|
| Forskel på Debian 386 og Mandrake 586 Fra : Carsten |
Dato : 12-04-04 12:17 |
|
Hej NG
når man surfer rundt på nettet efter software
ser man tit at program pakker til Debian har betegnelsen 386 eller i386
og til Mandrake har betegnelsen 586 og 686
umiddelbart får man den opfattelse at Mandrake pakker er kompilerer til
Pentium maskiner og Debian kun er til 386 maskiner
er det en hel forkert opfattelse ??
/carsten
| |
Peter Makholm (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 12-04-04 12:30 |
|
Carsten <spam@spam.dk> writes:
> umiddelbart får man den opfattelse at Mandrake pakker er kompilerer til
> Pentium maskiner og Debian kun er til 386 maskiner
> er det en hel forkert opfattelse ??
Det er ikke helt forkert. Debian vil dog næppe umidelbart kunne køre
på noget mindre end 486 grundet libstdc++.
--
Peter Makholm | The four letter word beginning with L?
peter@makholm.net | It's life, love, libc or lisp
http://hacking.dk | -- Depending on you point of view
| |
Carsten (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Carsten |
Dato : 12-04-04 12:49 |
|
Peter Makholm wrote:
> Carsten <spam@spam.dk> writes:
>
>> umiddelbart får man den opfattelse at Mandrake pakker er kompilerer til
>> Pentium maskiner og Debian kun er til 386 maskiner
>> er det en hel forkert opfattelse ??
>
> Det er ikke helt forkert. Debian vil dog næppe umiddelbart kunne køre
> på noget mindre end 486 grundet libstdc++.
>
OK
men hvorfor er Debian ikke med længere fremme i processor rækken ?
/Carsten
| |
Peter Makholm (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 12-04-04 12:53 |
|
Carsten <spam@spam.dk> writes:
> men hvorfor er Debian ikke med længere fremme i processor rækken ?
Fordi der ikke er nogen særlig god dokumenteret grund til det.
--
Peter Makholm | What if:
peter@makholm.net | Tanenbaum had convinced Linus that his
http://hacking.dk | operating system really was obsolete
| |
Carsten (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Carsten |
Dato : 12-04-04 12:59 |
|
Peter Makholm wrote:
> Carsten <spam@spam.dk> writes:
>
>> men hvorfor er Debian ikke med længere fremme i processor rækken ?
>
> Fordi der ikke er nogen særlig god dokumenteret grund til det.
>
jeg ville da ellers mene at der kunne være en del at hente ved at kompilere
til 586 i stedet for til 386 men det er måske bare en fiks ide jeg har
/Carsten
| |
Peter Makholm (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 12-04-04 13:14 |
|
Carsten <spam@spam.dk> writes:
> jeg ville da ellers mene at der kunne være en del at hente ved at kompilere
> til 586 i stedet for til 386 men det er måske bare en fiks ide jeg har
Det er en fiks ide du deler med mange[0].
For det første skulle det være ret katastrofalt at vælge netop 586 som
mindste fællesnævner. Mange af de optimeringer man kan lave til 586
skulle give et fantastisk performancetab på nyere arkitekture.
At optimerer til en generisk 686 skulle være mindre skadeligt, men der
er vist ikke gode dokumenterede benchmarks der viser en stor gevinst.
Hvis man optimerer specifikt til en enkelt processor kan man opnå
mellem 6% og 10% hastighedsforøgelse[1]. Men så skal det være meget
specifikt til den processor man køre på og så er generisk 686 ikke
nok.
Derfor, mener jeg, er valget mellem at oversætte specifikt til den
enkelte processor eller også kan man lige så godt vælge 386/486[2] som
fællesnævner. At oversætte specifikt til en enkelt processor er ikke
en mulighed for binær-distributioner.
0) Jeg ved ikke selv meget om emnet, men rabler mest andres udsagn af
1) Igen, det handler om gode dokumenterede benchmarks og ikke bare en
varm fornemmelse i maven.
2) 486 giver vist en eller to instruktioner som libstdc++ bruger til noget
låsning der er meget langsom at emulere. Derfor kræver libstdc++
mindst en 486.
--
Peter Makholm | Why does the entertainment industry wants us to
peter@makholm.net | believe that a society base on full surveillance
http://hacking.dk | is bad?
| Do they have something to hide?
| |
Peter Mogensen (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 12-04-04 13:19 |
|
Carsten wrote:
>>>men hvorfor er Debian ikke med længere fremme i processor rækken ?
>>
>>Fordi der ikke er nogen særlig god dokumenteret grund til det.
>>
>
> jeg ville da ellers mene at der kunne være en del at hente ved at kompilere
> til 586 i stedet for til 386 men det er måske bare en fiks ide jeg har
Måske... måske ikke. Men heldigvis, så har man da muligheden for selv at
re-compilere de ting man ønsker specifikt til den maskine det skal køre
på. Det er ikke unormalt at køre Debian og selv compilere kerne.
Programmer som MPlayer kan også få noget ud af en nyere processor.
Når Debian som udgangspunkt er compileret til 386 er simpelthen fordi
det er den mindste fællesnævner. Så kan man installere Debian på alt -
også en vaskemaskine. Det er ret besværligt med Mandrake.
Peter
| |
Carsten (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Carsten |
Dato : 12-04-04 13:48 |
|
Peter Mogensen wrote:
>
> Måske... måske ikke. Men heldigvis, så har man da muligheden for selv at
> re-compilere de ting man ønsker specifikt til den maskine det skal køre
> på. Det er ikke unormalt at køre Debian og selv compilere kerne.
> Programmer som MPlayer kan også få noget ud af en nyere processor.
>
> Når Debian som udgangspunkt er compileret til 386 er simpelthen fordi
> det er den mindste fællesnævner. Så kan man installere Debian på alt -
> også en vaskemaskine. Det er ret besværligt med Mandrake.
>
> Peter
Det vil sige at jeg ikke har noget særligt at tabe ved at skifte
fra Mandrake til Debian , har ellers lige indstalleret Mandrake 10.0
men jeg synes ikke den køre særlig godt, med det kan jo også være KDE
der er problemet ?
/Carsten
| |
Christian Joergensen (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Christian Joergensen |
Dato : 12-04-04 14:43 |
|
On Mon, 12 Apr 2004 14:48:20 +0200, Carsten wrote:
> Det vil sige at jeg ikke har noget særligt at tabe ved at skifte
> fra Mandrake til Debian , har ellers lige indstalleret Mandrake 10.0
> men jeg synes ikke den køre særlig godt, med det kan jo også være KDE
> der er problemet ?
Basalt set er det jo det samme software. Forskellene på distributionerne
er mere følgende områder; Filstruktur, konfiguration, installering,
distribution af pakker osv.
--
Christian Jørgensen
http://www.razor.dk
| |
Peter Mogensen (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 12-04-04 15:07 |
|
Christian Joergensen wrote:
> On Mon, 12 Apr 2004 14:48:20 +0200, Carsten wrote:
>
>
>>Det vil sige at jeg ikke har noget særligt at tabe ved at skifte
>>fra Mandrake til Debian , har ellers lige indstalleret Mandrake 10.0
>>men jeg synes ikke den køre særlig godt, med det kan jo også være KDE
>>der er problemet ?
Jeg kører Debian på en Centrino-laptop. Det fungerer fint. Bedre end
Mandrake 9.2 gjorde på min stationære IMHO - men det har intet med
processor/compilering at gøre.
Det er svært at komme med et gæt på årsagen til at det ikke "kører
særlig godt" og om Debian vil hjælpe før du beskriver hvad du mener med
"ikke særlig godt".
> Basalt set er det jo det samme software. Forskellene på distributionerne
> er mere følgende områder; Filstruktur, konfiguration, installering,
> distribution af pakker osv.
.... og så compileringen :)
Efter at have brugt Mandrake fra 8.0 til 9.2 er jeg ligeså stille gået
over til Debian. Mit indtryk er simpelthen at der er færre "ups" fejl
(ala menuerne, der forsvandt i MDK9.2). Det er mere stabilt og systemet
er bygget mere intuitivt op for en teknikker.
Peter
| |
Christian Joergensen (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Christian Joergensen |
Dato : 12-04-04 16:44 |
|
On Mon, 12 Apr 2004 16:06:54 +0200, Peter Mogensen wrote:
> Efter at have brugt Mandrake fra 8.0 til 9.2 er jeg ligeså stille gået
> over til Debian. Mit indtryk er simpelthen at der er færre "ups" fejl
> (ala menuerne, der forsvandt i MDK9.2). Det er mere stabilt og systemet
> er bygget mere intuitivt op for en teknikker.
Hvilket også er grunden til Debian ikke har samme udgivelses-cyklus som
de fleste andre distributioner. Men det lærer man at leve med når man
finder ud af hvor høj kvalitet de medfølgende pakker har.
Jep, jeg bruger også Debian
--
Christian Jørgensen
http://www.razor.dk
| |
Ivar Madsen (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Ivar Madsen |
Dato : 12-04-04 22:30 |
|
Christian Joergensen skrev i -dk.edb.system.unix:
> Men det lærer man at leve med når man
> finder ud af hvor høj kvalitet de medfølgende pakker har.
Men hvor almendeligt er det at køre Debian på en alm. grafisk disktop?
og hvad med Mandrake på en desideret server?
Har de ikke hver deres force på de to typer maskiner?
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
| |
Peter Mogensen (12-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 12-04-04 23:12 |
|
Ivar Madsen wrote:
> Men hvor almendeligt er det at køre Debian på en alm. grafisk disktop?
Så almindeligt som man gør det til. Hvis man iøvrigt er hjemme i Debian
er det ikke anderledes end at køre det med Mandrake.... husk på at
bortset fra nogle Mandrake-specifikke konfigurationsværktøjer, så er det
i sidste ende den samme software.
> og hvad med Mandrake på en desideret server?
Det samme - bare omvendt.
> Har de ikke hver deres force på de to typer maskiner?
Det kommer an på brugeren. Mandrake er helt klart gearet mere imod
"Fru Jensen".
Peter
| |
Ivar Madsen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Ivar Madsen |
Dato : 13-04-04 05:28 |
|
Peter Mogensen skrev i -dk.edb.system.unix:
> Det kommer an på brugeren. Mandrake er helt klart gearet mere imod
> "Fru Jensen".
Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
| |
Lars Kongshøj (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 13-04-04 07:20 |
|
Ivar Madsen wrote:
> Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
Er den?
Jeg ville snarere gætte på at Debian er venlig overfor dem, der læser
manualen, inden de kaster sig ud i noget, de ikke har forstand på, mens
Mandrake er venlig mod folk med baggrund i click&pray-kulturen.
--
Lars Kongshøj
| |
Ivar Madsen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Ivar Madsen |
Dato : 13-04-04 14:04 |
|
Lars Kongshøj skrev i -dk.edb.system.unix:
>> Og Debian er kendt for berigtigelse så begynder venlig,,,
> Er den?
Alt er relativt, min påstand
1. Skal ikke tages som nogen kritik af Debian, den har helt klart sin
beregtigelse.
2. Er lige så meget bygget på hvad andre, (og meget mere Linux kyndig end jeg
selv) har udtalt, som på egen erfaring.
> Jeg ville snarere gætte på at Debian er venlig overfor dem, der læser
> manualen, inden de kaster sig ud i noget, de ikke har forstand på, mens
> Mandrake er venlig mod folk med baggrund i click&pray-kulturen.
Deri er vi nok ikke helt uenig,,,
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
| |
Thomas S. Iversen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Thomas S. Iversen |
Dato : 13-04-04 09:07 |
|
On 2004-04-13, Ivar Madsen <spam.usenet.im@milli.dk> wrote:
>> Det kommer an på brugeren. Mandrake er helt klart gearet mere imod
>> "Fru Jensen".
>
> Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
Afhænger vel af øjnene der ser. Debians installer er tekstbaseret og
man skal læse lidt flere man sider og/eller howtos.
Tilgengæld forstår man hvad der sker, hvilket er meget begynder venligt i
mine øjne.
Thomas
| |
Peter Mogensen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 13-04-04 09:52 |
|
Ivar Madsen wrote:
> Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
Ja... men det kommer som de andre skrev også lidt an på hvor stor vilje
man har til at læse manualen.
Et godt eksempel er pakke-systemet. Debian har indtil for nylig ikke
rigtig haft et grafisk pakke-administrationsværktøj. Samtidig styres
pakker med 3-4 forskellige kommandoer (apt-get, apt-cache, dpkg...)
På Mandrake har de det grafiske værktøj RPMDrake. Det er meget nemt at
gå til uden at læse manualen. Til gengæld kan det slet ikke at det man
kunne tænke sig m.h.t. pakker og viser slet ikke at den relevante
information.
Nu findes der så noget som Gnome-apt til Debian, der ser meget lovende
ud, men det er sikkert stadig for indviklet til "Fru Jensen", da det
afspejl de pokkers mange status tilstande.
Til gengæld har det irriteret mig med RPMDrake at jeg ofte oplevede at
download fejlede så hele RPM-transaktionen blev afbrudt. Nogen gange
p.g.a. load på mirroret, flere gange fordi min Mandrakeversion
simpelthen ikke længere var på mirroret :( .. andre gange at
uforklarlige årsager. ... aldrig haft det problem med Debian.
Ofte kunne en pakke alligevel ikke installeres på Mandrake p.g.a.
obskure afhængigheder, der viste sig egentlig at være en fejltagelse.
"rpm" programmet er relativt nemt at gå til, men det savner nogle af de
features pakke-systemet på Debian har.
Bl.a. Derfor er min administration af Debian med apt/dpkg nu flere gange
nemmere og det resulterede system flere gange mere robust end min
Mandrake nogensinde har været.
Men det kræver at man læser manualen... hvis man gør det, så belønner
Debian dig også. Ellers, så brug Mandrake.
Peter
| |
Jacob Tranholm (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Jacob Tranholm |
Dato : 13-04-04 13:51 |
|
Peter Mogensen skrev:
> Ivar Madsen wrote:
>
>> Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
>
>
> Ja... men det kommer som de andre skrev også lidt an på hvor stor vilje
> man har til at læse manualen.
>
> Et godt eksempel er pakke-systemet. Debian har indtil for nylig ikke
> rigtig haft et grafisk pakke-administrationsværktøj. Samtidig styres
> pakker med 3-4 forskellige kommandoer (apt-get, apt-cache, dpkg...)
>
> På Mandrake har de det grafiske værktøj RPMDrake. Det er meget nemt at
> gå til uden at læse manualen. Til gengæld kan det slet ikke at det man
> kunne tænke sig m.h.t. pakker og viser slet ikke at den relevante
> information.
>
> Nu findes der så noget som Gnome-apt til Debian, der ser meget lovende
> ud, men det er sikkert stadig for indviklet til "Fru Jensen", da det
> afspejl de pokkers mange status tilstande.
>
> Til gengæld har det irriteret mig med RPMDrake at jeg ofte oplevede at
> download fejlede så hele RPM-transaktionen blev afbrudt. Nogen gange
> p.g.a. load på mirroret, flere gange fordi min Mandrakeversion
> simpelthen ikke længere var på mirroret :( .. andre gange at
> uforklarlige årsager. ... aldrig haft det problem med Debian.
> Ofte kunne en pakke alligevel ikke installeres på Mandrake p.g.a.
> obskure afhængigheder, der viste sig egentlig at være en fejltagelse.
> "rpm" programmet er relativt nemt at gå til, men det savner nogle af de
> features pakke-systemet på Debian har.
>
> Bl.a. Derfor er min administration af Debian med apt/dpkg nu flere gange
> nemmere og det resulterede system flere gange mere robust end min
> Mandrake nogensinde har været.
>
> Men det kræver at man læser manualen... hvis man gør det, så belønner
> Debian dig også. Ellers, så brug Mandrake.
>
> Peter
>
Hvordan definerer du "indtil for nyligt" mht. det grafiske
pakke-administrationsværktøj. Personligt bruger jeg synaptic når jeg
skal have et overblik over pakkerne. - Og så nyt er det program da ikke...
I den daglige opdatering bruges standardkommandoen: apt-get, men når jeg
skal finde nyt programmel, bruger jeg altid synaptic.
| |
Keld Jørn Simonsen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Keld Jørn Simonsen |
Dato : 13-04-04 16:08 |
|
Den Tue, 13 Apr 2004 10:51:33 +0200. skrev Peter Mogensen:
> Ivar Madsen wrote:
>> Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
Jeg har ikke kørt Debian, men Mandrake, redhat og suse, både som server
og som arbejdsstation. Jeg har prøvet at installere debian for nogen år
siden men løb sur i det, der var alt for mange pakkevalg som man skulle
lave. Det er nok blevet bedre nu - og jeg håber jeg når at høre lidt af
Pter Makholms foredrag om Debian i aften tirsdag på Symbion (kl 19, hvis
nogen skulle være interesserede).
Jeg tror at forskellen mellem debian og Mandrake er lille, det er i det
store og hele det samme programmel. Fordelen ved Mandrake er at der er
grafiske interfaces til administration af næsten alt (oversat af yours
truly), så det er en del nemmere at administrere for en ikke så trænet
person. Debian har en del flere pakker, måske 12.000, hvor Mandrake ligge
i ca 7.000 - men det er også mange. RedHat/Fedora ligger i ca 3.000.
Suse er også kendt for at have mange pakker.
> Et godt eksempel er pakke-systemet.Debian har indtil for nylig ikke
> rigtig haft et grafisk pakke-administrationsværktøj. Samtidig styres
> pakker med 3-4 forskellige kommandoer (apt-get, apt-cache, dpkg...)
Tjoe, synaptic har da fundtes til Debian i en del år?
apt-get og synaptic findes også til Mandrake og Fedora.
> På Mandrake har de det grafiske værktøj RPMDrake. Det er meget nemt
> at gå til uden at læse manualen. Til gengæld kan det slet ikke at det
> man kunne tænke sig m.h.t. pakker og viser slet ikke at den relevante
> information.
Hvad er det rpmdrake ikke kan og ikke viser?
> Til gengæld har det irriteret mig med RPMDrake at jeg ofte oplevede at
> download fejlede så hele RPM-transaktionen blev afbrudt. Nogen gange
> p.g.a. load på mirroret, flere gange fordi min Mandrakeversion
> simpelthen ikke længere var på mirroret :( .. andre gange at
> uforklarlige årsager. ... aldrig haft det problem med Debian. Ofte
> kunne en pakke alligevel ikke installeres på Mandrake p.g.a. obskure
> afhængigheder, der viste sig egentlig at være en fejltagelse. "rpm"
> programmet er relativt nemt at gå til, men det savner nogle af de
> features pakke-systemet på Debian har.
Jeg tror at basalt set er Redhat/Mandrakes og Debians pakkefacililteter
ca de samme, men at Debian har et forspring omkring robustheden, en
lavere fejlrate mht afhængigheder mellem pakkerne, fordi de har arbejdet
længere med denne teknologi, og derfor har det bedre afprøvet.
Hilsen
keld
| |
Peter Mogensen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 13-04-04 22:07 |
|
Keld Jørn Simonsen wrote:
> Tjoe, synaptic har da fundtes til Debian i en del år?
> apt-get og synaptic findes også til Mandrake og Fedora.
Ja.. beklager. Jeg har hovedsageliget brug Debian på mine servere i et
par år. Det var en glitch fra da jeg rodede med Debian 2.0 i forrige
årtusinde :)
>>På Mandrake har de det grafiske værktøj RPMDrake. Det er meget nemt
>>at gå til uden at læse manualen. Til gengæld kan det slet ikke at det
>>man kunne tænke sig m.h.t. pakker og viser slet ikke at den relevante
>>information.
> Hvad er det rpmdrake ikke kan og ikke viser?
Nu kan jeg jo kun tage efter den på MDK9.2, men jeg kan ikke se at den
viser "suggested packages". Hvordan sætter man en pakke på "hold" med
RPMDrake? hvordan gør man det egentlig med rpm?
Der er bare generelt mere information på skærmen i dselect eller
gnome-apt, end der er i RPMDrake.
> Jeg tror at basalt set er Redhat/Mandrakes og Debians pakkefacililteter
> ca de samme
Det er vi enige om. Jeg er bare kommet til at foretrække Debians efter
at have lært dem. ... men man skal lige forstå koncepterne og
rolle-fordelingen mellem apt-get, apt-cache og dpkg.
Peter
| |
Keld Jørn Simonsen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Keld Jørn Simonsen |
Dato : 13-04-04 23:07 |
|
Den Tue, 13 Apr 2004 23:06:57 +0200. skrev Peter Mogensen:
> Keld Jørn Simonsen wrote:
>
>>>På Mandrake har de det grafiske værktøj RPMDrake. Det er meget nemt
>>>at gå til uden at læse manualen. Til gengæld kan det slet ikke at det
>>>man kunne tænke sig m.h.t. pakker og viser slet ikke at den relevante
>>>information.
>> Hvad er det rpmdrake ikke kan og ikke viser?
>
> Nu kan jeg jo kun tage efter den på MDK9.2, men jeg kan ikke se at den
> viser "suggested packages".
Jeg skal lige have noget undervisning. Hvad er "suggested packages"?
Der er en søgefunktion i rpmdrake, som finder alle pakker der matcher
forskellige kriterier. Og der er mulighed for forskellige pakker for
afhængigheder, som man får lov at vælge imellem. Fx hvis man
installerer mrtg kan man vælge mellem to snmp-pakker.
> Hvordan sætter man en pakke på "hold" med
> RPMDrake?
Hvad betyder dette? Man kan lave undtagelseslister, som ikke vil blive
installeret. Er det sådan noget?
> hvordan gør man det egentlig med rpm? Der er bare generelt mere
> information på skærmen i dselect eller gnome-apt, end der er i
> RPMDrake.
Hvad? Jeg har som sagt ikke kørt Debian.
For en avanceret bruger synes jeg også at Mandrake er udmærket.
Jeg kører det som server. Og den har selvfølgelig alt det avancerede
serverprogrammel som er standard under Linux. Noget jeg specielt er glad
for er opsætning af brandmur og sikkerhed iøvrigt. msec er meget handy.
Hilsen keld
| |
Thomas S. Iversen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Thomas S. Iversen |
Dato : 14-04-04 09:28 |
|
On 2004-04-13, Keld Jørn Simonsen <keld@dkuug.dk> wrote:
> Jeg skal lige have noget undervisning. Hvad er "suggested packages"?
Hvis du nu installerer mozilla pakken, så bliver mozilla-doc suggested.
I den dur.
> Hvad betyder dette? Man kan lave undtagelseslister, som ikke vil blive
> installeret. Er det sådan noget?
Du kan sætte opdateringen af pakke på pause
> For en avanceret bruger synes jeg også at Mandrake er udmærket.
> Jeg kører det som server. Og den har selvfølgelig alt det avancerede
> serverprogrammel som er standard under Linux. Noget jeg specielt er glad
> for er opsætning af brandmur og sikkerhed iøvrigt. msec er meget handy.
Kan du godt styre en mandrake uden X?
Thomas (der er mandrakeignorant mht serverdelen)
| |
Jesper Krogh (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Jesper Krogh |
Dato : 14-04-04 09:44 |
|
I dk.edb.system.unix, skrev Thomas S. Iversen:
> > For en avanceret bruger synes jeg også at Mandrake er udmærket.
> > Jeg kører det som server. Og den har selvfølgelig alt det avancerede
> > serverprogrammel som er standard under Linux. Noget jeg specielt er glad
> > for er opsætning af brandmur og sikkerhed iøvrigt. msec er meget handy.
>
> Kan du godt styre en mandrake uden X?
Sagtens.
urpmi =~ apt-get
også er du kørende.
Jeg mener også det meste af Mandrake Control Center er tilgængeligt via
ncurses
--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk
Jabber - Det eneste instant messaging system der sikrer DIT privatliv.
| |
Thomas S. Iversen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Thomas S. Iversen |
Dato : 14-04-04 12:09 |
|
On 2004-04-14, Jesper Krogh <jesper@krogh.cc> wrote:
>> Kan du godt styre en mandrake uden X?
>
> Sagtens.
>
> urpmi =~ apt-get
> også er du kørende.
>
> Jeg mener også det meste af Mandrake Control Center er tilgængeligt via
> ncurses
Så blev jeg så meget klogere. Takker.
Mvh Thomas
| |
Keld Jørn Simonsen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Keld Jørn Simonsen |
Dato : 14-04-04 19:24 |
|
Den Wed, 14 Apr 2004 08:28:24 +0000. skrev Thomas S. Iversen:
> Kan du godt styre en mandrake uden X?
Jada, du kan installere en Mandrake server uden X overhovedet.
Dette er vist standard hvis du bare laver en serverinstallation.
Og så kan du bare editere konfigurationsfilerne som det dig lyster. Det
er vel det samme som i Debian. Ydermere findes der nogen tekstbaserede
udgaver af de grafiske administrationsværktøjer.
Hilsen
keld
| |
Ivar Madsen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Ivar Madsen |
Dato : 14-04-04 22:24 |
|
Thomas S. Iversen skrev i -dk.edb.system.unix:
> Kan du godt styre en mandrake uden X?
Hvorfor skulle man ikke kunne det?
De grafiske programmer til at styre Mandrake er bare grafiske interfaces til
komandolinie programmer.
--
Med venlig hilsen Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------
http://milli.dk/webupdate/ nu i version 0.3.3 nogle sider meldtes konstant
opdateret, dette er fixet, båndbredebegrænsningen er desvære fjernet igen.
| |
Peter Mogensen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 14-04-04 09:36 |
|
Keld Jørn Simonsen wrote:
> Jeg skal lige have noget undervisning. Hvad er "suggested packages"?
Hvis du installerer en Debian pakke, så er der både krævede og
foreslåede pakker. Det har RPM så vidt jeg ved også. Men min RMPDrake
kan ikke vise det. - AFAIK.
> Hvad betyder dette? Man kan lave undtagelseslister, som ikke vil blive
> installeret. Er det sådan noget?
Ja, men kan undtage en pakke fra behandling. Det kan jeg ikke se at
RPMDrake kan.
>>hvordan gør man det egentlig med rpm? Der er bare generelt mere
>>information på skærmen i dselect eller gnome-apt, end der er i
>>RPMDrake.
>
> Hvad? Jeg har som sagt ikke kørt Debian.
Ud over ovenstående, så er der en del information man - ihvertfald i
RPMDrake fra mdk9.2) skal helt ind til selve pakken og vælge "advanced"
for at se. dselect og Gnome-apt viser f.eks. både installeret og
tilgængelig version i oversigten.
> For en avanceret bruger synes jeg også at Mandrake er udmærket.
> Jeg kører det som server. Og den har selvfølgelig alt det avancerede
> serverprogrammel som er standard under Linux. Noget jeg specielt er glad
> for er opsætning af brandmur og sikkerhed iøvrigt.
Jammen Mandrake er bestemt en fornuftig distribution... jeg har bare
fået bedre erfaringer med Debian...
Noget andet, der irriterede mig var at de havde pathcet emacs så man
ikke kunne bruge Alt-tasten. (ikke meta, alt).
Den slags små ting... Der er Debian mere tro imod de oprindelige
programmer. Sandsynligvis fordi de ikke stiller så store krav til
homogenitet i brugerinterfacet.
Peter
| |
Jesper Krogh (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Jesper Krogh |
Dato : 14-04-04 09:47 |
|
I dk.edb.system.unix, skrev Peter Mogensen:
> Ja, men kan undtage en pakke fra behandling. Det kan jeg ikke se at
> RPMDrake kan.
Tilføj pakkenavnet til filen
/etc/urpmi/skip.list
Contains package expressions that should not be automatically updated.
The format is a list of provide of package (or regular expression if
bounded by slashes (/)) with optional operator and version string, or
regular expression to match the fullname of packages too.
> Ud over ovenstående, så er der en del information man - ihvertfald i
> RPMDrake fra mdk9.2) skal helt ind til selve pakken og vælge "advanced"
> for at se. dselect og Gnome-apt viser f.eks. både installeret og
> tilgængelig version i oversigten.
Jeg har aldrig været til det der grafiske men "man urpmi" og
[jesper@r2d2 jesper]$ find /usr/sbin/ | grep drake
/usr/sbin/adduserdrake
/usr/sbin/diskdrake
/usr/sbin/keyboarddrake
/usr/sbin/livedrake
/usr/sbin/localedrake
/usr/sbin/mousedrake
/usr/sbin/printerdrake
/usr/sbin/scannerdrake
/usr/sbin/XFdrake
/usr/sbin/logdrake
[jesper@r2d2 jesper]$
Giver dig en hel del administration fra kommandolinen.. også kan du jo
altid kaste dig over konfigurationsfilerne, hvis det ikke er nok.
--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk
Jabber - Det eneste instant messaging system der sikrer DIT privatliv.
| |
Keld Jørn Simonsen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Keld Jørn Simonsen |
Dato : 14-04-04 19:20 |
|
Den Wed, 14 Apr 2004 10:36:20 +0200. skrev Peter Mogensen:
> Keld Jørn Simonsen wrote:
>> Jeg skal lige have noget undervisning. Hvad er "suggested packages"?
>
> Hvis du installerer en Debian pakke, så er der både krævede og
> foreslåede pakker. Det har RPM så vidt jeg ved også. Men min RMPDrake
> kan ikke vise det. - AFAIK.
>
>> Hvad betyder dette? Man kan lave undtagelseslister, som ikke vil blive
>> installeret. Er det sådan noget?
>
> Ja, men kan undtage en pakke fra behandling. Det kan jeg ikke se at
> RPMDrake kan.
Det kan i hvert fald lade sig gøre, ved at editere nogen filer i
/etc/urpmi . Der er to filer i min installation, inst.list som angiver
pakker man skal installere i hånden, såsom kerner, samt en fil skip.list
som angiver hvilke pakker man ikke vil installere. Det er rigtigt at det
ikke foregår i rpmdrake, men har debian et grafisk program til at gøre
dette? Ellers findes synaptic til mandrake, hvilket jeg synes er et bedre
program.
>>>hvordan gør man det egentlig med rpm? Der er bare generelt mere
>>>information på skærmen i dselect eller gnome-apt, end der er i
>>>RPMDrake.
>>
>> Hvad? Jeg har som sagt ikke kørt Debian.
>
> Ud over ovenstående, så er der en del information man - ihvertfald i
> RPMDrake fra mdk9.2) skal helt ind til selve pakken og vælge "advanced"
> for at se. dselect og Gnome-apt viser f.eks. både installeret og
> tilgængelig version i oversigten.
Ja, det er noget uhensigtsmæssigt i rpmdrake, og jeg har klaget rimeligt
mange gange over det til Mandrake. De siger at hvis de blandede
disse faciliteter sammen vil de forvirre novicerne. Synaptic er langt
bedre til dette. Så det burde man bar kunne bruge i stedet.
Hilsen
keld
| |
Peter Mogensen (14-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Mogensen |
Dato : 14-04-04 19:45 |
|
Keld Jørn Simonsen wrote:
> Det kan i hvert fald lade sig gøre, ved at editere nogen filer i
> /etc/urpmi . Der er to filer i min installation, inst.list som angiver
> pakker man skal installere i hånden, såsom kerner, samt en fil skip.list
> som angiver hvilke pakker man ikke vil installere. Det er rigtigt at det
> ikke foregår i rpmdrake, men har debian et grafisk program til at gøre
> dette? Ellers findes synaptic til mandrake, hvilket jeg synes er et bedre
> program.
grafisk og grafisk... dselect kan ihvertfald.
> Ja, det er noget uhensigtsmæssigt i rpmdrake, og jeg har klaget rimeligt
> mange gange over det til Mandrake. De siger at hvis de blandede
> disse faciliteter sammen vil de forvirre novicerne. Synaptic er langt
> bedre til dette. Så det burde man bar kunne bruge i stedet.
Ja.. jeg var ihvertfald lidt frustreret da de flere gange har modeleret
RPMDrake interfacet om. Det var ellers OK i MDK 8.2.
Peter
| |
Torben Schou Jensen (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Torben Schou Jensen |
Dato : 13-04-04 11:34 |
|
"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> wrote in message
news:1637505.iQSQAmEr5o@news.milli.dk...
> Peter Mogensen skrev i -dk.edb.system.unix:
> > Det kommer an på brugeren. Mandrake er helt klart gearet mere imod
> > "Fru Jensen".
> Og Debian er kendt for ikke at være så begynder venlig,,,
Debian er muligvis ikke lige så begyndervenlig som f.eks. Fedora eller
Mandrake.
Til gengæld lærer Debian dig mere om hvad du har i maskinen, så det er
nemere at fejlsøge når noget fejler.
Debian er primært opbygget til konfiguration via command prompten (debconf),
hvilket er en fordel i tilfældet X ikke kan starte pga fejl eller du har
opsat en server uden det grafiske miljø.
Jeg er selv gået 100% over på Debian indenfor den sidste uges tid, har kørt
Debian/stable på min server de sidste 2 år, nu bruger jeg også
Debian/unstable som desktop. Udover at Debian/unstable er lige så moderne i
desktop som Fedora, så er der flere applikationer tilgængeligt og
pakkesystemet gør sagerne nemmere at vedligeholde. Fedora up2date fungerer
meget dårligt, jeg har i lang tid brugt red-carpet til at opdatere RH da det
bare er bedre, og dog ikke lige så godt som APT i Debian.
Det der især skubbede mig fra Fedora helt over på Debian var at Fedora ikke
kunne brænde DVD+RW skriver, det kan Debian/unstable så nemt.
Mvh
Torben
| |
Troels Arvin (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Troels Arvin |
Dato : 13-04-04 11:50 |
|
On Tue, 13 Apr 2004 12:33:51 +0200, Torben Schou Jensen wrote:
> Jeg er selv gået 100% over på Debian indenfor den sidste uges tid, har kørt
> Debian/stable på min server de sidste 2 år, nu bruger jeg også
> Debian/unstable som desktop. Udover at Debian/unstable er lige så moderne i
> desktop som Fedora, så er der flere applikationer tilgængeligt og
> pakkesystemet gør sagerne nemmere at vedligeholde. Fedora up2date fungerer
> meget dårligt
Nu må det være på tide med noget nuancering.
Mine erfaringer med Debian Unstable var ikke så gode. Jeg fandt ikke, at
Unstable var stabil nok. Omvendt fandt jeg, at både testing og stable var
for antikverede (hvilket besværliggør håndtering af megen nyere
hardware).
Mht. pakkehåndtering:
Jeg kender ikke up2date fra Red Hat/Fedora, men kan anbefale
"yum"-værktøjet, der er en fast bestanddel fra og med Fedora Core 1.
Jeg fandt, at det mildest talt var besværligt at tjekke pakke-ægthed med
Debian. Dette er i skarp kontrast til RPM-baserede distributioner, hvor
distributørerne generelt er gode til at få underskrevet deres pakker. I
kombination med et pakkeværktøj som "yum" (der kan sættes til altid at
tjekke signaturer inden pakkeinstallation), bliver det både let og
sikkert at benytte FTP-mirrors til at hente opdateringer osv. fra.
Debians kæmpe pakkesamlig er et plus til Debian, og det er
bemærkelsesværdigt, at Fedora-projektet endnu ikke er begyndt blot at
tangere Debian på dette punkt. - Men Debian-billedet er absolut ikke så
rosenrødt, som det tegnes af nogle, hvis man spørger mig.
--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark
| |
Jacob Tranholm (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Jacob Tranholm |
Dato : 13-04-04 13:35 |
|
Troels Arvin skrev:
> On Tue, 13 Apr 2004 12:33:51 +0200, Torben Schou Jensen wrote:
>
>
>>Jeg er selv gået 100% over på Debian indenfor den sidste uges tid, har kørt
>>Debian/stable på min server de sidste 2 år, nu bruger jeg også
>>Debian/unstable som desktop. Udover at Debian/unstable er lige så moderne i
>>desktop som Fedora, så er der flere applikationer tilgængeligt og
>>pakkesystemet gør sagerne nemmere at vedligeholde. Fedora up2date fungerer
>>meget dårligt
>
>
> Nu må det være på tide med noget nuancering.
>
> Mine erfaringer med Debian Unstable var ikke så gode. Jeg fandt ikke, at
> Unstable var stabil nok. Omvendt fandt jeg, at både testing og stable var
> for antikverede (hvilket besværliggør håndtering af megen nyere
> hardware).
>
> Mht. pakkehåndtering:
> Jeg kender ikke up2date fra Red Hat/Fedora, men kan anbefale
> "yum"-værktøjet, der er en fast bestanddel fra og med Fedora Core 1.
>
> Jeg fandt, at det mildest talt var besværligt at tjekke pakke-ægthed med
> Debian. Dette er i skarp kontrast til RPM-baserede distributioner, hvor
> distributørerne generelt er gode til at få underskrevet deres pakker. I
> kombination med et pakkeværktøj som "yum" (der kan sættes til altid at
> tjekke signaturer inden pakkeinstallation), bliver det både let og
> sikkert at benytte FTP-mirrors til at hente opdateringer osv. fra.
>
> Debians kæmpe pakkesamlig er et plus til Debian, og det er
> bemærkelsesværdigt, at Fedora-projektet endnu ikke er begyndt blot at
> tangere Debian på dette punkt. - Men Debian-billedet er absolut ikke så
> rosenrødt, som det tegnes af nogle, hvis man spørger mig.
>
Jeg er meget uenig. Jeg er absolut ikke Linux-nørd, men igennem de
sidste 7-8 år har jeg prøvet adskillige forskellige distributioner. Jeg
kører Debian - Unstable og har gjort det siden november 2003. På trods
af navnet "Unstable" har jeg meget sjældent haft stabilitetsproblemer.
Jeg opdaterer mine pakker dagligt og hvis der er en lille fejl i et af
programmerne, bliver den oftest rettet indenfor 24 timer.
| |
Peter Makholm (13-04-2004)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 13-04-04 07:51 |
|
Ivar Madsen <spam.usenet.im@milli.dk> writes:
> Men hvor almendeligt er det at køre Debian på en alm. grafisk disktop?
Det er meget almindeligt hos mig.
Det er min opfattelse at folk der for alvor vælger Debian også gør det
på deres desktop, hvis de overhovedet kører Linux der. 'For alvor'
betyder her at de ikke bare sætter en server op og forsøger at glemme
alt om den.
--
Peter Makholm | The four letter word beginning with L?
peter@makholm.net | It's life, love, libc or lisp
http://hacking.dk | -- Depending on you point of view
| |
|
|