"Spangkuk" <øæøåøæ@øææøå.æø> wrote in message
news:c8dt2a$2ljf$1@news.cybercity.dk...
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i
>
> >Men mon ikke gydningen foregår helt oppe ved overfladen i
> > saragassotanglaget?
> ...hvis du ikke kender svaret, hvorfor svarer du så ?
Der er mange, som føler glæde ved at moralisere - hvis man ikke har
videnskab at bidrage med, kan man brokke sig om ligegyldigheder. Som det
klogt blev svaret på ovenstående, kan de sarte bruge filter.
Sådant jeg ofte oplevet når jeg har beriget diverse ng med rapportering om
følgende hobby - som om ulækkerhed kan forplantes via internettet, andet end
hvad den forargede selv ønsker.
---------
Eksperimenterende ctr. egoistisk håndtering af afføring
Ligesom med urin gælder det, at man kan være et egoistisk vanemenneske, der
forbliver i traditionen og ikke bidrager til, at verden forbedres via
rutiner, der er mere gavnlige for de svage.
Det er ikke en dybt skadelig egoisme - man kan hævde om træk-og-slip
toilettets brug, at "when it aint broke, why fix it".
Men hvorfor ikke turde eksperimenter, der give indsigt, der kan lette livet
for mange?
Mange ældre, der er bundet til sengen, og tror at man kun må lorte på et
toilet, og de har gavn af, at os unge, initiativrige udvikler alternativer.
Desuden er det en leg at forske - og indhøstes erfaringer fra folk, som ikke
hæmmes af universitetsforskernes rigide skyklap-udsyn, kan det måske også
føre til forbedring af landbrugets gyllehåndtering, som mange klager over.
Hvis man som jeg har en tolerant kone, så kan man have *glas med skruelåg*
placeret i sit hjem, hvor det er bekvemt. I stedet for at gå på toilettet og
flushe ud med mange liter renset drikkevand, for at kloakvand skal oprenses
på spildevandsanlæggene med dyre importerede kemikalier,
Så sætter man sig på hug over et åbnet glas og sætter bagefter skruelåg på
igen. Når glassene er fyldt og man skal bære en plastikpose med affald til
kontaineren, så tømmes glassene ned i plastposen (eller hele glasset smides
ud, hvis man har glas nok.)
Når jeg læser min morgenavis liggende sidelæns i sengen, og skal lorte, så
har jeg A4-pap, der er lagt ind i en plastikpose, og mens jeg letter røven
en anelse, skubber jeg pappet ind under og skider på midten af det. Intet
rammer sengetøjet (Hvis man har diarre, bør man nok anvende større pap eller
folde det.)
Derefter trækkes pappet ud samtidig med, at posen krænges uden om
afføringen. Om sommeren kan lugtmolekyler trænge gennem plastpose , og man
må lægge denne i et stort glas med skruelåg.
Ved passende lejlighed , ryger de fyldte plastikposer i affaldskontaineren.
Lort består især af ufordøjelige plantefibre og bakterier, der har gjort
gavn ved nedbrydning og passage af maden, og som ikke kan overføre sygdom -
hvis ikke man har spist salmonella-befængt mad eller lignende.
Bakterierne er mange slags, og fortsætter med at dele sig og nedbryde
ufordøjet mad, og derved danner de ubehageligt lugtende molekyler, fx indol
og skatol fra kvælstofholdige mad-bestanddele.
Min kongstanke vedr svine-gylle er, at det må være muligt at tørre
svinelort, så man får et gødningspulver, som jo er luftfrit, fordi det er
tørt.
Der eksperimenteres med dette i Holland og Danmark, idet der bruges meget
dyre omvendt-osmose anlæg og dekantering.
Jeg tror, det kan gøres simplere. Følgende eksperimenter anser jeg for
vellykkede, og hvis jeg finder landbrugs-ekspertise, der er åben for sådanne
ideer, kan det måske gøre gavn.
De plastikforseglede lorte lægger jeg undertiden ikke i affaldscontaineren
men et skjult sted i haven og efter nogle måneder, evt kun få hvis lorten
har fået frost, vil bakterie-massen være ændret og lugt nedsat, og
lufttørring kan lettere kan ske, hvis den klæbrige "dej" med en spatel
smøres ud i tynde lag på tørreplader fx af plastik. Min have er så lille, at
det kun kan ske om vinteren, hvor lort slet ikke lugter, men i landbruget,
hvor afstande er store, tror jeg, at metoden har perspektiver.
Iøvrigt mener jeg at menneskets fremskridt beror på, at vi er grænsesøgende,
legesyge og undersøger hvor langt man kan gå mht dovenskab, uden at det
giver problemer, og at man hensynsfuldt kan lorte hist og her i naturen, fx
vejrabatter, hvor ingen kommer til at træde i det, og hvor ingen vil være
generet af lugt.
Extrem dovenskab og ubetænksomhed kan føre til at uskyldige medborgere får
nogle kortvarige ubehagelige lugtindtryk, men værre er det ikke.
Ved at vi ikke fortrænger tilværelsens realiteter, men bliver klog på
naturens processer, kan vi blive modne moderne mennesker, der ikke hæmmes af
forkerte fordomme, og det kan også komme handicappede til gode. Lys over
land.
Det man ikke dør af bliver man stærkere af.
Og som sagt har jeg mange års erfaring for at eksperimenteren let kan ske
uden, at det bemærkes af nogen
- når jeg en sjælden gang er blevet oplyst, at jeg lugter, af fx venlige
mennesker som Per Vadmand, så har det at gøre med, at jeg ikke tror på
deodorant og ikke har tid at tage bad hver dag. Dvs. at fedtsyreforgæring
ved armhulens talgkirtler fører til smørsyre, hvilket ikke rummer
sundhedsfare for nogen.