/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Windows XP, 98 og hastighed
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 17-06-04 11:06

Hej alle

Jeg undrer mig.

Jeg har igen intalleret Windows XP på min hovedcomputer som har
et par år på bagen (900 MHz, 512 MB ram, 40 GB hd). Hidtil har
jeg kørt 98, men den er ikke helt stabil. Ganske vist kan jeg
holde den i ave med Ghost, men når jeg lægger den gemte version
på plads igen, er der altid nogle små ændringer rundt omkring som
er sket siden sidst, og det er lidt irriterende.

XP har nogle fortrin: Den er noget nemmere at installere, den har
bedre håndtering af netværk, og der er programmer der åbner og
arbejder lidt hurtigere (men ikke meget).

Men diskarbejde! Det føles som at have nedgraderet til Windows
3.11. Jeg lægger mest mærke til det ved Agent som jo arbejder en
del på disk mens man bruger det.

I 98 kunne jeg bestille et indlæg efter id, og jeg kunne knap nå
at blinke med øjnene før den lokale database var gennemsøgt og
indlægget derefter hentet hos udbyderen. Under XP kan jeg nå at
få en slurk kaffe mens den søger lokalt.

Når jeg lukker Agent ned, skal den rense ud i alle grupperne. Det
er det samme: Det tog måske 0-3 sekunder under 98, nu tager det
2-5.

Men det værste er hentning af nye indlæg i debatgrupperne. Jeg
beder somme tider om at få alle indlæg i alle de danske grupper.
Under 98 stod mine send- og modtaglamper og lyste konstant
hvilket betyder at netforbindelsen leverede data med fuld hammer.
Under XP blinker de med en synlig frekvens, og Agents tællere
kører meget langsommere.

System og data ligger på drev der er formateret med NTFS, men der
er ingen mærkbar forskel fra starten hvor data lå på FAT32. XP's
nettjenester blev lukket helt ned før den kom på nettet, og så
fik den lov til at hente og installere alle relevante
opdateringer.

Hvordan kan det være?

Ja, jeg ved godt at det er umuligt st svare på, men som sagt: Jeg
undrer mig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

 
 
Thomas G. Madsen (17-06-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 17-06-04 12:04

Bertel Lund Hansen skrev:

> Men diskarbejde! Det føles som at have nedgraderet til Windows
> 3.11. Jeg lægger mest mærke til det ved Agent som jo arbejder en
> del på disk mens man bruger det.

Det tyder på at være en ældre harddisk og bundkort du sidder med.
Normalt, vil WinXP forsøge at konfigurere det optimalt, men det
kan slå fejl, så den f.eks. stiller en gammel harddisk til at
køre PIO i stedet for DMA. Har du kontrolleret, hvad den står til
i overførselstilstand?

Jeg har ikke den danske WinXP installeret pt., men i den engelske
går man ind i Control Panel > System > Hardware > Device Manager.
Derefter finder man IDE ATA/ATAPI controllers på listen og klikker
på plus-tegnet ud for punktet. Højreklik på den kanal, som din
harddisk er koblet til (nok Primary IDE Channel) og vælg Properties.
Under punktet Advanced Settings, har du overførselstilstandene.
Device 0 er Master og Device 1 er Slave. Under Current Transfer
Mode har du den nuværende overførselshastighed imellem disk og
controller. På moderne IDE-diske og bundkort står den normalt til
Ultra DMA Mode 5 eller 6. Hvis din kun står til en PIO-tilstand
så prøv om du i feltet Transfer Mode kan vælge 'DMA if available'.

Det er også muligt, at du skal have installeret nogle chipsæt-
drivere for at få det til at køre optimalt. Altså f.eks. VIA-
drivere, hvis da ellers chipsættet på bundkortet er fra VIA.

--
Hilsen
Madsen

Bertel Lund Hansen (17-06-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 17-06-04 14:19

Thomas G. Madsen skrev:

>Jeg har ikke den danske WinXP installeret pt., men i den engelske
>går man ind i Control Panel

Tak for den grundige forklaring.

De to diske er begge sat til DMA og kører henholdsvis 4 og 2.

>Det er også muligt, at du skal have installeret nogle chipsæt-
>drivere for at få det til at køre optimalt. Altså f.eks. VIA-
>drivere, hvis da ellers chipsættet på bundkortet er fra VIA.

Det er måske den vej jeg skal. På cd'en der fulgte med ved købet,
ligger der kun mapper op til Windows 2000 i driverafdelingen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Thomas G. Madsen (17-06-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 17-06-04 14:32

Bertel Lund Hansen skrev:

> De to diske er begge sat til DMA og kører henholdsvis 4 og 2.

Ja så burde det jo være i orden.

[Chipsæt-drivere]
> Det er måske den vej jeg skal. På cd'en der fulgte med ved
> købet, ligger der kun mapper op til Windows 2000 i
> driverafdelingen.

Bundkortsproducenten må have noget liggende til WinXP, skulle
man tro.

--
Hilsen
Madsen

Henning Præstegaard (18-06-2004)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 18-06-04 00:02

Bertel Lund Hansen wrote:

> Når jeg lukker Agent ned, skal den rense ud i alle grupperne. Det
> er det samme: Det tog måske 0-3 sekunder under 98, nu tager det
> 2-5.
>
Jeg har haft ligende problemer med WinXp og Agent, men jeg brugte
kun Agent til binaregrupper.

mvh
Henning



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste