---

Hej

Min mor har et problem med hendes mave eller måske nærmere i hendes hoved.

Problemet opstår i at hun nogle gange får et akut behov for at komme på
toilettet. Ofte er der ikke noget at komme efter - måske lige en prut.
Dette problem bliver dog værre hvis hun fx skal med toget, i teateret
eller andre steder hvor hun ikke har adgang til et toilet. Dette kan dog
afhjælpes på et par måder:

Tage nogle forstoppende piller (virker nogenlunde).
Tage nogle beroligende piller (virker fint).
Fx i teateret, sørge for at få en plads ved midtergangen hvor hun har
let adgang til et toilet (virker fint).

Dette siger os at det må være noget i hovedet på hende. Men hvordan
løser man sådan et problem? Skal hun til psykolog eller?

Er der nogen som har nogen erfaringer i denne retning?

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev

> Min mor har et problem med hendes mave eller måske nærmere i hendes hoved.
>
> Problemet opstår i at hun nogle gange får et akut behov for at komme på
> toilettet. Ofte er der ikke noget at komme efter - måske lige en prut.
> Dette problem bliver dog værre hvis hun fx skal med toget, i teateret
> eller andre steder hvor hun ikke har adgang til et toilet. Dette kan dog
> afhjælpes på et par måder:
>
> Tage nogle forstoppende piller (virker nogenlunde).
> Tage nogle beroligende piller (virker fint).
> Fx i teateret, sørge for at få en plads ved midtergangen hvor hun har
> let adgang til et toilet (virker fint).
>
> Dette siger os at det må være noget i hovedet på hende. Men hvordan
> løser man sådan et problem? Skal hun til psykolog eller?

Indledningsvis vil jeg sige at det er et emne jeg ikke ved noget om, men mon
ikke bare din mor skal lære at prutte?

Du ved i, prutte der hvor hun går og står, lydløst men frit.

Hvor meget få hun bevæget sig i dagligdagen? Går og cykler hun?

Mvh.

---

Uffe Ravn wrote:

> Indledningsvis vil jeg sige at det er et emne jeg ikke ved noget om, men mon
> ikke bare din mor skal lære at prutte?

Hun siger selv at hun ikke kan mærke om hun skal det ene eller det
andet. Derfor tør hun ikke.

> Hvor meget få hun bevæget sig i dagligdagen? Går og cykler hun?

Der er ikke vildt meget bevægelse. Der er hvad hun laver hjemme, cykler
for at købe ind og besøge andre. Der er ikke noget ekstra hun gør, for
at røre sig.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev

> > Indledningsvis vil jeg sige at det er et emne jeg ikke ved noget om, men
mon
> > ikke bare din mor skal lære at prutte?
>
> Hun siger selv at hun ikke kan mærke om hun skal det ene eller det
> andet. Derfor tør hun ikke.

Det er derfor hun skal lære det

Det er endnu ikke for sent for hende at lære sin krop at kende.
Øvelse gør mester.

Prutter skal ofte ud, ikke så langt tid efter man har gået et stykke, fordi
kropsbevægelserne virker befordrende på fordøjelsessystemet.Når man sidder
ned, er det ikke så nemt at stramme ballerne sammen og kontrollere sit
prutteri som når man gå og står. Derfor et gåture f.eks.på vej til tandlægen
og teatret velegnede til at få pruttet af på, også fordi det jo ofte er ude
i det fri. Den gas der slipper ud på den måde, er jo ikke længere med til at
trykke på systemet, når man senere sidder et sted hvor man ikke helt er så
fri til at prutte.Desuden gør store mængder indespæret gas, at der pludselig
kan opstå afføringstrang, og behov for reelle WCbesøg.

Hmm. sidder jeg virkelig her og redegør for prutteriets virkningsmekanismer
og velsignelser?

Åbenbart!

Mvh.

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> wrote in message
news:4105669a$0$35877$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej
>
> Min mor har et problem med hendes mave eller måske nærmere i hendes hoved.
>
> Problemet opstår i at hun nogle gange får et akut behov for at komme på
> toilettet. Ofte er der ikke noget at komme efter - måske lige en prut.
> Dette problem bliver dog værre hvis hun fx skal med toget, i teateret
> eller andre steder hvor hun ikke har adgang til et toilet. Dette kan dog
> afhjælpes på et par måder:
>
> Tage nogle forstoppende piller (virker nogenlunde).
> Tage nogle beroligende piller (virker fint).
> Fx i teateret, sørge for at få en plads ved midtergangen hvor hun har
> let adgang til et toilet (virker fint).
>
> Dette siger os at det må være noget i hovedet på hende. Men hvordan
> løser man sådan et problem? Skal hun til psykolog eller?
>
> Er der nogen som har nogen erfaringer i denne retning?

noget tyder på at det bare er lidt social nervøs mave.....
har hun prøvet noget medikament eller andet overhovedt??
hvor længe har hun haft problemet?
hvorfor tager hun beroligende piller??
har hun elers lidt social fobi?? har hun det skidt i store forsamlinger??
jeg tror dog i har ret i at det er et "psykisk" forårsaget problem.... men
visse fysiske symptomer skal jo behandles alligevel, selvom årsagen er
psykisk....

jeg vil under ingen omstændigheder anbefale at hun tager noget forstoppende,
_slet_ ikke hvis der bare er tale om luft.... i stedet vil jeg anbefae at
hun holder sig fra luftprovokerende fødevarer i et døgn før hun skal ud af
døren, og hvis nervøsiteten er stor kan hun have et glas areopax i tasken
som hun kan tage efter behov....
areopax nedsætter tarmskummen og virker beroligende på en luftrumlende
mave.....

knus sabina

---

John Sahl wrote:

> har hun prøvet noget medikament eller andet overhovedt??

Nej - eller rettere, hun har ikke sagt det i hvert fald.

> hvor længe har hun haft problemet?

Det er så vidt jeg ved noget som langsomt er gået i gang. For 10 år
siden var det mest ved til "vigtige" møder at der kunne være problemer.

> hvorfor tager hun beroligende piller??

Det er pga. tandlægeskræk - så tager hun sådan en en time før. Det
hjælper på maven da en tandlægestol også er noget hun mener at man ikke
lige kan komme ud af.

> har hun elers lidt social fobi?? har hun det skidt i store forsamlinger??

Nej, ikke specielt.

> jeg vil under ingen omstændigheder anbefale at hun tager noget forstoppende,
> _slet_ ikke hvis der bare er tale om luft....

Det er også kun når hun skal noget vigtigt.

> i stedet vil jeg anbefae at
> hun holder sig fra luftprovokerende fødevarer i et døgn før hun skal ud af
> døren, og hvis nervøsiteten er stor kan hun have et glas areopax i tasken
> som hun kan tage efter behov....
> areopax nedsætter tarmskummen og virker beroligende på en luftrumlende
> mave.....

Jeg tror at jeg vil tale med hende omkring planlægning og
eksperimentering med forskellige fødevare. Hun holder sig dog også fra
løg hvis der skal ske noget.

Jeg kigger lige på Areopax.

Tak for hjælpen indtilvidere.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> wrote in message
news:41058ed2$0$35875$14726298@news.sunsite.dk...
> John Sahl wrote:
>
> > har hun prøvet noget medikament eller andet overhovedt??
>
> Nej - eller rettere, hun har ikke sagt det i hvert fald.

det er ret vigtigt at hun er ærlig omkring det... ihvertfald overfor sig
selv..... maven er ikk enoget at spøge med...

> > hvor længe har hun haft problemet?
>
> Det er så vidt jeg ved noget som langsomt er gået i gang. For 10 år
> siden var det mest ved til "vigtige" møder at der kunne være problemer.

altså foreligger risikoen for at hun ubevidst har "fremelsket" tilstanden
ved simpelthen ikke at gøre noget ordentligt ved det fra starten...

> > hvorfor tager hun beroligende piller??
>
> Det er pga. tandlægeskræk - så tager hun sådan en en time før. Det
> hjælper på maven da en tandlægestol også er noget hun mener at man ikke
> lige kan komme ud af.

jeg kan forstå det i forbindelse med tandlægeskræk, men medmindre det er et
reelt fobiproblem, ville jeg under ingen omstændigheder bruge de
beroligenden i forbindelse med sociale arrangementer... hun kunne jo evt
have en liggende i tasken som hun kunne tage hvis problemet blev for
stort...

> > jeg vil under ingen omstændigheder anbefale at hun tager noget
forstoppende,
> > _slet_ ikke hvis der bare er tale om luft....
>
> Det er også kun når hun skal noget vigtigt.

stadig.... forstoppende præperarter bør man IMO KUN tage hvis man har en
almindelig diarre og er sikker på at det ikke er noget madforgifning.....
man bør ikke tage det for at sætte ro på en almindelig urolig mave... der er
der andre præperarter der er langt mere effektive og langt bedre for
peristalikken.... problemet er at hvis hun tager det for "ingenting" kan hun
risikere at peristalikken bliver for langsom på sigt og en omgang
forstoppelse oven på en nervøs mave er altså ikke at kimse af.......

hvis hun gerne vil have noget der kan berolige maven lidt kan hun prøve på
naturlig måde, ved feks at spise en banan eller lidt groft knækbrød i løbet
af dagen før noget stort der giver en forventet reaktion fra maven.....

deruover vil jeg som Uffe også anbefale at hun gør lidt for at motionere
tarmene..... det kan være nogle gode gåture, lidt maverulninger eller andet,
bare hun får gang i musklerne i maveregionen og derved hjælper peristalikken
(tarmbevægelserne).....

> > i stedet vil jeg anbefae at
> > hun holder sig fra luftprovokerende fødevarer i et døgn før hun skal ud
af
> > døren, og hvis nervøsiteten er stor kan hun have et glas areopax i
tasken
> > som hun kan tage efter behov....
> > areopax nedsætter tarmskummen og virker beroligende på en luftrumlende
> > mave.....
>
> Jeg tror at jeg vil tale med hende omkring planlægning og
> eksperimentering med forskellige fødevare. Hun holder sig dog også fra
> løg hvis der skal ske noget.

du kan fortælle hende at følgende fødeemner kan fremprovokere luft: Ærter,
bønner, kål, broccoli, blomkål, løg, sukker og sukkerholdige drikke,
kulsyreholdige drikke, alkohol, radiser, agurker...

derudover er det en god ide at bruge god tid på at spise og undlade at spise
med åben mund, eller at snakke under måltidet, da man nemt kommer til at
sluge luft der kan forværre problemet....
hun kan også bruge følgende: Tyttebær- og tranebærsaft (fås i
helsekostbutikker ), yoghurt og surmælksprodukter som modvirker
luftudvikling naturligt i tarmen.....

> Jeg kigger lige på Areopax.

kan kun sige at det virker og virker godt ;) jeg har selv brugt det i
forbindelse med min egen maves problemer..... og fordelen er at der ingen
voldsomme bivirkninger er, og at hvis der ikke er noget problem, så skader
det heller ikke ;)

> Tak for hjælpen indtilvidere.

your welcome....

knus sabina

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:4105669a$0$35877$14726298@news.sunsite.dk...

> Dette siger os at det må være noget i hovedet på hende. Men hvordan
> løser man sådan et problem? Skal hun til psykolog eller?

Har din mor bedt dig om at løse hende maveproblem? *G*

For ellers vil jeg da sige, at en søn, der går op i sin mors prutten - eller
mangel på samme - meget vel kan have et større behov for psykologbistand end
moren. *LOL*

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Har din mor bedt dig om at løse hende maveproblem? *G*

Nej, jeg tilbød hende at spørge på nettet.

> For ellers vil jeg da sige, at en søn, der går op i sin mors prutten - eller
> mangel på samme - meget vel kan have et større behov for psykologbistand end
> moren. *LOL*

Du har måske ikke nogen som kan lide dig, så de gider at hjælpe dig med
de problemer du måtte have? Hvis du ikke har noget konstruktivt at sige
beder jeg dig tie stille!

Undskyld den vrede tone, men jeg tåler ikke sådanne jokes fra fremmede.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev

> Undskyld den vrede tone, men jeg tåler ikke sådanne jokes fra fremmede.

Den slags må du nu nok til at forberede dig på, hvis du vil færdes her på
Usenet.

Det er fremmede du kommunikerer med, og nogle af dem har humor!

Mvh.

---

Uffe Ravn wrote:
> Den slags må du nu nok til at forberede dig på, hvis du vil færdes her på
> Usenet.
>
> Det er fremmede du kommunikerer med, og nogle af dem har humor!

Har også været her et stykke tid - jeg synes bare ikke at det var sjovt.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:4105ff87$0$35872$14726298@news.sunsite.dk...

> Har også været her et stykke tid - jeg synes bare ikke at det var
> sjovt.

Helt OK... men så prøv at overvej den side af mit svar, der var seriøst
ment.

Det var ikke min hensigt at gøre nar eller gøre grin med problemet. Forsøgte
såmænd blot at tage lidt af det alvorligt mente af mit indlæg med at par
smileyes og lidt humor, fordi jeg ikke mener det bebrejdende.

Men helt seriøst.... så finder jeg det faktisk utroligt, at en søn giiiiider
gå op i sin mors maveluft. Og det kunne måske bidrage til problemets
løsning, hvis han overvejer, hvorfor han er inddraget i problemet.

Så vidt jeg kan forstå på din beskrivelse af din mor er der jo ikke tale om
en hjælpeløs eller halvsenil dame, der ikke kan klare sin tilværelse.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Det var ikke min hensigt at gøre nar eller gøre grin med problemet. Forsøgte
> såmænd blot at tage lidt af det alvorligt mente af mit indlæg med at par
> smileyes og lidt humor, fordi jeg ikke mener det bebrejdende.

Hvis der bare havde været noget i indlæget jeg kunne bruge, kunne jeg
nok ha set igennem fingre med jokesene.

> Men helt seriøst.... så finder jeg det faktisk utroligt, at en søn giiiiider
> gå op i sin mors maveluft. Og det kunne måske bidrage til problemets
> løsning, hvis han overvejer, hvorfor han er inddraget i problemet.

Grunden til at jeg er inddraget er at dette er et virkelig problem for
min mor. Det er virkelig irreterende hvis man skal gå 2-3 gange på
toilettet inden man føler sig klar til en 40 minutters tur i tog. Sådan
er det med en del ting.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:41061eba$0$35881$14726298@news.sunsite.dk...

> Grunden til at jeg er inddraget er at dette er et virkelig problem for
> min mor. Det er virkelig irreterende hvis man skal gå 2-3 gange på
> toilettet inden man føler sig klar til en 40 minutters tur i tog. Sådan
> er det med en del ting.

Klart.... men måske har hun også fordele ud af sit problem. Kan man få sine
omgivelser til at stå på hovedet og bekymre sig, kan det nogle gange være
motiv nok for IKKE at gøre noget for at løse problemet.

Du er selv inde på, at det kan være noget psykisk.

Hvad med i første omgang at sende hende til lægen for at få afklaret, om det
er noget fysisk.

Mvh. Lisbeth

---

Anders Lund wrote:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> Det var ikke min hensigt at gøre nar eller gøre grin med problemet.
>> Forsøgte såmænd blot at tage lidt af det alvorligt mente af mit
>> indlæg med at par smileyes og lidt humor, fordi jeg ikke mener det
>> bebrejdende.
>
> Hvis der bare havde været noget i indlæget jeg kunne bruge, kunne jeg
> nok ha set igennem fingre med jokesene.
>
>> Men helt seriøst.... så finder jeg det faktisk utroligt, at en søn
>> giiiiider gå op i sin mors maveluft. Og det kunne måske bidrage til
>> problemets løsning, hvis han overvejer, hvorfor han er inddraget i
>> problemet.
>
> Grunden til at jeg er inddraget er at dette er et virkelig problem for
> min mor. Det er virkelig irreterende hvis man skal gå 2-3 gange på
> toilettet inden man føler sig klar til en 40 minutters tur i tog.
> Sådan er det med en del ting.

Pænt af dig, at du prøver at hjælpe dit mor med et problem - det ville jeg
også gøre, men når man så bliver udsat for den slags syge jokes, så mister
man lidt lysten til at kæmpe videre her....desværre, er der jo heller ikke
noget konstruktivt i 'debatten'

Mvh

Tina

---

"Tina" <catcity snabela punktum tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:4107ee1e$0$4182$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...


> Pænt af dig, at du prøver at hjælpe dit mor med et problem - det ville jeg
> også gøre, men når man så bliver udsat for den slags syge jokes, så mister
> man lidt lysten til at kæmpe videre her....desværre, er der jo heller ikke
> noget konstruktivt i 'debatten'

Det var imidlertid IKKE en joke overhovedet.

Mit forslag var helt alvorligt ment! (Den, der kun ta'r spøg for spørg og
alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt.. .sagde
Kumbel).

Hvis en iøvrigt velfungerende mor begynder at inddrage sine børn i at tackle
sine sygdomme, så mener jeg helt seriøst, at man kan gøre både hende og sig
selv en tjeneste ved at overveje, HVORFOR man bliver involveret og HVORFOR
man lader sig involvere.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Hvis en iøvrigt velfungerende mor begynder at inddrage sine børn i at tackle
> sine sygdomme, så mener jeg helt seriøst, at man kan gøre både hende og sig
> selv en tjeneste ved at overveje, HVORFOR man bliver involveret og HVORFOR
> man lader sig involvere.

Jeg tror bare at vi har forskellige synspunkter. Hvis der er noget galt
med min mors computer, hjælper jeg hende. Hvis der er noget galt med min
mors mave, hjælper jeg hende. Vi er rimelig åbne i min familie.

Spørgsmålet er bare - hvor gammel tror du min mor og jeg er?

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

Anders Lund wrote:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> Hvis en iøvrigt velfungerende mor begynder at inddrage sine børn i
>> at tackle sine sygdomme, så mener jeg helt seriøst, at man kan gøre
>> både hende og sig selv en tjeneste ved at overveje, HVORFOR man
>> bliver involveret og HVORFOR man lader sig involvere.
>
Der er jo nogen, der har ældre forældre.....jeg hjælper f.eks altid mine
forældre på hhv. 76 og 81 år, hvis de har problemer (er selv 42 år og
enebarn) og det ser jeg ikke noget forkert i....hverken at jeg har brug for
psykolog eller andet, men som ganske naturligt !!!!!
Bøtten vender jo på et tidspunkt, og vi kan give vores forældre lidt tilbage
af ALT det, de har gjort for os, da vi var børn....
Man lader sig nok involvere, fordi man elsker sine forældre...

Tina

---

"Tina" <catcity snabela punktum tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:41089523$0$4623$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Der er jo nogen, der har ældre forældre

Ja.. men det har Anders ikke.

> Bøtten vender jo på et tidspunkt

Ja. Men det er den endnu ikke for Anders og hans mor. Så gammel er hans mor
ikke.

> Man lader sig nok involvere, fordi man elsker sine forældre...

Bestemt. Men elsker man sine forældre, skal man nok især passe på med at
ikke at påtage sig ansvaret for ting, de bedst selv tager ansvar for.

Mvh. Lisbeth

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:4108248e$0$35884$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg tror bare at vi har forskellige synspunkter. Hvis der er noget galt
> med min mors computer, hjælper jeg hende. Hvis der er noget galt med min
> mors mave, hjælper jeg hende. Vi er rimelig åbne i min familie.

Man skal bestemt hjælpe hinanden!

Men en ting er, at ens computer driller. Den slags og meget andet kan man
fint lægge fra sig og overlade til andre at fixe. Er det ens egen krop, der
driller, så er det helt klart bedst, at man SELV påtager sig ansvaret for
sin krop og gør, hvad man selv kan. Det kan ligefrem være altafgørende for,
om problemet kan løses.

Har din mor konsulteret sin læge og hørt, om der er noget fysisk i vejen?
Hvis hun mener, det er psykologisk betinget, har hun da opsøgt en psykolog?
Hvis hun mener kost og motion kan hjælpe hende, har hun da forsøgt at ændre
på kost og motion? Eventuelt med hjælp fra en diætist?

Hun har haft problemet i 10 år. (Mindst)
Hvad har hun forsøgt at gøre i de ti år?

> Spørgsmålet er bare - hvor gammel tror du min mor og jeg er?

Jeg regner jeres alder for at være helt uden betydning.

Du har omtalt din mor som en kvinde, der går på arbejde, smører madpakke,
tager med toget, cykler, køber ind, besøger andre og går i teatret - ergo er
hun ikke en gammel, svagelig og mere eller mindre hjælpeløs kvinde, der er
afhængig af, at hendes søn klarer hendes problemer med helbredet.

Og NETOP fordi du selv er inde på, at problemet kan være psykisk betinget,
finder jeg det fornuftigt i det mindste at overveje, hvorfor hun inddrager
sin søn i et helbredsmæssigt problem, hun snildt burde kunne klare på egen
hånd?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Og NETOP fordi du selv er inde på, at problemet kan være psykisk betinget,
> finder jeg det fornuftigt i det mindste at overveje, hvorfor hun inddrager
> sin søn i et helbredsmæssigt problem, hun snildt burde kunne klare på egen
> hånd?

Kan du så ikke forklare mig hvad der kan være i vejen med at jeg er
inddraget i hendes helbred? Jeg kan nemlig ikke se noget problem i det
og hvilken forbindelse det har med hends helbred. Du ser det som et
problem at snakke med andre folk (sin søn i hvert fald) om sine
(psykiske) problemer - det gør jeg ikke.

For at være ærlig ser det ud for mig at du prøver at rette op på dit
"morsomme" indlæg i starten. Jeg er nemlig ikke blevet klogere på det du
har skrevet. Jeg ved godt der ikke er en facitliste et sted, men du
bliver nød til at give mig et hint i hvilken retning jeg skal se et
problem med dette her.

Jeg har i mellemtiden opgivet at løse selve problemet her på nettet, da
man nok skal kende min mor og hendes problem mere personligt end hvad
jeg har evner til at forfatte over nettet. Jeg siger dog tak til dem som
har forsøgt at hjælpe.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:410a4086$0$35873$14726298@news.sunsite.dk...

> Kan du så ikke forklare mig hvad der kan være i vejen med at jeg er
> inddraget i hendes helbred?

Det har jeg forklaret. Forsøgt i hvert fald.

> Jeg kan nemlig ikke se noget problem i det
> og hvilken forbindelse det har med hends helbred.

Hmmm.... for at sige det kort: alene det, at hun overlader sit problem til
dig, kan være en del af problemet.

> Du ser det som et problem at snakke med andre folk (sin søn i hvert fald)
om sine
> (psykiske) problemer - det gør jeg ikke.

Nej. Jeg anser det for problematisk, hvis man overlader det til sin søn at
løse et helbredsmæssigt problem, som man selv bør tage det fulde ansvar for
at løse.

Jeg lytter til min mor, når og hvis hun fortæller om sine sygdomme. Men jeg
forsøger ikke og aldrig at finde løsningen. Det gør hun selv. Hun påtager
sig selv det fulde ansvar for sit helbred.

Det gør din mor ikke, efter min mening.
Dermed lægger hun store sten i vej for at blive problemet kvit.

> For at være ærlig ser det ud for mig at du prøver at rette op på dit
> "morsomme" indlæg i starten.

Nej. Jeg uddyber det. Jeg mener stadig, hvad jeg skrev i første indlæg i en
munter tone - at din mor involerer dig i ting, som hun selv bør klare. Og at
du påtager dig problemer, som du med sandsynlig fordel kan nægte at blive
involveret i.

> Jeg er nemlig ikke blevet klogere på det du
> har skrevet.

Nej. Det undrer mig ikke. For HVIS du forstod mit budskab, så tror jeg ikke
du ville påtage dig at finde løsningen på din mors problem.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Nej. Jeg anser det for problematisk, hvis man overlader det til sin søn at
> løse et helbredsmæssigt problem, som man selv bør tage det fulde ansvar for
> at løse.

Hvem har sagt at hun har overladt det til mig?

> Jeg lytter til min mor, når og hvis hun fortæller om sine sygdomme. Men jeg
> forsøger ikke og aldrig at finde løsningen. Det gør hun selv. Hun påtager
> sig selv det fulde ansvar for sit helbred.

Selvfølgelig... men hvis jeg kan komme med en løsning, ville det så ikke
være godt? Eller skal jeg bare tie stille, fordi det ikke er mit ansvar?

> Det gør din mor ikke, efter min mening.
> Dermed lægger hun store sten i vej for at blive problemet kvit.

Okay, så du TROR at du kender til denne sag? Jeg kan se hvad du mener,
men du har straks gået hen og troet noget forkert.

> Nej. Jeg uddyber det. Jeg mener stadig, hvad jeg skrev i første indlæg i en
> munter tone - at din mor involerer dig i ting, som hun selv bør klare. Og at
> du påtager dig problemer, som du med sandsynlig fordel kan nægte at blive
> involveret i.

Ja, jeg kan selvfølgelig sige fra, men hvorfor skulle jeg det? Fordi jeg
er doven? Fordi det ikke er mit ansvar? Der kan godt være flere om at
løse et problem, hvor jeg så har valgt at prøve Internettet. Det var så
min fejl.

> Nej. Det undrer mig ikke. For HVIS du forstod mit budskab, så tror jeg ikke
> du ville påtage dig at finde løsningen på din mors problem.

Jeg har fattet dit budskab nu, tror jeg. Jeg er bare ikke enig med dig,
men det skyldes sikker, som førnævnt, at du tror du kender hele hisotrien.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:410ad100$0$35875$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvem har sagt at hun har overladt det til mig?

Hun har overladt det til dig at se, om der kan findes svar på hendes problem
på nettet. Det er den "overladelse" jeg taler om.

Dertil kommer, at hendes problem er 10 år gammelt. Og man kan jo spørge sig
selv... hvad har hun gjort i de år, hun har haft problemet, for selv at
finde en løsning.

> Selvfølgelig... men hvis jeg kan komme med en løsning, ville det så ikke
> være godt? Eller skal jeg bare tie stille, fordi det ikke er mit ansvar?

Jeg tror det vil være godt for din mor, at hun påtager sig ansvaret for sit
problem - hvis hun vil have det løst. Men hun vil måske hellere have de
fordele, det giver at have problemet....

> Okay, så du TROR at du kender til denne sag?

Nej

> Ja, jeg kan selvfølgelig sige fra, men hvorfor skulle jeg det? Fordi jeg
> er doven? Fordi det ikke er mit ansvar? Der kan godt være flere om at
> løse et problem, hvor jeg så har valgt at prøve Internettet. Det var så
> min fejl.

Hvad har din mor selv gjort for at løse problemet?

> Jeg har fattet dit budskab nu, tror jeg. Jeg er bare ikke enig med dig,
> men det skyldes sikker, som førnævnt, at du tror du kender hele hisotrien.

Nej bestemt tror jeg ikke, at kender hele historien!
Har jo eksempelvis stillet nogle spørgsmål, der ikke er blevet besvaret.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Dertil kommer, at hendes problem er 10 år gammelt. Og man kan jo spørge sig
> selv... hvad har hun gjort i de år, hun har haft problemet, for selv at
> finde en løsning.

Det har aldrig været så slemt som det er nu. Du ved det med at smide en
frø i kogende vand eller at lade den være i vandet imens det bliver varmt.

> Nej bestemt tror jeg ikke, at kender hele historien!
> Har jo eksempelvis stillet nogle spørgsmål, der ikke er blevet besvaret.

Som sagt har jeg opgivet at finde en løsning her, derfor synes jeg det
er irrelevant at komme med yderliger oplysninger.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:410d54ad$0$35884$14726298@news.sunsite.dk...

> Det har aldrig været så slemt som det er nu.

Men problemet har været der i over 10 år. Og hvad har hun (SELV!) gjort for
at løse problemet? Ikke mindst nu, hvor det er blevet slemt. Har hun blot
konstateret, at nu er det slemt, så nu må hendes søn træde til? Eller har
hun været ved lægen for at få tjekket, om der er noget fysisk i vejen?

Jeg ved ikke, om du tror mig, men jeg spørger ikke for at irritere eller
genere dig. Fornemmer, at du er voldsomt irriteret. Men jeg spørger faktisk
for at forstå problemet.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Jeg ved ikke, om du tror mig, men jeg spørger ikke for at irritere eller
> genere dig. Fornemmer, at du er voldsomt irriteret. Men jeg spørger faktisk
> for at forstå problemet.

Måske startede du bare på en uheldig måde. At grine højlyt over andre
folks helbredsproblemer er ikke hvad jeg synes er sjovt. Men den sag har
vi jo dækket.
Det kan godt være at mit humør ikke kan klare den måde du spørger på
eller det at du bliver ved med at spørge om jeg har påtaget mit ansvaret
for min mor.

Og ja - nu når du selv skriver det, så er jeg faktisk blevet irreteret
over at skulle svare det samme igen og igen.

Og nu til en anden ting jeg har skrevet et par gange... jeg har
afsluttet min søgen efter et svar på disse kanter af Internettet, så du
behøver ikke at svare på det.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

"Anders Lund" <anders@andersonline.dk> skrev i en meddelelse
news:410ebb6a$0$35874$14726298@news.sunsite.dk...

> Og ja - nu når du selv skriver det, så er jeg faktisk blevet irreteret
> over at skulle svare det samme igen og igen.

Du har ikke svaret det samme igen og igen. Du har eksemplvis - og
forunderligt nok - ikke på noget tidspunkt i dine mange indlæg om din mors
problem fortalt, hvad hun selv har gjort for at løse sit problem. Om hun har
været ved læge og fået tjekket, om der er noget fysisk i vejen.

> Og nu til en anden ting jeg har skrevet et par gange... jeg har
> afsluttet min søgen efter et svar på disse kanter af Internettet, så du
> behøver ikke at svare på det.

