Hej Jørgen
Jeg og min familie har mange gange været hos Hans Berntsen i Nyk.F. både for
at høre ham tale, føle fællesskabet og gå til forbøn, når der har været det
ene eller det andet i vejen. Vi har både oplevet at blive velsignet med
helbredelse og gå derfra i tvivl som du. Min egen udlægning af, at det ikke
hver gang går som vi håber er, at det med fysisk helbredelse vist nok ikke
er den måde, som Gud ser på det. Han helbreder eller forsøger at helbrede
det, der er vigtigst i dit liv - sagt på en anden måde, så stiller han en
bedre
diagnose end din læge. Det kan betyde, at der er meget langt ind til min
skæve ryg eller din trinitus, og at en række andre ting i vort sind og
legeme
skal repareres først. Eller skal repareres i stedet for.
Nu kender jeg ikke din baggrund eller din sygdom, men hos mig selv har
jeg oplevet at måtte erkende, at det, som jeg troede, at jeg ville helbredes
for,
ikke var netop det. At jeg havde behov for den rygsmerte eller lov til at
kunne
trække mig tilbage fra hverdagen med den og den neurose, for ellers kunne
jeg ikke få den fred til at være mig selv. Og jeg tror, at selvom Hans er i
for-
grunden, så kommunikerer Den Store Læge direkte med Dit Indre Jeg uden
om de ønsker, vi tilsyneladende har. Og de aftaler nok både diagnose og
helbredelse. Og kan sikkert godt finde på at vente med at skaffe dig af med
din trinitus eller mine neuroser, til jeg selv ønsker det. Og ikke har brug
for
at "gemme" mig bag sygdommen længere.
Med henvisning til mit indlæg om Guds Sande Menighed er det netop
tilknytningen til Hans´ menighed, der har givet mig lyst til at spørge den
dag.
Fordi jeg, da jeg for en del år siden, startede med at komme hos Hans og
hans hustru følte mig sikker på, at her havde jeg fundet noget, der lå tæt
på
en sand menighed. Men de eksisterer kun fysisk hernede på Falster, når
Hans er her, og bag efter er der -- tomheden --. Og så har jeg spekuleret og
spekuleret, når Hans jo i sin prædiken siger, at vi skal gå til den kirke,
vi selv
synes om og føler os tilknyttet til, at hvorfor det er så svært at føle sig
godt
tilpas f.eks. i Hans´ menighed, men der så er andre grunde til, at den ikke
fremstår
som den sande menighed. Som i min fortolkning af NT er den samling
brødre og søstre, som både tager sig af den fysiske udvikling og støtte, men
også er der til stede, når det åndelige menneske kræver sin næring. Og det
opfyldes i mit sind ikke af samværet hver 3. eller 4. måned i 2-3 timer. Så
det er da sjovt, at een fra gruppen netop spørger herom. Når mine
"hvileløse"
(rent åndelligt) søgen udspringer fra samme rod.
Held og lykke med din helbredelse - hvis din trinitus ikke er væk er der nok
et eller andet sted i dig, som du måske ikke kan se eller føle, men som har
trængt til at få det bedre.
Med venlig hilsen
Dan
NB: Noget af det jeg har fundet mest trosstyrkende og samtidig det mest
frustrerende
ved Hans er at han siger: Tro på Jesus, kom til vores kreds, men gå til
gudstjeneste
et andet sted, for vi kræver ikke at være nogen "sand menighed". Men hvor er
den så?
Live4Him <au_536@lite.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9d62kl$317$1@news.inet.tele.dk...
> I lørdags var jeg til møde med Hans Berntsen i Nykøbing F. Det var dejligt
> vejr, befrielsesdag, og der var vel mødt 200+ mennesker op i en mindre sal
> der var overfyldt. Jeg kom for at blive befriet for min Tinnitus og
ventede
> til allersidst da alle var blevet bedt for. Jeg vil tro over hundrede gik
> frem til forbøn og ca. 20 mennesker blev frelst. Ihvertfald løftede de
> hånden da indbydelsen kom og underskrev adressekort til opfølgning.
>
> Jeg gik som sagt frem som en af de sidste, lige før mig blev en mand med
> ulige længde på benene (eller skæv rygsøjle) bedt for og tilsyneladende
> hjulpet. Så blev det min tur. Berntsen lagde hænderne på begge mine ører
og
> bad om at støjen måtte forsvinde. Da jeg kun hører min Tinnitus hvis der
> ikke er for meget støj omkring mig, kunne jeg ikke med det samme fastslå
og
> Jesus havde besvaret bønnen. På vej hjem i min bil syntes jeg dog at noget
> rørte sig i mit venstre øre, men det var måske bare noget andet. Hjem kom
> jeg og kunne konstatere at Tinnitussen var upåvirket og at den er på samme
> niveau som før.
>
> Nu har jeg prøvet at blive bedt for til helbredelse før og jeg ved at ikke
> alle bliver helbredt, men jeg håbede og gik frem i forventning. Hvorfor
blev
> jeg så ikke helbredt når andre på mødet øjnsynligt blev det ? Ja, svaret
er
> vel forhåbentlig at Gud gør som Han vil og ikke at min tro ikke var god
nok.
> Personligt tror jeg ikke at Gud sådan sier nogen fra som kommer til Ham på
> baggrund af deres tro. Har man tro til at komme til Jesus må det vel være
> tro nok. Hvis troen var et emne ville man jo kunne hævde at få helbredelse
> som efetr fortjeneste og ikke af bre nåde som jeg tror Gud giver den. Af
> bare nåde, uden nogen fortjeneste.
>
> Der skal dog et lille "men" til sætningen "ikke helbredt". Dette "men" kan
> bestå i at Gud måske helbreder mig for Tinnitus ved en senere lejlighed,
det
> kan bestå i at Han hjælper mig med at leve med det, eller måske gør Han
> noget helt tredie. For at overleve i sit trosliv og bevare håbet er det
> nødvendigt med disse "men".
>
> jørgen.
>
>
>
>