/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Emma skal være storesøster
Fra : Ditte Hansen


Dato : 08-04-04 21:21

Til Dumle, en kastereret amerikansk skovkat.

Mere ved jeg ikke om Dumle.
Skal overtage ham efter min fætter, så jeg regner med at få en del flere
informationer imorgen.

Emma er en sort huskat, med lidt for meget mave.

Min fætter mente ikke der var nogle problemer i at Dumle fik Royal Canin
Light 38, måske ville han spise dobbelt så meget.

Kan man ikke kombinere foderet, og blande Light og Main Coone, så at Emma
ikke tager for meget på, og Dumle ikke spiser mig ud af huset?

For de to kan nok ikke opdrages til at spise hver sit foder

Er Main Coone og Amerikansk Skovkat det samme?

Er første gang jeg skal have en racekat, så der kommer måske mange
spørgsmål.

Hilsen Ditte, Emma og snart Dumle



 
 
Ann K (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 08-04-04 22:29

Hej Ditte.
Sakser og klipper hen ad vejen

> Emma er en sort huskat, med lidt for meget mave.

Og et godt køkken

> Min fætter mente ikke der var nogle problemer i at Dumle fik Royal Canin
> Light 38, måske ville han spise dobbelt så meget.

Absolut ingen problemer i det! Og nej han vil ikke spise dobbelt så meget!
Lightfoderet indeholder mindre fedt, men har så lidt flere fibre, så det
fylder mere i maven... en god kombination, som Dumle sagtens kan leve et
godt liv på

> Kan man ikke kombinere foderet, og blande Light og Main Coone, så at Emma
> ikke tager for meget på, og Dumle ikke spiser mig ud af huset?

Jo, det kan du sagtens gøre... og det bør du også gøre i en periode, mens
Dumle vænner sig til RC light. Et for hurtigt foderskift kan medføre en
meget dårlig mave :-/
Men hvis Emma skal tabe sig (eller i det mindste ikke have en større
flapremavse), så vil jeg kraftigt fraråde dig at bruge MCO-foderet... det
er godt, velsmagende (spørg bare mine drenge!) og FEDENDE *suk* (spørg bare
mig, der skal slæbe rundt på kræene!)
Brug i stedet RC's siameserfoder.. det er også i større bidder og kan
derfor virke som tandstensforebyggende - og så er det lavet til _slanke_
katteracer/-typer


> For de to kan nok ikke opdrages til at spise hver sit foder

Næ - det har du vist helt ret i *sss* Nogle bruger metoden med at fodre i
hver sin skål x antal gange om dagen - men det er en anelse upraktisk, hvis
du, som jeg, har foderet stående fremme hele tiden

> Er Main Coone og Amerikansk Skovkat det samme?

Ja... dog bruger man kun sjældent betegnelsen Amerikansk skovkat. Måske
fordi der jo også findes den Norske skovkat (NFO) og sågar også en Sibirisk
skovkat (SIB)... Bogstaverne i parantes er de internationale forkortelser
for racerne, Maine Coon forkortes til MCO Det vil du også kunne se,
når du får stamtavlen med...

> Er første gang jeg skal have en racekat, så der kommer måske mange
> spørgsmål.

Der er såmænd ingen forskel på spørgsmålenes antal, når man anskaffer sig
racekræ eller "Stribere"... dog er jeg noget i tvivl, når nu det er en MCO
*dril*
(Der har været nogle ret morsomme fortællinger her i gruppen om MCO... lidt
af en kludremikkel-race *sss* )

--
Mvh Ann
Kennel Sifsafs... opdræt af shetland sheepdogs
Hvalpe ventes engang med tiden!
Fjern Bingo, Bongo ved kontakt



Henrik Pedersen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Pedersen


Dato : 09-04-04 00:21

"Ditte Hansen" <ditte--@bog.dk> writes:


> Er Main Coone og Amerikansk Skovkat det samme?

Både og, jeg plejer at forklare folk som tror at Anastacia (som er en
MCO) er en norsk skovkat at det svarer lidt til den norske skovkat,
men vel egentlig er en Amerikansk Bjergkat...

> Er første gang jeg skal have en racekat, så der kommer måske mange
> spørgsmål.

Uha, når det lige er en MCO har du bestemt noget at glæde dig til ;-D
Et sted hvor der er en del information om MCO katte er
www.mainecooninfo.dk

Men helt kort i forlængelse af Ann K.s indlæg, ja en MCO er en lille
væver kat spærret inde i et meget stort hylster. Den ved det bare ikke
så alt hvad der kan gå i stykker bør limes fast... Bortset fra det er
den ægte MCO en kælen, kærlig, kæmpe som ikke helt ligner andre racer
jeg har mødt gennem de 15 år jeg har levet sammen med og interesseret
mig for katte...

Men jeg vil klart anbefale at du blander MCO fodret med rc siamese,
der er meget godt i MCO fodret som en MCO bør have, og det andet gør
at det ikke bliver helt så fedt endda. Men siden du har to misser kan
det jo være at det også giver mere motion og det er ikke helt så
tosset endda

Og ellers spørg bare løs

> Hilsen Ditte, Emma og snart Dumle


--
Med venlig hilsen & mIauu samt Miauu
Henrik & Anastacia samt Melissa fra regnbuebroen

http://misbamsen.dk posted with gnus Do not fear the penquin

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste