/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
En anelse OT, idet det handler om navi. Og~
Fra : Mugges POWER !


Dato : 15-05-04 22:05


Jeg har lige læst denne på www.tomtom-user.dk og synes, I - der ikke
følger med dér - liiige skal ha' den serveret. Forhistorien er dén, at
en del brugere har klaget over manglende aktualitet vedr.
kortmaterialet - at kortene i TT2 kke altid er/var helt up to date...

Erik skriver:
Jeg bliver nødt til at dele denne oplevelse med jer andre her i
forummet.

Med den nye TomTom 3 installeret, kørte min familie og jeg glad afsted
fra Ringkøbing til Århus for at besøge datteren. Med den nye TT3 er
det sidste stykke motorvej kommet med, så det glædede jeg mig til.

Fordi datteren bor i det sydlige Århus, guider TT3 mig ned ad E45,
hvorefter planen er at få mig på Århus Syd motorvejen ind mod centrum.

Da jeg kører sydpå ad E45, beder TT3 mig om at dreje fra og køre på en
anden motorvej. Der var ingen striber på afkørslen, og der manglede
vist også skilte, men pyt - hvis TT3 siger jeg skal dreje af, så
drejer jeg af.

Jeg kommer så op på den anden motorvej. Den ser fin ud. Splinterny
asfalt og lækker at køre på. Der er dog stadig ingen striber, men hvad
gør det.

Jeg kører lidt - fuld fart - 130 km/t - lækker asfalt.... så
forsvinder den modsatte kørebane pludselig. Nå, tænker jeg, den ligger
bare lidt væk.

Lidt længere henne passerer jeg nu en afkørsel, hvor der ikke er
asfalteret - der er kun grus og sand. Nu begynder jeg at blive en
smule mistænksom...

Pludselig kører jeg ned af en stor kant, og jeg kører nu ikke længere
på asfalt men på stabilgrus istedet. What? Og for ligesom at sætte
kronen på værket, så ligger der en enorm bunke jord midt på kørebanen
lidt længere henne med en gravko på toppen. Nu kunne jeg ikke komme
videre.

Her er det så, at familien i bilen vågner fra middagsluren, og spørger
mig, om vi snart er fremme, og hvor vi i øvrigt befinder os lige nu.
Hvad er det så lige man svarer?

Jeg gør selvfølgelig nu det, jeg skulle have gjort for længe siden:
Vender om og kører hele vejen tilbage igen til, hvor det begyndte at
gå galt.

Men... der var ikke afspærring før, men skal jeg love for at der er
nu. Jeg kan simpelthen ikke komme tilbage på normal vej, pga diverse
skilte, reflekser og anden afspærring. Til sidst er jeg nødt til at
standse bilen, stige ud og fjerne en masse afspærring for derved at få
mulighed for at komme tilbage civilisationen.

Pyha!!!

Moralen på denne historie er vel, at selvom man har TomTom med på
farten med de nyeste kort, så skal man lige huske at bruge sin sunde
fornuft.

God dag til jer alle!



/Mogens
Biler fra @lfa til Omeg@ - og glad for min TT3 :)

 
 
Uffe Bærentsen (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 15-05-04 22:42


"Mugges POWER !" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev i en meddelelse

> Moralen på denne historie er vel, at selvom man har TomTom med på
> farten med de nyeste kort, så skal man lige huske at bruge sin sunde
> fornuft.
>
> God dag til jer alle!

ROTFLMAO

Husker lige et par linjer fra en sang:
Tom-Tom turn around
don't ever let me down
(løst fra hukommeren, der er programmeret til projekt pt.)


--
mvh Uffe
Sierra 2,0i DOHC



Mugges POWER ! (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Mugges POWER !


Dato : 15-05-04 22:47

On Sat, 15 May 2004 23:41:51 +0200, "Uffe Bærentsen"
<leitiNOSPAM@hotmail.com> wrote:

>ROTFLMAO

Helt enig - jeg faldt også af stolen...

>Husker lige et par linjer fra en sang:
>Tom-Tom turn around - don't ever let me down

He, he... - husker ham den tyske 735i-ejer, som en regnvejrsnat kørte
i havnen, fordi han blindt stolede på sin navi. Problemet var dét, at
broen - som navien troede var til stede - var en færge, som ikke
liiige var på sin plads... :)

Kender jeg iøvrigt selv - min navi ville have mig op af en ensrettet
gade nær Stuttgart. Dét gjorde jeg så, indtil resten af bilens
passagerer brokkede sig

>(løst fra hukommeren, der er programmeret til projekt pt.)

Du må da snart være færdig med det dér...

/Mogens
Biler fra @lfa til Omeg@ - og glad for min TT3 :)

Uffe Bærentsen (16-05-2004)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 16-05-04 08:16


"Mugges POWER !" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev i en meddelelse

> He, he... - husker ham den tyske 735i-ejer, som en regnvejrsnat kørte
> i havnen, fordi han blindt stolede på sin navi. Problemet var dét, at
> broen - som navien troede var til stede - var en færge, som ikke
> liiige var på sin plads... :)

Teknik er godt!
Sund fornuft er nu engang bedre!

> Kender jeg iøvrigt selv - min navi ville have mig op af en ensrettet
> gade nær Stuttgart. Dét gjorde jeg så, indtil resten af bilens
> passagerer brokkede sig

Gruer for den dag der kommer autopiloter i bilerne.

> >(løst fra hukommeren, der er programmeret til projekt pt.)
>
> Du må da snart være færdig med det dér...

Projektet?
Der er aflevering d. 03-06-2004.

Uddannelsen?
1 år mere, puha det føles langt væk lige nu




--
mvh Uffe
Sierra 2,0i DOHC



Jan W Nielsen (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 15-05-04 22:59

> Men... der var ikke afspærring før, men skal jeg love for at der er
> nu. Jeg kan simpelthen ikke komme tilbage på normal vej, pga diverse
> skilte, reflekser og anden afspærring. Til sidst er jeg nødt til at
> standse bilen, stige ud og fjerne en masse afspærring for derved at få
> mulighed for at komme tilbage civilisationen.


*ROFL*

--
/Jan W Nielsen




Cosworth POWER (16-05-2004)
Kommentar
Fra : Cosworth POWER


Dato : 16-05-04 00:00

> Moralen på denne historie er vel, at selvom man har TomTom med på
> farten med de nyeste kort, så skal man lige huske at bruge sin sunde
> fornuft.
>
> God dag til jer alle!

Haha - go' historie! :)


--
Thomas Krath
http://tkrath.dk/bilimport/ - importguide



Uffe Ravn (16-05-2004)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 16-05-04 00:18


"Mugges POWER !" <dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> skrev
> Erik skriver:
> Jeg bliver nødt til at dele denne oplevelse med jer andre her i
> forummet.

Fantastisk!

Jeg har dog oplevet noget lignende ved Tåstrup for nogle år siden, dog uden
anden navigation end skilte.
Langsomt mens turen skred frem, forsvandt skilte, striber, autoværn,
asfaltering, og til sidst holder man foran et hul i jorden, hvorover man kan
se der er ved at blive gjort klar til at bygge en bro.

En sælsom oplevelse.

Mvh.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408672
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste