Michael Vittrup wrote:
>
> >Hermed har jeg dog ikke givet noget svar på hvordan det »ses« på
> >molekylært niveau.
>
> Joh .. Altså, misforstå mig ret - jeg er bare ude efter en mikroskopisk
> forklaring på en makroskopisk iagtagelse :)
Det er jo lidt svært at beskrive hvad tryk er hvis man kun kigger på
et enkelt molekyle, så dit spørgsmål er nok svært at besvare.
(Man kan forestille sig at det er sværere for et molekyle som sidder
i væskefasen at slippe fri af væskeoverfladen og kommer op i gasfasen
hvis trykket er større(?).)
Ellers forestil dig en bestemt stofmængde der er indespærret i et
konstant volumen. Noget af stoffet vil være på væskeform, og noget af
det vil være på gasform. Temperaturen vil være den samme i væskefasen
som i gasfasen, og trykket vil indstille sig på en bestemt værdi. Da
vil temperaturen være lig med kogepunktet ved den pågældende temperatur.
(Ellers kan der ikke både være en gasfase og en væskerfase.)
Hvis vi nu varmer beholderen (med det konstante volumen) op, så vil det
på molekylært plan betyde at molekylerne får større bevægelsesenergi.
Dette giver også et højere tryk (alle molekylere bevæger sig »vildere«).
Vi får altså højere temperatur og højere tryk. Men der er fortsat både
en væskefase og en gasfase i beholderen. Derfor er temperaturen (der er
blevet højere) lig med kogepunktet (ved dette højere tryk). Heraf ser vi
at større tryk giver højere kogepunkt.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:
http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)