---

Er der en god grund til at man ikke placerer eksempelvis 2 rotorer på 1
vindmølle? Så kunne man vel høste relativt mere effekt...

---

bamse wrote:
>
> Er der en god grund til at man ikke placerer eksempelvis 2 rotorer på 1
> vindmølle? Så kunne man vel høste relativt mere effekt...

Hvordan tænker du dig de to rotorer placeret? Under hinanden? Det er
der vist typisk ikke plads til. Når den ene rotor der er på en vind-
mølle, ikke når helt ned til jorden, er det vel fordi der ikke er ret
meget vind ved jordoverfladen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

bamse skrev:

>Er der en god grund til at man ikke placerer eksempelvis 2 rotorer på 1
>vindmølle? Så kunne man vel høste relativt mere effekt...

To rotorer vejer dobbelt så meget som én, eller også er de
mindre. De vil frembringe hvirvelstrømme som kommer i vejen for
hinanden og mindsker effekten.

Så kunne man jo bygge møllen så høj at de ikke er tæt på
hinanden, men så koster konstruktionen pludselig mere end to
separate vindmøller.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> og mindsker effekten.
>

>men så koster konstruktionen pludselig mere end to
> separate vindmøller.



Er disse 2 påstande dokumenteret?

---

"bamse" <bamse@kyllingen.dkkkk> skrev i en meddelelse
news:2USpc.2615$aG5.1607@news.get2net.dk...
> > og mindsker effekten.
> >
>
> >men så koster konstruktionen pludselig mere end to
> > separate vindmøller.
>
>
>
> Er disse 2 påstande dokumenteret?

Det kan jeg ikke forestille mig. Der findes både flyvemaskiner og
helikoptere med to propeller/rotorere der rotere modsat på den samme aksel.
De fandt næppe anvendelse på tidssvarende konstruktioner hvis de ikke var
effektive.
Men den egentlige grund kender jeg ikke.

Mvh
//zigge

---

//zlgge skrev:

>> Er disse 2 påstande dokumenteret?

>Det kan jeg ikke forestille mig.

Vil du benægte at to sæt vinger tæt sammen vil danne lufthvirvler
der påvirker hinandens rotation?

Vil du påstå at man kan bygge en mølle i dobbelt højde til samme
eller lavere pris end to enkeltmøller?

>Der findes både flyvemaskiner og helikoptere med to
>propeller/rotorere der rotere modsat på den samme aksel.

Øh ja - en helikopter er faktisk *nødt* til at have to
forskellige rotorer, ellers kører den rundt om sig selv og
skvatter ned. Der er lavet mange eksperimenter med hvordan det
problem kan løses, men hvis du ser dig omkring i verden, er den
med dobbeltrotor ikke den mest almindelige.

>De fandt næppe anvendelse på tidssvarende konstruktioner hvis de ikke var
>effektive.

Jeg skal ikke kloge for meget i fly med dobbeltrotorer (kan du
nævne en model? evt. link?), men det forekommer mig at det heller
ikke er den teknik der har oversvømmet flyverdenen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:

> Jeg skal ikke kloge for meget i fly med dobbeltrotorer (kan du
> nævne en model? evt. link?), men det forekommer mig at det heller
> ikke er den teknik der har oversvømmet flyverdenen.

Næh, det er det ikke. Som du skriver ødelægger den ene propel det
for den anden, så effektiviteten ikke bliver specielt god. De har dog
den fordel, at de kan afsætte meget mere effekt end en tilsvarende
enkel-propel, så de har været benyttet til meget kraftige propelfly.

Russerne har lavet en del med motorstørrelser på omkring 15.000 hk
http://www.oldprops.f9.co.uk/Tu114%20Photographs.htm
Hvis disse fly havde almindelige propeller skulle understellet være
endnu højere.

En almindelig propel er langt mere effektiv. Jo færre propel-blade,
jo mindre er der til at ødelægge luftstrømmen for de andre.
Her er en med kun et blad:
http://taylorcraft.info/tcraft/192321.jpg
Jeg gætter på at motoren er på 40 hk.
Den øgede flyets ydeevne, men gav mange vibrationer og var hård
ved motorens lejer.


Ivar Magnusson

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> //zlgge skrev:
>> Der findes både flyvemaskiner og helikoptere med to
>> propeller/rotorere der rotere modsat på den samme aksel.

> Jeg skal ikke kloge for meget i fly med dobbeltrotorer (kan du
> nævne en model? evt. link?), men det forekommer mig at det
> heller ikke er den teknik der har oversvømmet flyverdenen.

Antonov AN-22, ukrainsk, verdens største propeldrevne fragtfly (250 tons)
Antonov AN-70, ukrainsk fragtfly, prototype (133 tons)
Tupolev TU-95. russisk bombefly (154,22 tons)
Tupolev TU-114, russisk langdistance-passagerfly (171 tons)

Disse fly anvender/anvendte alle dobbeltroterende propeller.
P.s.: Vægt er maximum-takeoff.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

>Antonov AN-22, ukrainsk, verdens største propeldrevne fragtfly (250 tons)
>Antonov AN-70, ukrainsk fragtfly, prototype (133 tons)
>Tupolev TU-95. russisk bombefly (154,22 tons)
>Tupolev TU-114, russisk langdistance-passagerfly (171 tons)

>Disse fly anvender/anvendte alle dobbeltroterende propeller.

Ja, og Ivar havde også et link. Men her er man altså gået på
kompromis med den mest effektive propeltype for til gengæld at
kunne mindske propelvingernes længde og dermed flyets hele højde
- hvis jeg har forstået det rigtigt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:qqpga0hj5fktnhbat3jmrasuqk8h6inf00@news.stofanet.dk...

> Øh ja - en helikopter er faktisk *nødt* til at have to
> forskellige rotorer, ellers kører den rundt om sig selv og
> skvatter ned. Der er lavet mange eksperimenter med hvordan det
> problem kan løses, men hvis du ser dig omkring i verden, er den
> med dobbeltrotor ikke den mest almindelige.

Nej det er rigtigt. Ud over at en vinge skaber opdrift, for at modvirke
tyngdekraften. Vi forsiden af vingen møde en luftmodstand som skal
overvindes. På et fastvingefly er det propellen der trækker flyvingen frem
gennem luften, og på en helikopter er det motoren der drejer rotoren rundt.
Denne kraft rotoren drejes med vil forsøge at rotere helikopteren den
modsatte vej og derfor sætter man oftest en mindre propel på en lang bom der
skaber det nødvendige modtryk. På nogle helikoptere med turbinemotor
udnyttes udstødningen fra turbinen til at skabe kraften med og den lille
halerotor undgås på denne måde.

> Jeg skal ikke kloge for meget i fly med dobbeltrotorer (kan du
> nævne en model? evt. link?), men det forekommer mig at det heller
> ikke er den teknik der har oversvømmet flyverdenen.

Jeg fandt lige dette:
http://www.gyrodynehelicopters.com/coaxial_benefits.htm
ved en hurtig søgning. Men der er talrige eksempler.
Men som tidligere nævnt er jeg ikke ekspert, jeg har bare bemærket at
systemet har en vis udbredelse og at det stadig implementeres i nye fly. Så
helt håbløst er det ikke.

Mvh
//zigge

---

> Øh ja - en helikopter er faktisk *nødt* til at have to
> forskellige rotorer, ellers kører den rundt om sig selv og
> skvatter ned. Der er lavet mange eksperimenter med hvordan det
> problem kan løses, men hvis du ser dig omkring i verden, er den
> med dobbeltrotor ikke den mest almindelige.

Nej Nej Nej, en helikopter er IKKE nødt til at have to rotorer

det gamle hughes (senere Mc-Donnel Douglas ) , nu Boeing.
Laver nu flere og flere 500 og 600 serie helikoptere med NOTAR
hale systemet monteret ( NO-TAil-Rotor ). og der er ikke kun til
millitært brug, eller experimentel fly.

det er en ganske alm "over the counter" heli.

men ellers, har du ret.


Martin

--------------------------------------------
ja undskyld, men der ver een der trådte min
helikopter-kæphæst over hovene.

---

Et enkelt lille indspark i debatten:
Der er den væsentlige forskel på vindmøller og propeldrevne
luftfartøjer at brændstoffet ikke koster vindmøllerne noget.
Det er derfor ikke så vigtigt at udnytte energien så effektivt
som muligt. Det er meget vigtigere om møllen ryster fra hinanden
efter 15 år i stedet for efter 20 år.

Hvis to rotorer på en eller anden måde kunne reducere slitagen på
møllen, kunne det sagtens være en fordel selv om det var dyrere og
mindre effektivt. Jeg tror ikke at der er nogle simple argumenter
for at to rotorer ikke er en god ide.

(På grund af tarifsystemet er det faktisk blevet endnu vigtigere
om man kan forudsige ydelsen i morgen nøjagtigt, så det kan være
at der dukker møller op som fx kan producere 100 Kw stort set
hele tiden men ikke udnytter ret meget af vindenergien når det
blæser kraftigt. (Men det er bare mit gæt.))

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

//zlgge skrev:
> "bamse" skrev:
>>> men så koster konstruktionen pludselig mere end to
>>> separate vindmøller.
>> Er disse 2 påstande dokumenteret?

> Det kan jeg ikke forestille mig. Der findes både flyvemaskiner
> og helikoptere med to propeller/rotorere der rotere modsat på
> den samme aksel. De fandt næppe anvendelse på tidssvarende
> konstruktioner hvis de ikke var effektive.

Hvis jeg var interesseret, ville jeg kigge nærmere på den
russiske Kuznetsov "NK-12M" motor med "kontra-roterende"
(firebladede) propeller på en enkelt aksel.

Jeg har ingen anelse om, om det princip kan udnyttes til
noget som helst i vindkraft. Men som turboprop-flymotorer,
er de (mig bekendt) ikke nogensinde overgået i effektivitet.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"bamse" == bamse <bamse@kyllingen.dkkkk> writes:

>> og mindsker effekten.
>>

>> men så koster konstruktionen pludselig mere end to
>> separate vindmøller.

> Er disse 2 påstande dokumenteret?

Tag et smut forbi <http://www.windpower.dk>. Her kan du blandt andet
finde det teoretiske bevis for at det kun kan lade sig gøre at udnytte
en bestemt mængde af vindenergien og en forklaring på hvorfor møllerne
har en mindsteafstand.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Bertel Lund Hansen wrote:

>bamse skrev:
>
>
>
>>Er der en god grund til at man ikke placerer eksempelvis 2 rotorer på 1
>>vindmølle? Så kunne man vel høste relativt mere effekt...
>>
>>
>
>To rotorer vejer dobbelt så meget som én, eller også er de
>mindre. De vil frembringe hvirvelstrømme som kommer i vejen for
>hinanden og mindsker effekten.
>
>
Hvis man har to rotoer som drejer hver sin vej så øges effekten.
Men hvis prisen skal være den samme, så skal møllen være mindre.
og en mindre mølle kan ikke tappe så meget af vinden.

>Så kunne man jo bygge møllen så høj at de ikke er tæt på
>hinanden, men så koster konstruktionen pludselig mere end to
>separate vindmøller.
>
Det er ikke tilfældet, den anden rotor ligeså meget som den første,
men giver måske kun omkrig 10% mere.
Det samme kan opnåes ved at gøre vingerne 4% længere.

Hvad er dyrest at gøre vingerne
4% længere eller at lave en ekster rotor (+100%)?

---

Kai Birger Nielsen <bnielsen@daimi.au.dk> writes:

> som muligt. Det er meget vigtigere om møllen ryster fra hinanden
> efter 15 år i stedet for efter 20 år.

Er det ikke også det for fly? Er brændstof en betydende del af
udgifterne for at drive et fly - passager, militær, privat?

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

In <ufz9ymbla.fsf_-_@rk-speed-rugby.dk> Brian Elmegaard <brian@rk-speed-rugby.dk> writes:

>Kai Birger Nielsen <bnielsen@daimi.au.dk> writes:

>> som muligt. Det er meget vigtigere om møllen ryster fra hinanden
>> efter 15 år i stedet for efter 20 år.

>Er det ikke også det for fly? Er brændstof en betydende del af
>udgifterne for at drive et fly - passager, militær, privat?

>--
>Brian (remove the sport for mail)
>http://www.et.dtu.dk/staff/be

Brændstof er en væsentlig del af udgifterne for passagerfly både
direkte (hvis du kan sælge billeterne til 80% af konkurrenternes
priser og stadig tjene det samme som dem pr billet, så flytter du
hurtigt en del kunder) og indirekte (brændstof vejer godt til,
så med en bedre brændstoføkonomi kan du enten flyve længere eller
have flere passagerer med). For militær og privatfly kan der
være andre overvejelser, der er mere relevante, fx hvilke
lufthavne, man kan benytte.

Her er et par links:

Næst efter personaleudgifter er brændstof største post for SAS:
http://soeg.jubii.dk/valuta/news.aspx?id=180507

En Boeing 747 tanker ca 200000 liter brændstof hvis man fylder
den op.
http://www.landy.dk/events/lufthavnen.htm

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

Kai Birger Nielsen <bnielsen@daimi.au.dk> writes:

> Brændstof er en væsentlig del af udgifterne for passagerfly både
> direkte (hvis du kan sælge billeterne til 80% af konkurrenternes
> priser og stadig tjene det samme som dem pr billet, så flytter du
> hurtigt en del kunder)

Men det er kun driftsøkonomi. Et fly er ikke helt billigt og jeg
formoder at en del sikkerhed mm. ligger gemt i en formentlig ikke
ubetydelig investeringen. Man kan sikkert lave langt mere effektive
gasturbiner end dem på fly, mod at slække på driftssikkerhed.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

"bamse" <bamse@kyllingen.dkkkk> skrev i en meddelelse
news:TYPpc.2546$NU3.941@news.get2net.dk...
> Er der en god grund til at man ikke placerer eksempelvis 2 rotorer på 1
> vindmølle? Så kunne man vel høste relativt mere effekt...

Det er lidt uklart, hvorledes du havde tænkt dig at placere dem?
Der er f.eks. 2 rotorer på de fleste vindmøller, en lille en i toppen
leverer energi til krøjemekanismen.

Men 2 rotorer til elproduktion er ikke nogen god ide, da de vil læ for
hinanden. Det er jo begrænset, hvor megen energi, der kan udvindes af
vinden, da luften jo skal væk igen.
Derimod er der med pitch-regulering en mulighed for at udnytte
energien ved lave vindhastigheder ( u. 4 m/s).
Her er faktisk 2 rotorer bygget sammen til en.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Det er lidt uklart, hvorledes du havde tænkt dig at placere dem?
> Der er f.eks. 2 rotorer på de fleste vindmøller, en lille en i toppen
> leverer energi til krøjemekanismen.

Jeg går ud fra (uden at kunne vide det), at de tænkes placeret coaxialt
og modsat roterende, og at de tænkes at være lige store(?)
>
> Men 2 rotorer til elproduktion er ikke nogen god ide, da de vil læ for
> hinanden. Det er jo begrænset, hvor megen energi, der kan udvindes af
> vinden, da luften jo skal væk igen.
> Derimod er der med pitch-regulering en mulighed for at udnytte
> energien ved lave vindhastigheder ( u. 4 m/s).
> Her er faktisk 2 rotorer bygget sammen til en.

Selvom vi nu antog, at de to vinger kunne bringes op på samme
virkningsgrad, som hvis de sad på hver sin mølle, må der tages hensyn
til, at konstruktionen ville blive væsentligt mere kompliceret og dermed
meget dyrere: Den inderste vinge skal placeres på en hul aksel, som
indeholder akslen til yderste vinge: Der kræves utvivlsomt flere,
kraftige (indre) lejer for at understøtte/stabilisere denne konstruktion
under alle tænkelige driftsbetingelser.
Dernæst skal der vel også være to generatorer - eller en moppedreng af
en gearkasse?
Så alene dette ville formentlig gøre en sådan 'dobbeltmølle' væsentligt
dyrere end to 'enkeltmøller' - og i praksis ville den langtfra være
dobbelt så 'produktiv'! :)


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1ge24rb.1eq4vxb74rpa8N%sleth2vh@webspeed.dk...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> Selvom vi nu antog, at de to vinger kunne bringes op på samme
> virkningsgrad, som hvis de sad på hver sin mølle, må der tages hensyn
> til, at konstruktionen ville blive væsentligt mere kompliceret og dermed
> meget dyrere: Den inderste vinge skal placeres på en hul aksel, som
> indeholder akslen til yderste vinge: Der kræves utvivlsomt flere,
> kraftige (indre) lejer for at understøtte/stabilisere denne konstruktion
> under alle tænkelige driftsbetingelser.

Enig. Den konstruktion findes da heller ikke i det kommercielle sortiment.

> Dernæst skal der vel også være to generatorer - eller en moppedreng af
> en gearkasse?

Typer med 2 gearkasser er en konstruktion, der findes på markedet.
En lille gerakasse til de små vindhastigheder - og en normal til hastigheder
over 4 m/s.

> Så alene dette ville formentlig gøre en sådan 'dobbeltmølle' væsentligt
> dyrere end to 'enkeltmøller' - og i praksis ville den langtfra være
> dobbelt så 'produktiv'! :)

Enig.
Vestas pitsh-regulerede vindmølle (hvor vingernes vinkel kan ændres),
er en slags "to i en" vingetype, hvor man ved lave vindhastigheder stiller
vingerne
så skrå op mod vinden kan producere lidt strøm. Over 4 m/s stilles vinderne
normalt igen.
En ret dyr løsning, men sådan er Vestas koncept.

Man kan finde typer med 1-mange vinger, men ingen med 2 forskellige
vinger på samme vindmølle (bortset fra den lille, der krøjer vingerne op mod
vinden, men
den kan vi vist se bort fra.)

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:
....
> Vestas pitsh-regulerede vindmølle (hvor vingernes vinkel kan ændres),
> er en slags "to i en" vingetype, hvor man ved lave vindhastigheder
> stiller
> vingerne
> så skrå op mod vinden kan producere lidt strøm. Over 4 m/s stilles
> vinderne normalt igen.
> En ret dyr løsning, men sådan er Vestas koncept.

Nå, der kan man se - jeg forestillede mig i grunden, at vingernes vinkel
kontinuerligt blev tilpasset vindhastigheden! Når dette åbenbart ikke er
tilfældet, hvorledes opnår man da konstant omdrejningstal uanset
vindhastighed?
Men det tilstræber man måske heller slet ikke??

--
(slet 'fjern' fra mail-adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

"Hans Henrik Hansen" <fjernh2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:40add0f8$0$152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Klip
> Nå, der kan man se - jeg forestillede mig i grunden, at vingernes vinkel
> kontinuerligt blev tilpasset vindhastigheden! Når dette åbenbart ikke er
> tilfældet, hvorledes opnår man da konstant omdrejningstal uanset
> vindhastighed?
> Men det tilstræber man måske heller slet ikke??
>
> --

Det er elnettet der holder møllens omdrejninger konstant, sålænge møllen er
koblet på nettet vil den følge dette, blæser det meget vil den levere mere
effekt men stadig køre synkront med nettet, blæser det derimod (for) lidt
kan det være nødvendigt at regulere vinklen for at opnå tilstrækkeligt
omløbstal til at undgå retur effekt.
--
Venlig Hilsen
Lars Funder
www.larsfunder.dk lidt om 2cv appelsinkanoner og andet grej

---

Lars Funder wrote:
....
> Det er elnettet der holder møllens omdrejninger konstant, sålænge møllen
> er koblet på nettet vil den følge dette, blæser det meget vil den levere
> mere effekt men stadig køre synkront med nettet, blæser det derimod (for)
> lidt kan det være nødvendigt at regulere vinklen for at opnå
> tilstrækkeligt omløbstal til at undgå retur effekt.

OK - så blev jeg *så* klog! :)
Men når du skriver 'kan det være nødvendigt at regulere vinklen', indebærer
dette vel så, at møllerne i almindelighed har den hertil fornødne mekanik?

Tillægsspørgsmål: Når en mølle i (svagt) blæsevejr står stille, hvorledes
holdes vingen da i ro?

--
(slet 'fjern' fra mail-adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

"Hans" == Hans Henrik Hansen <fjernh2vh@webspeed.dk> writes:

> Lars Funder wrote:
> ...
>> Det er elnettet der holder møllens omdrejninger konstant, sålænge møllen
>> er koblet på nettet vil den følge dette, blæser det meget vil den levere
>> mere effekt men stadig køre synkront med nettet, blæser det derimod (for)
>> lidt kan det være nødvendigt at regulere vinklen for at opnå
>> tilstrækkeligt omløbstal til at undgå retur effekt.

> OK - så blev jeg *så* klog! :)
> Men når du skriver 'kan det være nødvendigt at regulere vinklen', indebærer
> dette vel så, at møllerne i almindelighed har den hertil fornødne mekanik?

> Tillægsspørgsmål: Når en mølle i (svagt) blæsevejr står stille, hvorledes
> holdes vingen da i ro?

Vingerne (eller spidserne) bliver kantstillede og bremsen på
hovedakslen bliver trukket.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

"Hans Henrik Hansen" <fjernh2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:40add0f8$0$152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Per A. Hansen wrote:
> ...
> > Vestas pitsh-regulerede vindmølle (hvor vingernes vinkel kan ændres),
> > er en slags "to i en" vingetype, hvor man ved lave vindhastigheder
> > stiller
> > vingerne
> > så skrå op mod vinden kan producere lidt strøm. Over 4 m/s stilles
> > vinderne normalt igen.
> > En ret dyr løsning, men sådan er Vestas koncept.
>
> Nå, der kan man se - jeg forestillede mig i grunden, at vingernes vinkel
> kontinuerligt blev tilpasset vindhastigheden! Når dette åbenbart ikke er
> tilfældet, hvorledes opnår man da konstant omdrejningstal uanset
> vindhastighed?

Kun ved Vestas, der selv laver vingerne. Alle de øvrige firmaer køber
vingerne i Lunderskov.

> Men det tilstræber man måske heller slet ikke??

Alle vindmøller er netstyrede, idet nettet magnetiserer
generatorbeviklingerne som lars nævner.
Ved hård vind er magnetiseringen stærk og møllen tilsvarende tung at
trække. Nettet sørger med andre ord for at magnetisere beviklingerne således
at generatoren køber med 1500 omdr/min = 50 Hz.
Omdrejningstallet skal være konstant så strømmen fra vindmøllen passer med
netspændingens frekvens og er i fase med denne. Under ca. 4 m/s kan en
vindmølle
ikke holde synkronhastigheden og kobles derfor ud. Det kan ses ved at
vingerne
løber langsommere end de, der producerer strøm.
Vindmøller ikke kan levere strøm når nettet er brudt sammen, som man så en
del tilfælde
sidste år. Når netspændingen er væk står står vindmøllerne stille!

Fremtidens vindmøller bliver sikkert uden gear og uden tvangsstyring.
Strømmen bliver så vekselrettet i en boks så den passer med nettets
frekvens.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Hans" == Hans Henrik Hansen <fjernh2vh@webspeed.dk> writes:

> Per A. Hansen wrote:
> ...
>> Vestas pitsh-regulerede vindmølle (hvor vingernes vinkel kan ændres),
>> er en slags "to i en" vingetype, hvor man ved lave vindhastigheder
>> stiller
>> vingerne
>> så skrå op mod vinden kan producere lidt strøm. Over 4 m/s stilles
>> vinderne normalt igen.
>> En ret dyr løsning, men sådan er Vestas koncept.

> Nå, der kan man se - jeg forestillede mig i grunden, at vingernes
> vinkel kontinuerligt blev tilpasset vindhastigheden! Når dette

Det gør man nu også på de fleste nyere møller. Da jeg arbejdede ved
NEG for et par år siden, var det alle møller over 750 kW, der var
pitchregulerede (altså vingevinkel).

> åbenbart ikke er tilfældet, hvorledes opnår man da konstant
> omdrejningstal uanset vindhastighed? Men det tilstræber man måske
> heller slet ikke??

Det gør man i høj grad, da frekvensen på den strøm der kommer ud af
møllen er direkte afhængig af omdrejningshastigheden. I praksis er det
ikke så svært at opnå, da møllen er koblet direkte til elnettet, og
derved bliver den "låst" til netfrekvensen.

De nyeste møller, som f. eks. den 2,75 MW mølle som NEG lige nåede at
få produceret inden de kom til at hedde Vestas, er det muligt at
variere omdrejningshastigheden med +/- 10% i forhold til den
netfrekvens man ønsker. Frekvensen bliver her tilpasset ved at sende
en del af strømmen igennem en pænt stor frekvensomformer, så den
endelige strøm ud af møllen rent faktisk får en frekvens på 50 Hz.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge