| |
Lasse Reichstein Nie~ (26-06-2004)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 26-06-04 18:11 |
|
kvaerulant <dsl90720@vip.cybercity.dk> writes:
> Man kender man banen omkring galaksens centrum for solen og alle de
> omkringliggende stjerne,
> siden at du kun kan angive sikkerheden med tre decimaler?
Hva?
Hvad er det du gerne vil vide, Peter?
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL: http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
kvaerulant (27-06-2004)
| Kommentar
Fra : kvaerulant |
Dato : 27-06-04 21:31 |
|
Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>kvaerulant <dsl90720@vip.cybercity.dk> writes:
>
>
>
>>Man kender man banen omkring galaksens centrum for solen og alle de
>>omkringliggende stjerne,
>>siden at du kun kan angive sikkerheden med tre decimaler?
>>
>>
>
>Hva?
>Hvad er det du gerne vil vide, Peter?
>
>
Endelig ville jeg godt vide hvordan så mange stjerne kan kredse om deres
fældes tynget punkt, uden at kredse om hinanden.
Tiltrækninge imellem to stjerner må være stærker end tiltrækningen af
af selve glaksen, da glaksen ikke trækker fra et enkelt punkt,
sådan som solen gør i jorden.
i øvrigt hvor i en den ovale banen om mælkevejen er solen, nu?
| |
Regnar Simonsen (27-06-2004)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 27-06-04 22:19 |
|
kvaerulant
> Endelig ville jeg godt vide hvordan så mange stjerne kan kredse om deres
> fældes tynget punkt, uden at kredse om hinanden.
> Tiltrækninge imellem to stjerner må være stærker end tiltrækningen af
> af selve glaksen, da glaksen ikke trækker fra et enkelt punkt, sådan som
solen gør i jorden.
Mange bække små ...
Den samlede tiltrækning fra de flere 100 milliarder stjerner i Mælkevejen
skaber en kraft ind mod centrum.
Det betyder ikke noget, at stjernerne er fordelt rumligt; en stjerne, der
ligger over Mælkevejens skive, vil trække i solen med en kraft, der kan
opdeles i 2 bidrag : en kraft "indad" mod centrum og en kraft "opad". En
stjerne, der ligger under skiven vil også trække i solen med en kraft, man
kan dele i 2 bidrag : en kraft "indad" og en kraft "nedad". Hvis man lægger
disse kræfter sammen ophæver kræfterne "opad" og "nedad" hianden, mens de 2
indadrettede kræfter blot adderes.
Da der ca. er lige mange stjerner over og under Mælkevejens plan, er der
netto kun en kraft mod centrum.
Solen vil kun blive tiltrukket væsentlig af en anden stjerne, hvis den er
indenfor en afstand af få lysår. Om de vil indgå i et stabilt
dobbeltstjernesystem, afhænger af stjernens hastighed og energi. I
princippet kan to stjerner dog godt være meget langt fra hinanden (flere 100
lysår) og alligevel indgå i et dobbeltstjernesystem, men det kræver, at de
er isolerede og ikke påvirkes af andre legemer. I praksis er der adskillige
stjerner indenfor en afstand af fx 20 lysår, der påvirker hinanden meget
svagt. Desuden har disse stjerner en egenbevægelse, der gør at de ikke
indgår i et fast system.
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Dan Frederiksen (25-07-2004)
| Kommentar
Fra : Dan Frederiksen |
Dato : 25-07-04 00:00 |
|
Hmm det er faktisk et godt spørgsmål
måske et rigtigt godt spørgsmål
hvis man ser vores galaksehjørne lokalt så er det jo ca et stillestående
tæppe af stjerner.
Sådan et tæppe kan vist ikke være stabilt og må som det mindste give en
kaotisk sky hvor stjerner fletter omkring hinanden hvis ikke i egentlige
pæne parforhold.
"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> wrote in message
news:40df39db$0$23877$14726298@news.sunsite.dk...
> kvaerulant
> > Endelig ville jeg godt vide hvordan så mange stjerne kan kredse om
deres
> > fældes tynget punkt, uden at kredse om hinanden.
> > Tiltrækninge imellem to stjerner må være stærker end tiltrækningen af
> > af selve glaksen, da glaksen ikke trækker fra et enkelt punkt, sådan som
> solen gør i jorden.
>
> Mange bække små ...
> Den samlede tiltrækning fra de flere 100 milliarder stjerner i Mælkevejen
> skaber en kraft ind mod centrum.
> Det betyder ikke noget, at stjernerne er fordelt rumligt; en stjerne, der
> ligger over Mælkevejens skive, vil trække i solen med en kraft, der kan
> opdeles i 2 bidrag : en kraft "indad" mod centrum og en kraft "opad". En
> stjerne, der ligger under skiven vil også trække i solen med en kraft, man
> kan dele i 2 bidrag : en kraft "indad" og en kraft "nedad". Hvis man
lægger
> disse kræfter sammen ophæver kræfterne "opad" og "nedad" hianden, mens de
2
> indadrettede kræfter blot adderes.
> Da der ca. er lige mange stjerner over og under Mælkevejens plan, er der
> netto kun en kraft mod centrum.
>
> Solen vil kun blive tiltrukket væsentlig af en anden stjerne, hvis den er
> indenfor en afstand af få lysår. Om de vil indgå i et stabilt
> dobbeltstjernesystem, afhænger af stjernens hastighed og energi. I
> princippet kan to stjerner dog godt være meget langt fra hinanden (flere
100
> lysår) og alligevel indgå i et dobbeltstjernesystem, men det kræver, at de
> er isolerede og ikke påvirkes af andre legemer. I praksis er der
adskillige
> stjerner indenfor en afstand af fx 20 lysår, der påvirker hinanden meget
> svagt. Desuden har disse stjerner en egenbevægelse, der gør at de ikke
> indgår i et fast system.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>
| |
Lars (27-06-2004)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 27-06-04 22:53 |
|
In article <cbnapf$6cm$1@news.cybercity.dk>, dsl90720@vip.cybercity.dk says...
> i øvrigt hvor i en den ovale banen om mælkevejen er solen, nu?
Hent Celestia her og se det ved selvsyn.
http://www.shatters.net/celestia/
--
Best regards
Lars
| |
Martin Andersen (27-06-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 27-06-04 18:58 |
|
kvaerulant wrote:
> Hvor sikker er man på om Solen ikke er medlem af et dobbelt stjerne system?
Temmelig sikker. Kan du se en anden stjerne i "nærheden" ?
Dog kan solen sagtens være født i et dobbelt eller tripel
stjernesystem som senere gik i opløsning.
Solen kan også støde på en anden stjerne på vej rundt i vores
galakse, det vil sandsynligvis ødelægge vores solsystem.
Men denne mulighed er kun teoretisk..
Martin.
| |
|
|