| Hej Rene,
 
 Jeg har været den lykkelige ejer af dette drømmekamera i snart 2 år, og det
 performer som et kamera i denne prisklasse bør gøre. Det kan sagtens kaldes
 et reelt professionelt kamera, og det har så mange custom functions som man
 kan ønske sig og er yderst hurtigt i brug, du får virkelig det med på
 billedet som du ønsker dig selv under svære forhold. Belysningsmålingen er
 også i top, og det samme er autofokus. Kameraet vandt i øvrigt også fornylig
 en test i det engelske Practical Photography. Det eneste negative er den
 lille irriterende klap som man skal åbne for at komme ind til bl.a.
 batteritjek samt custom functions, og så er det besværligt at skifte
 batteri, og jeg synes det sluger meget strøm. Men alt i alt kan jeg bestemt
 anbefale det. Jeg har fået trykt mange billeder taget med kameraet i
 magasiner og blade. Jeg gav selv 10.000 kr. for kameraet, men du skulle nok
 kunne presse prisen ned til 7-8000 i dag, når man tænker på konkurrencen fra
 de digitale SLR'er. Jeg venter selv lidt på EOS 10D's efterfølger - den må
 da komme snart??
 
 Mange hilsner
 
 Per
 
 "Rene" <ross@type.dk> skrev i en meddelelse
 news:c8gfsv$2330$1@news.cybercity.dk...
 > Hvad er jeres erfaringer med dette kamera ?
 >
 >
 
 
 
 
 |