Nej. Det er jeg med på. Ingen af os behøver svare. Heller ikke du.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Du har ikke svaret det samme igen og igen. Du har eksemplvis - og
> forunderligt nok - ikke på noget tidspunkt i dine mange indlæg om din mors
> problem fortalt, hvad hun selv har gjort for at løse sit problem. Om hun har
> været ved læge og fået tjekket, om der er noget fysisk i vejen.

Det har måske afgøre med at jeg ikke prøver at løse problemet her.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

Anders Lund <anders@andersonline.dk> skrev i meddelelsen
news:4105669a$0$35877$14726298@news.sunsite.dk:

> Tage nogle forstoppende piller (virker nogenlunde).

Dum idé. Gasser udvikles via gæring i tarmen, så det gør det faktisk
værre.

> Tage nogle beroligende piller (virker fint).
> Fx i teateret, sørge for at få en plads ved midtergangen hvor hun har
> let adgang til et toilet (virker fint).
> Dette siger os at det må være noget i hovedet på hende. Men hvordan
> løser man sådan et problem? Skal hun til psykolog eller?

Det kan såmænd være en kombination af psykologiske (nervøsitet) og
fysiologiske (fordøjelsen er ikke optimal) årsager, jeg hælder dog mest
til det sidste.

> Er der nogen som har nogen erfaringer i denne retning?

Hvordan er hendes kostvaner?

Et typisk plantepræparat (som jo er mit speciale) ville være en
kombination af malurt (smager virkelig forfærdeligt bittert, men er
kraftigt krampeløsnende i mave-tarmkanalen), baldrianrod (let
beroligende) og pebermynte (smagskorrigens, og virker desuden
krampeløsnende) som alkoholisk udtræk i forholdet 1:2:3 efter vægt.
Alkoholen kunne være en ganske alm. Brøndumsnaps eller vodka. 1 del
planteblanding til 20 dele alkohol, trækker ved stuetemperatur i en uges
tid og filtreres. Dosis 1 tskf. i et lille glas vand ½ time før
måltiderne. Men det er måske for besværligt...

--
The individual is the smallest minority.
Med venlig hilsen
Georg

---

G.B. wrote:

>>Tage nogle forstoppende piller (virker nogenlunde).
>
> Dum idé. Gasser udvikles via gæring i tarmen, så det gør det faktisk
> værre.

Det virker ellers. Men nu er det jo heller ikke altid at det kun er gas
der kommer ud.

> Hvordan er hendes kostvaner?

Morgenmaden er ikke så spændende, hun spiser ikke så meget, men jeg ved
faktisk ikke helt hvad hun spiser. En ostemad tager hun dog med til
formiddagen på arbejdet.

Frokost består af hvad der nu måtte blive serveret på arbejdet. Det er
en stor arbejdsplads med en stor kantie, som laver god mad. Nogle gange
spiser hun rugbrød med forskelliget pålæg, andre gange tager hun en af
de varme retter.

Aftensmaden indeholder altid kød af en eller anden art. For tiden er
kartofler også meget med. Ellers er der ikke så mange grøntsager. Jeg
kan desværre ikke give det mest klare billed af hvad der indtages her.

> Et typisk plantepræparat (som jo er mit speciale) ville være en
> kombination af malurt (smager virkelig forfærdeligt bittert, men er
> kraftigt krampeløsnende i mave-tarmkanalen), baldrianrod (let
> beroligende) og pebermynte (smagskorrigens, og virker desuden
> krampeløsnende) som alkoholisk udtræk i forholdet 1:2:3 efter vægt.
> Alkoholen kunne være en ganske alm. Brøndumsnaps eller vodka. 1 del
> planteblanding til 20 dele alkohol, trækker ved stuetemperatur i en uges
> tid og filtreres. Dosis 1 tskf. i et lille glas vand ½ time før
> måltiderne. Men det er måske for besværligt...

Hov da en masse ting. Det vil jeg også tage og kigge på i morgen.

Tak for hjælpen og de mange "opskrifter".

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk

---

Anders Lund <anders@andersonline.dk> skrev i meddelelsen
news:41059090$0$35877$14726298@news.sunsite.dk:

>> Dum idé. Gasser udvikles via gæring i tarmen, så det gør det faktisk
>> værre.
> Det virker ellers.

Ja, her og nu gør det måske. I længden vil det dog kun forværre problemet.

Der er ikke noget som "en let gang over gården"...

--
The individual is the smallest minority.
Med venlig hilsen
Georg