---

Grenå Kirkebog Trolovelser og Copulationer 1754.

Jeg læser noget i retning af:

d. 23de Janu: Trolovet Skipper Rasmus Møller og Maren Jensdatter, Jens
Juels? Datter af Emmerboe? med Peder? Karlsen? forlover, at intet i
nogen maade Befindes som samme Egteskab lovligen Kand for hinder. Til
bekræftelse ? deres egne hænder
[Første underskrift ????)
[Anden underskrift Peder Kongensen Sÿveste]
Copulerede af 15de Febr. derefter

http://eckmann.dk/jacobrasmoller.gif

Jeg antager, at det jeg læser som Peder? Karlsen? vel er den
underskrevne Peder Kongensen, men jeg synes nu ikke der står Kongensen
i kirkebogsførerens tekst.

Hvis nogen har lyst/evne til at tyde/korrigere, vil jeg være glad for
det.

På forhånd tak, og med venlig hilsen

Arne

---

aafe skrev:
> Grenå Kirkebog Trolovelser og Copulationer 1754.
>
> Jeg læser noget i retning af:
>
> d. 23de Janu: Trolovet Skipper Rasmus Møller og Maren Jensdatter, Jens
> Juels? Datter af Emmerboe? med Peder? Karlsen? forlover, at intet i
> nogen maade Befindes som samme Egteskab lovligen Kand for hinder. Til
> bekræftelse ? deres egne hænder
> [Første underskrift ????)
> [Anden underskrift Peder Kongensen Sÿveste]
> Copulerede af 15de Febr. derefter
>

d. 23de Janu: Trolovet Skipper Jacob Rasmussen Møller og Maren
Jensdatter, Jens Juels Datter af Emmesboe, med Underskrefne forlovere,
at intet i nogen maade Befinder, som samme Egteskab lovligen Kand for
hinder. Til bekræftelse under deres egne hænder -
[Første underskrift] Anders Madzen Kod??
[Anden underskrift] Peder Kongensen Sÿveste
Copulerede af 15de Febr. derefter

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

PS. Jens Pedersn Juels hustru dør i 1739/1740 i Emmedsbo. Parret har da
en datter Maren på 6 år.

---

On Thu, 10 Jun 2004 17:40:46 +0200, "Hans Chr. Baagøe" wrote:

>d. 23de Janu: Trolovet Skipper Jacob Rasmussen Møller og Maren
>Jensdatter, Jens Juels Datter af Emmesboe, med Underskrefne forlovere,
>at intet i nogen maade Befinder, som samme Egteskab lovligen Kand for
>hinder. Til bekræftelse under deres egne hænder -
>[Første underskrift] Anders Madzen Kod??
>[Anden underskrift] Peder Kongensen Sÿveste
> Copulerede af 15de Febr. derefter

Tusinde tak for hjælpen - jeg har lang vej endnu, før jeg helt og
aldeles kan læse de gamle skrifter!

Og samtidig sidder jeg med røde ører ved at opdage jeg havde skrever
Skipper Rasmus Møller - idet jeg rent faktisk havde læst det som
Skipper Jacob Rasmussen Møller, og søreme også havde skrevet dette i
mit håndskrevne notat.

>PS. Jens Pedersn Juels hustru dør i 1739/1740 i Emmedsbo. Parret har da
>en datter Maren på 6 år.

Og tak for den ekstra hjælp, i form af disse yderligere oplysninger.
Har du selv slægtsforbindelse til denne Djurslandske Møller slægt ?

Med venlig hilsen
Arne

---

aafe skrev:

>>PS. Jens Pedersen Juels hustru dør i 1739/1740 i Emmedsbo. Parret
har da
>>en datter Maren på 6 år.

Kilde: Skifteuddrag, Scheel gods (G280, nr. 48)

>
>
> Og tak for den ekstra hjælp, i form af disse yderligere oplysninger.
> Har du selv slægtsforbindelse til denne Djurslandske Møller slægt ?
>
> Med venlig hilsen
> Arne
>

Jeg ved endnu ikke hvordan de forskellige Juel'er i Hemmed sogn er
beslægtet, og om nogle af dem hører til blandt mine aner. Det eneste
"sikre" er at en af mine aner var Jens Nielsen i Hemmed, der døde den
30. marts 1784, samme dag som sønnen Anders (Kilder: (G280) Mejlgård
skifteuddrag nr. 152 og Kirkebogen for Hemmed). De fleste af Jens's
børns fødselsindførsler kan jeg ikke finde, med mindre at Jens Nielsen
er identisk med Jens Juel.

Der var forøvrigt mange møllere eller arbejdere ved møller i min morfars
slægt i området omkring Grenå. Min morfar var selv møllersvend inden han
tog den dengang nye uddannelse som elektrikker og senere installatør.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

---

On Thu, 10 Jun 2004 19:04:29 +0200, "Hans Chr. Baagøe" wrote:

>Jeg ved endnu ikke hvordan de forskellige Juel'er i Hemmed sogn er
>beslægtet, og om nogle af dem hører til blandt mine aner. Det eneste
>"sikre" er at en af mine aner var Jens Nielsen i Hemmed, der døde den
>30. marts 1784, samme dag som sønnen Anders (Kilder: (G280) Mejlgård
>skifteuddrag nr. 152 og Kirkebogen for Hemmed). De fleste af Jens's
>børns fødselsindførsler kan jeg ikke finde, med mindre at Jens Nielsen
>er identisk med Jens Juel.

Ja, det driller ind imellem med de patronymer kontra tilnavne. Hvis
blot de forskellige bog og liste -fører dog blot havde været mere
konsekvente i deres brug af patronymer og tilnavne, ville vores
slægtsforskning ind imellem være lidt nemmere. På den anden side
er det meget tilfredsstillende, når en svær detektivopgave langt
om længe finder sin afklaring

Med hensyn til Juel, er det første gang jeg støder på det navn i
min slægtsforskning. Mine slægter på Djurs er hovedsagligt Greve,
Brøgger, Udsen, Iversen og Munk. Og sognene er bl.a. Albøge, Lyngby,
Vejlby, Homaa, Hoed, Ålsø, Grenå, Grenå Gammelsogn, Karlby og Voldby.

Min indgangsvinkel til Møller navnet er skomageren Jacob Møller
Vesterfeldt i Søby i Albøge Sogn (født i Grenå), der var gift med min
tiptipoldemor Mette Cecilie Jensdatter Brøgger - jeg er imidlertid
lidt ude på et sidespor her, idet Jacob Møller Vesterfeldt ikke er en
af mine aner, men blot var gift med min tiptipoldemor.

>Der var forøvrigt mange møllere eller arbejdere ved møller i min morfars
>slægt i området omkring Grenå. Min morfar var selv møllersvend inden han
>tog den dengang nye uddannelse som elektrikker og senere installatør.

Ja, møller har også spøgt lidt i forbindelse med mine aner. Min
Himmerlandske farfar, Niels Kristian Nielsen, var murer og
møllebygger, og var på en opgave langt hjemmefra (formentlig på
Lolland), da min far i sin tid blev født. Så, farmor og farfar blev
først gift et godt stykke tid efter fødslen .

Min far var også murer og havde specialiseret sig i skorstensbyggeri,
og i den anledning kom han til Rudkøbing, hvor han traf min mor

med venlig hilsen
Arne

---

Enig, bortset fra:

.... Skipper Jacob Rasmus (eller Rasmussen) Møller .... Datter af Emmesboe
(Emmedsbo på Norddjursland) med underskrefne Forlovere ...

Jeg kan heller ikke tyde første underskrift (hvis det er en underskrift).

Sÿveste kan være Sivested, også på Djursland, kan være forloverens tilnavn
eller opholdssted.

M.v.h.

Sten Fjellerup


"aafe" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
news:p1jgc0tmfontqio98st2420l2r8k10npdl@4ax.com...
> Grenå Kirkebog Trolovelser og Copulationer 1754.
>
> Jeg læser noget i retning af:
>
> d. 23de Janu: Trolovet Skipper Rasmus Møller og Maren Jensdatter, Jens
> Juels? Datter af Emmerboe? med Peder? Karlsen? forlover, at intet i
> nogen maade Befindes som samme Egteskab lovligen Kand for hinder. Til
> bekræftelse ? deres egne hænder
> [Første underskrift ????)
> [Anden underskrift Peder Kongensen Sÿveste]
> Copulerede af 15de Febr. derefter
>
> http://eckmann.dk/jacobrasmoller.gif
>
> Jeg antager, at det jeg læser som Peder? Karlsen? vel er den
> underskrevne Peder Kongensen, men jeg synes nu ikke der står Kongensen
> i kirkebogsførerens tekst.
>
> Hvis nogen har lyst/evne til at tyde/korrigere, vil jeg være glad for
> det.
>
> På forhånd tak, og med venlig hilsen
>
> Arne
>
>
>

---

On Thu, 10 Jun 2004 17:55:59 +0200, "Sten Fjellerup" wrote:

>Enig, bortset fra:
>
>... Skipper Jacob Rasmus (eller Rasmussen) Møller .... Datter af Emmesboe
>(Emmedsbo på Norddjursland) med underskrefne Forlovere ...

Tak skal du have!

Ja, min udeladelse af Jacob er pinlig, fordi jeg faktisk havde skrevet
det i mit skriflige notat.

>Sÿveste kan være Sivested, også på Djursland, kan være forloverens tilnavn
>eller opholdssted.

Alle tiders - jeg spekulerede på, om det måske kunne stå for
Sylvester, men Sivested lyder jo direkte indlysende.

Tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Arne

---

"aafe" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
>
> >Sÿveste kan være Sivested, også på Djursland, kan være forloverens
tilnavn
> >eller opholdssted.
>
> Alle tiders - jeg spekulerede på, om det måske kunne stå for
> Sylvester, men Sivested lyder jo direkte indlysende.

Jeg er enig i tolkningen og får også navnet på første forlover til "Kod" -
kunne dog ikke læse de to første navne. Kod kunne - i stil med Syveste /
Sivested - henvise til landsbyen Koed. Det er ikke særligt langt fra
Sivested, og på den tid kunne man faktisk sejle fra Kolind (et par km fra
Koed) til Grenå, det har min farmor prøvet så sent som i 1870'erne )
Sivested lå også ved Sundet.

Venlig hilsen

Bente Feldballe

---

On Thu, 10 Jun 2004 22:06:22 +0200, "Bente Feldballe" wrote:

>Jeg er enig i tolkningen og får også navnet på første forlover til "Kod" -
>kunne dog ikke læse de to første navne. Kod kunne - i stil med Syveste /
>Sivested - henvise til landsbyen Koed. Det er ikke særligt langt fra
>Sivested, og på den tid kunne man faktisk sejle fra Kolind (et par km fra
>Koed) til Grenå, det har min farmor prøvet så sent som i 1870'erne )
>Sivested lå også ved Sundet.

Ja, jeg kom også til at tænke på Koed, da jeg så det. Og mit
anemæssige udgangspunkt på Djursland (set fra min side) er i samme
område, nemlig Søby i Albøge sogn og Fævejle i Lyngby sogn.

En af grenene bagud i tiden, følger stort set Kolind Sund til Grenå,
hvorfra der så igen er afstikkere op til Voldby og Karlby.

Det må have været en smuk sejltur fra Kolind til Grenå. Hvad skete der
egentlig med Kolind Sund? Tørrede sundet naturligt ud, eller blev det
tørlagt ved menneskets indgriben ?

med venlig hilsen
Arne

---

"aafe" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
news:b7jhc012ce9pdsh2s21mf5cbkaa7d2f2m9@4ax.com...
> On Thu, 10 Jun 2004 22:06:22 +0200, "Bente Feldballe" wrote:
>
> >Jeg er enig i tolkningen og får også navnet på første forlover til
"Kod" -
> >kunne dog ikke læse de to første navne. Kod kunne - i stil med Syveste /
> >Sivested - henvise til landsbyen Koed. Det er ikke særligt langt fra
> >Sivested, og på den tid kunne man faktisk sejle fra Kolind (et par km fra
> >Koed) til Grenå, det har min farmor prøvet så sent som i 1870'erne )
> >Sivested lå også ved Sundet.
>
> Ja, jeg kom også til at tænke på Koed, da jeg så det. Og mit
> anemæssige udgangspunkt på Djursland (set fra min side) er i samme
> område, nemlig Søby i Albøge sogn og Fævejle i Lyngby sogn.
>
> En af grenene bagud i tiden, følger stort set Kolind Sund til Grenå,
> hvorfra der så igen er afstikkere op til Voldby og Karlby.
>
> Det må have været en smuk sejltur fra Kolind til Grenå. Hvad skete der
> egentlig med Kolind Sund? Tørrede sundet naturligt ud, eller blev det
> tørlagt ved menneskets indgriben ?
>
> med venlig hilsen
> Arne
>
Hej Arne
se kolindsund.dk - spændende læsning
Med venlig hilsen
Jens Friis - gammel Albøge-dreng
Silkeborg

---

On Fri, 11 Jun 2004 00:09:01 +0200, "Jens Friis" wrote:

>Hej Arne
>se kolindsund.dk - spændende læsning
>Med venlig hilsen
>Jens Friis - gammel Albøge-dreng
>Silkeborg

Hej Jens,

tak for linket! Ja, egentlig skulle jeg have været i køjen for flere
timer siden, men såvel Bentes indlæg som kolindsund.dk var så
spændende læsning, at jeg lige måtte have det med, inden jeg går til
ro

Det er jo et spændende stykke natur og kulturhistorie, og jeg vil da
håbe, at tingene udvikler sig, således det gamle Kolindsund bliver
genetableret i fuld udstrækning.

med venlig hilsen
Arne

---

"aafe" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse >

> Det må have været en smuk sejltur fra Kolind til Grenå. Hvad skete der
> egentlig med Kolind Sund? Tørrede sundet naturligt ud, eller blev det
> tørlagt ved menneskets indgriben ?
>
Det var absolut med menneskelig indgriben; sundet blev tørlagt for at
indvinde landbrugsjord. Ved så ikke, om det også her var Dalgas' tanke om
"Hvad udad tabes skal indad vindes", der slog igennem.

Jeg havde for et par år siden fat i et par meget spændende små bøger skrevet
af Karl Meinecke (hæng mig ikke for stavemåden og beklager, jeg kan ikke
huske titlerne), der var en af områdets lokale og fortalte om nogle ture
rundt i området samt gennemgik historien om sundets tørlægning.

Sundet blev tørlagt i midten af 1870'erne, nok ikke så længe efter, at min
farmor var ude og sejle der Det viste sig at være et større arbejde, da
bunden ikke bare var blød, den var endog meget blød.. En af de historier,
jeg husker fra bogen, gik ud på, at man havde ladet en større maskine stå
derude natten over, men da man kom tilbage næste morgen, var der bare ingen
maskine at se nogen steder - den ligger angiveligt stadig et sted dernede..
)

Hvis du kigger på et kort over området, vil du se, at der nu er 3 kanaler;
nord, syd og midt. Der er pumpehuse for at holde sundet tørt, men jeg kan
ikke huske de nøjagtige placeringer. Nord og syd repræsenterer bredderne af
det daværende sund, som sine steder var op til 3 km bredt. Så er det
pludselig heller ikke så underligt, at Søby hedder, som den gør - den lå ved
bredden af sundet. Det gjorde Fævejle og Ingvorstrup for øvrigt også.

Jeg ved ikke, om du har gjort samme observation, men mine forfædre holdt sig
i hvert fald strengt til sydsiden af sundet. Faktisk tror jeg ikke, der var
så frygtelig megen trafik på tværs i rigtig gamle dage, i hvert fald ikke
giftemålsmæssigt. De dér "udlændinge" på den anden side af vandet, sikkert
med en sær dialekt og i hvert fald tilhørende et andet herred end én selv
)

Selv i dag er bunden noget blød, og læg mærke til, at der faktisk ikke er
særlig mange veje hen over sundet nord-syd. Ligeledes ligger der vist ikke
særligt mange gårde derude. Mange har jord der, men bygninger? Det ville nok
kræve godt med pilotering..

Og nu snakker man så om at genetablere sundet - eller en del af det inde
omkring Kolind. Om det bliver til noget, som vores Årslev Engsø, der jo også
er et naturgenopretningsprojekt, vil tiden vise, men jeg synes egentlig, at
tanken er tiltalende )

Nå, nok om det. Under alle omstændigheder kan jeg anbefale Karl Meineckes
bøger, også en om "folkehistorier" - titel: Den Sorte Hund.

Venlig hilsen

Bente

---

Bente Feldballe skrev:
>
> Jeg ved ikke, om du har gjort samme observation, men mine forfædre holdt sig
> i hvert fald strengt til sydsiden af sundet. Faktisk tror jeg ikke, der var
> så frygtelig megen trafik på tværs i rigtig gamle dage, i hvert fald ikke
> giftemålsmæssigt. De dér "udlændinge" på den anden side af vandet, sikkert
> med en sær dialekt og i hvert fald tilhørende et andet herred end én selv
> )

Det med at blive på den ene side af sundet, kan jeg til gengæld ikke
helt tilslutte mig, idet jeg har en del forbindelser på tværs af Sundet
omkring Grenå. En af dem (Anna Cathrine Jensdatter, født ca. 1749 i
Hemmed) var muligvis en Juel, blev gift med en Mads Sørensen og senere
bosat i bl.a. Fuglsang, Homå og Vejlby. Hendes søster Anna (født ca
1743) var gift to gange og bosat i Østerballe. Det vil føre for vidt at
nævne alle de forbindelser, jeg har på tværs af Sundet her.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

---

"Hans Chr. Baagøe" <hcb@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40c8f1ad$0$427

> Det med at blive på den ene side af sundet, kan jeg til gengæld ikke
> helt tilslutte mig, idet jeg har en del forbindelser på tværs af Sundet
> omkring Grenå. En af dem (Anna Cathrine Jensdatter, født ca. 1749 i
> Hemmed) var muligvis en Juel, blev gift med en Mads Sørensen og senere
> bosat i bl.a. Fuglsang, Homå og Vejlby. Hendes søster Anna (født ca
> 1743) var gift to gange og bosat i Østerballe. Det vil føre for vidt at
> nævne alle de forbindelser, jeg har på tværs af Sundet her.

Okay, undskyld, der var jeg ikke specifik nok Min erfaring begrænser sig
til Lyngby-Albøge og - tildels - Vejlby-Homå. Især i Lyngby-Albøge fandt
temmelig mange vielser sted pr. år, men ikke ret mange havde hovedaktører
fra nordsiden af sundet. Jeg kan godt forestille mig, at Grenå kan have
virket som en slags "port" mellem nord og syd, eller et sted, hvor nord og
syd mødte hinanden.

Faktisk har jeg selv en enkelt "grænseoverløber" i form af en præstedatter
fra Gjerrild, der blev præstekone i Ålsø. Deres datter igen futtede til
Taulov og blev præstekone, og endnu en generation senere finder jeg
præstedatteren fra Taulov som møllerkone i Bodil Mølle i Hørning, hvor hun
bliver en brik i min mormors familiemønster. Ellers er alle djurslændingene
i min database fra min fars slægt )

Med venlig hilsen

Bente Feldballe

---

On Fri, 11 Jun 2004 00:32:47 +0200, "Bente Feldballe" wrote:

>Det var absolut med menneskelig indgriben; sundet blev tørlagt for at
>indvinde landbrugsjord. Ved så ikke, om det også her var Dalgas' tanke om
>"Hvad udad tabes skal indad vindes", der slog igennem.

Ja, det har vi forhåbentlig lært, at man skal være varsom med at pille
for meget ved naturen. Det får ind imellem nogle bivirkninger vi ikke
havde regnet med.

>Jeg havde for et par år siden fat i et par meget spændende små bøger skrevet
>af Karl Meinecke (hæng mig ikke for stavemåden og beklager, jeg kan ikke
>huske titlerne), der var en af områdets lokale og fortalte om nogle ture
>rundt i området samt gennemgik historien om sundets tørlægning.

Det lyder spændende. Det kan godt ærgre mig, at jeg i min hæsblæsende
ungdom var flere gange i Pederstrup (Ring Djursland), uden at have den
ringeste anelse om, at jeg der var tæt på steder, hvor nogle af mine
aner i sin tid levede deres liv. Men, dengang var jeg ikke
interesseret i slægtsforskning )

>Sundet blev tørlagt i midten af 1870'erne, nok ikke så længe efter, at min
>farmor var ude og sejle der Det viste sig at være et større arbejde, da
>bunden ikke bare var blød, den var endog meget blød.. En af de historier,
>jeg husker fra bogen, gik ud på, at man havde ladet en større maskine stå
>derude natten over, men da man kom tilbage næste morgen, var der bare ingen
>maskine at se nogen steder - den ligger angiveligt stadig et sted dernede..
>)

Det er jo lidt ligesom en mose, der suger tingene ned i sig. Det var
ihvertfald hvad min bror og jeg blev formanet om som børn, at vi ikke
måtte gå for tæt på en mose, fordi vi der kunne risikere at blive
suget ned i jorden. Men risikoen for at falde i vandet og drukne har
nu nok været større.

>Hvis du kigger på et kort over området, vil du se, at der nu er 3 kanaler;
>nord, syd og midt. Der er pumpehuse for at holde sundet tørt, men jeg kan
>ikke huske de nøjagtige placeringer. Nord og syd repræsenterer bredderne af
>det daværende sund, som sine steder var op til 3 km bredt. Så er det
>pludselig heller ikke så underligt, at Søby hedder, som den gør - den lå ved
>bredden af sundet. Det gjorde Fævejle og Ingvorstrup for øvrigt også.

Det må have været en kostbare affære, sådan at skulle pumpe konstant,
for at holde arealerne tørre.

>Jeg ved ikke, om du har gjort samme observation, men mine forfædre holdt sig
>i hvert fald strengt til sydsiden af sundet. Faktisk tror jeg ikke, der var
>så frygtelig megen trafik på tværs i rigtig gamle dage, i hvert fald ikke
>giftemålsmæssigt. De dér "udlændinge" på den anden side af vandet, sikkert
>med en sær dialekt og i hvert fald tilhørende et andet herred end én selv
>)

Jo, mine aner holdt sig også på sundets sydside, men lige omkring
Grenå har jeg dog aner både mod nord (i Voldby og Karlby) og mod syd
(i Ålsø og Hoed)

Med hensyn til det med udlændinge undrer jeg mig over, hvordan min
tipoldemor, Line Madsen fra Sydlangeland, fik kontakt med Peder
Pedersen Greve fra Søby i Albøge, og blev gift med ham i Humble på
Sydlangeland i 1867. Men muligheden er naturligvis tilstede for, at
Peder Pedersen Greve, ved krigen i 1864 var med i tilbagetrækningen
fra Sønderjylland over Als til Sydfyn (Svendborg), hvor de så kan have
mødt hinanden.

>Selv i dag er bunden noget blød, og læg mærke til, at der faktisk ikke er
>særlig mange veje hen over sundet nord-syd. Ligeledes ligger der vist ikke
>særligt mange gårde derude. Mange har jord der, men bygninger? Det ville nok
>kræve godt med pilotering..

Ja, og selv når man idag ser på et kort, som f.eks. Det Levende
Danmarkskort, synes jeg man tydeligt kan se, hvor sundet i sin tid har
været. Jeg synes også det er tydeligt at se på kortet, at Søby faktisk
har været en søby )

>Og nu snakker man så om at genetablere sundet - eller en del af det inde
>omkring Kolind. Om det bliver til noget, som vores Årslev Engsø, der jo også
>er et naturgenopretningsprojekt, vil tiden vise, men jeg synes egentlig, at
>tanken er tiltalende )

Ja, det synes jeg også er en god ide, og hvis man ville spørge mig,
ville jeg sige, man - i disse tider, hvor landbruget bliver betalt for
at ligge brak - skulle tage at genetablere sundet i fuld udstrækning!

>Nå, nok om det. Under alle omstændigheder kan jeg anbefale Karl Meineckes
>bøger, også en om "folkehistorier" - titel: Den Sorte Hund.

Jeg må se om jeg kan finde Den Sorte Hund. Om ikke andet, har de den
vel på Det Kongelige Bibliotek.

med venlig hilsen
Arne

---

"aafe" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
>
> Det lyder spændende. Det kan godt ærgre mig, at jeg i min hæsblæsende
> ungdom var flere gange i Pederstrup (Ring Djursland), uden at have den
> ringeste anelse om, at jeg der var tæt på steder, hvor nogle af mine
> aner i sin tid levede deres liv. Men, dengang var jeg ikke
> interesseret i slægtsforskning )

Jeg voksede op i Holme (Ning), og i min barndom legede vi i den forsømte
frugthave til en gammel gård (kaldet "Meldgård" efter den daværende ejer)
der lå ud mod den gamle landsbygade. På den anden side af landsbygaden lå en
anden gammel gård, men denne var velholdt, og et ældre ægtepar passede med
flid haven og jagede os unger væk, hvis vi kom for tæt på Begge gårde er
nu væk, Meldgård er erstattet af en større flok rækkehuse, og den anden blev
så sent som omkring 1990 erstattet af et ikke særligt kønt parcelhus. Nu har
jeg så fundet ud af, at denne gård faktisk var det gamle stuehuse til det,
der i sin tid blev kaldt Holmegården. Holmegården blev udflyttet i
begyndelsen af 1800-tallet, men før den tid lå den altså ved landsbygaden og
gik dengang under betegnelsen "Bækgården" - eller gav i hvert fald sine
beboere tilnavnet Bech efter bækken, der løb bagom gården.. Og fra ca. 1718
(fæstebrev 1719) og til 1784 var denne gård i mine direkte aners besiddelse,
siden et par generationer i samme families eje, dog ikke mine direkte aner.
Du kan nok forestille dig, at jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var mere obs
på denne gamle gård, mens den lå der )
>
> Det må have været en kostbare affære, sådan at skulle pumpe konstant,
> for at holde arealerne tørre.

Mig bekendt skal der pumpes konstant stadigvæk for at holde vandet væk. En
god del af det indvundne land ligger lavere end havets overflade.
>
> Med hensyn til det med udlændinge undrer jeg mig over, hvordan min
> tipoldemor, Line Madsen fra Sydlangeland, fik kontakt med Peder
> Pedersen Greve fra Søby i Albøge, og blev gift med ham i Humble på
> Sydlangeland i 1867. Men muligheden er naturligvis tilstede for, at
> Peder Pedersen Greve, ved krigen i 1864 var med i tilbagetrækningen
> fra Sønderjylland over Als til Sydfyn (Svendborg), hvor de så kan have
> mødt hinanden.

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at vide, hvad der fik "Søren Jensen Kok
som havde sit pas, og kom fra Khaun" til at møde op i Marimalene og gifte
sig med "Snedker Enkens datter Ane Cathrine" i 1763 )
>
> Jeg må se om jeg kan finde Den Sorte Hund. Om ikke andet, har de den
> vel på Det Kongelige Bibliotek.

Du kan finde ham på bibliotek.dk ved at søge på den korrekte stavemåde, som
er Karl Mejnecke. Der er "En rejse på Djurs" 1 og 2, "Den sorte hund" og
andre, mindre fra årbøger osv, der kunne være interessante. Ved nogle af dem
vil du komme i kø efter mig, for jeg fik faktisk lige lyst til at læse dem
igen ))

Venlig hilsen

Bente

---

On Fri, 11 Jun 2004 11:32:28 +0200, "Bente Feldballe" wrote:

>Du kan nok forestille dig, at jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var mere obs
>på denne gamle gård, mens den lå der )

Ja, det kan jeg levende forestille dig. Jeg har jo selv mange
spørgsmål, der aldrig kan besvares, men som så nemt som ingen ting
kunne have været besvaret, hvis blot min mor eller jeg havde
interesseret os så meget for anernes historie, at vi havde husket at
spørge i tide. ;-(

>Mig bekendt skal der pumpes konstant stadigvæk for at holde vandet væk. En
>god del af det indvundne land ligger lavere end havets overflade.

Ja - og jeg synes jo det lyder som en indlysende god ide, at få sundet
ført tilbage til sin oprindelige form igen.

>Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at vide, hvad der fik "Søren Jensen Kok
>som havde sit pas, og kom fra Khaun" til at møde op i Marimalene og gifte
>sig med "Snedker Enkens datter Ane Cathrine" i 1763 )

Ja, der er mange ting vi ikke kan få rede på med vores forfædre, men
så må vi prøve at gætte os frem

>Du kan finde ham på bibliotek.dk ved at søge på den korrekte stavemåde, som
>er Karl Mejnecke. Der er "En rejse på Djurs" 1 og 2, "Den sorte hund" og
>andre, mindre fra årbøger osv, der kunne være interessante. Ved nogle af dem
>vil du komme i kø efter mig, for jeg fik faktisk lige lyst til at læse dem
>igen ))

Tak skal du have - jeg har lagt beskedent ud med at bestille Den Sorte
Hund, og så bliver det spændende at se, hvor mange vi er i køen, for
det kan vel nok tænkes at andre også er blevet interesseret.

med venlig hilsen
Arne