d. 04/05/01 15:42 skrev Gitte J.L på gjlo98@hum.auc.dk i artiklen
3AF2B1B3.97F5555F@hum.auc.dk:
> Hun satte sig hos ham, og han gik i gang med at vaske hende
> meget grundigt bag ørerne og på halsen. Freja så helt og aldeles salig
> ud (hvis katte kan smile, så var det helt 100% det hun gjorde), og lagde
> sig tæt ind til ham. Så sker det underlige: I stedet for at fortsætte
> med vasken (Laban havde virket kærlig og glad) så tager han aldeles
> hårdt fat i nakkeskindet på hende
Jo, jeg genkender også det dér. Donna ligge et eller andet sted og nyder
livet. Ditte vil gerne op og ligge der også, hun hopper op til Donna og
begynder at vaske hende i ansigtet og på halsen. Fryd og gammen. Og så
pludselig bider Ditte fat i halsen på Donna eller hugger efter hendes øre
som en anden hugorm. Faktisk ligner det næsten en taktik, en måde at snige
sig ind på Donna, for Ditte kan ikke klare sig i "lige kamp", dér vinder
donnaen altid.
Resultatet er 1 af 3.
1) Donna kæmper sig fri, skrider og overlader pladsen til Ditte.
2) Donna tager kampen op. Ditte flygter og Donna forfølger hende til hun
hvæser eller gemmer sig bag mig - Ditte bliver altid den lille.
3) Jeg griber fat i nakken på Ditte og fortæller hende at hun er en skurk,
inden det når at udvikle sig - det er jo ikke altid man orker "den store
jagt"
.
Men ellers er de bedste venner, der ligger i arm og vasker hinanden. Jeg
gætter på det er en lille magtkamp, der har til formål at fastslå deres
indbyrdes magtfordeling. Det ser ud, som om der farer en ondskabsfuld lille
djævel i Ditte - men sådan fungerer katte vist ikke
--
Mange hilsner fra Ann R
P.S: Billeder af mine vidundere:
http://homepage.mac.com/ann_rudbeck/PhotoAlbum.html