---

Jeg er bare lidt ærgelig over at der ikke er flere mennesker herinde...
Måske det er fordi det er et lidt ømt punkt at krænge sine inderste tanker
og følelser ud? Jeg har da set et par indlæg som ellers gjorde det med
glans, og vi kan vel alle lære af at høre om andres erfaringer omkring
kriser eller sorger?

---

Stefanie Mathiesen wrote:
> Jeg er bare lidt ærgelig over at der ikke er flere mennesker
> herinde... Måske det er fordi det er et lidt ømt punkt at krænge sine
> inderste tanker og følelser ud? Jeg har da set et par indlæg som
> ellers gjorde det med glans, og vi kan vel alle lære af at høre om
> andres erfaringer omkring kriser eller sorger?

Hej Stefanie.....

jeg tror problemet er at de folk der kommer igennem perioder som det du
gennemgår nu, er kommet igennem dem, og derfor ikke tænker så meget over
det, og derfor ikke befinder sig herinde....

jeg har selv gennemgået noget lignende for nogle år siden, endda af to
omgange inden for få år..... og det handler om at finde alternativer i
stedet for at ærge sig....

brug tid på nettet til at søge efter nye venner..... tilmeld dig noget
motionshold, udnyt enhver chance til at sidde og snakke med folk, om det er
om skolearbejde eller bare ligegyldigheder er underordnet, det primære er at
komme tæt på folk.... smil til folk på gaden..... gå på grillbar eller hvor
de unge mennesker i byen ellers hænger ud.... i din alder lærer man
lynhurtigt nogle at kende.....

og vupti,så har du pludselig en vennekreds....

det vigtigste er at man IKKE hungrer rundt efter bedstevennen, for så finder
man ihvertfald ikek vedkommende.... det er det samme som når man hungrer
rundt efter en kæreste......

--
Knus, Sabina

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:cfduav$n10$1@news.cybercity.dk...
> Stefanie Mathiesen wrote:
> > Jeg er bare lidt ærgelig over at der ikke er flere mennesker
> > herinde... Måske det er fordi det er et lidt ømt punkt at krænge sine
> > inderste tanker og følelser ud? Jeg har da set et par indlæg som
> > ellers gjorde det med glans, og vi kan vel alle lære af at høre om
> > andres erfaringer omkring kriser eller sorger?
>
> Hej Stefanie.....
>
> jeg tror problemet er at de folk der kommer igennem perioder som det du
> gennemgår nu, er kommet igennem dem, og derfor ikke tænker så meget over
> det, og derfor ikke befinder sig herinde....
>
> jeg har selv gennemgået noget lignende for nogle år siden, endda af to
> omgange inden for få år..... og det handler om at finde alternativer i
> stedet for at ærge sig....
>
> brug tid på nettet til at søge efter nye venner..... tilmeld dig noget
> motionshold, udnyt enhver chance til at sidde og snakke med folk, om det
er
> om skolearbejde eller bare ligegyldigheder er underordnet, det primære er
at
> komme tæt på folk.... smil til folk på gaden..... gå på grillbar eller
hvor
> de unge mennesker i byen ellers hænger ud.... i din alder lærer man
> lynhurtigt nogle at kende.....
>
> og vupti,så har du pludselig en vennekreds....
>
> det vigtigste er at man IKKE hungrer rundt efter bedstevennen, for så
finder
> man ihvertfald ikek vedkommende.... det er det samme som når man hungrer
> rundt efter en kæreste......
>
> --
> Knus, Sabina
>
>
Jeg gennemgår selv noget meget smertefuldt lige nu... men har lidt problemer
med af formulere hvordan det føles, og samtidig ved jeg ikke rigtigt hvad
jeg beder om hjælp til, men det er rart at høre at der da er nogen derude
der lytter hvis jeg får brug for at "snakke" mere om det...

---

Morten Nielsen wrote:
> Jeg gennemgår selv noget meget smertefuldt lige nu... men har lidt
> problemer med af formulere hvordan det føles, og samtidig ved jeg
> ikke rigtigt hvad jeg beder om hjælp til, men det er rart at høre at
> der da er nogen derude der lytter hvis jeg får brug for at "snakke"
> mere om det...

klart..... og jeg tror faktisk der er adskillige der læser med herinde, men
lets face it..... der er ikke ret mange der skriver herinde....
hvem ved... måske skyldes det janteloven, måske er det bare folks egne
finurligheder der gør at de ikke altid er villige til at støtte op omkring
folk som har det svært.....

min begrundelse for ikke at skrive herinde så ofte er at jeg ofte ikke ved
hvad og hvordan jeg skal formulere mig..... folk der har det svært er også
svære at "læse" på skrift..... for hvad er det de har brug for??
er det gode råd, er det en rusketur, er det et los i røven??
det kan være svært at vide og derfor vælger jeg ofte helt at lade være, for
ikke at træde på nogle der allerede ligger ned.....
--
Knus, Sabina

---

Kære Sabine.
Det var ikke ødvendigvis fordi jeg søgte nogle der ville svare på mine
indlæg herinde at jeg skrev, men jeg tænkte bare at jeg syntes det var ved
at være længe siden at nogle havde oprettet et indlæg... Jeg læser selv mest
med (nok fordi jeg stadig er lidt ny), men jeg syntes det virker til at der
mangler nogle mennesker herinde... Måske er det fordi de fleste bare er
passive læsere (hvilket der dah eller ikke er noget i vejen for...)

> jeg tror problemet er at de folk der kommer igennem perioder som det du
> gennemgår nu, er kommet igennem dem, og derfor ikke tænker så meget over
> det, og derfor ikke befinder sig herinde....
>
> jeg har selv gennemgået noget lignende for nogle år siden, endda af to
> omgange inden for få år..... og det handler om at finde alternativer i
> stedet for at ærge sig....
>
> brug tid på nettet til at søge efter nye venner..... tilmeld dig noget
> motionshold, udnyt enhver chance til at sidde og snakke med folk, om det
er
> om skolearbejde eller bare ligegyldigheder er underordnet, det primære er
at
> komme tæt på folk.... smil til folk på gaden..... gå på grillbar eller
hvor
> de unge mennesker i byen ellers hænger ud.... i din alder lærer man
> lynhurtigt nogle at kende.....
>
> og vupti,så har du pludselig en vennekreds....
>
> det vigtigste er at man IKKE hungrer rundt efter bedstevennen, for så
finder
> man ihvertfald ikek vedkommende.... det er det samme som når man hungrer
> rundt efter en kæreste......
>
> --
> Knus, Sabina
>
>

---

Stefanie Mathiesen wrote:
> Kære Sabine.

Hej Stefanie...

> Det var ikke ødvendigvis fordi jeg søgte nogle der ville svare på mine
> indlæg herinde at jeg skrev, men jeg tænkte bare at jeg syntes det
> var ved at være længe siden at nogle havde oprettet et indlæg... Jeg
> læser selv mest med (nok fordi jeg stadig er lidt ny), men jeg syntes
> det virker til at der mangler nogle mennesker herinde... Måske er det
> fordi de fleste bare er passive læsere (hvilket der dah eller ikke er
> noget i vejen for...)

det handler jo også om at hvis gruppen skal "vækkes til live" igen, så
kræver det en indsats ved fælles hjælp og når gruppen virker tyndt befolket,
kan det være svært at samle det fællesskab der skal til.....

måske bør vi bare beslutte os for at svare uanset i en periode....
simpelthen for at lave en slags "jeg har set dit indlæg men ved ikke om jeg
kan hjælpe" indsats..... for at bringe lidtd liv tilbage ;)

lyder det som en ide?

--
Knus, Sabina

---

Tja, - jeg er en af dem, der læser med. Jeg tænker tit ,at vi ofte finder en
løsning på det vi går og roder med igennem dem vi allerede kender eller at
vi kommer i kontakt med nogen der kan hjælpe fordi vi netop søger. Der er jo
også utrolig mange selvhjælpsgrupper rindt omkring. Og jeg er ganske enig
med Sabine at tonen nemt kan gøre fortræd istedet for at hjælpe, når man
skriver. Og derfor er det måske ikke interessen der mangler men et udtryk
for respekt at læsere holder sig tilbage. Blot en tanke..
Helen

"Stefanie Mathiesen" <kramzere@*FJERNDETTE*msn.com> skrev i en meddelelse
news:411a79de$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg er bare lidt ærgelig over at der ikke er flere mennesker herinde...
> Måske det er fordi det er et lidt ømt punkt at krænge sine inderste tanker
> og følelser ud? Jeg har da set et par indlæg som ellers gjorde det med
> glans, og vi kan vel alle lære af at høre om andres erfaringer omkring
> kriser eller sorger?
>
>

---

Kære Helen.
Jeg tror godt at jeg forstår hvad du mener... Jeg ved også at de fleste
kriser og sorger kan ordnes af en selv eller folk man kender... Måske skal
man også passe på at denne gruppe ikke bliver FOR alvor og FOR krise og
sørge agtig... Man kan vel også komme herind igen og fortælle bagefter
hvordan man kom ovenpå igen? Eller hvertfal at man er ovenpå igen....


