W3's html-validator har fået en kraftig overhaling med nyt design,
nye forklarende tekster og et par nye muligheder ved validering.
Men der er noget der ikke virker som det skal.
På den udvidede valideringsside
(<
http://validator.w3.org/detailed.html>), kan man nu vælge
"Use Fallback instead of Override" for både encoding og doctype.
Dette skulle - ifølge hjælpeteksten - betyde at den valgte encoding
hhv. doctype kun benyttes hvis validatoren ikke finder en gyldig
encoding/doctype i dokumentet. Det er en rigtig god ide med denne
fallbackmulighed - men den virker bare ikke.
Sætter man hak i "fallback" ved doctype og vælger en specifik
doctype, så melder validatoren: "No DOCTYPE Found! Falling Back to
HTML 4.01 Transitional" når man validerer - også selv om der er en
fuldgyldig doctypeerklæring i dokumentet. Og endnu mere mærkeligt -
hvis man beder den om at vise kilden sammen med valideringen, så er
doctypeerklæringen "spist".
Endvidere gælder det at uanset hvilken doctype man vælger som
fallback-løsning, skriver validatoren: "Falling back to HTML 4.01
Transitional."
Tilsvarende fejl opstår ved fallback på encoding.
Jeg har ikke kunnet finde nogen der har skrevet om disse problemer
før - men jeg kan have overset noget. Inden jeg brokker mig til
folkene bag validatoren, vil jeg gerne lige høre hvad I andre har
af input.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html