/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
folketællinger på nettet?
Fra : Peter Loumann


Dato : 04-07-04 19:45

Hej eksperter

Rygter siger at folketællingslister er tilgængelige på nettet. Jeg hat
cyklet rundt på

http://ddd.dda.dk/kiplink1.htm

men kan ikke finde ud af det. Jeg har prøvet søgning på person

http://ddd.dda.dk/asp/dddform.asp

og har brugt navne jeg kender, men får 0 resultater.

På linket "Hvad er der i databasen? 1/6 2004" efterfulgt af søgning på
Præstø Amt og Næstved får jeg at folketællingerne 1787, 1801, 1834,
1845 og 1880 skulle være tilgængelige, desuden OE-1771 som jeg ikke
ved hvad er.

Men ikke en lyd om hvordan jeg får adgang til dem. Jeg kan ikke finde
nogen vejledning, undtagen hvis jeg vil være indtaster.

Hvad går galt?

sendt til både lokalhistorie- og genealogigruppen med fut til
<news:dk.videnskab.historie.lokalhistorie>

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

 
 
aafe (04-07-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 04-07-04 20:17

On Sun, 04 Jul 2004 20:45:26 +0200, Peter Loumann <me@privacy.net>
wrote:

>men kan ikke finde ud af det. Jeg har prøvet søgning på person
>
>http://ddd.dda.dk/asp/dddform.asp
>
>og har brugt navne jeg kender, men får 0 resultater.

Linket er korrekt, og der kan alle og enhver søge og få resultat.

Jeg kan ikke regne ud, hvorfor alle mulige andre end dig kan få
resultater der, men prøv at læse anvisningerne og gør som der står.

Hvis du stadig ikke får resultater, kan det enten skyldes, at de
pågældende personer ikke er med i de pågældende tællinger, eller at
deres navne ikke stavet på den måde du tror. Prøv derfor evt. at søge
på stumper af navnene, og undgå de dele af navnene, der
erfaringsmæssigt kan være stavet meget forskelligt gennem tiden.

Hvis du f.eks. skriver Pedersen i søgefeltet, derefter vælger Præstø
Amt og under Sogn skriver næstved købstad og derefter vælger året
1787, får du f.eks 23 poster som resultat, når du klikker på søg.

vedr. krydsposten, er det således at de fleste af genealogigruppens
brugere, også følger med i den lokalhistoriske gruppe, hvorfor
krydspostering om ikke er forbudt, så dog lidt malplaceret.

Mit råd: Prøv dig lidt frem, og få lidt erfaring, hvorefter det
fremover vil fungere som en leg.

med venlig hilsen
Arne




Peter Loumann (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 04-07-04 21:02

aafe skrev:

>Jeg kan ikke regne ud, hvorfor alle mulige andre end dig kan få
>resultater der,

Hulk! Hårde ord ...

>men prøv at læse anvisningerne og gør som der står.

Jo. Men det er sådan nogen jeg ikke kan finde.

>Hvis du stadig ikke får resultater, kan det enten skyldes, at de
>pågældende personer ikke er med i de pågældende tællinger,

Det er tjekket i en anden indtastning inden.

>eller at deres navne ikke stavet på den måde du tror.

Ja, det er yderst tænkeligt. Jeg vil hovedsagelig bruge det til at
tjekke nogen stavemåder. Men det har jeg prøvet at imødegå ved bruge
dele af navn og flere versioner efterfølgende.

>Hvis du f.eks. skriver Pedersen i søgefeltet, derefter vælger Præstø
>Amt og under Sogn skriver næstved købstad og derefter vælger året
>1787, får du f.eks 23 poster som resultat, når du klikker på søg.

Også jeg, nu. Fejlen var nok at jeg skrev næstved under stednavn,
Næstved Købstad er strengt taget ikke et sogn.

>vedr. krydsposten, er det således at de fleste af genealogigruppens
>brugere, også følger med i den lokalhistoriske gruppe, hvorfor
>krydspostering om ikke er forbudt, så dog lidt malplaceret.

O.k. Det plejer nu at hjælpe at kombinere det med fut.

>Mit råd: Prøv dig lidt frem, og få lidt erfaring, hvorefter det
>fremover vil fungere som en leg.

Jeg håber - det driller stadig. Kan man kun søge på navn, ikke på en
ejendom? Kan man ikke simpelthen få den rå liste frem?

Tak for din hjælp!

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

aafe (05-07-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 05-07-04 00:15

On Sun, 04 Jul 2004 22:02:20 +0200, Peter Loumann <me@privacy.net>
wrote:

>Hulk! Hårde ord ...

Nåmen, sådan var det nu ikke ment, jeg havde blot svært ved at forstå,
at du slet ingen resultater kunne få, og ved en fuldstændig og
udtømmende opremsning af fejlmuligheder, ville jeg uvægerligt også
have ramt nogle ting du havde prøvet - det kan jo kun blive nogle skud
i blinde.

>Også jeg, nu. Fejlen var nok at jeg skrev næstved under stednavn,
>Næstved Købstad er strengt taget ikke et sogn.

Ja, det var uden tvivl der problemet lå, og det var da også derfor jeg
skrev et konkret eksempel, der både med sikkerhed gav et
reproducerbart resultat, og som samtidig lige fik den lille
folketællingsmæssige finurlighed omkring købstæder med. For i
folketællinger optælles købstædwer ikke i deres sogne, men simpelthen
som købstæder. Hvis det derfor er en købstad og ikke en købstads
landsogn man ønsker, skal man altså huske at skrive købstad.

>O.k. Det plejer nu at hjælpe at kombinere det med fut.

Ja, ja - og det er jo heller ikke forbudt. Jeg har blot indtryk af, at
ret mange af genealogigruppens deltager også følger den
lokalhistoriske gruppe, hvorfor jeg syntes det var lidt dobbeltkonfekt


>ikke på en
>ejendom? Kan man ikke simpelthen få den rå liste frem?

Nej Men, de scannede versioner af FT 1787, 1801, 1840, 1855 og
1860 er jo fuldtalligt tilstede på http://www.arkivalieronline.dk hvor
du så at sige kan få det hele råt for usødet, og senere følger
scanningerne af 1834, 1845, 1850, 1880, 1890 og 1916 efter.

med venlig hilsen
Arne






Peter Loumann (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 05-07-04 11:07

aafe skrev:

>>Hulk! Hårde ord ...

>Nåmen, sådan var det nu ikke ment,

Sådan tog jeg det heller ikke

>[...] det kan jo kun blive nogle skud i blinde.

Ja, det er ikke nemt at svare på 'hvorfor virker det ikke'-spørgsmål.

>[...] det var da også derfor jeg skrev et konkret eksempel,

Ja, sådan skal det gøres. Det fik hul på bylden.

>[...] den lille folketællingsmæssige finurlighed omkring købstæder med. For i
>folketællinger optælles købstædwer ikke i deres sogne, men simpelthen
>som købstæder. Hvis det derfor er en købstad og ikke en købstads
>landsogn man ønsker, skal man altså huske at skrive købstad.

Og det vidste jeg egentlig godt. Jeg havde bare ikke tænkt på at
databasen tog det bogstaveligt.

>>O.k. Det plejer nu at hjælpe at kombinere det med fut.

>[...] jeg syntes det var lidt dobbeltkonfekt

Ja, især nu hvor der er fut'et til genealogi-gruppen så at tråden
kører splittet i de to grupper.

>>ikke på en
>>ejendom? Kan man ikke simpelthen få den rå liste frem?

>Nej

Surt!

>Men, de scannede versioner af FT 1787, 1801, 1840, 1855 og
>1860 er jo fuldtalligt tilstede på http://www.arkivalieronline.dk hvor
>du så at sige kan få det hele råt for usødet, og senere følger
>scanningerne af 1834, 1845, 1850, 1880, 1890 og 1916 efter.

Og det er jo godt nok. Desværre har jeg aldrig lært mig at læse
gotisk, har aldrig dyrket den slags før.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

aafe (05-07-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 05-07-04 11:40

On Mon, 05 Jul 2004 12:07:13 +0200, Peter Loumann <me@privacy.net>
wrote:

>Og det er jo godt nok. Desværre har jeg aldrig lært mig at læse
>gotisk, har aldrig dyrket den slags før.

Jeg er ikke selv for god til det, og må ustandselig bede andre om
hjælp. Alligevel synes jeg det bliver nemmerere for mig fra gang til
gang.

Sagen er jo også, at det ikke er alt i de transskriberede
folketællinger, der er afskrevet helt korrekt. Og derfor har jeg nogle
gange været ude for, at personer der ikke kunne findes i de
transskriberede folketællinger, alligevel er med, når først man får
kigget de scannede lister igennem.

Men, i forhold til microfiches, er kvaliteten på en del af materialet
desværre meget ringe på det scannede online materiale, hvorfor dette
materiale måske ikke er særlig velegnet til at øve sig på.

med venlig hilsen
Arne


Peter Loumann (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 05-07-04 11:53

aafe skrev:

>Sagen er jo også, at det ikke er alt i de transskriberede
>folketællinger, der er afskrevet helt korrekt.

Sådan vil det nok altid være. Alligevel forventer jeg at de er bedre
end de indtastninger jeg eller har brugt, beskrevet i

<news:kd4ie093nidmmdqng2rvg7tbd97ouqe0ae@4ax.com>

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

aafe (04-07-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 04-07-04 20:20

On Sun, 04 Jul 2004 20:45:26 +0200, Peter Loumann <me@privacy.net>
wrote:

>.. desuden OE-1771 som jeg ikke
>ved hvad er.

OE-1771 er Oeders Efterretninger, der ikke er en egentlig
folketælling.

med venlig hilsen
Arne


Poul Erik Jensen (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 04-07-04 20:55

"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:hkjge0dk23oeh9oqsv37ca5n4graud3v2l@4ax.com...

> Rygter siger ...
> men kan ikke finde ud af det. ...

Rolig nu )

Det er rigtigt at folketællingerne - i det omfang de allerede er
digitaliserede - er at finde på nettet, men dels er det fortrinsvis jo
ældre tællinger der kompletteres først, dels kan man (desværre) ikke
bare se hele tællinger. Det er der ikke adgang til, før man har købt sig
en efterhånden pæn samling CDer á kr. 240,-

Man skal vide hvem, hvor og hvornår for at finde noget via søgeformen,
som er udmærket til kontrol og til en vis grænse optrævling fra
kendte udgangsdata. Mangler man derimod en eller flere oplysninger er
systemet så godt som ubrugeligt. Det støder man uvægerligt på, når man
finder, navngiver og aldersbestemmer et forældrepar, men ikke aner
hvorfra de kommer. Så må man i kirkebogen.
Søgning på tværs af geografien giver ofte ingen mening. Alligevel er det
en mulighed der ville være god til nogle søgninger, når det man leder
efter ikke lige er Jens Christensen og Maren Jensen.

Men - helt uanvendeligt er det ikke. Det er med snilde og brug af %
faktisk muligt at komme et pænt stykke, når det lige flasker sig.
Udelukkende ved hjælp af søgeformen har jeg just trævlet en familiegren
op på mødrende side, 5 generationer tilbage til medio 1700tallet, mens
jeg på fædrene side ikke kunne komme længere end til faderen før
oplysningerne til videre søgning slap op.

OE-1771 er Oeders efteretninger der kun findes fra østdanmark,
håndskevne lister laver af en privat forsker - står på Rigsarkivet.

> Men ikke en lyd om hvordan jeg får adgang til dem.

Det burde være rigeligt at læse det der står på skærmen. Tips i kolonnen
til højre.

Adgangen er fri - med de begrænsninger DDA har indført for at fremme
salget af CDer. Men det kræver jo lige som alt nyt, at man sætter sig
ind i hvordan man benytter værktøjet.

> sendt til både lokalhistorie- og genealogigruppen med fut til
> <news:dk.videnskab.historie.lokalhistorie>

Da det jo er genealogi - hvorfor så krydsposte?
- Og hvorfor lokalhistorie?
FUT: dk.videnskab.historie.genealogi - hvor tråden i givet fald bør
fortsættes

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.


Peter Loumann (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 04-07-04 21:22

Poul Erik Jensen skrev:

>Rolig nu )

Jow tak, jeg har spist en kiks, så nu går det bedre ;o}

>[...] kan man (desværre) ikke bare se hele tællinger.

Det er pokkers ærgerligt.

>Det er der ikke adgang til, før man har købt sig
>en efterhånden pæn samling CDer á kr. 240,-

Aha!

>Man skal vide hvem, hvor og hvornår for at finde noget via søgeformen,
>som er udmærket til kontrol og til en vis grænse optrævling fra
>kendte udgangsdata.

Ja, det var netop hvad jeg ville.

>Søgning på tværs af geografien giver ofte ingen mening.

Det har jeg normalt heller ikke brug for.

>Det er med snilde og brug af % faktisk muligt at komme et pænt stykke,

Ja, den har jeg også netop fanget. Egentlig sært når standarden vist
er * .

>OE-1771 er Oeders efteretninger der kun findes fra østdanmark,
>håndskevne lister laver af en privat forsker - står på Rigsarkivet.

Havde jeg aldrig hørt om. Østdanmark er fint. Godt at få hjælp af
erfarne folk. Det er ikke nemt for sådan en gammel makro-historiker at
slå sig på lokalhistorie.

>Da det jo er genealogi - hvorfor så krydsposte?
>- Og hvorfor lokalhistorie?

Det har jeg gjort afbigt for. Men dit argument gengiver min
begrundelse godt nok: For de fleste er det sikkert genealogi. Men det
bruger jeg det ikke til, jeg bruger det til lokalhistorie.

>FUT: dk.videnskab.historie.genealogi - hvor tråden i givet fald bør
>fortsættes

Ja ja, da.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Poul Erik Jensen (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 04-07-04 23:07

"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:89pge01fiiec6rj2vjg17v43f6co2et91k@4ax.com...

> >[...] kan man (desværre) ikke bare se hele tællinger.
> Det er pokkers ærgerligt.
Ja.

> Ja, den har jeg også netop fanget.
> Egentlig sært når standarden vist er * .

Jo, men % bruges ikke desto mindre i søgeform - uden jeg kan give dig
forklaringen, der sikkert er programteknisk.

> Det er ikke nemt for sådan en gammel makro-historiker at
> slå sig på lokalhistorie.

Hm... ja, man skal jo passe på med at sætte skarpe grænser - trækker min
FUT tilbage, da FT jo godt kan benyttes i lokalhistorien også.

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.


Bodil Madsen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Bodil Madsen


Dato : 05-07-04 07:03

Hej Peter!
Hvis du fortæller helt nøje, hvad det egentlig er du søger, så er der andre
veje end nettet. Man kan også købe folketællinger på mikrokort og selv læse
dem hjemme, hvis man har et læseapparat ( som ofte kan købes brugt for en
skilling) eller gå på et lokalhistorisk arkiv og læse dem dér. Du kan se
hvad der findes af folketællinger på mikrokort på www.sa.dk
Filmningscentret.
mvh
Bodil Madsen, 4760


"Poul Erik Jensen" <noreply@null.dk> skrev i en meddelelse
news:2krdg3F5htd9U1@uni-berlin.de...
> "Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
> news:89pge01fiiec6rj2vjg17v43f6co2et91k@4ax.com...
>
> > >[...] kan man (desværre) ikke bare se hele tællinger.
> > Det er pokkers ærgerligt.
> Ja.
>
> > Ja, den har jeg også netop fanget.
> > Egentlig sært når standarden vist er * .
>
> Jo, men % bruges ikke desto mindre i søgeform - uden jeg kan give dig
> forklaringen, der sikkert er programteknisk.
>
> > Det er ikke nemt for sådan en gammel makro-historiker at
> > slå sig på lokalhistorie.
>
> Hm... ja, man skal jo passe på med at sætte skarpe grænser - trækker min
> FUT tilbage, da FT jo godt kan benyttes i lokalhistorien også.
>
> --
> Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
> Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
>



Peter Loumann (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 05-07-04 09:46

Bodil Madsen skrev:

>Hej Peter!
>Hvis du fortæller helt nøje, hvad det egentlig er du søger, så er der andre
>veje end nettet. Man kan også købe folketællinger på mikrokort og selv læse
>dem hjemme, hvis man har et læseapparat ( som ofte kan købes brugt for en
>skilling) eller gå på et lokalhistorisk arkiv og læse dem dér. Du kan se
>hvad der findes af folketællinger på mikrokort på www.sa.dk
>Filmningscentret.

Hej Bodil

Tak skal du have. Det er herligt med al den hjælpsomhed her. Jeg har
et lokalhistorisk arbejde i gang der tager udgangspunkt i byens huse.
Seneste eksempel siger nok mere end en masse snak:

http://huse-i-naestved.dk/axelhus/kirkestraede2.html

Her bruger jeg blandt meget andet materiale også en
bygningsregistrering det stedlige museum foretog i midten af
1980'erne, som bl.a. indeholder indtastninger af grund- og
brandtaksationer og folketællinger. Det var også et
beskæftigelsesprojekt, de unge mennesker fik et kort kursus i gotisk
håndskrift, så indtastningen er ikke altid særlig pålidelig. Jeg vil
gerne kunne tjekke den.

Jeg har desværre aldrig selv lært gotisk håndskrift og orker heller
ikke rejser til landsarkivet. Jeg kender godt cd'ernes eksistens og
lokalhistorisk arkiv og har også set at de har dem, men ville gerne
være uafhængig af deres begrænsede åbningstid. Også gerne spare
udgiften til en stak cd'er da jeg ikke rigtig har noget budget.
Mikrokortene kendte jeg ikke til, dem holder jeg i baghovedet.

Som det fremgår, har det ikke meget med genealogi at gøre, så jeg er
lidt ked af at vi blev fut'et herhen. Men det bliver vist kun værre af
mere fut'eri.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Gert Krabsen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Gert Krabsen


Dato : 05-07-04 08:39



Mon, 5 Jul 2004 00:06:57 +0200, Poul Erik Jensen <noreply@null.dk> skrev:

> "Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
> news:89pge01fiiec6rj2vjg17v43f6co2et91k@4ax.com...
>
>> Ja, den har jeg også netop fanget.
>> Egentlig sært når standarden vist er * .
>
> Jo, men % bruges ikke desto mindre i søgeform - uden jeg kan give dig
> forklaringen, der sikkert er programteknisk.


Forklaringen er den enkle, at % er standarden

% bruges som 'wild-card' i de fleste større SQL-databaser og har gjort det
længe før Windows kom på banen og (via 'password-felter') har vænnet os
til brugen af * som fyldtegn.



mvh
Krabsen


--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl

Peter Loumann (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 05-07-04 09:47

Gert Krabsen skrev:

>[...] % er standarden
>[...] længe før Windows

Ups!

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Jes Søndergaard (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Jes Søndergaard


Dato : 05-07-04 13:36

"Gert Krabsen" <news@fjernkrabsenfjernes.dk> wrote:
> Forklaringen er den enkle, at % er standarden
>
> % bruges som 'wild-card' i de fleste større SQL-databaser og har gjort det
> længe før Windows kom på banen og (via 'password-felter') har vænnet os
> til brugen af * som fyldtegn.

*-tegnet har mig bekendt altid været symbolet for *-operationer i
almindelige regulære udtryk, og ikke noget som er opfundet med Windows.

/Jes



"Hans Chr. Baagøe" (04-07-2004)
Kommentar
Fra : "Hans Chr. Baagøe"


Dato : 04-07-04 21:20

Peter Loumann wrote:
> Hej eksperter
>
> Rygter siger at folketællingslister er tilgængelige på nettet. Jeg hat
> cyklet rundt på
>
> http://ddd.dda.dk/kiplink1.htm
>
> men kan ikke finde ud af det. Jeg har prøvet søgning på person
>
> http://ddd.dda.dk/asp/dddform.asp
>
> og har brugt navne jeg kender, men får 0 resultater.

Du har vel stavet navnene nøjagtigt som indtasteren, har gjort det?
Husk: Et "forkert" bogstav eller et for meget, så er der ingen træffere!

>
> På linket "Hvad er der i databasen? 1/6 2004" efterfulgt af søgning på
> Præstø Amt og Næstved får jeg at folketællingerne 1787, 1801, 1834,
> 1845 og 1880 skulle være tilgængelige, desuden OE-1771 som jeg ikke
> ved hvad er.
>
> Men ikke en lyd om hvordan jeg får adgang til dem. Jeg kan ikke finde
> nogen vejledning, undtagen hvis jeg vil være indtaster.
>
> Hvad går galt?
>
> sendt til både lokalhistorie- og genealogigruppen med fut til
> <news:dk.videnskab.historie.lokalhistorie>
>


Jeg ved ikke, om det kan skyldes, at du enten bruger en gammel browser,
eller om du er for hård i dine sikkerhedsindstillinger. Hvis du f.eks.
til at begynde med forsøger med navnet "jens" på startsiden, uden at
ændre noget i de øvrige felter, kommer der dags dato følgende tekst:
"1945 poster fundet. Der vil blive vist max. 100 poster", samtidig med
de første 100 personer vises.

Såfremt du kan få ovennævnte søgeresultat frem, så må du derefer benytte
dig af de søgetips, der er angivet til højre for søgeskemaet.

OE-1771 er Oeders Efterretninger, se iøvrigt yderligere oplysninger hos
DDA eller Statens Arkiver.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Peter Loumann (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 04-07-04 21:26

Hans Chr. Baagøe skrev:

>OE-1771 er Oeders Efterretninger, se iøvrigt yderligere oplysninger hos
>DDA eller Statens Arkiver.

Heureka!

http://ddd.dda.dk/andre_kilder.htm


--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Jan Vestergaard (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Jan Vestergaard


Dato : 04-07-04 22:08

Peter Loumann skrev i et indlæg på usenet:
|| 1834, 1845 og 1880 skulle være tilgængelige, desuden OE-1771 som jeg
|| ikke ved hvad er.

OE 1771

Oeders Efterretninger - det er en forløber for de officielle
folketællinger lavet i 1771.

Jan

--
Jan Vestergaard, Kildedalen 27, 3400 Hillerød
Email: jan@jve.invalid Web: www.jve.dk
Erstat invalid med dk ved mail - men indlæg bør besvares i gruppen.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste