---

Hej Gruppe

Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene? Gælder det for
alle olietyper (plæneklipperolie, motorsavsolie etc.)?

Hvordan kan man sikre sig, at de ikke selvantænder, når man skal smide dem
væk?

På forhånd tak for svarene

Michael

---

MC skrev:

>Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene?

Det ved jeg ikke i almindelighed, men det værste af den slags er
linolie. Det hærder når det får adgang til luften, og den proces
frembringer varme som bringer temperaturen op over
antændelsespunktet.

I min barndom vidste enhver malerlærling at det forholdt sig
sådan, men inden for de sidste par år har der i hvert fald været
to eksempler på brande antændt af linolieklude.

>Gælder det for alle olietyper (plæneklipperolie, motorsavsolie etc.)?

Jeg mener at jeg har haft både klude med terpentin, petroleum,
benzin og smøreolie liggende uden at der er sket noget. Det er
jeg heller aldrig blevet advaret om.

>Hvordan kan man sikre sig, at de ikke selvantænder, når man skal smide dem
>væk?

Linolieklude kan skylles op i sæbevand fordi olien kan skylles
væk på den måde når den ikke har ligget. Men det skal gøres med
det samme for der går ikke så lang tid inden det begynder at
hærde.

Man kan naturligvis også brænde dem. Jeg ved ikke om det hjælper
at pakke dem lufttæt ind?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> MC skrev:
>
>> Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene?
>
> Det ved jeg ikke i almindelighed, men det værste af den slags er
> linolie. Det hærder når det får adgang til luften, og den proces
> frembringer varme som bringer temperaturen op over
> antændelsespunktet.

<snip>

> Man kan naturligvis også brænde dem. Jeg ved ikke om det hjælper
> at pakke dem lufttæt ind?

Det har altid virket for mig.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Lord, give me patience! At once!

---

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c6156j$6qpa0$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > MC skrev:
> >
> >> Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene?
> >
> > Det ved jeg ikke i almindelighed, men det værste af den slags er
> > linolie. Det hærder når det får adgang til luften, og den proces
> > frembringer varme som bringer temperaturen op over
> > antændelsespunktet.
>
> <snip>
>
> > Man kan naturligvis også brænde dem. Jeg ved ikke om det hjælper
> > at pakke dem lufttæt ind?
>
> Det har altid virket for mig.

Hvis 'det lufttætte' er en blikbeholder med låg, skulle man vel være helt
sikker.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen wrote:
> "Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:c6156j$6qpa0$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
>> Bertel Lund Hansen wrote:
>>> MC skrev:
>>>
>>>> Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene?
>>>
>>> Det ved jeg ikke i almindelighed, men det værste af den slags er
>>> linolie. Det hærder når det får adgang til luften, og den proces
>>> frembringer varme som bringer temperaturen op over
>>> antændelsespunktet.
>>
>> <snip>
>>
>>> Man kan naturligvis også brænde dem. Jeg ved ikke om det hjælper
>>> at pakke dem lufttæt ind?
>>
>> Det har altid virket for mig.
>
> Hvis 'det lufttætte' er en blikbeholder med låg, skulle man vel være
> helt sikker.

Det var anbefalingen, da jeg var medhjælper ved vedligeholdelsen af en
gammel træbåd.

Her hjemme har jeg som regel klaret mig med en plasticpose.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
People demand freedom of speech to make up for the freedom of thought
which they avoid. -- Soren Kierkegaard

---

Kristian Damm Jensen skrev:

> Her hjemme har jeg som regel klaret mig med en plasticpose.

Jeg lægger dem i en plastikpose, hælder en slat vand i og slår knude
på posen.


Ivar Magnusson

---

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
news:408448c7$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Kristian Damm Jensen skrev:
>
> > Her hjemme har jeg som regel klaret mig med en plasticpose.
>
> Jeg lægger dem i en plastikpose, hælder en slat vand i og slår knude
> på posen.

Hvis vandet ligger i nederste del af posen, og linoliekluden øverst, mon så
selvantændelsesvarmen kan smelte hul i posen? Hvis jeg ikke havde metaldåse
ved hånden, ville jeg smide kludene i haven, på jorden,

---

Bertel Lund Hansen:


>I min barndom vidste enhver malerlærling at det forholdt sig
>sådan, men inden for de sidste par år har der i hvert fald været
>to eksempler på brande antændt af linolieklude.

Det var vist det, der satte ild i taget på Roskilde Domkirke for år
tilbage.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"MC" <ln4444@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40841575$0$229$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej Gruppe
>
> Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene? Gælder det for
> alle olietyper (plæneklipperolie, motorsavsolie etc.)?


Hej
Mener det er en bakteriel proces der skaber varmen som giver selvantændelse.
Disse bakterier kræver tilgang af ilt, så derfor virker lufttæt indpakning
forebyggende.
Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger urørt i det
fri selvantænder det også. Da man ikke kan pakke så store mængder lufttæt er
strategien at holde kullet koldt ved at flytte på det så det varme kommer
til overfladen og bliver kølet. Man pøser også vand på, for at forhindre
støvgener og køle ...... men vandet er med til at fremme de
varmefremkaldende bakteriers livsvilkår ... så det er en evig proces.
Hilsen Jens

---

"Jens Harming" <jensharming@oncable.dk> wrote in message
news:4084e861$0$517$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "MC" <ln4444@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:40841575$0$229$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Hej Gruppe
> >
> > Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene? Gælder det
for
> > alle olietyper (plæneklipperolie, motorsavsolie etc.)?

Der skal MANGE dobbeltbindinger pr molekyle for at selvantænde og der er nul
i de olietyper, du nævner. Vegetabilsk terpentin kan heller ikke
selvantænde, selvom der er nogle

> Mener det er en bakteriel proces der skaber varmen som giver
selvantændelse.
> Disse bakterier kræver tilgang af ilt, så derfor virker lufttæt indpakning
> forebyggende.
> Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger urørt i
det
> fri selvantænder det også. Da man ikke kan pakke så store mængder lufttæt
er
> strategien at holde kullet koldt ved at flytte på det så det varme kommer
> til overfladen og bliver kølet. Man pøser også vand på, for at forhindre
> støvgener og køle ...... men vandet er med til at fremme de
> varmefremkaldende bakteriers livsvilkår ... så det er en evig proces.

Typisk sker disse brande - ANGIVELIGT - om natten efter at håndværkere har
smidt linolievædede klude blandt høvlspåner og træstykker

I linolie der har ringe vandindhold kan bakterier ikke leve og formere sig i
stort tal

Vil bakterietal nå fra ca nul til brandskabende antal på under et døgn?

Jeg tror heller ikke at kulbunke-brande har med bakterier at gøre - kulstøv
kan være brandbart og næsten eksplosivt i rette støv-luft forhold, men vand
gør ikke skade sådan som det UNDERTIDEN gør ved oliebrand

Hvad skulle starte selvantændelse i kulbunke. Mon ikke politiet holder
hånden over brandstifter, hvis de lader tvivl komme anklagede til gode vedr
visse påståede selvantændelser.Kul - aldrig. Linolie - måske 1% af brande
hvor det angives som brandårsag, var ægte selvantændelser.

---

Jens Harming skrev:

>Mener det er en bakteriel proces der skaber varmen som giver selvantændelse.

Da ikke i linolie.

>Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger urørt i det
>fri selvantænder det også.

Bakterier? Hvor godt har de det på en kulklump?

Græs- og høbunker kan også selvantænde. Det er gæringsprocesser
der frembringer varmen. her kunne der godt være bakterier
involveret, men jeg ved det ikke.

Jeg har stået ved en maskine der skulle smuldre cykeldæk med fejl
i, og i den jerntønde hvor smuldet landede, skulle der stå en
stor jernstang i midten for at lede varmen væk. Men det var et
rent (varme)mekanisk problem.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:uu0a80te21t36266rvqn5smlliimmvcot9@news.stofanet.dk...
> Jens Harming skrev:
>
> >Mener det er en bakteriel proces der skaber varmen som giver
selvantændelse.
>
> Da ikke i linolie.
>
> >Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger urørt i
det
> >fri selvantænder det også.
>
> Bakterier? Hvor godt har de det på en kulklump?
>
> Græs- og høbunker kan også selvantænde. Det er gæringsprocesser
> der frembringer varmen. her kunne der godt være bakterier
> involveret, men jeg ved det ikke.

Ikke græs, men hø kan selvantænde under specielle omstændigheder.
Der er tale om gæringsprocesser ( gæring = mikrobiel nedbrydning af
kulhydrater).
Den bakterielle omsætning er imidlertid ikke nok til at selvantændelse -
termofile bakterer kan arbejde op til ca. 80 gr. C. - så der skal mere til.

Der udvikles sandsynligvis en fosforforbindelse, der har et lavt
selvtændingspunkt. Sådan noget i retning af de ildglimt, man kan
se under visse omstændigheder i moser.
( fosforbrinte hedder den vist?).


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

>
> Ikke græs, men hø kan selvantænde under specielle omstændigheder.

Er ikke landmand, men flerårigt feriebarn hos Bedsteforældre. Lucerne er
græs som i tør tilstand kaldes for hø

Dette blev skåret på markerne, som græs og efter tørring kørt på stænget som
hø, høloftet. Med jævne mellemrum blev der kastet salt på høet for netop at
hindre selvantændelse

PM

> Der er tale om gæringsprocesser ( gæring = mikrobiel nedbrydning af
> kulhydrater).
> Den bakterielle omsætning er imidlertid ikke nok til at
> selvantændelse - termofile bakterer kan arbejde op til ca. 80 gr. C.
> - så der skal mere til.
>
> Der udvikles sandsynligvis en fosforforbindelse, der har et lavt
> selvtændingspunkt. Sådan noget i retning af de ildglimt, man kan
> se under visse omstændigheder i moser.
> ( fosforbrinte hedder den vist?).

---

Scripsit "PM" <ps98@Zteliamail.dk>

> Er ikke landmand, men flerårigt feriebarn hos Bedsteforældre. Lucerne er
> græs som i tør tilstand kaldes for hø

Nej, lucerne hører til ærteblomstfamilien, og er således ikke en græs.

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

---

"PM" <ps98@Zteliamail.dk> wrote in message news:c68a68$du3$1@sunsite.dk...
> >
> > Ikke græs, men hø kan selvantænde under specielle omstændigheder.
>
> Er ikke landmand, men flerårigt feriebarn hos Bedsteforældre. Lucerne er
> græs som i tør tilstand kaldes for hø
>
> Dette blev skåret på markerne, som græs og efter tørring kørt på stænget
som
> hø, høloftet. Med jævne mellemrum blev der kastet salt på høet for netop
at
> hindre selvantændelse

Lucerne er en god foder og jordforbedringsplante - ´ærteblomstfamilien
Tørret er det lucernehø

Græs er enkimbladet og normalt hø er tørt græs

Knolde på rødder af denne foderplante laver kvælstof til nitrat - ligesom
når man dyrker lupiner og kløver mm
Hvordan kan salt hindre antændelse?

> > Der er tale om gæringsprocesser ( gæring = mikrobiel nedbrydning af
> > kulhydrater).
> > Den bakterielle omsætning er imidlertid ikke nok til at
> > selvantændelse - termofile bakterer kan arbejde op til ca. 80 gr. C.
> > - så der skal mere til.
> >
> > Der udvikles sandsynligvis en fosforforbindelse, der har et lavt
> > selvtændingspunkt. Sådan noget i retning af de ildglimt, man kan
> > se under visse omstændigheder i moser.
> > ( fosforbrinte hedder den vist?).
>
Laver naturen selvantændlige fosforbrinter ved gæring, og hvornår?
Er det ikke især metan der brænder i sumpgas?
Og H2S der lugter

---

On 2004-04-22 17:26:52 +0200, "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> said:

> Er det ikke især metan der brænder i sumpgas?
> Og H2S der lugter

Metan, Ch4, er sumpgas, og også naturgas.

H2S er dihydrogensulfid, og det er det der lugter af rådne æg.


--

http://haxor.dk +45 2685 5909

Democracy is not something you believe in or a lace to hang your hat,
but it's something you do. You participate. If you stop doing it,
democracy crumbles.
- Abbie Hoffman

---

"PM" <ps98@Zteliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:c68a68$du3$1@sunsite.dk...
> >
> > Ikke græs, men hø kan selvantænde under specielle omstændigheder.
>
> Er ikke landmand, men flerårigt feriebarn hos Bedsteforældre. Lucerne er
> græs som i tør tilstand kaldes for hø
>
> Dette blev skåret på markerne, som græs og efter tørring kørt på stænget
som
> hø, høloftet. Med jævne mellemrum blev der kastet salt på høet for netop
at
> hindre selvantændelse

Det er rigtigt.
Lucerne skårlægges - i gamle dage blev det stakket på trebenede stativer for
at blive tørt nok til opbevaring.
( I dag bliver meget hø presset i baller.)
Lucernehø var særlig udsat for selvantændelse, hvilket skyldes dets
høje proteinindhold, der kan være årsag til, at der dannes gasarter med et
lavt selvtændingstemperatur - med en passend katalysator.
Man anvendte "glaubersalt" til at bremse gæringsprocesserne.
Glubersalt kaldes af samme grund ofte for "høsalt"


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

On 2004-04-21 15:38:23 +0200, "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> said:

> Ikke græs, men hø kan selvantænde under specielle omstændigheder.
> Der er tale om gæringsprocesser ( gæring = mikrobiel nedbrydning af
> kulhydrater).
> Den bakterielle omsætning er imidlertid ikke nok til at selvantændelse -
> termofile bakterer kan arbejde op til ca. 80 gr. C. - så der skal mere til.

Det kan jeg nikke genkendende til.

Jeg har et familiemedlem der arbejder på en rideskole, og jeg har ofte
funderet over de enorme varmemængder der kommer ud af møddingen
(hestelort + hø). Om vinteren kan i bare tage ud på jeres lokale
rideskole, og spørge efter møddingen. SÅ skal i se hvor det damper...
(og stiker, men det er så en anden sag).

--

http://haxor.dk +45 2685 5909

We communists have to string along with the capitalists for a while. We
need their credits, their agriculture, and their technology. But we are
going to continue massive military programs and by the middle 1980s we
will be in a position to return to a much more aggressive foreign
policy designed to gain the upper hand in our relationship with the
West.

- Leonid Brezhnev. Remarks in 1971 to the Politburo at the beginning of
détente.

---

"Peter Bjørn Perlsø" <peter@FUCKOFFSPAMMER.dk> skrev i en meddelelse
news:2004042219100577633%peter@FUCKOFFSPAMMERdk...
> On 2004-04-21 15:38:23 +0200, "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>
said:
>
> > Ikke græs, men hø kan selvantænde under specielle omstændigheder.
> > Der er tale om gæringsprocesser ( gæring = mikrobiel nedbrydning af
> > kulhydrater).
> > Den bakterielle omsætning er imidlertid ikke nok til at selvantændelse -
> > termofile bakterer kan arbejde op til ca. 80 gr. C. - så der skal mere
til.
>
> Det kan jeg nikke genkendende til.
>
> Jeg har et familiemedlem der arbejder på en rideskole, og jeg har ofte
> funderet over de enorme varmemængder der kommer ud af møddingen
> (hestelort + hø). Om vinteren kan i bare tage ud på jeres lokale
> rideskole, og spørge efter møddingen. SÅ skal i se hvor det damper...
> (og stiker, men det er så en anden sag).

Varmeudviklingen ved kompostering afhænger af ilt. Derfor udvikles
specielt megen varme i hestemøg, der er fyld med ufordøjede
strukturstoffer - i modsætning til møg fra flermavede dyr.
Komposteret hestemøg lugter forresten ikke særlig kraftigt, men
lidt aroma følger der med processen.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

> Hej
> Mener det er en bakteriel proces der skaber varmen som giver
selvantændelse.
> Disse bakterier kræver tilgang af ilt, så derfor virker lufttæt indpakning
> forebyggende.

Sulfider og organisk materiale spiller en vigtig rolle for opvarmningen og
forbrændingen i sedimenter, kul korn hø etc. Det er oxidation og nedbrydning
af sulfider og organisk materiale der udvikler varme.
Den udviklede energi kan opstilles efter følgende reaktionsforløb:

1): 4FeS2 + 10O2 (her skal være en højre pil) 2Fe2O3 + 8SO2 + 828,2 kJ/mol
svarende tll 6,9 kJ/g pyrit

2): C + O2 (højrepil) CO2 + 393,5 kJ/mol svarende til ca. 32,79 kJ/g carbon

Løst materiale med god luftadgang og ringe varmeledning kan øge temperaturen
(hvis bunken er af en hvis størrelse ) til over den kritiske antændelses
temperatur.

Stort problem for kulindustri såvel for landmænd, der kan tabe millionbeløb
på at bunkerne brænder.
Den kritiske antændelsestemperatur er for kul 142°-155°C og kan sænkes
yderligere ved tilstedeværelsen af pyrit. Tilførsel af vand synes kun at
forværre problemet, da bundet ilt i vandet kan give yderligere oxidation.

Det ser i øvrigt ud til, at det altid har været et problem for "os" da flere
neolitiske køkkenmøddinger i afrika viser tegn på selvantændelse (ses på
mineralforekomst).

Hilsen Carina Saxtorph (geolog)



> Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger urørt i
det
> fri selvantænder det også. Da man ikke kan pakke så store mængder lufttæt
er
> strategien at holde kullet koldt ved at flytte på det så det varme kommer
> til overfladen og bliver kølet. Man pøser også vand på, for at forhindre
> støvgener og køle ...... men vandet er med til at fremme de
> varmefremkaldende bakteriers livsvilkår ... så det er en evig proces.
> Hilsen Jens
>
>

---

Carina Saxtorph skrev:

[og jeg har en bibemærkning]

>1): 4FeS2 + 10O2 (her skal være en højre pil) 2Fe2O3 + 8SO2 + 828,2 kJ/mol
>svarende tll 6,9 kJ/g pyrit

En pil kan laves med -> eller -->, evt =>

Vi bruger => som matematisk symbol, men det vil ikke kunne
forveksles når det optræder i en kemisk ligning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> En pil kan laves med -> eller -->, evt =>
>
> Vi bruger => som matematisk symbol, men det vil ikke kunne
> forveksles når det optræder i en kemisk ligning.
>

Nå ja selvfølgelig - tak for tippet!

Carina

---

"Søren Saxtorph" <Saxtorph@lite.remove.dk> wrote in message
news:408c1bb8$0$299$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> > Hej
> > Mener det er en bakteriel proces der skaber varmen som giver
> selvantændelse.
> > Disse bakterier kræver tilgang af ilt, så derfor virker lufttæt
indpakning
> > forebyggende.
>
> Sulfider og organisk materiale spiller en vigtig rolle for opvarmningen og
> forbrændingen i sedimenter, kul korn hø etc. Det er oxidation og
nedbrydning
> af sulfider og organisk materiale der udvikler varme.
> Den udviklede energi kan opstilles efter følgende reaktionsforløb:
>
> 1): 4FeS2 + 10O2 (her skal være en højre pil) 2Fe2O3 + 8SO2 + 828,2 kJ/mol
> svarende tll 6,9 kJ/g pyrit
>
> 2): C + O2 (højrepil) CO2 + 393,5 kJ/mol svarende til ca. 32,79 kJ/g
carbon
>
> Løst materiale med god luftadgang og ringe varmeledning kan øge
temperaturen
> (hvis bunken er af en hvis størrelse ) til over den kritiske antændelses
> temperatur.
>
> Stort problem for kulindustri såvel for landmænd, der kan tabe
millionbeløb
> på at bunkerne brænder.
> Den kritiske antændelsestemperatur er for kul 142°-155°C og kan sænkes
> yderligere ved tilstedeværelsen af pyrit. Tilførsel af vand synes kun at
> forværre problemet, da bundet ilt i vandet kan give yderligere oxidation.
>
> Det ser i øvrigt ud til, at det altid har været et problem for "os" da
flere
> neolitiske køkkenmøddinger i afrika viser tegn på selvantændelse (ses på
> mineralforekomst).

> > Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger urørt i
> det
> > fri selvantænder det også. Da man ikke kan pakke så store mængder
lufttæt
> er
> > strategien at holde kullet koldt ved at flytte på det så det varme
kommer
> > til overfladen og bliver kølet. Man pøser også vand på, for at forhindre
> > støvgener og køle ...... men vandet er med til at fremme de
> > varmefremkaldende bakteriers livsvilkår ... så det er en evig proces.

Virkelig interessante indlæg.
Er det svært at lægge plastfolie over en kulbunke så ilt i tilstrækkelig
grad holdes væk?
Hvor har man oplevet selvantændelse i kulbunker i tempererede lande?
Kan nedstukne kølerør ikke hindre at antændelsestemperatur nås?
Hvor stort er problemet, reelt?

---

Bo Warming wrote:
> "Søren Saxtorph" <Saxtorph@lite.remove.dk> wrote in message

>>> Det samme fænomen ses ved store kulbunker. Hvis det bare ligger
>>> urørt i det fri selvantænder det også. Da man ikke kan pakke så
>>> store mængder lufttæt er strategien at holde kullet koldt ved at
>>> flytte på det så det varme kommer til overfladen og bliver kølet.
>>> Man pøser også vand på, for at forhindre støvgener og køle ......
>>> men vandet er med til at fremme de varmefremkaldende bakteriers
>>> livsvilkår ... så det er en evig proces.
>
> Virkelig interessante indlæg.
> Er det svært at lægge plastfolie over en kulbunke så ilt i
> tilstrækkelig grad holdes væk?
> Hvor har man oplevet selvantændelse i kulbunker i tempererede lande?
> Kan nedstukne kølerør ikke hindre at antændelsestemperatur nås?
> Hvor stort er problemet, reelt?

Jeg sludrede med en ingeniør fra Elsam for nylig. I følge ham gør
kraftværkerne ikke spor for at undgå selvantændelse i deres kullagre. Vi
snakkede ikke om dine forslag, men jeg vil tro at plastdækken på og af, og
kølerør i og ud igen hver gang kullene skal flyttes vil være for bekosteligt
i forhold til problemets omfang.

Når selvantændelse sker, og det gør det af og til, kører man simpelthen en
bulldozer op på bunken og komprimerer luften ud.

Torben

---

On 2004-04-19 20:04:41 +0200, "MC" <ln4444@hotmail.com> said:

> Hej Gruppe
>
> Hvad er det, der gør, at olieklude kan være selvantændene? Gælder det for
> alle olietyper (plæneklipperolie, motorsavsolie etc.)?
>
> Hvordan kan man sikre sig, at de ikke selvantænder, når man skal smide dem
> væk?
>
> På forhånd tak for svarene
>
> Michael

Linolie.

Det er derfor der ofte er brand i bygninger hvor tømrerne lige har
været, fordi de glemmer at fjerne de klude de har vædet i linolie efter
gulvbehandlinger.

--

http://haxor.dk +45 2685 5909

We communists have to string along with the capitalists for a while. We
need their credits, their agriculture, and their technology. But we are
going to continue massive military programs and by the middle 1980s we
will be in a position to return to a much more aggressive foreign
policy designed to gain the upper hand in our relationship with the
West.

- Leonid Brezhnev. Remarks in 1971 to the Politburo at the beginning of
détente.