/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Råd til køb af brugt flipperjolle...
Fra : Magnus


Dato : 04-08-04 18:10

Da jeg er på jagt efter en brugt flipperjolle med det hele og ikke har den
store erfaring med hvad man skal kigge efter om man gør på en brugt bil.

Er der nogen som har erfaringer med denne bådtype og ved hvor dens "sorte
pletter" er dvs. hvad det er man skal sikre sig og kontrollere inden køb for
at gøre et godt køb?


/Magnus



 
 
Allan Koch (04-08-2004)
Kommentar
Fra : Allan Koch


Dato : 04-08-04 21:57

Hej Magnus,

Ja det er jo godt nok mange år siden jeg har harf flipperjoller. (men jeg
nåede da at have 3 stk.)
Jeg vil se grundigt efter sværkisten, at den ikke har fået alt for mange
knups fra sværet, hvis den har stødt på grund og andet. (den kan nemt blive
utæt der, og det er ikke så nemt at lave)

Jeg vil også checke samling af dæk og bund, specielt omkring røstjern (der
hvor vanter og forstag fastgøres)

Check bailers, at de er ok kan lukke osv. (disse kan dog udskiftes)

rorhoved hvis det er af træ, bør der også ses på.

Check at der er en god "diamant" eller "strut" på masten, check desuden
masten for tæringer og revner.
revner specilt omkring svanehalsen.

Check kvaliet af sejl, de kan være ret udsejlet.

Sidder belslag fornuftigt, der kommer du nok lidt til kort hvis du ikke har
sejlet så meget, eller kender jollen. Men det var jo frit hvor folk ville
sætte beslag m.m. og der var ret mange der lavede nogle helt håbløse ting.

Få den rigget til og ta en prøvetur med ejeren, så du i det mindste kan se
at alt er der og at det virker.



Håber du finder noget godt, det var faktisk en herlig jolle, og vi var
rigtig mange der sejlede den i sin tid.
(tænk vi var over 100 til "Guldflipper" kabsejlads stævne)

mvh

Allan

"Magnus" <arnason_fjern_@email.dk> wrote in message
news:cer58m$qf7$1@news.cybercity.dk...
> Da jeg er på jagt efter en brugt flipperjolle med det hele og ikke har den
> store erfaring med hvad man skal kigge efter om man gør på en brugt bil.
>
> Er der nogen som har erfaringer med denne bådtype og ved hvor dens "sorte
> pletter" er dvs. hvad det er man skal sikre sig og kontrollere inden køb
for
> at gøre et godt køb?
>
>
> /Magnus
>
>



Morten Pedersen (04-08-2004)
Kommentar
Fra : Morten Pedersen


Dato : 04-08-04 22:39

In article <cer58m$qf7$1@news.cybercity.dk>, arnason_fjern_@email.dk
says...
> Da jeg er på jagt efter en brugt flipperjolle med det hele og ikke har den
> store erfaring med hvad man skal kigge efter om man gør på en brugt bil.
>
> Er der nogen som har erfaringer med denne bådtype og ved hvor dens "sorte
> pletter" er dvs. hvad det er man skal sikre sig og kontrollere inden køb for
> at gøre et godt køb?
>
>
> /Magnus
>
>
>
Hej Magnus

Jeg har haft to Flippere indtil nu og min erfaring (som jo ikke
nødvendigvis er den endegyldige sandhed) er at du bør kigge efter flg.
tre punkter:

1) Sejlene. Flipperjollen er stort set forsvundet fra kapsejladsbanerne
og har været det længe. Det er derfor ret sandsynligt at de joller du
finder til salg har meget gamle sejl som sikkert også er helt udsejlede.
Mine egne er så hule at de er bedre egnede som spidstelt end som sejl


2) Bunden. Check om bunden er blevet blød af at banke pæle. Bemærk at
nogle Flippere blev lavet på værft og andre af selvbyggere hjemme i
garagen. Der kan derfor være stor forskel i glasfibertykkelsen og joller
med tyndt skrog (ofte de værftsbyggede) er lidt bløde "fra naturens
hånd". Dette er ikke noget problem. Og hvis du bare skal bruge jollen
til lidt hyggesejlads er det såmænd heller ikke noget problem hvis
bunden er blevet lidt blød i løbet af årene.

3) Sværdkisten. Gentagne grundstødninger kan beskadige glasfiberen i den
agterste underste del af kisten så den tager vand ind i skroget. Det kan
repareres hvis du er fortrolig med glasfiberarbejde men det sviner,
lugter og kræver en del arbejde.

Udstyr som frølår, tovværk o.l. er naturligvis også vigtigt men det kan
let udskiftes om nødvendigt. Mht. udstyr vil jeg mene du skal se efter
flg.:

* Er der en fornuftig jollevogn til den (nødvendigt!)?
* Er den rigget til spilersejlads (sjovt men ikke nødvendigt)?
* Er den rigget til at gasten kan stå i trapez (sjovt men ikke
nødvendigt)?
* Har masten diamant foroven (stivere mast, bedre egnet til en tung
besætning)?
* Har den bølgebryder på fordækket (forhindrer at jollen fyldes af
overskyldende bølger. Rigtigt rart at have)

Flipperen er en sjov jolle. Der er masser af sejlglæde i den og den kan
købes for ganske små penge, typisk omkring 5000,- inklusive ophalervogn..
Det er dog også en våd jolle vælter nemmere end fx. en Crescent. Desuden
er der forbasket lidt plads under bommen i vendingerne så en tyk
strikhue kan anbefales indtil man får lært at dukke sig langt nok ned


mvh
Morten H. Pedersen

PS skulle du falde over et ekstra storsejl som er i fornuftig stand så
er jeg interesseret.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste