---

Hej!

Vi har et "problem" med vores 11 måneder gamle datter. Hun synes
bestemt ikke det er sjovt at skulle falde i søvn alene. Ja faktisk
begynder hun at skrige så snart hun bliver lagt i sengen og vi
forlader værelset.

I øjeblikket falder hun som regel i søvn, når hun får flaske lige før
hun skal i seng. Så vi har ikke det store bøvl med at få hende til at
sove om aftenen. Men vågner hun i løbet af natten (sker som regel 1
el. 2 gange) skriger hun til vi tager hende op. Det gør vi så så
hurtigt vi kan så falder hun hurtigere i søvn igen.

Men vi vil gerne have lavet om således vi kan lægge hende i seng mens
hun er vågen og forvente at hun så selv kan ligge der og hygge sig til
hun falder i søvn. I den forbindelse har vi læst lidt i et udtræk fra
en bog.. som jeg desværre ikke lige kan huske navnet på. Men heri er
beskrevet hvorledes man skal oparbejde et sove-ritual som vi så altid
skal overholde og det er sådan set fint nok. Når man så starter på det
skal barnet lægges i seng og man siger godnat og forlader værelset.
Der begynder jo så sikkert omgående et værre skrigeri. Efter 1 minut
skal man så gå ind og tale roligt til barnet. Man må ikke gå så tæt på
at det kan røre ved en. Man må kun tale til det og derefter forlade
værelset igen. Næste gang skal der så gå 3 minutter før man går derind
igen og derefter 5 minutter. Efterfølgende er det så med 5 minutters
interval. Der står i bogen at det kan der gå helt op med 2 timer med
inden barnet falder i søvn. Dvs. 2 timer med et ulykkeligt grædende
barn. Det synes vi lyder voldsomt hårdt, men på den anden side skal vi
jo også have indarbejdet nogen sove-vaner således vi selv kan få lov
at sove hele natten.

Er der nogen der kan nikke genkendende til ovenstående metode og har
brugt den? I så fald vi vil gerne høre hvad jeres erfaringer er.
--
Beowulf

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> wrote in message
news:er2rc092a581lhht4l35kvfdfli6mllos9@4ax.com...
> Hej!
>
> Vi har et "problem" med vores 11 måneder gamle datter. Hun synes
> bestemt ikke det er sjovt at skulle falde i søvn alene. Ja faktisk
> begynder hun at skrige så snart hun bliver lagt i sengen og vi
> forlader værelset.
>
> I øjeblikket falder hun som regel i søvn, når hun får flaske lige før
> hun skal i seng. Så vi har ikke det store bøvl med at få hende til at
> sove om aftenen. Men vågner hun i løbet af natten (sker som regel 1
> el. 2 gange) skriger hun til vi tager hende op. Det gør vi så så
> hurtigt vi kan så falder hun hurtigere i søvn igen.
>
> Men vi vil gerne have lavet om således vi kan lægge hende i seng mens
> hun er vågen og forvente at hun så selv kan ligge der og hygge sig til
> hun falder i søvn. I den forbindelse har vi læst lidt i et udtræk fra
> en bog.. som jeg desværre ikke lige kan huske navnet på. Men heri er
> beskrevet hvorledes man skal oparbejde et sove-ritual som vi så altid
> skal overholde og det er sådan set fint nok. Når man så starter på det
> skal barnet lægges i seng og man siger godnat og forlader værelset.
> Der begynder jo så sikkert omgående et værre skrigeri. Efter 1 minut
> skal man så gå ind og tale roligt til barnet. Man må ikke gå så tæt på
> at det kan røre ved en. Man må kun tale til det og derefter forlade
> værelset igen. Næste gang skal der så gå 3 minutter før man går derind
> igen og derefter 5 minutter. Efterfølgende er det så med 5 minutters
> interval. Der står i bogen at det kan der gå helt op med 2 timer med
> inden barnet falder i søvn. Dvs. 2 timer med et ulykkeligt grædende
> barn. Det synes vi lyder voldsomt hårdt, men på den anden side skal vi
> jo også have indarbejdet nogen sove-vaner således vi selv kan få lov
> at sove hele natten.
>
> Er der nogen der kan nikke genkendende til ovenstående metode og har
> brugt den? I så fald vi vil gerne høre hvad jeres erfaringer er.
> --
> Beowulf

ja. vi lagde os med barnet hver aften, indtil de var så store a,t vi kunne
tale med dem om det (27 mdr). så fortalte vi dem, at nu var de store, så nu
skulle de lære at falde i søvn selv.

Jeg lade barnet i sengen, og holdt i hånden den første aften.

Næste aften lå jeg i den store seng (i samme rum), men holdt ikke i hånden.
Jeg tror jeg sang begge aftener.

Næste aften sad jeg uden for rummet og sang.

Hele tiden pressede jeg barnets grænse, men jeg accepterede ikke mere end
småpiv - ikke rigtig gråd.

Efter en uge havde barnet lært det stille og roligt.

Tine

---

>ja. vi lagde os med barnet hver aften, indtil de var så store a,t vi kunne
>tale med dem om det (27 mdr). så fortalte vi dem, at nu var de store, så nu
>skulle de lære at falde i søvn selv.
>
>Jeg lade barnet i sengen, og holdt i hånden den første aften.
>
>Næste aften lå jeg i den store seng (i samme rum), men holdt ikke i hånden.
>Jeg tror jeg sang begge aftener.
>
>Næste aften sad jeg uden for rummet og sang.
>
>Hele tiden pressede jeg barnets grænse, men jeg accepterede ikke mere end
>småpiv - ikke rigtig gråd.

Nej det har også været vores filosifi indtil videre, men iht. vi har
læst os frem til (og sådan set lyder meget fornuftigt) så skulle man
via den beskrevne træning få rimeligt gode resultater. Men vi ville
som sagt gerne lige høre om andres erfaringer med metoden. Umiddelbart
har vi ikke særlig lyst til at hun skal væres så ulykkelig
(tilsyneladende i hvert fald. Sådan nogen unger ved jo nok, hvorledes
de skal få forældrene til at makke ret! *s*).

VI ville så gerne have det lært nu og ikke først om et år. Specielt
med tanke på at hun har det med at vågne om natten og være ulykkelig
indtil hun bliver samlet op.
--
Beowulf

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse
news:ag6rc0dtlct0h75plmh91425jq1aflqij8@4ax.com...

Jeg prøvede minut-intervals-metoden da min datter var på samme alder. Men
jeg holdt i ca 4 dage, fordi faderen overhovedet ike deltog i noget af det.
Jeg orkede simpelthen ikke et langt aftenritual med affodring, bad, bamser,
godnatrunde, sang og derefter ind og sige godnat 20 gange i løbet af et par
timer, mens faderen gloede TV (Det var jo "mit" job...hmfr).

Så jeg fik aldrig gang i noget - hun bev også natammet indtil 19 mdr. Da jeg
stoppede med amningen ville hun stadig ikke falde i søvn og jeg opgav
faktisk og lod det komme lidt efter lidt...hun var vist tre år, da jeg kunne
lægge hende. Nu er hun 5 år og stadig ikke vild med at skulle i seng, så hun
står ind i mellem op !!
Næste gang er jeg klogere - da vil jeg starte og gennemføre meget tidligere
omkring 4-5 mdrs alderen, med faderens delagtighed (en anden end den
første).

Jeg vil have mine aftener og min søvn
Det er hårdt deb første uge, men det lønner sig

---

On Mon, 14 Jun 2004 15:54:53 +0200, "Mette" <m@nospam.dk> wrote:

>
>"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse
>news:ag6rc0dtlct0h75plmh91425jq1aflqij8@4ax.com...
>
>Jeg prøvede minut-intervals-metoden da min datter var på samme alder. Men
>jeg holdt i ca 4 dage, fordi faderen overhovedet ike deltog i noget af det.
>Jeg orkede simpelthen ikke et langt aftenritual med affodring, bad, bamser,
>godnatrunde, sang og derefter ind og sige godnat 20 gange i løbet af et par
>timer, mens faderen gloede TV (Det var jo "mit" job...hmfr).
>
>Så jeg fik aldrig gang i noget - hun bev også natammet indtil 19 mdr. Da jeg
>stoppede med amningen ville hun stadig ikke falde i søvn og jeg opgav
>faktisk og lod det komme lidt efter lidt...hun var vist tre år, da jeg kunne
>lægge hende. Nu er hun 5 år og stadig ikke vild med at skulle i seng, så hun
>står ind i mellem op !!
>Næste gang er jeg klogere - da vil jeg starte og gennemføre meget tidligere
>omkring 4-5 mdrs alderen, med faderens delagtighed (en anden end den
>første).
>
>Jeg vil have mine aftener og min søvn
>Det er hårdt deb første uge, men det lønner sig
>
>
Det er også det vi håber. Her har vi så fuld intention om begge 2 at
deltage og vi starter ikke før vi begge har ferie (om et par uger). På
den måde håber vi at kunne komme igennem det uden at vi går helt
kolde.
--
Beowulf

---

"Mette" <m@nospam.dk> skrev

Hej Mette og I andre

Da jeg ikke har børn, ved jeg jo ikke så meget om den slags konkrete
problemer.

Så jeg vil lige høre:
Hvornår starter besværet?
Er barnet blevet vænnet til at blive lullet/passet i søvn helt fra spæd
eller hvordan?

Håber I har lyst til at forklare lidt mere om problemet for mig.
Venligst Anita

---

On Mon, 14 Jun 2004 16:03:02 +0200, "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk>
wrote:

>"Mette" <m@nospam.dk> skrev
>
>Hej Mette og I andre
>
>Da jeg ikke har børn, ved jeg jo ikke så meget om den slags konkrete
>problemer.
>
>Så jeg vil lige høre:
>Hvornår starter besværet?
>Er barnet blevet vænnet til at blive lullet/passet i søvn helt fra spæd
>eller hvordan?
>

Det er kommet mere el. mindre "af sig selv" *s*. I vores tilfælde blev
der ammet indtil hun var 6 måneder gammel. Hun fik sit eget værelse da
hun var ca. 5 måneder og har sovet der lige siden. Om aftenen har det
meget længe været sådan at hun falder i søvn ved det sene måltid
(flaske) og derefter bliver hun lagt i seng. Det har vi jo været svært
tilfredse med i nogen måneder da det betyder nul besvær omkring det at
lægge hende i seng. Nu er hun så begyndt at vågne om natten og græde.
Det sker rimeligt konsekvent 1 til 2 gange om natten og indtil videre
har vi taget hende op om trøstet hende og måske haft hende i armene
til hun faldt i søvn igen. Det virker til tider meget effektivt men
nogen nætter er hun vågen meget ofte og sover måske kun 30-45 minutter
af gangen og det bliver man noget træt af. :) Vi begyndte ved 7-8
måneders alderen at prøve at lægge hende i seng og opbygge et ritual,
hvor hun fik læst et el. andet i en 10 minutter hvorefter hun fik lov
at falde i søvn alene. Det gik i ca. en uge. Så blev det helt umuligt
at forlade hende. Hun begynder at græde med det samme hun kommer ned i
sengen og bliver tilsyneladende MEGET ulykkelig. Hun har jo nok
desværre fundet ud af, at det er en god måde at få sin vilje på. Det
gør de jo sådan nogen unger! :) Nu er vi så i den situation, at hun
som sagt for det meste falder i søvn i vores arme og så bliver lagt i
seng. Er vi heldige sover hun igennem. Er vi ikke helt så heldige
vågner hun en enkelt gang og skal lige have sin sut, hvorefter hun
falder i søvn igen. Er vi uheldige er hun vågen med en halv times
mellemrum hele natter, hvor det kan tage op til en halv time at få
hende til at falde i søvn igen og det at efterlade hende alene er helt
umuligt.

Derfor.. for at få vores nattesøvn tilbage overvejer vi at tage
drastiske metoder i brug. I dette tilfælde det med at lære hende at
falde i søvn alene efter tidligere beskrevet metode. Selv om vi ved,
at det indebærer, at hun kommer til at græde rigtig meget indtil hun
har fået lært, at vi altså ikke forlader hende.... pyhh.. :)
--
Beowulf

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> wrote in message
news:73crc0ht1bth940qsh1oa3vi52hnbm72vs@4ax.com...

> Derfor.. for at få vores nattesøvn tilbage overvejer vi at tage
> drastiske metoder i brug. I dette tilfælde det med at lære hende at
> falde i søvn alene efter tidligere beskrevet metode. Selv om vi ved,
> at det indebærer, at hun kommer til at græde rigtig meget indtil hun
> har fået lært, at vi altså ikke forlader hende.... pyhh.. :)

Jammen I forlader hende jo! Hun lærer, at hun bliver forladt. Hun holder op
med at græde, fordi hun resignerer.

Børn i den alder er ikke udspekulerede - de har behov. Du har også behov,
men de må efter min mening vente et par år.

Du skal i øvrigt ikke forvente, at bare fordi hun vil falde i søvn selv, at
hun så sover igennem. Mine var ca 3 år begge to, før man kunne regne med
flere nætter alene i sin seng end med gæst.

Det er trods alt kun så få år, de har så meget brug for os. Min store datter
på 11 år vil i allerhøjeste grad gerne have sig frabedt, at jeg deltager for
meget i hendes liv. Jeg skal i al fald ikke tage med på ture til udlandet
med klubben som mor (Du er alt for pyldret, mor).

Nyd det dog i stedet for at længes efter tiden før. Lig og put med barnet
til det sover, og tag selv en lille skraber, så I kan holde til
nattevågningerne. Det giver barnet tryghed i stedet for følelsen af at være
prisgivet, når man er kommet i tremmesengen. Der er ingen dyrebørn, der
bliver lagt til at sove alene - de sover sammen eller med forældrene. Det
har en årsag: Her er fred og ingen fare - mor tør også sove.

Tine, mor til datter, 11, og søn, snart 7

---

On Mon, 14 Jun 2004 17:43:38 +0200, "Cat" <ditmar123@hotmail.com>
wrote:

>
>"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> wrote in message
>news:73crc0ht1bth940qsh1oa3vi52hnbm72vs@4ax.com...
>
>> Derfor.. for at få vores nattesøvn tilbage overvejer vi at tage
>> drastiske metoder i brug. I dette tilfælde det med at lære hende at
>> falde i søvn alene efter tidligere beskrevet metode. Selv om vi ved,
>> at det indebærer, at hun kommer til at græde rigtig meget indtil hun
>> har fået lært, at vi altså ikke forlader hende.... pyhh.. :)
>
>Jammen I forlader hende jo! Hun lærer, at hun bliver forladt. Hun holder op
>med at græde, fordi hun resignerer.

Meningen er jo så at man kommer tilbage med et par minutters mellemrum
netop for at vise, at hun ikke er forladt. Men bevares. Nu forsvarer
jeg jo bare, hvad jeg har læst. Men det er faktisk den metode vi har
fået anbefalet af vores sundhedsplejerske. Det er sandelig heller ikke
fordi vi har lyst til at bruge den slags metoder. Men vi kommer ikke
udenom, at vi har brug for at sove natten igennem.

>
>Børn i den alder er ikke udspekulerede - de har behov. Du har også behov,
>men de må efter min mening vente et par år.

De er udspekulerede nok til at manipulere med os fra en ganske ung
alder. Det er jeg overbevist om. *s*

>
>Du skal i øvrigt ikke forvente, at bare fordi hun vil falde i søvn selv, at
>hun så sover igennem. Mine var ca 3 år begge to, før man kunne regne med
>flere nætter alene i sin seng end med gæst.

Nej måske ikke sover igennem, men måske kan hun selv finde ud af at
falde i søvn igen, når hun nu er vant til det.

>
>Det er trods alt kun så få år, de har så meget brug for os. Min store datter
>på 11 år vil i allerhøjeste grad gerne have sig frabedt, at jeg deltager for
>meget i hendes liv. Jeg skal i al fald ikke tage med på ture til udlandet
>med klubben som mor (Du er alt for pyldret, mor).
>
>Nyd det dog i stedet for at længes efter tiden før. Lig og put med barnet
>til det sover, og tag selv en lille skraber, så I kan holde til

Jeg kan ikke ligge og putte med barnet til det sover. Om natten altså.
Deromkring kl. 20, hvor hun normalt kommer i seng falder hun ret
hurtigt i søvn hos den af os der giver hende flaske.

>nattevågningerne. Det giver barnet tryghed i stedet for følelsen af at være
>prisgivet, når man er kommet i tremmesengen. Der er ingen dyrebørn, der
>bliver lagt til at sove alene - de sover sammen eller med forældrene. Det
>har en årsag: Her er fred og ingen fare - mor tør også sove.
>
>Tine, mor til datter, 11, og søn, snart 7
>

--
Beowulf

---

"Beowulf Schaeffer" <no@mail.exists> skrev i en meddelelse
news:7aurc01br8kglulch4tbgue9ggij8ptncg@4ax.com...
>>
> De er udspekulerede nok til at manipulere med os fra en ganske ung
> alder. Det er jeg overbevist om. *s*
>

Ikke så tidligt, tror jeg. Omkring 2 års alderen og opefter er det nok mere
aktuelt at tale om udspekulerede børn. Men babyer har ikke de kognitive
færdigheder. Men de reagerer på stimuli. Men børn gør det jo ikke for at
genere én, men fordi de ikke har lært at falde i søvn på en anden måde og
derfor savner armene omkring sig. Alt skal læres. Børb vågner jo heller ikke
om natten fordi de er udpekulerede. Der er ingen - heller ikke voksne - der
i søvne kan beslutte sig for at vågne. Børn vil også gerne sove, men ofte
kan de bare ikke, fordi de er vant til en anden måde at sove på.
det er ikke manipulation, men behov for at alting er som det plejer.
Men de tager altså ikke skade af at lære nye måder at sove på.

Jeg gjorde alt, hvad "den gode forælder" skulle ifølge min omgangskreds og
de pæd. vinde der blæste dengang. Fuldstændig behovsopfyldelse hver gang og
hele tiden, sove med barnet i sengen, falde i søvn med barnet, amning
konstant osv. Og ja, jeg har fået en vidunderlig og harmonisk datter - der
ikke kan vente, som er småsulten heller tiden og aldrig spiser helt op og
som ikke gider gå i seng...hmmm...jeg ved at jeg har gjort noget rigtigt,
men jeg kan se, at jeg skulle have lavet nogle faste rutiner noget før. Men
det er svært, når man ikke selv er super rutine-præget.

---

On Mon, 14 Jun 2004 21:41:31 +0200, "Mette" <m@nospam.dk> wrote:

>
>"Beowulf Schaeffer" <no@mail.exists> skrev i en meddelelse
>news:7aurc01br8kglulch4tbgue9ggij8ptncg@4ax.com...
>>>
>> De er udspekulerede nok til at manipulere med os fra en ganske ung
>> alder. Det er jeg overbevist om. *s*
>>
>
>Ikke så tidligt, tror jeg. Omkring 2 års alderen og opefter er det nok mere
>aktuelt at tale om udspekulerede børn. Men babyer har ikke de kognitive
>færdigheder. Men de reagerer på stimuli. Men børn gør det jo ikke for at
>genere én, men fordi de ikke har lært at falde i søvn på en anden måde og
>derfor savner armene omkring sig. Alt skal læres. Børb vågner jo heller ikke
>om natten fordi de er udpekulerede. Der er ingen - heller ikke voksne - der
>i søvne kan beslutte sig for at vågne.


Nej rigtigt nok. manipulere er nok ikke det helt rigtige ord. Men
aktion-reaktion. Det lærer de meget tidligt. I vores tilfælde ved hun
godt, at når hun græder.. så kommer der en og trøster. Tager hende op
og lader hende falde i søvn i armene i de tilfælde, hvor vi finder det
nødvendigt. Hun benytter helt samme taktik, når hun finder ud af, at
hun ikke for lov til et el. andet. Hyl siger det så og tårerne står ud
af øjnene. Men i de tilfælde, hvor det ikke lige har noget med søvn at
gøre.. der vinder vi som regel. Vi tager hyleriet og taler bare stille
til hende indtil hun falder til ro igen.

>Børn vil også gerne sove, men ofte
>kan de bare ikke, fordi de er vant til en anden måde at sove på.
>det er ikke manipulation, men behov for at alting er som det plejer.
>Men de tager altså ikke skade af at lære nye måder at sove på.

Det håber vi heller ikke :)

>
>Jeg gjorde alt, hvad "den gode forælder" skulle ifølge min omgangskreds og
>de pæd. vinde der blæste dengang. Fuldstændig behovsopfyldelse hver gang og
>hele tiden, sove med barnet i sengen, falde i søvn med barnet, amning
>konstant osv. Og ja, jeg har fået en vidunderlig og harmonisk datter - der
>ikke kan vente, som er småsulten heller tiden og aldrig spiser helt op og
>som ikke gider gå i seng...hmmm...jeg ved at jeg har gjort noget rigtigt,
>men jeg kan se, at jeg skulle have lavet nogle faste rutiner noget før. Men
>det er svært, når man ikke selv er super rutine-præget.
>

Ja man kan gøre alt i den bedste hensigt og opnå gode resultater på
nogen områder og så være knap så heldige på andre.

Vi ønsker på ingen måde at skade vores datter, men hun bliver også
nødt til at lære, at hun ikke altid kan få lov til at bestemme.
Grunden til at vi så gerne vil høre fra andre der har benyttet den her
metode er selvfølgelig for at overbevise os selv om hun ikke vil tage
skade af det :)

--
Beowulf

---

"Beowulf Schaeffer" <no@mail.exists> skrev i en meddelelse
news:eb0sc0tklos5ram6r83q957a6fiq1k8n9h@4ax.com...
Vi tager hyleriet og taler bare stille
> til hende indtil hun falder til ro igen.

Det er også det eneste rigtige. Hysteri skal ikke belønnes..

> Vi ønsker på ingen måde at skade vores datter, men hun bliver også
> nødt til at lære, at hun ikke altid kan få lov til at bestemme.
> Grunden til at vi så gerne vil høre fra andre der har benyttet den her
> metode er selvfølgelig for at overbevise os selv om hun ikke vil tage
> skade af det :)

Det gør hun ikke! God kærlig og rolig stemmeføring, trygge omgivelser osv
gør jo at hun stadigvæk FØLER sig tryg (og dermed elsket).

---

Beowulf Schaeffer wrote:
> Det lærer de meget tidligt. I vores tilfælde ved hun
> godt, at når hun græder.. så kommer der en og trøster. Tager hende op
> og lader hende falde i søvn i armene i de tilfælde, hvor vi finder det
> nødvendigt.

Nix. Det ved hun ikke. Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.

> Hun benytter helt samme taktik, når hun finder ud af, at
> hun ikke for lov til et el. andet. Hyl siger det så og tårerne står ud
> af øjnene.

Det er ikke en taktik. Det er en umiddelbar reaktion.

> Men i de tilfælde, hvor det ikke lige har noget med søvn at
> gøre.. der vinder vi som regel. Vi tager hyleriet og taler bare stille
> til hende indtil hun falder til ro igen.

Det er også fint nok, men hvis du ser det som en taktik risikerer du at
blive irriteret/vred hvis din strategi ikke virker og det er
uhensigtsmæssigt, da det netop ikke er en taktik fra barnets side.

> Vi ønsker på ingen måde at skade vores datter, men hun bliver også
> nødt til at lære, at hun ikke altid kan få lov til at bestemme.

Vent med det til hun kan lære det (2-3 år). Det betyder ikke du skal
imødekomme det du opfatter hun ønsker. "Problemet" er nemlig din
opfattelse - barnet udtrykker bare et relativt uspecifikt savn i de fleste
situationer - bortset fra mad/drikke, (krops-)kontakt og søvn er der ikke så
meget et barn i den størrelse kan ønske sig.

> Grunden til at vi så gerne vil høre fra andre der har benyttet den her
> metode er selvfølgelig for at overbevise os selv om hun ikke vil tage
> skade af det :)

Sovemetoden er ok.

David

---

David T. Metz wrote:
> Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
> udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.

Det var ikke ment så arrogant som det måske kan læses.

David

---

On Tue, 15 Jun 2004 01:10:03 +0200, "David T. Metz"
<dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

>David T. Metz wrote:
>> Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
>> udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.
>
>Det var ikke ment så arrogant som det måske kan læses.
>

Godt at vide! :)


--
Beowulf

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote in message
news:40ce304b$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> David T. Metz wrote:
> > Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
> > udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.
>
> Det var ikke ment så arrogant som det måske kan læses.

Tænk, jeg syntes netop det var sådan et godt råd. Jeg er i øvrgigt helt enig
med dig.

Tine

---

On Tue, 15 Jun 2004 09:53:12 +0200, "Cat" <ditmar123@hotmail.com>
wrote:

>
>"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote in message
>news:40ce304b$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> David T. Metz wrote:
>> > Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
>> > udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.
>>
>> Det var ikke ment så arrogant som det måske kan læses.
>
>Tænk, jeg syntes netop det var sådan et godt råd. Jeg er i øvrgigt helt enig
>med dig.

Så er du også enig i at den beskrevne metode til at lære barnet at
sove er ok? Eller er du bare enig i at jeg skal læse en "gammel bog
fra 50'erne"
--
Beowulf

---

Beowulf Schaeffer wrote:

> Så er du også enig i at den beskrevne metode til at lære barnet at
> sove er ok? Eller er du bare enig i at jeg skal læse en "gammel bog
> fra 50'erne"

Pointen med årstallet var såmænd bare at det var der "revolutionen" i synet
på (spæd-)børn skete - primært på baggrund af Benjamins Spocks bog[1] som
fik en vis betydning i den vestlige verden, men i særdelshed i DK.

David
[1] Benjamin Spock "Bogen om barnet" Politikens Forlag 1954 - tidligere
udgave "Barnet" 1950.

---

"Beowulf Schaeffer" <no@mail.exists> wrote in message
news:vratc0pvptsk6ujum649rou4rudnjc6v18@4ax.com...
> On Tue, 15 Jun 2004 09:53:12 +0200, "Cat" <ditmar123@hotmail.com>
> wrote:
>
> >
> >"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote in message
> >news:40ce304b$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >> David T. Metz wrote:
> >> > Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
> >> > udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.
> >>
> >> Det var ikke ment så arrogant som det måske kan læses.
> >
> >Tænk, jeg syntes netop det var sådan et godt råd. Jeg er i øvrgigt helt
enig
> >med dig.
>
> Så er du også enig i at den beskrevne metode til at lære barnet at
> sove er ok? Eller er du bare enig i at jeg skal læse en "gammel bog
> fra 50'erne"

Jeg er enig i, at det er en god ide at læse en bog om adfærdspsykologi for
småbørn, så man ved, hvad man kan forvente af et barn på 1-3-5-9- og 11 år.
(Det er der, jeg er)

Jeg kan ikke lide at lade en et-årig græde med vilje. Det kan være
nødvendigt et øjeblik, hvis jeg er på toilettet, f.eks. Men ikke som en lagt
plan.

Jeg kan dog huske en enkelt gang, hvor min datter var 2 år og bare ikke
ville sove til middag. Da lagde jeg mig med hende i samfulde 30 minutter,
før hun faldt til ro og insisterede på, at nu skulle der altså soves. Jeg
tror, at vi havde været for sent ude, så hun var blevet overtræt, men jeg
ville aldrig have planlagt det.

Tine

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:40ce2fa5$0$161$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Beowulf Schaeffer wrote:
> > Det lærer de meget tidligt. I vores tilfælde ved hun
> > godt, at når hun græder.. så kommer der en og trøster. Tager hende op
> > og lader hende falde i søvn i armene i de tilfælde, hvor vi finder det
> > nødvendigt.
>
> Nix. Det ved hun ikke. Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
> udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.
>
> > Hun benytter helt samme taktik, når hun finder ud af, at
> > hun ikke for lov til et el. andet. Hyl siger det så og tårerne står ud
> > af øjnene.
>
> Det er ikke en taktik. Det er en umiddelbar reaktion.

Det kommer an på, hvad de er hysteriske over...omkring 1 års alderen kan de
blive røde i hovedet af mange ting - fordi de er ved ta udvikle viljen og
modviljen. Og det handler ikke altid og behov (jævnfør de nederste lag i
maslows behovspyramide) men om vilje. Men det er en 3-4 mdr. altså ikke i
stand til.

---

On Tue, 15 Jun 2004 01:07:18 +0200, "David T. Metz"
<dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

>Beowulf Schaeffer wrote:
>> Det lærer de meget tidligt. I vores tilfælde ved hun
>> godt, at når hun græder.. så kommer der en og trøster. Tager hende op
>> og lader hende falde i søvn i armene i de tilfælde, hvor vi finder det
>> nødvendigt.
>
>Nix. Det ved hun ikke. Jeg kan anbefale at læse en introduktion til
>udviklingspsykologi skrevet efter ca. 1950.

Mjahh.. det vil jeg så overvej! :)

>> Hun benytter helt samme taktik, når hun finder ud af, at
>> hun ikke for lov til et el. andet. Hyl siger det så og tårerne står ud
>> af øjnene.
>
>Det er ikke en taktik. Det er en umiddelbar reaktion.

Tjah.. det kan være. Det er i hvert fald en umiddelbar reaktion. Ingen
tvivl om det.

>
>> Men i de tilfælde, hvor det ikke lige har noget med søvn at
>> gøre.. der vinder vi som regel. Vi tager hyleriet og taler bare stille
>> til hende indtil hun falder til ro igen.
>
>Det er også fint nok, men hvis du ser det som en taktik risikerer du at
>blive irriteret/vred hvis din strategi ikke virker og det er
>uhensigtsmæssigt, da det netop ikke er en taktik fra barnets side.

Det må vi så sørge for ikke at gøre. Blive irreterede altså.
Tålmodigheden må stå sin prøve. Jeg mener dog stadig at jeg tydeligt
kan se på hende, når hun pylrer for at få sin vilje. F.eks. at få lov
til at "lege" med videoen, dvd'en og resten af stereo-anlægget. :)

>
>> Vi ønsker på ingen måde at skade vores datter, men hun bliver også
>> nødt til at lære, at hun ikke altid kan få lov til at bestemme.
>
>Vent med det til hun kan lære det (2-3 år). Det betyder ikke du skal
>imødekomme det du opfatter hun ønsker. "Problemet" er nemlig din
>opfattelse - barnet udtrykker bare et relativt uspecifikt savn i de fleste
>situationer - bortset fra mad/drikke, (krops-)kontakt og søvn er der ikke så
>meget et barn i den størrelse kan ønske sig.

Til tider ønsker hun klart at komme hen til noget vi har spærret af!
*S*

>
>> Grunden til at vi så gerne vil høre fra andre der har benyttet den her
>> metode er selvfølgelig for at overbevise os selv om hun ikke vil tage
>> skade af det :)
>
>Sovemetoden er ok.

Lyder godt!

--
Beowulf

---

Beowulf Schaeffer wrote:
> Jeg mener dog stadig at jeg tydeligt
> kan se på hende, når hun pylrer for at få sin vilje. F.eks. at få lov
> til at "lege" med videoen, dvd'en og resten af stereo-anlægget. :)

Jamen når hun "pylrer" (piver, siger klagelyde el. lign.?) så er det altså
stadigvæk noget helt umiddelbart. Hun kan ikke overskue så meget andet end
at hun har fået øje på/fat i noget hun gerne vil sidde med og når hun ikke
"kan" (bemærk - hun kan ikke gennemskue et begreb som "tilladelse" eller "få
lov") så frustrerer det hende i en eller anden grad og det udtrykker hun
helt umiddelbart - hun kan slet ikke vælge at lade være - hun er
fuldstændigt i sine følelsers vold. Så det handler ikke om "at få lov", men
bare om hvad hun oplever at "ville" (egtl. "har lyst til") kombineret med
reaktionen på at det ikke sker.

> Til tider ønsker hun klart at komme hen til noget vi har spærret af!
> *S*

Ja, hun kan fornemme at der er noget "betydningsfuldt" (spændende, sjovt,
interessant - desværre er der kun "voksenord" til at beskrive det med - for
barnet er det stadig [tadaa.wav] umiddelbart lystfuldt). Nysgerrighed er en
helt grundlæggende ting for børn - og stadig nogle af os andre ...

David

---

On Tue, 15 Jun 2004 10:55:52 +0200, "David T. Metz"
<dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

>Beowulf Schaeffer wrote:
>> Jeg mener dog stadig at jeg tydeligt
>> kan se på hende, når hun pylrer for at få sin vilje. F.eks. at få lov
>> til at "lege" med videoen, dvd'en og resten af stereo-anlægget. :)
>
>Jamen når hun "pylrer" (piver, siger klagelyde el. lign.?) så er det altså
>stadigvæk noget helt umiddelbart. Hun kan ikke overskue så meget andet end
>at hun har fået øje på/fat i noget hun gerne vil sidde med og når hun ikke
>"kan" (bemærk - hun kan ikke gennemskue et begreb som "tilladelse" eller "få
>lov") så frustrerer det hende i en eller anden grad og det udtrykker hun
>helt umiddelbart - hun kan slet ikke vælge at lade være - hun er
>fuldstændigt i sine følelsers vold. Så det handler ikke om "at få lov", men
>bare om hvad hun oplever at "ville" (egtl. "har lyst til") kombineret med
>reaktionen på at det ikke sker.
>
>> Til tider ønsker hun klart at komme hen til noget vi har spærret af!
>> *S*
>
>Ja, hun kan fornemme at der er noget "betydningsfuldt" (spændende, sjovt,
>interessant - desværre er der kun "voksenord" til at beskrive det med - for
>barnet er det stadig [tadaa.wav] umiddelbart lystfuldt). Nysgerrighed er en
>helt grundlæggende ting for børn - og stadig nogle af os andre ...

Ja deeet! Nysgerrighed kan jo være godt nok.

Men konklusionen må være at hun skal lære at falde i søvn i sin egen
seng. Vi må ikke tillægge hende egenskaber hun ikke har og vi skal
være forberedte på en del skrig og skrål til hun vænner sig til det.

Med hensyn til at lære hende at falde i søvn og sove i sin egen seng
bliver metoden jo nok den beskrevne.. måske ændret lidt ved at vi
giver hende sutten og lægger hende ned og putter hende igen. Hun vil
med garanti rejse sig op og stå og hyle og ruske i tremmerne.. æish..
det bliver hårdt :)
--
Beowulf

---

Beowulf Schaeffer wrote:

> Men konklusionen må være at hun skal lære at falde i søvn i sin egen
> seng. Vi må ikke tillægge hende egenskaber hun ikke har og vi skal
> være forberedte på en del skrig og skrål til hun vænner sig til det.

Det lyder rimeligt.

> Med hensyn til at lære hende at falde i søvn og sove i sin egen seng
> bliver metoden jo nok den beskrevne.. måske ændret lidt ved at vi
> giver hende sutten og lægger hende ned og putter hende igen. Hun vil
> med garanti rejse sig op og stå og hyle og ruske i tremmerne.. æish..
> det bliver hårdt :)

Ja, det er hårdt. Man skal gøre lidt vold på sig selv også - men ikke for
meget. Min personlige indstilling er at alt skal tages med måde. En
firkantet regel om fx ikke at måtte tage barnet op er i mine øjne - nå,
ja - "firkantet".

David

---

"Beowulf Schaeffer" <no@mail.exists> wrote in message
news:chgtc0d9vd279ah88v9540mcojb2vij21i@4ax.com...
> On Tue, 15 Jun 2004 10:55:52 +0200, "David T. Metz"
> <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

> Med hensyn til at lære hende at falde i søvn og sove i sin egen seng
> bliver metoden jo nok den beskrevne.. måske ændret lidt ved at vi
> giver hende sutten og lægger hende ned og putter hende igen. Hun vil
> med garanti rejse sig op og stå og hyle og ruske i tremmerne.. æish..
> det bliver hårdt :)

Og med hensyn til dine følelser i den sammenhæng, vil du muligvis opdage,
at du alligevel ikke har lyst. Det er så dine forældreinstinkter, der træder
i kraft, og det er helt fint. Vi kan ikke planlægge os ud af alt, og slet
ikke ud af at være forældre. Min erfaring er, at det fungerer bedst, når jeg
når at lytte til mine følelser. Og jeg er ellers en kontrolfreak.

Jeg natammede f.eks. den lille til han var 16 måneder og fortsatte om dagen
til han var 25 mdr. Det havde vi det begge helt fint med, og set i
bakspejlet tror jeg det var godt. Men nogle gange havde jeg da en helt
ubeskrivelig lyst til at have min krop og min seng for mig self

Tine

---

Beowulf Schaeffer wrote:
> De er udspekulerede nok til at manipulere med os fra en ganske ung
> alder. Det er jeg overbevist om. *s*

Det er simpelt hen forkert. Der er ikke en refleksiv bevidsthed som klart
kan skelne sit eget subjekt fra de primære omsorgspersoners.

På den anden side er det ikke givet at børn på 6-7 mdr længere har et egtl.
behov for at ligge i arm for at falde i søvn. Men når barnet giver udtryk
for savnet er det ikke spor udspekuleret, men helt umiddelbart.

David

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse

Snip.......en meget uddybende forklaring på hvad der lykkes og ikke lykkes
ifb med sengelægning......

Det sidste børn mærker/ser inden de falder i søvn, er det første de leder
efter når de vågner. Det er måske værd at tænke over........

Hvis I lader hende falde i søvn i jeres arme, så vil det være dem hun savner
når hun vågner om natten.

Hvis det sidste hun oplever er sin egen seng, så vil det være ensbetydende
med tryghed hvis hun vågner om natten.

Jeg siger ikke at I skal lade hende ligge mutters alene i sing seng og
græde, men prøv for alt i verden at lægge hende mens hun er vågen. Hvis I
kan fange hende lige inden hun falder i søvn, er det fint. Hvis hun kan
lægges mens hun er lysvågen, er det rigtig fint.

Hvad med at sidde ved sengen og synge eller læse - men uden at røre/holde i
hånd. Det er ikke noget der klares på én nat, men på sigt vil I gøre både
hende og jer selv en tjeneste.

Hvis hun så vågner op om natten, så vil hun have lettere ved at sove videre,
hvis hun har lært at falde i søvn uden hjælp.

/se

---

Beowulf Schaeffer skrev:

>Det er kommet mere el. mindre "af sig selv" *s*. I vores tilfælde blev
>der ammet indtil hun var 6 måneder gammel. Hun fik sit eget værelse da
>hun var ca. 5 måneder og har sovet der lige siden. Om aftenen har det
>meget længe været sådan at hun falder i søvn ved det sene måltid
>(flaske) og derefter bliver hun lagt i seng. Det har vi jo været svært
>tilfredse med i nogen måneder da det betyder nul besvær omkring det at
>lægge hende i seng. Nu er hun så begyndt at vågne om natten og græde.
>
>
Hvordan ville man som voksen have det, hvis man faldt i søvn foran
fjernsynet om aftenen og vågnede flere timer senere blot for at opdage
at man lå i sin seng?

Den bog, flere har talt om, er "Godnat og sov godt" af Eduard Estivill
og Sylvia Bejar. En næsten selvfølgelig pointe i bogen, men en pointe
der kommer bag på mange (den kom også bag på mig), er at børn skal lære
at sove om natten. Man skal lære at gå i seng og falde i søvn i sin seng
- alene. Hvor mange voksne sover, når de går i seng? Nej, vel?

Mange hæfter sig for meget ved intervallernes længde hos Estivill og
Bejar. Det centrale budskab er at man skal gøre barnet tryg ved at sove
i egen seng. Hvis børn bliver ammet om natten selv i en forholdsvis sen
alder, taget op igen og igen og så fremdeles, er man som forælder bare
med til at dementere sit eget budskab om at de skal sove alene.

Hans


--
Hans Hüttel | email: hans@cs.auc.dk
BRICS, Dept. of Computer Science | WWW: http://www.cs.auc.dk/~hans/
Aalborg University | tel.: (+45) 96 35 88 88
Fredrik Bajersvej 7E | fax: (+45) 98 15 98 89
9220 Aalborg Ø, DENMARK | Fight spam! http://www.cauce.org

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:40cdaf88$0$9318$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Mette" <m@nospam.dk> skrev


> Så jeg vil lige høre:
> Hvornår starter besværet?

Det er forskelligt alt efter forældrenes tolerance-tærskel.

Besværet starter, når man gerne vil lægge dem i seng, men de begynder at
græde i det øjeblik man går igang med aftenritualet....
Det kan være fra 5 mdr og op.
Jeg mener ikke, at man bør lave sovetræning før 5 mdr's alderen - simpelthen
fordi de er nogle små kræ, der ikke aner, hvad der er op og ned.
Omkring 5 mdr. begynder de at kende mere til rytme i forhold til nat og dag
og rutiner. (Men vi havde selv som forældre ingen rutiner, derfor kunne vi
heller ikke pålægge vores datter dem).

> Er barnet blevet vænnet til at blive lullet/passet i søvn helt fra spæd
> eller hvordan?

Ja. Når de lige er født sover de meget og falder altid i søvn - stort set -
efter bryst eller flaske, både dag og nat. Så søvn bliver allerede tidligt
forbundet med varme arme og mad.
Min datter kom ofte først i seng, når vi gik i seng, fordi jeg sad med hende
på armen hele aftenen og ammede konstant.

Derfor er det en kæmpe omvæltning for dem at skulle sove uden arme omkring
sig - og det ER svært. Dog mener jeg ikke, at det er forlade sit barn. For
der er altså nogle ting man skal nå om aftenen som kræver at man har armene
fri...Og alenetid med sin partner er én af dem. Det mener jeg ikke bare kan
vente et par år, for så kan forholdet være slut, fordi man kun har været Mor
og Far.

Det er efter min mening nødvendigt med sengetider. Det har jeg i hvert fald
lært af erfaring. Jo senere de lærer det, jo værre bliver det. For som sagt
er min femårige datter stadig ikke glad for det og vil helst sove i mors
seng osv...
Hun er aldrig ked af det, men "gider ikke" og står altså op hele tiden!

---

Mette wrote:
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse

>> Er barnet blevet vænnet til at blive lullet/passet i søvn helt fra
>> spæd eller hvordan?
>
> Ja. Når de lige er født sover de meget og falder altid i søvn - stort
> set - efter bryst eller flaske, både dag og nat.

Det er imho en lidt forkert måde at se det på. Det er ikke et spørgsmål om
at hvad børn er "vænnet til" fra spæde - som spæde er det deres behov. Sagen
er at de senere skal vænnes fra det, når behovet ikke længere er der.

Jeg siger det kun fordi man før Dr. Spock troede at man skulle lade
(spæd-)børn skrige sig i søvn, dels fordi det udviklede deres lunger og dels
for at undgå at de "lærte" at mor og far kom så snart de græd.

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:40ce2ca7$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Mette wrote:
> > "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>
> >> Er barnet blevet vænnet til at blive lullet/passet i søvn helt fra
> >> spæd eller hvordan?
> >
> > Ja. Når de lige er født sover de meget og falder altid i søvn - stort
> > set - efter bryst eller flaske, både dag og nat.
>
> Det er imho en lidt forkert måde at se det på. Det er ikke et spørgsmål om
> at hvad børn er "vænnet til" fra spæde - som spæde er det deres behov.
Sagen
> er at de senere skal vænnes fra det, når behovet ikke længere er der.
>
> Jeg siger det kun fordi man før Dr. Spock troede at man skulle lade
> (spæd-)børn skrige sig i søvn, dels fordi det udviklede deres lunger og
dels
> for at undgå at de "lærte" at mor og far kom så snart de græd.

Ja, tro mig...det var én af mine kæpheste dén gang. Jeg blev så forarget
over min amerikanske svigermors holdning! "it's good for the lungs"! Jeg var
ved at gå op i limningen - for jeg tog altid min datter op - dvs. jeg lagde
hende aldrig rigtigt ned...*g*.
Det jeg mener er, at årsagen til at baby protesterer, når hun/han evt. skal
lære at sove selv, er fordi, at barnet ikke kender til andet og helt fra
spæd har haft det behov. Men jeg vidste jo, at da min datter blev over to
år, så var det ikke længere et behov på linie med mad og kærlighed, men mere
et ønske og en tilvænning...
(Hun sov også i min seng i nat...5 år..

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> wrote in message
news:er2rc092a581lhht4l35kvfdfli6mllos9@4ax.com...
> Hej!
>
> Vi har et "problem" med vores 11 måneder gamle datter. Hun synes
> bestemt ikke det er sjovt at skulle falde i søvn alene. Ja faktisk
> begynder hun at skrige så snart hun bliver lagt i sengen og vi
> forlader værelset.
>
> I øjeblikket falder hun som regel i søvn, når hun får flaske lige før
> hun skal i seng. Så vi har ikke det store bøvl med at få hende til at
> sove om aftenen. Men vågner hun i løbet af natten (sker som regel 1
> el. 2 gange) skriger hun til vi tager hende op. Det gør vi så så
> hurtigt vi kan så falder hun hurtigere i søvn igen.
>
> Men vi vil gerne have lavet om således vi kan lægge hende i seng mens
> hun er vågen og forvente at hun så selv kan ligge der og hygge sig til
> hun falder i søvn. I den forbindelse har vi læst lidt i et udtræk fra
> en bog.. som jeg desværre ikke lige kan huske navnet på.

Denne her: http://www.e-boghandel.dk/shop/item.asp?id=103292 ?

Eller
http://www.gyldendal.dk/gyldendal/gb/fag.nsf/0/5BDC8D8AAD62CA3AC1256BD100663D6A?OpenDocument ?

Det er vist kun forskellige udgaver.
--
mvh/rg. Christian
If it isn't broken, don't "fix" it --
you may simply break it instead!

---

On Mon, 14 Jun 2004 14:16:43 +0200, "Christian B. Andresen"
<nobody@domain.country> wrote:

>
>"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> wrote in message
>news:er2rc092a581lhht4l35kvfdfli6mllos9@4ax.com...
>> Hej!
>>
>> Vi har et "problem" med vores 11 måneder gamle datter. Hun synes
>> bestemt ikke det er sjovt at skulle falde i søvn alene. Ja faktisk
>> begynder hun at skrige så snart hun bliver lagt i sengen og vi
>> forlader værelset.
>>
>> I øjeblikket falder hun som regel i søvn, når hun får flaske lige før
>> hun skal i seng. Så vi har ikke det store bøvl med at få hende til at
>> sove om aftenen. Men vågner hun i løbet af natten (sker som regel 1
>> el. 2 gange) skriger hun til vi tager hende op. Det gør vi så så
>> hurtigt vi kan så falder hun hurtigere i søvn igen.
>>
>> Men vi vil gerne have lavet om således vi kan lægge hende i seng mens
>> hun er vågen og forvente at hun så selv kan ligge der og hygge sig til
>> hun falder i søvn. I den forbindelse har vi læst lidt i et udtræk fra
>> en bog.. som jeg desværre ikke lige kan huske navnet på.
>
>Denne her: http://www.e-boghandel.dk/shop/item.asp?id=103292 ?
>
>Eller
>http://www.gyldendal.dk/gyldendal/gb/fag.nsf/0/5BDC8D8AAD62CA3AC1256BD100663D6A?OpenDocument ?
>
>Det er vist kun forskellige udgaver.

Det er den ja. Tak for linksene :)
--
Beowulf

---

Jeg må sige at vi har været heldige (eller glemmer man bare hurtigt?) Jo,
selvfølgelig har vores datter på 2 år også været det hele igennem. Allerede
da hun lå i vuggen (det gjorde hun de første fire mdr), prøvede vi at vænne
hende til at falde i søvn alene. De første mange aftener sad jeg ved siden
af vuggen og holdt hende i hånden/nussede i hånden og lagde en hånd på
hendes mave for at berolige hende og lade hende mærke tryghed. Et rigtig
godt råd vi fik af en tidl. pædagog i familien var at lade hende sove med en
hvid stofklud som nusseklud. Og den "skulle man bare smide tilfældigt ned
til barnet," (okay, måske ikke så direkte), men jeg må give familiemedlemmet
ret. Den stofklud gjorde underværker, hun sov med det samme med næsen boret
ind i kluden og med tiden lærte hun faktisk selv at trække den henover
hovedet som om hun sagde: "Sover - vil ikke forstyrres." Jeg tror også det
er vigtigt at den af forældrene som starter projektet med at lære barnet at
falde i søvn selv, skal fortsætte - i hvert fald oplever jeg nu med vores
søn på 3 mdr at det føles som om han bliver forvirret hvis jeg har fået han
til at falde til ro 2-3 aftener i træk, så kommer far - og han gør det måske
på en helt anden måde.

Er det blevet helt kritisk, har jeg smidt min t-shirt og lagt den i sengen
ved siden af hans hoved, og VUPTI - så er der ro. For den lugter af MOR!


Mvh
Anne-Lise

Fjern "FJERN" i mail-adr. ved svar
Brugt pigetøj sælges: www.sitecenter.dk/pigetoej
Brugt drengetøj sælges: www.sitecenter.dk/drengetoej

---

On Mon, 14 Jun 2004 21:55:41 +0200, "Michael-7500"
<michael-7500@FJERNmail.dk> wrote:

>Jeg må sige at vi har været heldige (eller glemmer man bare hurtigt?) Jo,
>selvfølgelig har vores datter på 2 år også været det hele igennem. Allerede
>da hun lå i vuggen (det gjorde hun de første fire mdr), prøvede vi at vænne
>hende til at falde i søvn alene. De første mange aftener sad jeg ved siden
>af vuggen og holdt hende i hånden/nussede i hånden og lagde en hånd på
>hendes mave for at berolige hende og lade hende mærke tryghed. Et rigtig
>godt råd vi fik af en tidl. pædagog i familien var at lade hende sove med en
>hvid stofklud som nusseklud. Og den "skulle man bare smide tilfældigt ned
>til barnet," (okay, måske ikke så direkte), men jeg må give familiemedlemmet
>ret. Den stofklud gjorde underværker, hun sov med det samme med næsen boret
>ind i kluden og med tiden lærte hun faktisk selv at trække den henover
>hovedet som om hun sagde: "Sover - vil ikke forstyrres." Jeg tror også det
>er vigtigt at den af forældrene som starter projektet med at lære barnet at
>falde i søvn selv, skal fortsætte - i hvert fald oplever jeg nu med vores
>søn på 3 mdr at det føles som om han bliver forvirret hvis jeg har fået han
>til at falde til ro 2-3 aftener i træk, så kommer far - og han gør det måske
>på en helt anden måde.
>
>Er det blevet helt kritisk, har jeg smidt min t-shirt og lagt den i sengen
>ved siden af hans hoved, og VUPTI - så er der ro. For den lugter af MOR!
>
>
>Mvh
>Anne-Lise

Hmm. hvid stofklud (stofble) *s*. Det vil vi klart overveje. Måske man
skulle få moren til at sove med kluden på maven i en nats tid for lige
at give den lidt atmosfære :)
--
Beowulf

---

> >
> >Er det blevet helt kritisk, har jeg smidt min t-shirt og lagt den i
sengen
> >ved siden af hans hoved, og VUPTI - så er der ro. For den lugter af MOR!
> >
> >
> >Mvh
> >Anne-Lise
>
> Hmm. hvid stofklud (stofble) *s*. Det vil vi klart overveje. Måske man
> skulle få moren til at sove med kluden på maven i en nats tid for lige
> at give den lidt atmosfære :)
> --
> Beowulf

Der skal ikke engang en nat til før kluden lugter af mor.

Forøvrigt lærte vi også at det der med at man går derind HUNDREDE gange i
løbet af 20 minutter - - ja, det skal bare til - men lad HELT være med at
sige noget. Vi gik bare derind, når der var brok, gav dem sutten og gik ud
igen. Ikke noget med "så så" eller "kan du så putte dig til at sove" eller
"nu synger jeg lige for dig for gu' ve' hvilken gang." Kun ind og give sut
og ud igen - og så kan det godt være at der kun går 15 sekunder før det skal
gentages. Det er RØVtræls og irriterende når man selv er træt, men det
lønner sig. De skal vide at dagen er slut og de skal sove, så derfor er der
ikke mere kontakt, men mor/far vil gerne hjælpe med at finde ro.

Vores den ældste sover hver aften kl. 19:30 - ja, tidligt vil nogle måske
sige, men selvom jeg elsker mine børn, så vil jeg gerne have lov til at sige
"nu gider jeg ikke børn mere i dag!" Og de har sgu' bedst af at få deres
søvn! Så vores datter er glad for at komme i seng og det foregår uden skrig
og skrål. Hun siger altid: "Jeg gider ikke sove," men .... det må hun gerne
sige - hun kommer i seng alligevel.

Hilsen Anne-Lise

---

Anne-Lise skrev ...

> Jeg tror også det
> er vigtigt at den af forældrene som starter projektet med at lære
barnet at
> falde i søvn selv, skal fortsætte - i hvert fald oplever jeg nu med
vores
> søn på 3 mdr at det føles som om han bliver forvirret hvis jeg har
fået han
> til at falde til ro 2-3 aftener i træk, så kommer far

Jeg er meget enig i de andre ting, du har skrevet (i særdeleshed dit råd
om ikke at sige noget de hundredvis af gange man må ind og finde sutten
frem igen, eller hvad der nu skal til), men ovenstående citat er jeg
uenig i.

Jeg mener, man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at vænne barnet til,
at det er én bestemt, der står for putningen - i hvert fald for så vidt
som det til tider er nødvendigt for én at kunne "bytte tjansen". (Det er
det hos os, for eksempel.)

> - og han gør det måske
> på en helt anden måde.

Dét er nøgleordene. Hvis bare man er helt enige om, hvad der skal ske
under "putteritualet" - også når den lille ikke gider sove efter at være
blevet puttet - bør det ikke gøre nogen forskel, om det er den ene eller
den anden. (Igen: sådan har det i været for os, om ikke andet.)

Da vores søn i første omgang skulle lære, at natten er den tid af
døgnet, man sover, var han 5½ måned. Det tog under en uge, og de første
par nætter var slemme. Men så var det overstået. Det største problem var
ikke at putte ham, for vi sørgede for at gøre det, når han var træt nok
(og ikke overtræt), men når han så vågnede to timer efter og ville op,
var det med at stå fast. Kun hvis han græd helt voldsomt/panisk, tog vi
ham op i armene, indtil gråden stilnede, men ellers nøjede vi med at ae
ham, mens han blev liggende i sin seng. Vi sagde ikke noget undervejs,
og vi sørgede for, at der var helt mørkt i soveværelset. (Indtil da
havde vi den fejlagtige idé, at han ville være mest tryg, hvis der var
en smule lys tændt, eller en dør åben ud til et oplyst rum - dårlig
idé!)

Så opsummeret lyder rådene herfra:
- hav en fast plan og hold jer til den
- vær stille; lyde forstyrrer (men rolig vejrtrækning beroliger)
- lad det være mørkt; lys forstyrrer
- vær der med det samme, når den lille har brug for jer
- tag kun barnet op, når det er allermest nødvendigt

Christina

---

"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse
news:er2rc092a581lhht4l35kvfdfli6mllos9@4ax.com...

Hej

Der er nok ikke nogen tvivl om at det må være lidt forskelligt fra barn til
barn, familie til familie, alene mor/far og samboende o.s.v. o.s.v

Men hvis det hjælper kan jeg forklare lidt om hvordan vi har "taklet
problemet"

Vi var ikke klar over at det der med tidsintervaller var en nedskrevet
opskrift og vi har heller aldrig brugt stopur i opdragelsen ;) Men vores
fremgangsmåde har været nogenlunde den samme og det var bare det der faldt
os naturligt og logisk.
Ved 5-6 mdr. alderen kommer de i eget værelse eller ind til ældre søskende
og inden det har de sovet i egen seng på vores værelse, aldrig imellem os
voksne (har læst et eller andet sted at det muligvis kan øge risikoen for
vuggedød, men vil ikke hænges op på det :).

Der har selvfølgelig været perioder hvor de "heeeele" tiden har grædt og
grædt hver gang mor eller far var på vej ud eller 5-10 min. efter og vi har
altid ventet i nogle minutter med at gå ind og og har altid snakket roligt
til dem, lagt dem ned igen og ikke sparet på den fysiske kontakt. Hvis det
har været meget slemt har vi også taget dem op og vugget lidt frem og
tilbage indtil de var rolige igen men aldrig forladt værelset. Vi har også
hele tiden "presset på" at de fik en favorit bamse, dukke eller lignende som
de kunne sove sammen med. (det har så den bivirkning at de til tider gerne
vil have bamsen med i fritidshjem som 6 årige, men det ser vi ikke som et
problem :)

Det har fungeret udmærket og efter et par måneder er der 0 problemer. Gang
på gang overraskes vores gæster og stiller forbavsende spørgsmålet "lægger
jeres børn sig at sove alene og udelukkende efter mundtlig opfordring?".
Vi har eksempelvis en 6 årig og en 2 årig på samme værelse og den ældre får
besked om at lægge sig og den lille bliver lagt i sengen. Lyset slukkes og
de lægger sig at sove. Nogle gange kan der gå helt op til 2 timer inden de
sover og den ældre får lov at ligge med læselampen, men der er stille og
roligt på værelset og de hygger sig med bamser, anders and eller hvad der nu
ligger i sengen. Vi kan gå ind på værelset igen, hvis vi lige har glemt et
eller andet, og gå ud igen uden at de brokker sig. Det har vi også hele
tiden lagt vægt på at lige så snart de begynder at acceptere at vi går ud af
værelset og de skal blive på værelset, så skal de også langsomt acceptere at
der foregår noget i huset på trods af at de skal sove.

Så ja, der går nemt nogle måneder inden rytmen ligger i deres rygrad. Men
børn elsker faste rammer og vi er overbevidste om at det gør dem meget
trygge og til tider insisterer selv den 2 årige om at få lov til at komme op
i sengen langt inden vi havde planlagt at de skulle gå i seng. Vi har ikke
faste tidspunkter men når vi siger at de skal i seng er der ingen vej udenom
og det accepterer de fuldt ud fra 15-17 mdr. alderen.

Vi har selvfølgelig også haft problemer med at de vågner hver ½-1 time hele
natten og da har vi brugt samme metode. Ventet i nogle minutter alt efter
hvor slemt det var, trøstet dem og lagt dem ned igen. Det tager som sagt
lang tid (måneder) men hvis du ikke fraviger dit standpunkt om at når de
skal i seng, så skal de altså i seng og kommer ikke ud af værelset igen med
mindre de skal på toilettet eller lignende og vænner dem til at døren også
kan stå åben og mor/far går forbi o.s.v. Så vil du altså få det SÅ meget
nemmere senere hen.

Men jeg tror nu ikke at der findes en universel opskrift og vil heller
opfordre dig til at lytte til gode råd men absolut ikke holde igen med
kritik og heller lade dit instikt råde i samråd med "gode" råd end at følge
en eller anden opskrift. Og det gælder også mit lange indlæg som ikke skal
opfattes som en opskrift men som vores erfaringer som du måske 'kan' bruge
til dine egne eksperimenter indtil du finder en god rytme som passer til din
familie ;)

hans

---

On Mon, 14 Jun 2004 22:53:15 +0200, "hans"
<gider-ikke-at-modtage@spam-mail.dk> wrote:

>
>"Beowulf Schaeffer" <no@email.exists> skrev i en meddelelse
>news:er2rc092a581lhht4l35kvfdfli6mllos9@4ax.com...
>
[snip alletiders fortælling]

Tak for dine erfaringer. De vil blive taget med i vores overvejelser.
Det er helt sikkert! *s*

Vi har hele tiden være overbeviste om, at konsekvens er vejen frem.
Altid. Nu skal vi bare lige have energien til at tage denne kamp op og
forhåbentlig finder vi en metode der passer os og som vi kan
gennemføre.

Fortsæt endelig med at komme med jeres oplevelser! :)
--
Beowulf

---

Hej Beowulf!

Jeg tror i gør for meget ud af det!

Vores guldklump sov i soveværelset til hun var 6 måneder i egen seng.
På 6 månedersdagen røg hun ind på sit værelse (vi havde også læst det
om vuggedød og den magiske grænse på 6 måneder

Herefter har vi kørt fast (simpelt!) ritual - hun bliver lagt, får en
tår vand og derefter skal hun sove! Altid omkring samme tidspunkt!

Dermed ikke sagt at der ikke kan være aftener hvor hun græder - vi
lytter efter om det er "alvorligt" og hvis det er (det er det ca. en
gang om måneden) så tager vi hende op en halv times tid - så samme
ritaul - og indtil nu er det ikke lykkedes ikke at få hende til at
falde i søvn (med mindre hun er syg, forstås).

Jeg tror en af de vigtigeste ting (selv om nogen nu vil skrige på
frihed...) er at have meget faste rammer, det skulle jo efter sigende
også gøre dem trygge! Vi har fx. MEGET sjældent været ude efter 20.00
med vores datter. da vi netop tror på at hun bliver tryg og sover godt
af faste tider og ro i huset!

Så kan man jo altid vælge - fest og farver hver weekend, eller sove
trygt hver dag

Jacob