/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
tepotte-mordet (lidt laaang)
Fra : Gitte J.L


Dato : 06-05-01 18:20

Til minde om fru tepotte med de små blå blomster

Det var en solrig, varm forårsdag.... Kattene havde været ude i sele det
meste af dagen, hvor de dovent dræbte små uskyldige insekter og døsede i
solen.
Lille fru tepotte, som længe havde frygtet den humørsvingende Freja,
havde nydt dagen i fulde drag. Ikke een gang i løbet af dagen, havde hun
været udsat for, at den lille flerfarvede hunkat havde siddet og stirret
hende lige ind i tuden. Ikke een gang havde hun været udsat for disse
små ondskabsfulde potedask, som truede at vælte hende ned fra
vindueskarmen, ned på radiatorens skarpe klippekant og videre ned på
trægulvet...
Freja, den ellers så bedårende lille hunkat, var flere gange den sidste
tid i tide blevet sat ned på gulvet af ejeren...altid lige før lille fru
tepotte havde troet at hendes tid var ude. Tepotte var en lille hvid
sag, malet med blå blomster og kruseduller...udførligt udført af husets
frues lillesøster. Den seneste tid var Freja virkelig begyndt at lure
ondt på tepotte...hun kunne sidde i 20 minutter i vindueskarmen og
stirre på hende.
Dagen gik på hæld, solen trak ned bag blokkene...og fru tepotte gyste,
da kattene kom væltende ind i køkkenet. Freja endte hurtigt foran
tepotte i vinduet, og sad i hele 15 minutter og stirrede på hende.
Husets mennesker vaskede op, for de var sultene....og ingen lod til at
bemærke det frygtsomme blik i den lille blåglaserede tud.
Klask, sagde det.Endnu inden fru tepotte kunne nå at klapre med låget,
slog den lille hunmis til hende med en sådan voldsomhed, at hun fløj
nedover radiatoren og ud på gulvet. Hanken blev knust i flere dele,
låget sejlede videre som en puk henover isen og fru potte vågnede på
siden, med udsigt til et par gule, stirrende katteøjne og en udslået
sømpose.
Og på denne måde endte den lille søde fru tepotte sine dage. Hun nåede
lige netop at erkende, at verden er skabt til glæde og underholdning for
katten, ligegyldigt hvor urimeligt det end måtte være. Hun erkendte, at
hun havde levet en kort tid blandt faldne guder, og at kun Frejamissens
nåde, havde holdt hende på karmen den sidste tid. Det sidste hun i sit
keramiske indre så, før hun sejlede over i tepotternes hinsides, var en
kat, som med foragt udvalgte sig den næste genstand i køkkenet, som
kunne se fremtiden imøde med frygt og bæven.
Morale: Er man tepotte eller en anden skrøbelig genstand, bør man sikre
sig en plads langt fra Frejamissens domæne.

Bær over med mig...jeg har længe frygtet at dette ville ske, jeg havde
dog ikke troet hun ville gennemføre drabet med en sådan koldblodighed.
Hun har nu brugt en halv time på at inspicere liget, og hvis hun var i
stand til at bide tuden af det, så havde hun også gjort det. Jeg fatter
ikke hvad hun har imod den tepotte...men den seneste tid er hendes øjne
blevet ondere og ondere, når hun så på den.
- Gitte



 
 
marianne hellemose (06-05-2001)
Kommentar
Fra : marianne hellemose


Dato : 06-05-01 19:00

Stakkels fru Tepotte, må hun hvile i fred uden frygt
for katte, hun fik trods alt en heltedød.

--
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk

SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS



Fie & Christian (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Fie & Christian


Dato : 06-05-01 21:17

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen : du skulle være forfatter,
Gitte!

Fie

"Gitte J.L" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3AF587D9.7E57CE9B@hum.auc.dk...
> Til minde om fru tepotte med de små blå blomster
>
> Det var en solrig, varm forårsdag.... Kattene havde været ude i sele det
> meste af dagen, hvor de dovent dræbte små uskyldige insekter og døsede i
> solen.
> Lille fru tepotte, som længe havde frygtet den humørsvingende Freja,
> havde nydt dagen i fulde drag. Ikke een gang i løbet af dagen, havde hun
> været udsat for, at den lille flerfarvede hunkat havde siddet og stirret
> hende lige ind i tuden. Ikke een gang havde hun været udsat for disse
> små ondskabsfulde potedask, som truede at vælte hende ned fra
> vindueskarmen, ned på radiatorens skarpe klippekant og videre ned på
> trægulvet...
> Freja, den ellers så bedårende lille hunkat, var flere gange den sidste
> tid i tide blevet sat ned på gulvet af ejeren...altid lige før lille fru
> tepotte havde troet at hendes tid var ude. Tepotte var en lille hvid
> sag, malet med blå blomster og kruseduller...udførligt udført af husets
> frues lillesøster. Den seneste tid var Freja virkelig begyndt at lure
> ondt på tepotte...hun kunne sidde i 20 minutter i vindueskarmen og
> stirre på hende.
> Dagen gik på hæld, solen trak ned bag blokkene...og fru tepotte gyste,
> da kattene kom væltende ind i køkkenet. Freja endte hurtigt foran
> tepotte i vinduet, og sad i hele 15 minutter og stirrede på hende.
> Husets mennesker vaskede op, for de var sultene....og ingen lod til at
> bemærke det frygtsomme blik i den lille blåglaserede tud.
> Klask, sagde det.Endnu inden fru tepotte kunne nå at klapre med låget,
> slog den lille hunmis til hende med en sådan voldsomhed, at hun fløj
> nedover radiatoren og ud på gulvet. Hanken blev knust i flere dele,
> låget sejlede videre som en puk henover isen og fru potte vågnede på
> siden, med udsigt til et par gule, stirrende katteøjne og en udslået
> sømpose.
> Og på denne måde endte den lille søde fru tepotte sine dage. Hun nåede
> lige netop at erkende, at verden er skabt til glæde og underholdning for
> katten, ligegyldigt hvor urimeligt det end måtte være. Hun erkendte, at
> hun havde levet en kort tid blandt faldne guder, og at kun Frejamissens
> nåde, havde holdt hende på karmen den sidste tid. Det sidste hun i sit
> keramiske indre så, før hun sejlede over i tepotternes hinsides, var en
> kat, som med foragt udvalgte sig den næste genstand i køkkenet, som
> kunne se fremtiden imøde med frygt og bæven.
> Morale: Er man tepotte eller en anden skrøbelig genstand, bør man sikre
> sig en plads langt fra Frejamissens domæne.
>
> Bær over med mig...jeg har længe frygtet at dette ville ske, jeg havde
> dog ikke troet hun ville gennemføre drabet med en sådan koldblodighed.
> Hun har nu brugt en halv time på at inspicere liget, og hvis hun var i
> stand til at bide tuden af det, så havde hun også gjort det. Jeg fatter
> ikke hvad hun har imod den tepotte...men den seneste tid er hendes øjne
> blevet ondere og ondere, når hun så på den.
> - Gitte
>
>



Gitte J.L (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Gitte J.L


Dato : 06-05-01 21:58

Nu må jeg så se, om jeg kan finde på en farverig og fordøjelig forlaring til
min lillesøster, som engang stolt overrakte med den lille frue med de blå
blomster og kruseduller
- Freja havde iøvrigt et formål med det hele: Da først fru tepotte stod
død/eller i alt fald lemlæstet på gulvet, kunne Freja lave en infernalsk støj
ved at dreje tepotten rundt og rundt om sin egen akse. Jeg har aldrig oplevet
noget lignende. Hvis jeg forsøgte at tage tepotten væk fik jeg et par over
nalderne!
- Gitte

Fie & Christian wrote:

> Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen : du skulle være forfatter,
> Gitte!
>
> Fie
>
> "Gitte J.L" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
> news:3AF587D9.7E57CE9B@hum.auc.dk...
> > Til minde om fru tepotte med de små blå blomster
> >
> > Det var en solrig, varm forårsdag.... Kattene havde været ude i sele det
> > meste af dagen, hvor de dovent dræbte små uskyldige insekter og døsede i
> > solen.
> > Lille fru tepotte, som længe havde frygtet den humørsvingende Freja,
> > havde nydt dagen i fulde drag. Ikke een gang i løbet af dagen, havde hun
> > været udsat for, at den lille flerfarvede hunkat havde siddet og stirret
> > hende lige ind i tuden. Ikke een gang havde hun været udsat for disse
> > små ondskabsfulde potedask, som truede at vælte hende ned fra
> > vindueskarmen, ned på radiatorens skarpe klippekant og videre ned på
> > trægulvet...
> > Freja, den ellers så bedårende lille hunkat, var flere gange den sidste
> > tid i tide blevet sat ned på gulvet af ejeren...altid lige før lille fru
> > tepotte havde troet at hendes tid var ude. Tepotte var en lille hvid
> > sag, malet med blå blomster og kruseduller...udførligt udført af husets
> > frues lillesøster. Den seneste tid var Freja virkelig begyndt at lure
> > ondt på tepotte...hun kunne sidde i 20 minutter i vindueskarmen og
> > stirre på hende.
> > Dagen gik på hæld, solen trak ned bag blokkene...og fru tepotte gyste,
> > da kattene kom væltende ind i køkkenet. Freja endte hurtigt foran
> > tepotte i vinduet, og sad i hele 15 minutter og stirrede på hende.
> > Husets mennesker vaskede op, for de var sultene....og ingen lod til at
> > bemærke det frygtsomme blik i den lille blåglaserede tud.
> > Klask, sagde det.Endnu inden fru tepotte kunne nå at klapre med låget,
> > slog den lille hunmis til hende med en sådan voldsomhed, at hun fløj
> > nedover radiatoren og ud på gulvet. Hanken blev knust i flere dele,
> > låget sejlede videre som en puk henover isen og fru potte vågnede på
> > siden, med udsigt til et par gule, stirrende katteøjne og en udslået
> > sømpose.
> > Og på denne måde endte den lille søde fru tepotte sine dage. Hun nåede
> > lige netop at erkende, at verden er skabt til glæde og underholdning for
> > katten, ligegyldigt hvor urimeligt det end måtte være. Hun erkendte, at
> > hun havde levet en kort tid blandt faldne guder, og at kun Frejamissens
> > nåde, havde holdt hende på karmen den sidste tid. Det sidste hun i sit
> > keramiske indre så, før hun sejlede over i tepotternes hinsides, var en
> > kat, som med foragt udvalgte sig den næste genstand i køkkenet, som
> > kunne se fremtiden imøde med frygt og bæven.
> > Morale: Er man tepotte eller en anden skrøbelig genstand, bør man sikre
> > sig en plads langt fra Frejamissens domæne.
> >
> > Bær over med mig...jeg har længe frygtet at dette ville ske, jeg havde
> > dog ikke troet hun ville gennemføre drabet med en sådan koldblodighed.
> > Hun har nu brugt en halv time på at inspicere liget, og hvis hun var i
> > stand til at bide tuden af det, så havde hun også gjort det. Jeg fatter
> > ikke hvad hun har imod den tepotte...men den seneste tid er hendes øjne
> > blevet ondere og ondere, når hun så på den.
> > - Gitte
> >
> >


Ann Rudbeck (07-05-2001)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 07-05-01 14:06

d. 06/05/01 19:20 skrev Gitte J.L på gjlo98@hum.auc.dk i artiklen
3AF587D9.7E57CE9B@hum.auc.dk:


> Jeg fatter
> ikke hvad hun har imod den tepotte...men den seneste tid er hendes øjne
> blevet ondere og ondere, når hun så på den.
> - Gitte
>
Godt skrevet!

Måske katte har noget i mod tepotter? Min Bodumglastekande var et af de
første ofre, de frøknerne kom i puberteten.
Klokken var 0.30, jeg var lige kommet hjem fra aftenvagt og det vilde ræs
gik over stok og sten og køkkenborde. Ups! Glasskår overalt på køkkengulvet.
Og to store killinger, der blev taget i hoved og r.. og smidt ind bag en
lukket dør. De har jo nok opfattet det som straf, men det drejede sig nu
mere om at undgå glasskår i poterne. Og så en times rengøring af gulvet igen
og igen - og igen. For at være sikker på, at ingen stump glas gemte sig
nogen steder. Lige hvad man trænger til kl. 1 om natten efter at have været
på benene i 8 timer på jobbet!
Der røg en miniovn en måned senere - jeg ved stadig ikke hvordan en kat på 2
kg. bar sig ad med det.. Jo, det var en livlig periode)
--
Mange hilsner fra Ann R

P.S: Billeder af mine vidundere:
http://homepage.mac.com/ann_rudbeck/PhotoAlbum.html




Heidi Høegh (07-05-2001)
Kommentar
Fra : Heidi Høegh


Dato : 07-05-01 14:27


Gitte J.L <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3AF587D9.7E57CE9B@hum.auc.dk...
> Morale: Er man tepotte eller en anden skrøbelig genstand, bør man sikre
> sig en plads langt fra Frejamissens domæne.

Hej Gitte
Tak for en god historie
Ja alle tekander bedes også holde sig på flere m. afstand hvis min lille kat
Cocio er i nærheden. Jeg havde for nogle år siden købt en ko kande (hi hi
den var udformet som en stor ko) den stod på køkkenbordet, og det bedste var
(hvis man spørger Cocio) og komme fræsende med 180 i timen hen over
køkkenbordet og ramme min elskede kokande, flere gange nåede jeg og rede
kanden, men en dag var det sket, og Cocio triumferede over at have vundet


Og andre gange har der siddet en kat i vindues karmen og med fuldt overlæg
skubbet mere og mere til en potteplante, og til sidst ja så er den røget ned
på gulvet, og det ansigtsudtryk de så får er næsten det hele værd, først
sådan et : gud faldt du ned og så et jamen det var ikke mig ansigtsudtryk.

Ja de er kære de små man ville bare ende med og have alt for meget
skrammel stående hvis der ikke engang i mellem blev ryddet lidt ud i det,
det er i hvert fald mine kattes holdning.

Med Venlig Hilsen
Heidi Høegh



Kate (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 08-05-01 17:52

Hahaha, Ja undskyld Gitte, men det var for morsomt beskrevet. Stakkels
lille tepotte at ende på Frejas alter.
Jeg har bevidst ikke noget i vindueskarmene for Johan startede som ung
kat med at fjerne eventuelle potteplanter fra hans vindueskarm. Da jeg
havde lært lektien og holdt op med fylde pladsen op med mit ragelse
Sjovt nok så er Johan, en meget tynd mis, ekspert i at rydde reoler og
andre pladser han mener er hans. Sofie, som er temmeligt bred over
ryggen, kan smyge sig rundt på køkkenbord eller reol uden at vælte noget
ned. Det har altid undret mig.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste