Hej alle.
Jeg købte for ca. 2 måneder siden, ovenstående af en person i Middelfart (en
håndværker). Nu bor jeg selv i København, så min bror som bor i Skanderborg,
tog ned og købte den for mig - så kunne han se om den var i god stand (den
var 2 dage gammel).
Da min bror så kom hjem, ringede han til mig og fortalte, at telefonen var
totalt ny og at det var den han ringede fra. Og så kom overraskelsen: han
havde fået en dags dato kvittering på den (hvor den forrige ejer havde
skrevet sit navn, salgspris og IMEI nummeret), men ikke den originale
kvittering! Jeg sagde til min bror, at det var sgu' da for dumt - hvad nu
hvis den var stjålet? Det havde han ligesom ikke tænkt over! Nåmen, jeg
ringer til ham som solgte "mig" telefonen, og han fortalte så en længere og
ret kompliceret/indviklet historie om en der arbejdede hos Sonofon, og som
kendte en hos Leasy og som han havde lavet noget tømmerarbejde for ... osv.
osv. Jeg spurgte ham om den var "varm" hvilket den ikke var. Jeg sagde til
ham, at jeg returnerede telefonen til ham, og så kunne han så sende mig mine
penge. Det ville han ikke, for han påstod han aldrig havde sagt den org.
kvittering fulgte med! Jeg har siden checket hos Sonofon og hos Politiet -
Sonofon kender ikke telefonen og den er ikke meldt stjålet hos Politiet. Så
langt, så godt. MEN så er der så to ting der presser sig på: 1. HVIS
telefonen fejler i teknikken, så har jeg jo ingen garanti! 2. OG så bliver
den jo temmelig svær at sælge (som det er tilfældet nu, da jeg simpelthen
ikke har brug for en så avanceret telefon). Mit spørgsmål er så - hvis nogen
kan besvare det:
Kan man købe en garanti til sin telefon? Jeg kan jo dokumentere den ikke er
"varm" og "alt" der mangler er jo "bare" garantien, så er den faktisk som
ny!
Med venlig hilsen
Meta - København
PS. En lang historie, men den kunne dårligt gøres kortere