---

Vores datter er 25 mdr., og vi har simpelthen ikke fået hende til at sove på
hendes eget værelse. Hun sover i sin tremmeseng ved siden af vores seng på
vores soveværelse. Vi har lige som valgt, at vi ikke vil være for "hårde"
ved hende, vi kører en meget "dialog-baseret" opdragelse, hvilket vi har
gode resultater med, så vi har ment, at hun først skulle ind til sig selv,
når hun kunne forstå, hvad der skete.

Da hun var ½-1 år arbejdede vi på at flytte hende ind til hende selv, vi
prøvede at tage nogle kampe, men hun gik FULDSTÆNDIGT amok, og derefter
opgav vi nærmest, og den ene dag har så taget den næste, og den ene måned
den næste, og vi har ikke nænnet at tage kampen og flytte hende mod hendes
vilje.

Nu er hun en stor pige, vi kan faktisk kommunikere fint med hende, og det
næste barn er på vej, kommer om 3 mdr. Så det er jo på høje tid, at hun
kommer ind og sove for sig selv. Men vi kan stadig ikke komme videre til
det. Faktisk er proceduren at een af os, eller os begge, lægger os til at
sove sammen med hende, mens vi holder hende i hånden. Så vi har alle vænnet
os til, at vi sover i samme rum. Det virker hårdt, at hun skal "smides ud af
fællesskabet". Men vi kan jo godt se, at når den næste kommer, bliver det
uholdbart, at den ene vækker den anden, og den anden vækker den ene, når de
vågner/ikke kan sove, hvis de sover i vores værelse begge to. Og på et eller
tidspunkt SKAL hun jo ind og sove for sig selv. Det er naturligvis også
belastende for vores samliv, at vi er tre - snart 4 - der sover sammen.

Er der nogen, som har nogle gode ideer til, hvordan vi kan komme videre? Er
der nogen af jer, som bare lader børnene sove hos jer, også selv om de
bliver flere år gamle? Er det ikke hårdt, at hun skal sove for sig selv, når
vi - og også den kommende baby - sover sammen?

Mvh Peter

---

> Er der nogen, som har nogle gode ideer til, hvordan vi kan komme videre?
Er
> der nogen af jer, som bare lader børnene sove hos jer, også selv om de
> bliver flere år gamle? Er det ikke hårdt, at hun skal sove for sig selv,
når
> vi - og også den kommende baby - sover sammen?

begge mine drenge har sovet hos os til de blev 3 år - min kæreste gav bryst
ret længe (ikke til 3 men ret længe) og det var nemt at have dem ved
siden af os når de blev sultne om natten - men de blev som sagt hængende -
ved den første prøvede vi osse en masse, men intet hjalp - da de så blev
lidt større bar vi dem så ind i seng når de sov. Da vi så nåede 3 års
alderen og sutten blev smidt væk, ja så var det som om de selv forstod at nu
er det slut - barn nr 2 er nu 4 år og falder i søvn hos sig selv, men det er
ingen gartanti for at han ikke ligger ved siden af os når vi vågner -
personligt har vi været ligeglade tilsidst og begge drenge er normale og
velfungerende - så hvis det ikke ligefrem er en belastning så tag det roligt
og se tiden an.. min mor sagde engang til mig at hun har havde hørt børn der
sov hos forældrene (når skaden nu er sket) var nogle sikre og trygge børn -
det slog vi os til tåls med - sengen er 180 i bredden så det er alt sammen
gået gået alligevel - men held og lykke med det uanset hvad i finder på.
--
sniper_Nolight

www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"klip
> Er der nogen, som har nogle gode ideer til, hvordan vi kan komme videre?
Er
> der nogen af jer, som bare lader børnene sove hos jer, også selv om de
> bliver flere år gamle? Er det ikke hårdt, at hun skal sove for sig selv,
når
> vi - og også den kommende baby - sover sammen?
>
> Mvh Peter
>

Hej Peter

Jeg ville lade hende blive ved at sove inde hos jer hvis I har pladsen, min
sundhedspl. plejer at sige at det er først når man er 4-5 år man reelt kan
sove alene hele natten, og det er der nok lidt hold i, her har det
ihvertfald passet, vi har en på 4½ år der nu sover for sig selv hele natten,
det har han gjort i ½ år nu, så har vi en på tre, der falder i søvn hos sig
selv, og så et par gange om ugen kommer trisende omkring kl 3, hvorefter hun
sover resten af natten hos os, den mindste på 6 mdr. ligger mellem os eller
ved siden af i tremmeseng hele natten. Det er så få år de har brug for os på
den måde, og hvem ved måske hun selv ønsker at sove på eget værelse når den
lille kommer, det var det der skete med vores den store. I kunne måske også
tage hende med ud og købe ny seng (går ud fra tremmesengen skal videre til
nr. 2) og så "lokke" hende til at sove til middag på hendes værelse, som en
start.

MVH Pia

---

>Jeg ville lade hende blive ved at sove inde hos jer hvis I har pladsen, min
>sundhedspl. plejer at sige at det er først når man er 4-5 år man reelt kan
>sove alene hele natten, og det er der nok lidt hold i, her har det
>ihvertfald passet, vi har en på 4½ år der nu sover for sig selv hele natten,
>det har han gjort i ½ år nu, så har vi en på tre, der falder i søvn hos sig
>selv, og så et par gange om ugen kommer trisende omkring kl 3, hvorefter hun
>sover resten af natten hos os, den mindste på 6 mdr. ligger mellem os eller
>ved siden af i tremmeseng hele natten. Det er så få år de har brug for os på
>den måde, og hvem ved måske hun selv ønsker at sove på eget værelse når den
>lille kommer, det var det der skete med vores den store. I kunne måske også
>tage hende med ud og købe ny seng (går ud fra tremmesengen skal videre til
>nr. 2) og så "lokke" hende til at sove til middag på hendes værelse, som en
>start.

Det er nok meget forskelligt hvordan det sådan lige er med børn. Vi
har en datter på 1 år der har sovet i sit eget værelse siden hun var
en 5-6 måneder. Bevares. Hun vågner engang imellem om natten og kommer
da også engang imellem ind til os, men det er efterhånden sjældent og
for det meste sover hun fint hele natten og vågner glad og tilfreds.

Vi har så lidt problemer med at få hende til at falde i søvn men det
er en helt anden historie :)
--
Beowulf

---

klip
> Vi har så lidt problemer med at få hende til at falde i søvn men det
> er en helt anden historie :)
> --
> Beowulf

I bund og grund ikke, det er tryghedsfornemmelse.............hvis hun sov
hos jer havde hun nok ikke problemmer med at falde i
søvn...................men børn er og bliver forskellige, og forældre
ligeså.

MVH Pia

---

On Thu, 29 Jul 2004 08:43:10 +0200, "karsten klaaby"
<karsten.klaaby@privat.dk> wrote:

>
>klip
>> Vi har så lidt problemer med at få hende til at falde i søvn men det
>> er en helt anden historie :)
>> --
>> Beowulf
>
>I bund og grund ikke, det er tryghedsfornemmelse.............hvis hun sov
>hos jer havde hun nok ikke problemmer med at falde i
>søvn...................men børn er og bliver forskellige, og forældre
>ligeså.
>

Ja der er ingen der er ens. Rent faktisk nægter hun også at falde i
søvn selv om hun ligger i vores arme. Hun har simpelthen alt for
travlt til at sove den lille djævel! :)
--
Beowulf

---

"karsten klaaby" <karsten.klaaby@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:41089cea$0$145$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Klip en smule
> det er tryghedsfornemmelse.............hvis hun sov
> hos jer havde hun nok ikke problemmer med at falde i
> søvn
> MVH Pia

Går du i seng samtidigt med dine børn ??
Det gør vi ikke hos os, for at gå i seng ved ½8-8 tiden er nu en kende for
tidligt.

Hilsen g

---

> Går du i seng samtidigt med dine børn ??
> Det gør vi ikke hos os, for at gå i seng ved ½8-8 tiden er nu en kende for
> tidligt.
>
> Hilsen g
>
det er ikke et spørgsmål om at gå i seng samtidigt med sine børn, det er et
spørgsmål om om de føler sig trygge...................................men
som jeg også skrev så er både børn og forældre forskellige.
Og ja jeg går tidligt i seng, sover som regel 9-halv 10.

MVH Pia

---

Hej Peter

Vores den store kunne vi også lokke til at sove på eget værelse fra han
var 6 måneder. Dog har han tit sovet det halve af natten inde hos os.
For 4 mdr. siden fik vi så nummer to.. På det tidspunkt sov den store
(Nu 22 mdr.) også tit inde ved os fordi han kunne høre at lillebror var
oppe.. Så vi havde lidt lange nætter, som faktisk var lidt hårde, men
fra at den lille begyndte at sove ret godt igennem har der også været
roligere nætter fra storebror..

Lillebror sover dog allerede natten i egen seng inde på vores værelse.
Han har aldrig ligget så meget i vores seng selvom han blev ammet.. Det
er som om det blev nemmere med nr. 2.. Vi er faktisk ved at overveje at
flytte ham ind på eget værelse snart, da han også er supergod til at
lægge sig til at sove selv.. og her har vi aldrig haft brug for den
hårde metode..

Vi har til tider været lidt hårde hvad der angår at falde i søvn på eget
værelse.. Det tog som regl tre aftener med brok hvorefter han havde
fundet ud af at vi mente det.

Jeg må sige, at selvom han ikke altid har sovet hos os på nuværende
tidspunkt virker han da meget tryg alligevel, og vi nægter ham som sagt
ikke at komme ind i vores seng når behovet er der.

Hilsen Daniela..

---

"Daniela Althof" skrev

> Vi har til tider været lidt hårde hvad der angår at falde i søvn på eget
> værelse.. Det tog som regl tre aftener med brok hvorefter han havde
> fundet ud af at vi mente det.

Jeg tror heller ikke nødvendigvis det hænger sammen med utryghed. men alt
nyt skal læres, også det at sove alene. Om der så er tale om i egen seng
eller på eget værelse.

> Jeg må sige, at selvom han ikke altid har sovet hos os på nuværende
> tidspunkt virker han da meget tryg alligevel, og vi nægter ham som sagt
> ikke at komme ind i vores seng når behovet er der.

Nej, det er også min erfaring. Børn bliver ikke nødvendigvis utrygge af at
sove i deres egne senge.
Når jeg læser om forældre, der har svært ved at få deres børn til at sove i
egen seng, kan jeg ikke lade være med, og nu får jeg nok "tæsk", at tænke:
"Jamen det er jo deres egen skyld.....", for har de gjort noget for det
eller har de oparbejdet et behov for at sove sammen med forældrene?
Her i huset, har det aldrig været noget problem. Lillebror, som i dag er 6
mdr. og er ham jeg har friskest i erindringen, har kun sovet to nætter hos
os. Disse nætter var til stor irritation for både ham og jeg. Ingen af os
fik sovet. Han har lige fra dag 1 af sovet i sin egen seng og er et ganske
harmonisk, glad og tryg barn.
Men vores seng er altid åben, og jeg kan nogen gange vågne op kl. 5, og
opdage at min dyne ligger ved siden af og bevæger sig mistænkeligt og at
både farmand og jeg på vej ud over kanterne. Men det er da kun hyggeligt.


Nette

---

Nette wrote:
> "Daniela Althof" skrev
>
>
>>Vi har til tider været lidt hårde hvad der angår at falde i søvn på eget
>>værelse.. Det tog som regl tre aftener med brok hvorefter han havde
>>fundet ud af at vi mente det.
>
>
> Jeg tror heller ikke nødvendigvis det hænger sammen med utryghed. men alt
> nyt skal læres, også det at sove alene. Om der så er tale om i egen seng
> eller på eget værelse.

Det er rart at høre at der er nogen der er enig med mig..

>
>
>>Jeg må sige, at selvom han ikke altid har sovet hos os på nuværende
>>tidspunkt virker han da meget tryg alligevel, og vi nægter ham som sagt
>>ikke at komme ind i vores seng når behovet er der.
>
>
> Nej, det er også min erfaring. Børn bliver ikke nødvendigvis utrygge af at
> sove i deres egne senge.
> Når jeg læser om forældre, der har svært ved at få deres børn til at sove i
> egen seng, kan jeg ikke lade være med, og nu får jeg nok "tæsk", at tænke:
> "Jamen det er jo deres egen skyld.....", for har de gjort noget for det
> eller har de oparbejdet et behov for at sove sammen med forældrene?

Hmm.. og så er det at jeg må sige.. Jeg har tænkt lidt det samme... For
mig virker det nemlig tit som om forældrene oparbejder behovet.. Dog er
der så også dem der har en lidt længere kamp fordi deres små er fødte
for tidligt.. Men her vil jeg stadig mene at der er behov for at være
konsekvent...

> Her i huset, har det aldrig været noget problem. Lillebror, som i dag er 6
> mdr. og er ham jeg har friskest i erindringen, har kun sovet to nætter hos
> os. Disse nætter var til stor irritation for både ham og jeg. Ingen af os
> fik sovet. Han har lige fra dag 1 af sovet i sin egen seng og er et ganske
> harmonisk, glad og tryg barn.

Det er lidt det samme med vores den lille.. For jeg husker stadig hvor
dårlig jeg sov med storebror ved siden af mig som mente at mælkebaren
var åben hele natten.. Det problem har jeg aldrig haft med den lille,
for han blev på sygehuset allerede vænnet til at sove selv.. Det er i
hvert fald en af de ting jeg har været meget glad for ved at føde i
USA.. Selvom man ammede tog sygeplejerskene sig af barnet om natten så
man kunne komme ovenpå igen efter fødslen..

Hyggehilsner Daniela..

---

"Daniela Althof" skrev

> Hmm.. og så er det at jeg må sige.. Jeg har tænkt lidt det samme... For
> mig virker det nemlig tit som om forældrene oparbejder behovet.. Dog er
> der så også dem der har en lidt længere kamp fordi deres små er fødte
> for tidligt.. Men her vil jeg stadig mene at der er behov for at være
> konsekvent...

Selvfølgelig findes der undtagelser, og jeg mener til enhver tid, man skal
lytte til barnet. Men når man gør det, er man nød til at sætte sine egne
ønsker og sit eget behov til side.

> Selvom man ammede tog sygeplejerskene sig af barnet om natten så
> man kunne komme ovenpå igen efter fødslen..

Ja, det kunne jeg så godt have brugt lidt. Måske lidt søvn havde gjort at
min mælkeproduktion kom rigtig i gang. Skejby Sygehus har en underlig
ammepolitik. Mødrene skal have fred og ro, og endelig ikke stresse, sådan
mælken rigtig kan løbe til. Men sygeplejskerne var der kun, når jeg ikke
skulle bruge dem, og stressede rundt med mig, maden skulle jeg selv hente
med en skrigende unge i kryppen og om natten måtte jeg op 6-8 gange fordi
den lille skulle ammes. I de fire dage jeg var på barselsgangen fik jeg i
alt 4 timers søvn. Og de ville ikke tage ham ud en eneste nat.
Måske har jeg bare været uheldig, men dejligt var det, da vi kom ned på
patienthotellet og endda kom ned i en seng, jeg kunne komme ned i og op af
uden at skulle kante mig op og ned. ( Jeg havde fået kejsersnit og kunne
ikke lige springe 40 cm op i sengen i tide og utide). Samtidig kunne far
være der hele tiden og tage over når jeg skulle hvile mig.

Nette

---

"Peter Malling" skrev

> Er det ikke hårdt, at hun skal sove for sig selv, når
> vi - og også den kommende baby - sover sammen?

Nej, det synes jeg ikke. Hun skal blot vide, at hun altid er velkommen.
Men måske er det lidt sent at gå i gang med det. I mine øjne skal der nemlig
ske to ting:

Det jeg hæfter mig ved, er at i putter med hende til hun sover. Det tror jeg
kun er en bjørnetjeneste at gøre hende. - En dårlig vane, om jeg må
formulere det sådan.
Det skal fravænnes, i får nok at se til, når den lille nye kommer, og der er
ikke nødvendigvis plads til jer i tremmesengen på hendes værelse.

For samtidig skal hun også kunne sove i sit eget værelse. Som du selv er
inde på, så vil hun også vågne om natten, når i skal op til den lille.
Da vi fik vores lillebror, sov den tidligere lillebror ofte hos os. Han
vågnede også, når babyen skreg, men han var 3½ år og vi kunne meget tydeligt
bede ham blive liggende. Til sidst blev han så træt af at skulle vågne om
natten, at han først kom indtil os tidligt om morgenen. Men det er din
datter nok endnu for lille til at kunne erkende.

På een måde synes jeg tre måneder og så en lille ny søster/bror er lidt kort
tid til først at skulle lære at sove alene i soveværelset og derefter alene
på eget værelse. Det er næsten lidt synd.

Hvis jeg havde været jer, og jeg havde haft længere tid, ville jeg starte
med at putte hende i tremmesengen i jeres soveværelse, men uden at i er der
til hun sover. Jeg ville fortælle hende, at sådan er det. Læs en bog, syng
en sang, kys hende godnat, og gå. vær konsekvent, men gå ind til hende, hvis
hun græder.
Når hun så har lært det, og kørt det i nogen tid, ville jeg så bruge en
weekend sammen med hende på at gøre hendes værelse sovelækker,- sætte
tremmesengen derind, sætte selvlysende måner og stjerner op på loftet, putte
hendes dukker og bamser i sengen, sætte en sød lampe op, smide et par bøger
ned i sengen osv. Ting hun kender og er tryg ved. - Og så ville jeg tage een
aften af gangen og putte hende, trøste hende, når det var nødvendigt, men
tro på, at det kan lade sig gøre. ( Tro kan flytte bjerge og barnet kan
mærke det på jer).

Hvis i har mod på det, er det da forsøget værd, men jeg ville nu nok, med
tre måneder til famileforøgelse, nøjes med at starte med at få hende til at
falde i søvn alene, men på jeres værelse.

Nette

---

Tak til alle der har svaret og diskuteret i relation til vores spørgsmål om
vores datters sovevaner. Det er fantastisk inspirerende og opmuntrende at
læse alle de forskellige indlæg, og se varieteten af holdninger, der er til
emnet. Og ikke mindst, særdeles spændende at læse folks egne erfaringer. Det
er tydeligt, at der er stort forskel på, hvad børn har brug for.

Vores datter bruger ikke sut, og vores problem har været, at hun begynder at
gå fuldstændig amok, græde, skrige og være dybt ulykkelig, hvis vi er gået
fra hende. Derfor er vi holdt helt op med det gennem det sidste års tid. Det
giver meget mere harmoni, når vi falder i søvn sammen med hende.

Det var en vigtig pointe, at det jo faktisk er ved at være for sent at
starte processen med først at vænne hende til at sove alene, og derefter til
at sove på eget værelse. Hun skal også over i et nyt værelse end det hun
hidtil har brugt som legeværelse, (vi bliver nødt til at flytte om) så alt i
alt er det nok ikke realistisk at få hende hele vejen ind i hendes eget
værelse. Så må vi håbe, at det går med at have to til at sove inde på vores
værelse. Måske kan vi flytte dem begge to ind på deres eget værelse, når den
nye bliver ½-1 år. Hun skal jo i hvert fald ud af tremmesengen, så hun selv
kan stå op og gå ind til os, når hun vil. Det har jeg også lært af jeres
indlæg, at mange børn ikke sover hele natten inde hos dem selv, men ofte
kommer ind til forældrene i løbet af natten.

Igen tusind tak for de mange mails i tråden.

Mvh Bimala og Peter.

---

"Peter Malling" <malling@iname.com> skrev i en meddelelse
news:TFZNc.27990$Vf.1612325@news000.worldonline.dk...
> Nu er hun en stor pige, vi kan faktisk kommunikere fint med hende, og det
> næste barn er på vej, kommer om 3 mdr. Så det er jo på høje tid, at hun
> kommer ind og sove for sig selv.

Da vi skulle have nr to flyttede de voksne ud af værelset og efterlod barnet
(inkl hendes legetøj). Det krævede en rokade i hele huset, men vi undgik at
tvangsforflytte hende.

Det virkede fint.

Tine