"Helen Vibelund" <vibelund@stofanet.dk> wrote in message
news:411d0601$0$26379$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Tja, - jeg er en af dem, der læser med. Jeg tænker tit ,at vi ofte finder
en
> løsning på det vi går og roder med igennem dem vi allerede kender eller at
> vi kommer i kontakt med nogen der kan hjælpe fordi vi netop søger. Der er
jo
> også utrolig mange selvhjælpsgrupper rindt omkring. Og jeg er ganske enig
> med Sabine at tonen nemt kan gøre fortræd istedet for at hjælpe, når man
> skriver. Og derfor er det måske ikke interessen der mangler men et udtryk
> for respekt at læsere holder sig tilbage. Blot en tanke..
> Helen

---

Hej Stefanie!

Vil bare høre hvordan det nu går i skolen??

Stod i din situation for godt 12 år siden da jeg flyttede fra Hillerød til
Århus, det var skisme ikke nemt, men med et åbent sind og så bare at få
nogle fritidsinteresser er det gået sådan at jeg selv efter en skilsmisse
IKKE har bare overvejet at flytte tilbage til Hillerød.

Du skal nok få det supert i Holstebro, min bedste veninde er i Holstebro, og
hun flyttede fra Langeland til vestkysten også pga en kæreste, det er 13 år
siden, og hun trives også i det jyske endnu.

Trien


"Stefanie Mathiesen" <kramzere@*FJERNDETTE*msn.com> skrev i en meddelelse
news:411d0be3$0$182$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kære Helen.
> Jeg tror godt at jeg forstår hvad du mener... Jeg ved også at de fleste
> kriser og sorger kan ordnes af en selv eller folk man kender... Måske skal
> man også passe på at denne gruppe ikke bliver FOR alvor og FOR krise og
> sørge agtig... Man kan vel også komme herind igen og fortælle bagefter
> hvordan man kom ovenpå igen? Eller hvertfal at man er ovenpå igen....
>
>
> "Helen Vibelund" <vibelund@stofanet.dk> wrote in message
> news:411d0601$0$26379$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Tja, - jeg er en af dem, der læser med. Jeg tænker tit ,at vi ofte
finder
> en
> > løsning på det vi går og roder med igennem dem vi allerede kender eller
at
> > vi kommer i kontakt med nogen der kan hjælpe fordi vi netop søger. Der
er
> jo
> > også utrolig mange selvhjælpsgrupper rindt omkring. Og jeg er ganske
enig
> > med Sabine at tonen nemt kan gøre fortræd istedet for at hjælpe, når man
> > skriver. Og derfor er det måske ikke interessen der mangler men et
udtryk
> > for respekt at læsere holder sig tilbage. Blot en tanke..
> > Helen
>
>

---

Kære Trine.

Det varmede godt nok at du stadig tænker på mig!
Jeg har været utrolig meget nede. Faktisk kommer jeg også fra hillerød, og
jeg har i perioder haft meget lyst og trang til at flytte tilbage til min
mor. Det største problem er at så kommer jeg midt i et skoleår (gymnasie) og
skal selv læse hel pensum op, og det får jeg jo ike gjort. Jeg føler bare
ikke at jeg har kunne falde til i klassen. Folk er venlige, ingen mobning
eller noget, men der er bare ingen jeg rigtig kan med. Der er ikke rigtig
nogen som jeg snakker med, og det gør at det er utrolig svært og stå op om
morgenen og få taget sig sammen til at tage i skole...

Dog er der noget positivt, lige nu sidder jeg og venter på at nogle fra min
klasse skal komme og hente mig. De er 4 piger som holder noget tøse-hygge i
aften, og jeg er inviteret med, og tager imod med kyshånd, hver gang der
kommer sådanne arrangementer, fordi jeg håber at f noget socialt med nogle
fra min klasse, s det kan blive lidt nemmere ogk omme i skole...

Jeg skal også hjem til min mor i næste uge og være hjemme en uge, og det
glæder jeg mig selvfølgelig super meget til! Så lige nu er det lyst. Men må
da indrømme at jeg har haft mange mørke tider på det seneste, og det går ind
imellem lidt ud over min kæreste. Mine nerver sidder ind imellem uden på
tøjet, og jeg kan godt holde ham vågen hele natte, fordi jeg er trist...
Heldigvis er han forstående og lytter!


--
Mvh Stefanie


> Vil bare høre hvordan det nu går i skolen??
>
> Stod i din situation for godt 12 år siden da jeg flyttede fra Hillerød til
> Århus, det var skisme ikke nemt, men med et åbent sind og så bare at få
> nogle fritidsinteresser er det gået sådan at jeg selv efter en skilsmisse
> IKKE har bare overvejet at flytte tilbage til Hillerød.
>
> Du skal nok få det supert i Holstebro, min bedste veninde er i Holstebro,
og
> hun flyttede fra Langeland til vestkysten også pga en kæreste, det er 13
år
> siden, og hun trives også i det jyske endnu.
>
> Trien
>