..°o.O Thomas O.o°. wrote:
> Det var så dumt alligevel - de ligner ikke rigtige isterninger i en grad så
> de kan bruges til et foto af en drink med isterninger i 

 Men nu har jeg
> da nogle blinkende plastikfirkanter 
 
Et eller andet sted i mine gemmer, har jeg nogle kunstige 
isterninger til fotobrug, de er lavet af glas og flyder li'som 
rigtige isterninger.
Men efter min mening, så er kunstige isterninger et flop, for man 
mister den dug der normalt kondenserer på et iskoldt glas.
Og man kan ikke lave dug med en vandforstøver, for hvis det skal 
være naturligt, så skal der være en slags grænse, der hvor glassets 
indhold går.
Så jeg vil anbefale, at du kører med rigtige isterninger, det giver 
nogle meget bedre og mere ægte billeder, og hvis du sørger for, at 
alt er vel forberedt, og at det der skal hældes i glassene er 
afkølet, så kan rigtige isterninger godt holde i 10 - 20 minutter, 
og det burde være nok, hvis lyslægning og alt andet er klar.
-- 
              Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
   
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
    
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner