Grænsefladen mellem to forskellige slægtsprogrammers forskellige
funktionalitet er ofte gedcomfilerne, der nemlig transporterer data
fra det ene slægtsprogram til det andet. Og når man støder ind i
problemer med forskellig funktionalitet og forskellig metodik
slægtsprogrammerne imellem, er der en tendens til, at man helt
glemmer, at gedcomfilen kun er et transportmiddel, og man så - istedet
for at diskutere programmernes forskelligheder, fejl og mangler -
begynder at snakke om fejl og mangler ved gedcom standarden.
Gedcom standarden bliver derved en prygelknabe, som istedet for blot
at være et transportmiddel, forventes at kunne udligne og rette op på
forskelligheder, fejl og mangler, slægtsprogrammerne imellem.
Når folk snakker om gedcom kompabilitet, misbruger de ofte gedcom
problematikken, til at føre krig, omkring, hvilke funktioner og/eller
metoder der - efter deres individuelle opfattelse bør være i et/alle
slægtsprogram(mer). Men, sådanne diskussioner/slagsmål hører ikke
hjemme i en diskussion om gedcom kompabilitet.
Gedcom standarden indeholder mulighed for transmission af mange
forskellige data og metoder, og herunder også data og metoder, som
ikke alle programmer kan - eller skal kunne - behandle: Hvorvidt et
slægtsprogram kan behandle en bestemt datatype eller ej, er i
virkeligheden gedcom standarden og gedcom kompabiliteten uvedkommende,
og sådanne diskussioner er i virkeligheden blot maskerede
diskussioner om, hvordan man mener, at slægtsprogrammer skal være
opbygget.
Hvis man - i virkeligheden - vil diskutere, hvordan slægtsprogrammer
bør/skal være opbygget og fungere, er det mere hensigtsmæssigt, at man
i stedet for at forulempe gedcom debatten, laver en decideret standard
for, hvordan slægtsprogrammer skal være opbygget og fungere.
med venlig hilsen
Arne
|