Jim skrev:
> Hej Gruppe...
>
> Som tidligere skrevet har jeg lige installeret mandrake 10.0, da jeg altid
> har hørt så meget godt om linux...
> Men jeg har Idag læst i Fyns Amt Avis en artikkel om Xandros (Deluxe) som
> skulle kunne bruge windows programmer (& forhåbentlig spil)...
>
> Er Xandros noget i kan anbefale?
>
> & kan det samarbejde med alle andre Linux'er?? Bl.a. Mandrake...
>
> Og sidst... Hvis det er så godt som det ser ud til...
> Hvor kan man hente det??
>
> Mvh Jim
>
Først skal jeg lige sige, at jeg aldrig har prøvet Xandros, men
alligevel bilder jeg mig ind, at jeg kender lidt til baggrundshistorie
og udvikling af distributionen.
Xandros er en videreudvikling af distributionen "Corel Linux OS". De har
altid brugt meget tid på at gøre brugerfladen og installationen
brugervenlig og jeg kan således sagtens anbefale Xandros til en
linux-begynder. Xandros har integreret programmerne CodeWeavers
CrossOver Office og Codeweavers CrossOver Plugin i distributionen,
hvorved man bliver i stand til at køre en lang række windows-programmer
under linux. - CodeWeavers (
http://www.codeweavers.com/) har vha. wine
lavet disse to programmer med dette formål. - CrossOver Office og Plugin
kan installeres på de fleste større distributioner, men de bliver ikke
fuldt integrerede i distributionen bare ved at blive installeret.
Xandros er baseret på Debian-pakkesystemet og det er derfor formentligt
muligt at anvende Debians programmer under Xandros (dette er kun
gætværk, da jeg ikke selv har afprøvet det). Dette vil give et
fantastisk stort pakke-udvalg til Xandros, da Debian har en fremragende
pakkehåndtering, hvor der er et meget, meget stort udvalg af programmer.
Konklusionen er, at hvis du er villig til at betale 7-800 kr. for en
distribution, så er Xandros formentligt en god nybegynder distribution...