Simon Moore Højer skrev:
> Bliver tidt forvirret over hvornår man skal bruge " " og
> hvornår man skal bruge ' '.
Det er ikke så mærkeligt - det er nemlig forskelligt alt efter
sprog og situation.
I asp bruges " til at markere tekster og ' til at markere
kommentarer. Hvis man skal skrive en tekst der indeholder tegnet ",
skal det escapes med endnu et " - se fx eksemplet her:
Response.write "Her er et ""-tegn."
I html er både " og ' gyldige som markører af værdier (dog kun
parvis). Det er altså underordnet om man skriver <span class="foo">
eller <span class='foo'>.
I javascript er begge tegn også gyldige - men der er muligvis
mindre forskelle(?)
Når man kombinerer html og javascript skal man bruge to slags
anførselstegn: <a href="foo" onclick="alert('hej');"> - eller evt.
<a href="foo" onclick='alert("hej");'>.
I sql-sammenhæng er ' markør af tekstværdier, mens " (normalt) ikke
har nogen særlig betydning. Her skal man altså skrive: SELECT foo
FROM bar WHERE baz = 'foobar'. Skriver man sql-sætningerne fra asp-
sider, vil de ofte være indkranset i asp-anførselstegn - men det er
heldigvis ikke noget stort problem, da asp-anførselstegn som nævnt
kun må være ":
strSQL = "SELECT foo FROM bar WHERE baz = 'foobar'"
Forekommer der et sql-anførselstegn i en tekstværdi i sql-sætningen
(fx lastname = 'Mc'Allan') skal det escapes på samme måde som i asp
- det vil sige ved at sætte endnu et tegn af samme slags foran:
strSQL = "SELECT foo FROM bar WHERE baz = 'f''oobar'"
(finder poster med teksten f'oobar)
En god editor kan farvemarkere kode så det er tydeligt om
anførselstegnene matcher hinanden. Det er ganske praktisk.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html