|
|
 | Musik
Fra : Sven |
Dato : 10-04-04 11:59 |
|
Hej.
jeg har skrevet et indlæg i dk.videnskab.psykologi (har endnu ikke modtaget
svar) om musik og jeg selv. Sidste del af mit spørgsmål mener jeg godt kan
komme igen i denne gruppe, da det nok ikke kun har noget med psykologi at
gøre. Så her er sidste del af spørgsmålet:
Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan "leve
uden musik"? I Robinson, Farmen og andre af disse "shows", er en guitar jo
næsten lige så meget værd for deltagerne som mad er. Jeg ville nyde 40+ dage
helt uden musik! Er musikoplevelse (positiv) forbeholdt menneskene, eller
findes der dyrearter der også kan nyde "musik"? Fugle måske?
--
Mvh
Sven
| |
 Martin Larsen (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 10-04-04 12:32 |
|
"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:c58k2q$7kc$1@news.cybercity.dk...
>
> Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan "leve
> uden musik"?
Hysteri.
Musikalsk vellyd er kulturelt betinget.
Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
Visse rytmer interfererer med biologiske rytmer som fx puls.
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 10-04-04 12:57 |
|
Martin Larsen skrev:
>Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
>Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
Har du en henvisning til en undersøgelse?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
 Martin Larsen (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 10-04-04 15:26 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:r6of7056s1sqosr5sumpv80b492cr2fqet@news.stofanet.dk...
> Martin Larsen skrev:
>
> >Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
> >Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
>
> Har du en henvisning til en undersøgelse?
>
Nej. Der findes jo også tonedøvhed og absolut gehør.
Men jeg ved at det er undersøgt at en "kiki" er skarp og
en "buba" er blød.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 10-04-04 16:18 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
> >Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
>
> Har du en henvisning til en undersøgelse?
Jeg tror i hvert fald ikke at dualiteten mellem de to tonekøn dur og
mol er synderligt universel. Tidligere brugte man alle de såkaldte
kirketonearter (af dem er der i hvert fald seks forskellige), og ikke
blot dur og mol. Og der findes også endnu andre former for skalaer.
Jeg skyder på at der har været mange kulturer der ikke har kendt til
dur og mol.
Visse intervaller som fx oktaven (forhold 2:1) og kvinten (forhold 3:2)
er dog nok ret universelle. Men der ligger jo også simpel fysik bag.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 10-04-04 17:45 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40781018.12003441@jeppesn.dk...
>
> Jeg tror i hvert fald ikke at dualiteten mellem de to tonekøn dur og
> mol er synderligt universel. Tidligere brugte man alle de såkaldte
> kirketonearter (af dem er der i hvert fald seks forskellige), og ikke
> blot dur og mol. Og der findes også endnu andre former for skalaer.
>
> Jeg skyder på at der har været mange kulturer der ikke har kendt til
> dur og mol.
>
Mit eksemplet forudsætter *naturligvis* at folk bliver gjort bekendt
med de to skalaer. Iøvrigt er musikteori et temmelig omfattende og
velbeskrevet emne, som ikke nemt lader sig koncentrere ned til et
par få ord.
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-04-04 13:13 |
|
Martin Larsen skrev:
>Mit eksemplet forudsætter *naturligvis* at folk bliver gjort bekendt
>med de to skalaer.
De skal jo gøres bekendt med dem på en måde der ikke samtidig
lærer dem at mol er blød og dur er hård. Hvis de gøres bekendt
med en bestemt gruppes musik, vil de jo samtidig blive fodret med
netop denne gruppes opfattelse af de to tonearter.
>Iøvrigt er musikteori et temmelig omfattende og velbeskrevet emne,
>som ikke nemt lader sig koncentrere ned til et par få ord.
Det sidste gælder nok også opfattelsen af diverse stemninger i
musikken.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Larsen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 11-04-04 14:52 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:dddi70pld2l0p0dc0hjjfrmoqbma9vdk0t@news.stofanet.dk...
> Martin Larsen skrev:
>
> >Mit eksemplet forudsætter *naturligvis* at folk bliver gjort bekendt
> >med de to skalaer.
>
> De skal jo gøres bekendt med dem på en måde der ikke samtidig
> lærer dem at mol er blød og dur er hård.
Ganske indlysende(?)
>
> >Iøvrigt er musikteori et temmelig omfattende og velbeskrevet emne,
> >som ikke nemt lader sig koncentrere ned til et par få ord.
>
> Det sidste gælder nok også opfattelsen af diverse stemninger i
> musikken.
Tjoh, men musikteori går SVJV netop ud på at frasortere det
subjektive og klassificere resten.
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-04-04 13:10 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
>Jeg tror i hvert fald ikke at dualiteten mellem de to tonekøn dur og
>mol er synderligt universel. Tidligere brugte man alle de såkaldte
>kirketonearter (af dem er der i hvert fald seks forskellige), og ikke
>blot dur og mol. Og der findes også endnu andre former for skalaer.
Netop.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Jørgensen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 11-04-04 18:04 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
-snip-
> Jeg tror i hvert fald ikke at dualiteten mellem de to tonekøn dur og
> mol er synderligt universel. Tidligere brugte man alle de såkaldte
> kirketonearter (af dem er der i hvert fald seks forskellige), og ikke
> blot dur og mol. Og der findes også endnu andre former for skalaer.
Man bruger da stadigt kirketonearterne i meget høj grad og i det meste
musik. 12-toners systemet (jeg ved ikke hvad det hedder) har da været kendt
i flere hundrede år, hvis jeg husker korrekt og det er "standarden"
indenfor alle gængse instrumenter.
> Jeg skyder på at der har været mange kulturer der ikke har kendt til
> dur og mol
Ja, det er nok rigtigt for mange primitive kulturer, der eksempelvis spiller
på trommer og generelt laver hjemmelavede musikinstrumenter.
> Visse intervaller som fx oktaven (forhold 2:1) og kvinten (forhold 3:2)
> er dog nok ret universelle. Men der ligger jo også simpel fysik bag.
Der ligger da "simpel" fysik bag alle intervallerne i det system.... Men
dengang jeg sidst sad og læste om musikteori og hvordan det hele nu hang
sammen, syntes jeg godtnok ellers ikke at fysikken så særlig "simpel"
ud 
Jeg husker f.eks. at have læst, at man ser bort fra en lille bitte-fejl i
12-toners systemet, når man bevæger sig nogle toner op eller ned... Jeg kan
ikke huske det særlig godt, men "tone-fysikken" så meget avanceret ud for
mig
mvh.
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 11-04-04 19:28 |
|
Martin Jørgensen wrote:
>
> > Visse intervaller som fx oktaven (forhold 2:1) og kvinten (forhold 3:2)
> > er dog nok ret universelle. Men der ligger jo også simpel fysik bag.
>
> Der ligger da "simpel" fysik bag alle intervallerne i det system.... Men
> dengang jeg sidst sad og læste om musikteori og hvordan det hele nu hang
> sammen, syntes jeg godtnok ellers ikke at fysikken så særlig "simpel"
> ud
>
> Jeg husker f.eks. at have læst, at man ser bort fra en lille bitte-fejl i
> 12-toners systemet, når man bevæger sig nogle toner op eller ned... Jeg kan
> ikke huske det særlig godt, men "tone-fysikken" så meget avanceret ud for
> mig
Lad os betragte en svingende streng der er fastspændt i begge ender.
Hvis denne strengs grundfrekvens er f, så er dens overtoner
2·f, 3·f, 4·f, 5·f, ...
Rent matematisk identificerer vi nu de forskellige oktaver. Lad os
sige at to frekvenser f1 og f2 er ækvivalente hviss deres kvotient
(forhold) er på formen 2^n hvor n er et helt tal. Dette er en ækvi-
valensrelation, og enhver ækvivalensklasse har en entydigt bestemt
repræsentant i intervallet [1;2[.
Strengens naturlige frekvenser var jo
1,2,3,4,5,6,7,8,...
men idet vi har identificeret oktaverne, kan vi vælge repræsentanter
i intervallet [1;2[ og har så
1,1,3/2,1,5/4,3/2,7/4,1,9/16,5/4,11/16,...
Af denne grund kan man sige at intervaller som 3:2 (kvint), 5:4 (stor
sekund) m.fl. er naturlige; de optræder allerede som overtoner på en
streng.
Man kunne også være startet med et halvåbent resonansrør, her er fre-
kvensrækken 1,3,5,7,9,11,13,... (»naturtoneskalen«) så her får man ikke
de samme »naturlige« forhold med flere gange.
Problemet opstår når man vil inddele oktaven i et vist antal logaritmisk
lige stor trin. En sådan inddeling vil aldrig ramme den matematisk rene
kvint 3/2. Lad nemlig oktaven være inddelt i n logaritmisk lige store
trin. Så opfylder to toner i denne skala at
log(f2/f1) = log(f2)-log(f1) = (j/n)·log(2)
hvor j er antallet af trin i vores skala fra f1 til f2.
Mens hvis f1,f2 skulle realisere kvinten 3/2, giver dette
log(3)-log(2) = (j/n)·log(2) [ eller log(3) = ((j/n)+1)·log(2) ]
Dette er imidlertid en umulighed idet log(3) og log(2) er inkommensu-
rable reelle tal: (log(3))/(log(2)) er irrational.
Derfor kan en inddeling af oktaven i n lige store trin aldrig føre til
at ét af trinene rammer den rene kvint.
Hvad gør man i praksis?
Enten lader man være med at inddele oktaven i lige lange trin(!).
Eller også vælger man n=12 trin. Det er fordi der er en brøk med nævner
12, nemlig brøken 19/12, der er en god approksimation til det irra-
tionale tal (log(3))/(log(2)). Så der gælder
log(3)-log(2) =~ (7/12)*log(2)
Det svarer altså til at sige at syv halvtonetrin (fra c over cis, d,
dis, e, f, fis til g) er en kvint.
Desværre skrives meget musikteori til et publikum med yderst ringe
kendskab til matematik og fysik.
Der findes naturligvis bedre approksimationer til (log(3))/(log(2)) end
de nævnte 19/12. Prøv kædebrøkssiden:
http://wims.unice.fr/~wims/en_tool~number~contfrac.en.html
Det vil fremgå at 65/41 og 84/53 er gode approksimationer, svarende
til j/n på 24/41 hhv. 31/53. Hvis man derfor tænker sig oktaven inddelt
i 41 (hhv. 53) lige lange stykker, så vil 24 (hhv. 31) af disse give et
interval der ligger meget tæt på kvinten.
Se også »Tunings« på denne side:
http://www.math.niu.edu/~rusin/uses-math/music/
(Selvfølgelig skal nogen forsøge at realisere dét med de 41 toner!)
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 11-04-04 22:40 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40798E16.23964873@jeppesn.dk...
>
> (Selvfølgelig skal nogen forsøge at realisere dét med de 41 toner!)
>
Det sjove er at det er vanskeligt at vinde gehør for nye skalaer.
Jeg synes ikke du fik forklaret hvorfor fx en lille sekst er 8/5 og
en stor sekst 5/3.
Mvh
Martin
| |
Henning Makholm (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 12-04-04 00:53 |
|
Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> Jeg synes ikke du fik forklaret hvorfor fx en lille sekst er 8/5 og
> en stor sekst 5/3.
Hvorfor er 2+3=5? Fordi det nu engang er en sproglig vedtægt at "5"
betyder et bestemt tal, som tilfældigvis også er summen af de tal vi
kalder "2" og "3".
Hvorfor er 8/5 en lille sekst? Fordi det nu engang er det "en lille
sekst" betyder.
På instrumenter der er stemt ligesvævende, tilnærmer man den lille
sekst med 8 standardhalvtoner. Det giver et frekvensforhold på 1,58740
- og det er så tæt på 8/5=1,60000 at man skal øve sig grundigt for at
kunne høre forskel.
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
| |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 13:19 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> Jeg synes ikke du fik forklaret hvorfor fx en lille sekst er 8/5 og
> en stor sekst 5/3.
Disse intervaller (lille og stor sekst) er ikke med i »naturtoneskalaen«
som sådan. Men de kommer frem når man lægger de naturlige intervaller
sammen (hvis man kan kalde det sådan).
Betragt fx det naturlig forhold 5/4 (den perfekte store sekund). Det
interval der skal lægges til denne sekund for at få en oktav, er så
2/(5/4)=8/5. På den måde kommer de ulige nævnere frem.
Hvad kalder musikere to intervaller der til sammen giver en oktav?
»Komplement-intervaller«?
Alle de klassiske intervaller kan vist findes som »differenser« (altså
forhold) mellem toner i den naturlige overtoneskala.
Man kan også sige at når man én gang har inddelt oktaven i et antal
toner (ækvidistante eller ej), så fremkommer alle de intervaller man
kan få ved at betragte vilkårlige par af toner fra denne inddeling.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 12-04-04 15:15 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Betragt fx det naturlig forhold 5/4 (den perfekte store sekund).
Terts, mener du.
--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på
en kugle. Har I nogen sinde besøgt de
egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"
| |
Bertel Lund Hansen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-04-04 17:47 |
| | |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 18:19 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >> Betragt fx det naturlig forhold 5/4 (den perfekte store sekund).
>
> >Terts, mener du.
>
> En terts er da en ret stor sekund.
Ja ja, en forstørret stor sekund kan omtydes harmonsik til en lille
terts, men det redder ikke min ære.
En oktav er en ret stor prim.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 17:52 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > Betragt fx det naturlig forhold 5/4 (den perfekte store sekund).
>
> Terts, mener du.
Ups, ja tak, det gør jeg. Det gjorde jeg også et andet sted i denne
tråd hvor jeg også kom til at kalde en terts for en sekund.
Læg mærke til at en ganske almindelig dur-treklang består af en grund-
tone f, en kvint på (3/2)f og en stor terts på (5/4)f. Det er jo præcis
de første »naturlige« overtoner til f.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Jørgensen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 12-04-04 18:44 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
-snip-
> Hvad gør man i praksis?
>
> Enten lader man være med at inddele oktaven i lige lange trin(!).
>
> Eller også vælger man n=12 trin. Det er fordi der er en brøk med nævner
> 12, nemlig brøken 19/12, der er en god approksimation til det irra-
> tionale tal (log(3))/(log(2)). Så der gælder
>
> log(3)-log(2) =~ (7/12)*log(2)
Ja, det var nok noget i den stil der, jeg mente engang at have set. Noget
med noget approksimation og den slags. Jeg stod af dengang du begyndte at
tage logaritmen til nogle forhold mellem nogle toner, eller noget i den dur
der... Resten fattede jeg ikke en meter af, men det det er godt at se at du
har styr på det
mvh.
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Rune Zedeler (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Rune Zedeler |
Dato : 17-04-04 01:28 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> (Selvfølgelig skal nogen forsøge at realisere dét med de 41 toner!)
Hmm.
Hvis man inddeler oktaven i 41 lige store intervaller, så vil man ganske
rigtigt få en ret pæn kvint, men tertsen vil ikke blive særligt god.
Lad mig finde de "bedste tilnærmelser" til kvint og stor terts for hhv.
12, 41 og 53 toner i oktaven.
2^(7/12) = 1.4983
2^(4/12) = 1.2599
2^(24/41) = 1.5004
2^(13/41) = 1.2458
2^(31/53) = 1.4999
2^(17/53) = 1.2490
Det ses, at 53-toners-inddelingen kommer /meget/ tættere på de rene
intervaller - og derfor undrer det mig, at man har forsøgt sig med at
indføre 41-toners-skalaen.
-Rune
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-04-04 13:22 |
|
Rune Zedeler wrote:
>
> Hvis man inddeler oktaven i 41 lige store intervaller, så vil man ganske
> rigtigt få en ret pæn kvint, men tertsen vil ikke blive særligt god.
> Lad mig finde de "bedste tilnærmelser" til kvint og stor terts for hhv.
> 12, 41 og 53 toner i oktaven.
>
> 2^(7/12) = 1.4983
> 2^(4/12) = 1.2599
>
> 2^(24/41) = 1.5004
> 2^(13/41) = 1.2458
Jamen så er 2^(13/41) da også meget tættere på de ideelle 5/4 end vores
nugældende 2^(4/12) er.
>
> Det ses, at 53-toners-inddelingen kommer /meget/ tættere på de rene
> intervaller - og derfor undrer det mig, at man har forsøgt sig med at
> indføre 41-toners-skalaen.
Man synes nok at 41 trin i en oktav er rigeligt. Der bliver ret lille
afstand mellem hver tone i den skala.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Rune Zedeler (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Rune Zedeler |
Dato : 17-04-04 15:07 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>>2^(7/12) = 1.4983
>>2^(4/12) = 1.2599
>>
>>2^(24/41) = 1.5004
>>2^(13/41) = 1.2458
>
>
> Jamen så er 2^(13/41) da også meget tættere på de ideelle 5/4 end vores
> nugældende 2^(4/12) er.
Ja. Men de er stadig værre end vores nuværende kvint.
Det skal også bemærkes, at i vores nuværende skala er tertsen alt for
stor. Derfor har det vestlige øre tunet sig ind på, at den store terts
skal være "større end en ren stor terts". Jeg tror derfor, at vi vil
opfatte en terts, der er så meget /mindre/ end den rene terts som
blues-agtig. Men jeg må indrømme at jeg ikke ved det.
> Man synes nok at 41 trin i en oktav er rigeligt. Der bliver ret lille
> afstand mellem hver tone i den skala.
Ja, afstanden bliver ikke så stor. Men jeg synes nu, at 53 kun er "en
lille smule mere" end 41 - og det giver et LANGT bedre resultat. Derfor
forstår jeg ikke, at man ikke valgte dette.
-Rune
| |
Rune Zedeler (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Rune Zedeler |
Dato : 17-04-04 01:53 |
|
Martin Jørgensen wrote:
> Man bruger da stadigt kirketonearterne i meget høj grad og i det meste
> musik. 12-toners systemet (jeg ved ikke hvad det hedder) har da været kendt
> i flere hundrede år, hvis jeg husker korrekt og det er "standarden"
> indenfor alle gængse instrumenter.
Nej, 12-toners-systemet - der ganske rigtigt har været kendt siden
slutningen af 1600-taller - er ikke "standarden", det er en tilnærmelse.
Vores musikteori udstyrer os med uendeligt mange forskellige toner. Hvis
du starter på en bestemt tone, kan du nemlig lave vilkårligt mange nye
toner ved at bevæge dig i kvinter. Jeppe har argumenteret for, at hvis
du starter et sted, og så begynder at hoppe i kvinter, så vil du aldrig
komme tilbage til den samme tone (hvor jeg med "den samme tone" mener en
tone, der ligger et helt antal oktaver fra start-tonen).
Alle disse forskellige toner har navne:
.... Abb, Ebb, Bb, Fb, Cb, Gb, Db, Ab, Eb, B, F, C, G, D, A, E, H, F#,
C#, G#, D#, A#, E#, H#, F¤, C¤, ...
Mange moderne instrumenter - lad os bare tage klaveret som eksempel -
har kun 12 toner. Dette har man klaret ved at gøre alle kvinterne en
smule for små - således at man efter 12 kvinter er kommet tilbage til
hvor man startede. Dette kaldes ligesvævende temperering. Altså ligger
f.eks. F# og Gb på samme tangent selvom det musikteoretisk er to
forskellige toner.
Derimod vil man på f.eks. violinen også spille dem forskelligt.
Men det er desværre yderligere kompliceret: Selv hvis man ikke vil se på
12-toners-instrumenter, så er det ikke entydigt, hvor tonerne ligger.
Vores musikteori foreskriver nemlig, at 4 kvinter skal svare til to
oktaver og en stor terts. F.eks. svarer kvint-rækken C-G-D-E til den
store terts D-E.
Men det gør de rene intervaller bare ikke. Fire kvinter giver nemlig
(3/2)^4 = 81/16, mens to oktaver plus en terts giver 2^2*5/4 = 5 = 80/16.
Så selvom vores musikteori udstyrer os med toner, der ligger uendeligt
tæt (dvs. lige gyldigt hvilke to toner, du vælger, så vil du kunne finde
en tone imellem dem), så kan vi stadig ikke udtrykke rene intervaller
korrekt i den.
Før i tiden - før man havde lagt sig fast på den ligesvævende skala -
var der meget uenighed om, hvordan klaviaturet skulle stemmes. Hvis man
gør kvinterne rigtige, så bliver de store tertser alt for store. Hvis
man gør tertserne rigtige, så bliver kvinterne for små.
Den ligesvævende skala, vi bruger i dag, har kvinter, der er en lille
smule for små, og store tertser, der er ALT for store.
Se evt. min tidligere indlæg i denne tråd.
Snakken om alternative 41/53-toners-skalaer ville føre til en helt ny
musikteori, hvor 4 kvinter ikke længere svarer til 2 oktaver og en stor
terts.
Disse skalaer ville altså ikke - som 12-tone-skalaen - være en
tilnærmelse til den vestlige musikteoretiske skala, og hvis man
arbejdede i disse ville man blive nødt til at finde på helt nye
akkord-mønstre.
-Rune
| |
Ruth Nielsen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 13-04-04 11:17 |
|
"Martin Larsen" skrev i en meddelelse
> "Sven" skrev i en meddelelse
> > Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan
"leve
> > uden musik"?
>
> Hysteri.
> Musikalsk vellyd er kulturelt betinget.
> Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
> Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
Er det generelt at man ser det sådan. Jeg ville nok have valgt alle
mulige andre prædikater end 'hård' og 'blød'.
> Visse rytmer interfererer med biologiske rytmer som fx puls.
Gør de - hm. Jeg har oplevet det modsatte at jeg blev hevet ind,
hvor de spillede infernalsk høj musik en gang og placeret lige overfor
musikanlægget i en ikke særlig bred stue. Det var uhyggeligt, under et
ekstra kraftigt nummer kunne jeg mærke det, som om rytmen pludselig
bestemte min hjerterytme, jeg kunne næsten ikke få luft, jeg ... ja jeg
forstår udmærket, hvordan visse former for nutidsmusik må kunne få
nogen til at tage afstand fra musik.
Ruth
| |
Bertel Lund Hansen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-04-04 12:47 |
|
Ruth Nielsen skrev:
>> Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
>> Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
>Er det generelt at man ser det sådan.
Nej. Jeg ville ikke bruge hård og blød til at kategorisere musik
skrevet i dur og mol. Jeg ville faktisk slet ikke angive et
fælles karakteristikum for musik skrevet i én af de to tonearter.
"I skovens dybe, stille ro" er f.eks. en blød melodi, men den er
skrevet i dur.
>Gør de - hm. Jeg har oplevet det modsatte at jeg blev hevet ind,
>hvor de spillede infernalsk høj musik en gang og placeret lige overfor
>musikanlægget i en ikke særlig bred stue. Det var uhyggeligt, under et
>ekstra kraftigt nummer kunne jeg mærke det, som om rytmen pludselig
>bestemte min hjerterytme, jeg kunne næsten ikke få luft
Det skyldes at lyd består af svingninger i luften - altså
trykændringer, og derfor trykker det - rent fysisk - for brystet
når bas og trommer forstærkes op til et voldsomt lydtryk.
>jeg ... ja jeg forstår udmærket, hvordan visse former for nutidsmusik
>må kunne få nogen til at tage afstand fra musik.
Jeg synes nu ikke man behøver tage afstand fra musikken. Det er
lydstyrken det er galt med.
.... og så er der naturligvis musik der dør ud uden det kraftige
lydtryk fordi musikerne er inkompetente og skjuler det bag larm,
men det er en anden ting.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ruth Nielsen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 13-04-04 14:56 |
|
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
> Nej. Jeg ville ikke bruge hård og blød til at kategorisere musik
> skrevet i dur og mol. Jeg ville faktisk slet ikke angive et
> fælles karakteristikum for musik skrevet i én af de to tonearter.
>
> "I skovens dybe, stille ro" er f.eks. en blød melodi, men den er
> skrevet i dur.
Det var godt at få sådan et eksempel at holde sig til. Jeg var netop
begyndt at spekulere over, om det virkelig var sådan, at musik skrevet
i dur måtte have noget over sig, som kunne kaldes hårdt.
I mange år havde jeg den opfattelse at man brugte 'mol' som billede
på noget der var lidt bedrøveligt eller mistrøstigt. Jamen den opfattelse
har jeg vel egentlig haft lige til Ester Selig for snart 2 år siden sendte
mig
en cd, hvor den svenske jazzpianist Jan Johansson spiller svenske og
russiske
folkeviser.
Men hvad mon englænderne så forestiller sig, når de kalder dur for major
og mol for minor. Er det noget med at mol må træde i baggrunden for dur?
[...]
> >ekstra kraftigt nummer kunne jeg mærke det, som om rytmen pludselig
> >bestemte min hjerterytme, jeg kunne næsten ikke få luft
>
> Det skyldes at lyd består af svingninger i luften - altså
> trykændringer, og derfor trykker det - rent fysisk - for brystet
> når bas og trommer forstærkes op til et voldsomt lydtryk.
Simpelthen bare lufttrykket? Ja, jeg undrede mig da bagefter over,
hvad det egentlig var for en effekt jeg havde mærket.
> >jeg ... ja jeg forstår udmærket, hvordan visse former for nutidsmusik
> >må kunne få nogen til at tage afstand fra musik.
>
> Jeg synes nu ikke man behøver tage afstand fra musikken. Det er
> lydstyrken det er galt med.
Ja, hvis jeg siger at jeg foretrækker musik med en vis grad af melodi,
så glemmer jeg sommetider hvor fantastisk en rigtig god trommesolo
kan være. Men det kunne den nemt være _før_ al musik blev totalt
elektrificeret.
> ... og så er der naturligvis musik der dør ud uden det kraftige
> lydtryk fordi musikerne er inkompetente og skjuler det bag larm,
> men det er en anden ting.
Ja en overgang var der flere grupper der kom ret langt, før nogen
sagde: Jamen de kan jo i virkeligheden slet ikke spille ...
Ruth
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-04-04 15:29 |
|
Ruth Nielsen wrote:
>
> Men hvad mon englænderne så forestiller sig, når de kalder dur for major
> og mol for minor. Er det noget med at mol må træde i baggrunden for dur?
Navnene svarer til »stor« og »lille«, nemlig stor og lille terts. Man
kan opfatte forskellen på dur og mol som forskellen på om tertsen er
stor eller lille.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 13-04-04 13:14 |
|
Scripsit "Ruth Nielsen" <elena@io.dk>
> "Martin Larsen" skrev i en meddelelse
> > Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
> > Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
> Er det generelt at man ser det sådan. Jeg ville nok have valgt alle
> mulige andre prædikater end 'hård' og 'blød'.
Jeg synes ikke det er specielt nærliggende associationer, men det er
immervæk årsagen til ordene "dur" og "mol" selv. Fra latin "durus",
hård, og "mollis", blød.
Min fornemmelse er snarere at dur er glad og mol er trist. (Man kan
selvfølgelig finde masser af konkrete modeksempler, for der er andet
end tonearten der har noget at sige med hensyn til følelsen i et
stykke musik).
--
Henning Makholm "I paid off ALL my debts and bought a much-needed new car."
| |
Bertel Lund Hansen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-04-04 13:27 |
|
Henning Makholm skrev:
>Min fornemmelse er snarere at dur er glad og mol er trist.
Ja, eller snarere sørgmodig. "Trist" lyder nedslående, mens
"sørgmodig" mere lyder som om man hygger sig med at være ked af
det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Larsen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 13-04-04 16:23 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87brlwm5wj.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
>
> Min fornemmelse er snarere at dur er glad og mol er trist.
Og glad = hård , og trist = blød.
Slut, prut.
Mvh
Martin
| |
Henning Makholm (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 13-04-04 16:24 |
|
Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> > Min fornemmelse er snarere at dur er glad og mol er trist.
> Og glad = hård , og trist = blød.
Nej, det indgår ikke i min fornemmelse.
--
Henning Makholm "We cannot time-travel in this dimension. Everything
is arranged differently, and they use different plugs."
| |
Rune Zedeler (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Rune Zedeler |
Dato : 17-04-04 02:16 |
|
Martin Larsen wrote:
>>Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan "leve
>>uden musik"?
>
> Hysteri.
ØH?! Hvad hulen mener du med det?
Er det også hysteri, hvis man ikke kan lade flasken stå, eller er
stofafhængig, eller ludoman, eller afhængig af at dyrke ekstremsport?
Man kan blive afhængig af dopamin, der er et stof, som hjernen selv
producerer. Nogle trigger dopamin i visse situationer - det kan f.eks.
være ved lytning til/udøvelse af musik - og dette kan man blive afhængig af.
> Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
> Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
Nej. Tværtimod.
Dur-treklangen er en del af overtonerækken, og lyder derfor mere ren end
mol-treklangen.
I klassisk koralharmonisering gik man endda så vidt som til at afslutte
mol-stykker med en dur-klang, da kirkens voldsomme efterklang ikke kunne
tåle at en mol-akkord blev holdt i så lang tid.
-Rune
| |
Martin Larsen (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 17-04-04 10:14 |
|
"Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse news:c5q0ba$kv$1@news.net.uni-c.dk...
> Martin Larsen wrote:
>
> >>Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan "leve
> >>uden musik"?
> >
> > Hysteri.
>
> ØH?! Hvad hulen mener du med det?
Jeg anser dette for indlysende.
> Er det også hysteri, hvis man ikke kan lade flasken stå, eller er
Du mener vel " at man ikke kan leve uden alkohol".
> > Der findes dog visse ting som ser ud til at være universelle.
> > Fornemmelsen af dur og mol - dur er "hård" og mol er "blød".
>
> Nej. Tværtimod.
Man har altså ved en fejl byttet om da man navngav tonearterne?
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-04-04 10:30 |
|
Martin Larsen skrev:
>Man har altså ved en fejl byttet om da man navngav tonearterne?
Nej, en ombytning ville være lige så forkert. Det er melodien der
afgør om musikken bliver hård eller blød. Hvis man spiller
heavydeathgrungemetal, er det faktisk ret ligegyldigt hvilken
toneart den står i (om nogen overhovedet).
Jeg vil mene at fornemmelsen munter/sørgmodig er mere
karakteristisk end blødhård, men den kan heller ikke bruges til
ret meget. "Solen er så rød, mor" er en sørgmodig durmelodi, og
"Livet er en morgengave" er en usørgmodig molmelodi.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Larsen (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 17-04-04 10:50 |
|
"Hatteæderen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:fot1805n3o7b7vv0asigic4mq3a1d161t4@news.stofanet.dk...
>
> Det er melodien der
> afgør om musikken bliver hård eller blød.
Der tales om "rå" skalaer. Du forvirrer jo fuldstændig
emnet når du begynder at blande sangtekster og atonal
musik ind i billedet.
Mvh
Martin
| |
Rune Zedeler (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Rune Zedeler |
Dato : 17-04-04 15:03 |
|
Martin Larsen wrote:
>>>>Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan "leve
>>>>uden musik"?
>>>
>>>Hysteri.
>>
>>ØH?! Hvad hulen mener du med det?
>
> Jeg anser dette for indlysende.
Fint nok. Så bare fordi du ikke er musikalsk, så er der heller ingen
andre, der er det.
Fair nok, det er ok at være lidt naiv.
Jeg var meget afhængig af musik da jeg var yngre (o. 7 år, eller så).
Jeg blev ked af det og indesluttet hvis der gik mere end et par dage
hvor jeg ikke kunne spille klaver. Dette gav sig specielt til udtryk på
lejrskoler - og folk mistolkede min tilstand som hjemve.
Hver gang jeg kom hjem fra lejrskolen for jeg ind til klaveret og
spillede et par timer. Var ikke til at komme i kontakt med.
Den rette sammenhæng blev først klar for folk en gang, hvor der var et
klaver på vores lejrskole. Der fik jeg slet ikke de symptomer, jeg plejede.
I dag går de rvæsentligt længere tid før jeg får problemer, men lige da
jeg flyttede til Århus boede jeg ca. 9 måneder uden klaver. Der blev jeg
til sidst nødt til at indynde mig hos et par værtshusejere, for at få
lov til at låne deres klaver uden for åbningstiden.
Men det er da ok, at du synes at jeg er hysterisk.
[dur=hård, mol=blød]
>>Nej. Tværtimod.
>
>
> Man har altså ved en fejl byttet om da man navngav tonearterne?
Nej, det tror jeg ikke.
Jeg har aldrig haft latin - og jeg har aldrig overvejet problemet før,
så derfor er jeg på glatis. Men jeg vil gætte på, at "hård" og "blød"
skal forstås på samme måde som "sharp" og "flat" i de engelske
betegnelser for hhv. kryds-tonearter og b-tonearter.
Forskellen mellem en dur- og en mol-skala er nemlig, at tre af tonerne i
durskalaen skal sænkes (der skal "sættes b for") for at lave den om til
en mol-skala. - og tilsvarende skal tre af molskalaens toner hæves (der
skal "sættes kryds for") for at den bliver til en dur-skala.
Jeg vil gætte på, at det er disse "lokal-fænomener" og ikke skalaen som
helhed, der har givet den navnet.
-Rune
| |
Martin Larsen (17-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 17-04-04 16:02 |
|
"Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse news:c5rd7r$blb$1@news.net.uni-c.dk...
> Martin Larsen wrote:
>
> >>>>Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan "leve
> >>>>uden musik"?
> >>>
> >>>Hysteri.
> >>
> >>ØH?! Hvad hulen mener du med det?
> >
> > Jeg anser dette for indlysende.
>
> Fint nok. Så bare fordi du ikke er musikalsk, så er der heller ingen
> andre, der er det.
>
En nærmest sindssyg påstand kan jeg ikke kommentere.
> Men det er da ok, at du synes at jeg er hysterisk.
>
[snip sygehistorie]
Tja, ærlig talt.
> > Man har altså ved en fejl byttet om da man navngav tonearterne?
>
> Nej, det tror jeg ikke.
> Jeg har aldrig haft latin - og jeg har aldrig overvejet problemet før,
> så derfor er jeg på glatis. Men jeg vil gætte på
Du overvejede ikke at undersøge spørgsmålet nærmere?
Mit musikleksikon forklarer dur og mol nøjagtigt som jeg skrev.
Mvh
Martin
| |
jonasW (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : jonasW |
Dato : 10-04-04 12:59 |
|
Sven wrote:
> Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan
> "leve uden musik"? I Robinson, Farmen og andre af disse "shows", er
> en guitar jo næsten lige så meget værd for deltagerne som mad er. Jeg
> ville nyde 40+ dage helt uden musik! Er musikoplevelse (positiv)
> forbeholdt menneskene, eller findes der dyrearter der også kan nyde
> "musik"? Fugle måske?
Jeg tror nok at det i Bigbother, Robinson og Farmen o.l. handler om at musik
er en måde at kommunikere sammen uden at sige noget specifikt. På en måde er
det "free speech", som ikke bagefter kan bruges imod dig, og det kan
deltagerne i den slags programmer vel godt have brug for, fra tid til anden.
Ihvertfald har musik og sang jo altid været et vigtigt element i socialt
samvær. Når nogle begynder at synge vil andre uværgerligt begynde at synge
eller nynne med. Ligesom når nogen gaber, så får man selv lyst til at gabe,
fordi det er et vigtigt socialt signal om at vi er en gruppe og derfor
stærkere end "det" udenfor gruppen.
Musik får hermed naturligt den egenskab at vi helt automatisk føler at vi er
"mere/flere end os selv", selv når vi er alene om at høre på det.
Det tror jeg umiddelbart er en meget stor faktor i musik for mennesker.
Og så er der jo det med harmonierne. Der er tonale harmonier i vores stemmer
(bare i sammensætningen af vibrationer, stemmebåndet producerer), og langt
de fleste sprog bruger tonevariationer til at ændre og/eller understrege
betydninger af den ellers rene retorik. Det betyder at vi får en særlig
opmærksomhed overfor harmonier i tonevariationer, og kan måske også være
grunden til at folkeslag med meget forskellige sprog også har meget
forskellige opfattelser af hvilke toner, der harmonerer, og hvordan.
Som det er med alle sanser, så lærer vi lynhurtigt at holde at det som vi er
mest opmærksomme på, derfor er hamonier så vigtige. Der er også en masse
interessante teorier om at tonalharmonier er noget helt fundamentalt
naturmatematisk og vi kan slet ikke undgå at elske Mozart, som jo var en ren
ekspert på det område.
(Se f.eks. denne side: http://homepages.kcbbs.gen.nz/rtomes/alex-ha.htm)
Der findes talrige eksempler på hvordan dyr bliver påvirket af musik. Mozart
kan få køer til at give mere mælk, mens Manowars dødsmetal har præcist
modsatte effekt. Selv høns' æglægning bliver påvirket. Og det har ikke kun
noget at gøre med dB-niveauet. Jeg ville også give dårligere mælk og færre
æg, hvis jeg skulle lytte til sådan noget l*** hele dagen!
Har man holdt fugle i et bur i stuen har man sikkert også erfaret at de
reagerer meget forskelligt på det musik de hører. Fugle og køer bruger også
meget tonalvariationer i deres lyde, når de kommunikerer, så det er måske af
samme grund.
Måske måske måske.. jeg gætter bare. Jeg holder meget af musik, synger selv
meget og kan absolut ikke leve uden musik i mit liv, men jeg behøver
naturligvis ikke have stereoen kørende konstant.
Det er interessant at du kan leve uden musik i mere end 40 dage...
personligt tror jeg du ville blive skør, men det er jo bare min imperative
holdning om at vi er fundamentalt biologisk ens.
/jonasw
| |
Sven (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Sven |
Dato : 10-04-04 15:16 |
|
>
> Det er interessant at du kan leve uden musik i mere end 40 dage...
> personligt tror jeg du ville blive skør, men det er jo bare min imperative
> holdning om at vi er fundamentalt biologisk ens.
>
> /jonasw
>
Tak for dit lange svar. Du skulle måske prøve at læse mit oprindelige indlæg
news:c56knh$19cv$1@news.cybercity.dk så vil du måske forstå mit problem,
samt hvorfor jeg ville ELSKE 40 dage uden musik.
Kort fortalt er musik for mig et meget stort problem, da det udelukkende er
distraherende / generende afhængig af lydniveauet, uanset om det er
Beethoven, opera, Kim Larsen eller Metallica. Kan du hjælpe er jeg meget
lydhør.
--
Mvh
Sven
| |
Bertel Lund Hansen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-04-04 13:17 |
|
Sven skrev:
>Kort fortalt er musik for mig et meget stort problem, da det udelukkende er
>distraherende / generende afhængig af lydniveauet, uanset om det er
>Beethoven, opera, Kim Larsen eller Metallica.
Hvis man ønsker at lave noget andet end at høre musik, er det
naturligvis kun et distraherende element.
Hvis man ikke kan lide musik, vil man aldrig sætte sig for at
lytte til det. Derfor kan det kun virke distraherende.
>Kan du hjælpe er jeg meget lydhør.
Hvis man har viljen til at sætte sig ind i et nyt område, kan det
lade sig gøre. Hvis du af et ærligt hjerte ønsker at tage
kvalificeret stilling til musik, må du gøre et stykke arbejde.
Men der er ikke noget forkert i det hvis du har besluttet ikke at
bruge tid på musik. I så fald kan vi andre bare ikke hjælpe dig
til en anden holdning.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Sven (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Sven |
Dato : 12-04-04 01:21 |
|
> Hvis man har viljen til at sætte sig ind i et nyt område, kan det
> lade sig gøre. Hvis du af et ærligt hjerte ønsker at tage
> kvalificeret stilling til musik, må du gøre et stykke arbejde.
Jeg ønsker ikke at tage stilling til musik, men bare at lære at "frasortere"
de indtryk musik gør på mig (negativ, irriterende, generende osv)
> Men der er ikke noget forkert i det hvis du har besluttet ikke at
> bruge tid på musik. I så fald kan vi andre bare ikke hjælpe dig
> til en anden holdning.
>
Det er jo ikke det jeg søger, Bertel, men en måde at kunne abstrahere fra
musik på, som jeg tidligere kunne. Jeg kommer aldrig til at holde af musik,
og savner det heller ikke. Det er altså en form for at lære at udelukke et
irritationsmoment (som f.eks. en tinituspatient skal gøre) jeg søger, men
jeg ved ikke hvordan jeg kommer igang med dette.
--
Mvh
Sven
| |
Sven (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Sven |
Dato : 12-04-04 01:38 |
|
> Hvis man har viljen til at sætte sig ind i et nyt område, kan det
> lade sig gøre. Hvis du af et ærligt hjerte ønsker at tage
> kvalificeret stilling til musik, må du gøre et stykke arbejde.
Jeg ønsker ikke at tage stilling til musik, men bare at lære at "frasortere"
de indtryk musik gør på mig (negativ, irriterende, generende osv)
> Men der er ikke noget forkert i det hvis du har besluttet ikke at
> bruge tid på musik. I så fald kan vi andre bare ikke hjælpe dig
> til en anden holdning.
>
Det er jo ikke det jeg søger, men en måde at kunne abstrahere fra
musik på, som jeg tidligere kunne. Jeg kommer aldrig til at holde af musik,
og savner det heller ikke. Det er altså en form for at lære at udelukke et
irritationsmoment (som f.eks. en tinituspatient skal gøre) jeg søger, men
jeg ved ikke hvordan jeg kommer igang med dette.
--
Mvh
Sven
| |
Bertel Lund Hansen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-04-04 08:17 |
|
Sven skrev:
>og savner det heller ikke. Det er altså en form for at lære at udelukke et
>irritationsmoment (som f.eks. en tinituspatient skal gøre) jeg søger, men
>jeg ved ikke hvordan jeg kommer igang med dette.
Det er et spørgsmål om vilje og koncentration. Begge dele kan
optrænes. Jeg vil anbefale skydning og bridge som gode mentale
træningsformer, men der er andre muligheder. I den type sport
skal man netop lære at udelukke distraherende elementer fordi man
kun får gode resultater ved at kunne fokusere sin opmærksomhed
100 procent.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
jonasW (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : jonasW |
Dato : 11-04-04 14:14 |
|
Sven wrote:
>> Det er interessant at du kan leve uden musik i mere end 40 dage...
>> personligt tror jeg du ville blive skør, men det er jo bare min
>> imperative holdning om at vi er fundamentalt biologisk ens.
>>
>> /jonasw
>>
>
> Tak for dit lange svar. Du skulle måske prøve at læse mit oprindelige
> indlæg news:c56knh$19cv$1@news.cybercity.dk så vil du måske forstå
> mit problem, samt hvorfor jeg ville ELSKE 40 dage uden musik.
>
> Kort fortalt er musik for mig et meget stort problem, da det
> udelukkende er distraherende / generende afhængig af lydniveauet,
> uanset om det er Beethoven, opera, Kim Larsen eller Metallica. Kan du
> hjælpe er jeg meget lydhør.
Jeg læste lige dit oprindelige indlæg. Det lyder godtnok mystisk, og jeg kan
sandelig godt forstå at det kan være problematisk at have det sådan som du
beskriver. Min første umiddelbare tanke er at du måske har en eller anden
form for tinitus, eller høreskade. Tinitus kan udmønte sig på mange
forskellige måder, og de har alle til fælles at musik kan være svært at
håndtere, både som baggrundsstøj og som fokuslyd. Uagtet om symptomerne er
en hyletone, hvid støj eller udelukkelse af visse frekvenser. Hvis du ikke
har fået undersøgt det, skulle du virkelig spørge en hørelæge. Man kan
sagtens have en høreskade uden at være det mindste klar over det.
Og så må jeg indrømme at mine tanker også lige strejfede noget
psykoanalytisk, i og med at du måske går rundt med et traume, som gør dig
ude af stand til at nyde at nogle mennesker kan lide musik overhovedet.
Alt har jo som bekendt en årsag i dk.videnskab...
Har du prøvet selv at spille et instrument? Musik man selv frembringer er
helt anderledes end musik generelt, og måske kunne det være en måde at blive
mere musiktolerant på. Det kan jo godt være en løsning bare at minimere
generne.
For the record; hvis din læge ikke tager dig seriøst nok, så fortæl ham at
når du hører musik bliver du aggressiv eller depressiv og får lyst til at
gøre skade på dig selv eller andre, så skal han nok tage dig alvorligt og
måske henvise til en specialist. Dit problem kan godt være lidt absurd for
folk der ikke har det, må du forstå, så du er sgu nok lidt alene med det. Og
når man er alene med et problem må man bruge albuerne for at løse det.
(bare pas på han ikke spærrer dig inde fordi du kommer til at overdrive.
)
Men altså, for at opsummere, skulle du henvende dig til en hørelæge
(audiolog) eller en psykiater, hvis du har så svært ved at leve med det. Det
kan jo godt være problemet er lettere at løse end du tror, når først du
finder årsagen.
held og lykke
mvh jonasw
| |
Martin Heller (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Heller |
Dato : 13-04-04 20:20 |
|
jonasW wrote in
<40794450$0$531$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>:
> Jeg læste lige dit oprindelige indlæg. Det lyder godtnok
> mystisk, og jeg kan sandelig godt forstå at det kan være
> problematisk at have det sådan som du beskriver. Min
> første umiddelbare tanke er at du måske har en eller anden
> form for tinitus, eller høreskade.
Hvorfor tror du det? Jeg har det på samme måde som Sven; Jeg
sætter aldrig musik på (jeg ejer faktisk ikke et anlæg og
den eneste radio jeg har sidder i mit vækkeur) og synes det
er temmeligt anstrengende hvis der spilles musik der hvor
jeg færdes. Noget musik får mig decideret til at føle mig
fysisk utilpas. Min hørelse fejler dog ikke noget - eller
der har i hvert fald aldrig været nogen bemærkninger fra
lægerne når den er blevet testet.
Dette har jeg til fælles med flere på min mors side i
familien. Min far og mine søskende holder derimod meget af
musik og både spiller og synger selv.
> For the record; hvis din
> læge ikke tager dig seriøst nok, så fortæl ham at når du
> hører musik bliver du aggressiv eller depressiv og får
> lyst til at gøre skade på dig selv eller andre, så skal
> han nok tage dig alvorligt og måske henvise til en
> specialist. Dit problem kan godt være lidt absurd for folk
> der ikke har det, må du forstå, så du er sgu nok lidt
> alene med det.
Det er vist lige at overreagere lidt. Jeg tror at der er
flere end du umiddelbart tror, som ikke bryder sig om
musik, så der er vel ikke nogen grund til at sygeliggøre
det.
| |
Bertel Lund Hansen (14-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 14-04-04 10:59 |
|
Martin Heller skrev:
>Det er vist lige at overreagere lidt. Jeg tror at der er
>flere end du umiddelbart tror, som ikke bryder sig om
>musik, så der er vel ikke nogen grund til at sygeliggøre
>det.
Helt enig. Det er nok et problem der er fremprovokeret af den
overfodring med musik der foregår mange steder.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Carsten Finn Rasmuss~ (10-04-2004)
| Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~ |
Dato : 10-04-04 13:00 |
|
I news:c58k2q$7kc$1@news.cybercity.dk <Sven>
<chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev:
>
> Hvad er det egenligt ved musik som gør, at mange mennesker ikke kan
> "leve uden musik"? I Robinson, Farmen og andre af disse "shows", er
> en guitar jo næsten lige så meget værd for deltagerne som mad er. Jeg
> ville nyde 40+ dage helt uden musik!
Jeg tror at omdrejningspunktet er følelsen af tryghed. Når mennesker
deler en musikoplevelse, føler man sig som en del af gruppen. Det er en
nem og uforpligtende måde at 'være fælles' på. Desuden betyder musik
(behagelig baggrundsstøj) fravær af ubehagelige/truende lyde.
> Er musikoplevelse (positiv)
> forbeholdt menneskene, eller findes der dyrearter der også kan nyde
> "musik"?
Tilbage i tresserne var det nogle steder populært at have musik i
staldene. Jeg mener at kunne erindre nogle artikler, hvor den positive
virkning netop skulle stamme fra fraværet af truende lyde. Vinduer der
klaprer, vinden der buldrer, stalddøren der går op, stresslyde fra de
øvrige dyr o.s.v.
Jeg mener også at kunne erindre en artikel der beskrev adfærden hos
flokdyr som antiloper og gazeller. Under deres græsning udstødte de
nogle 'hyggelyde', der skulle signalere fred og ingen fare. Dette
bevirkede at flokken kunne slappe af.
Jeg tror at det samme gjaldt for f.eks. jordegern og sæler.
> Fugle måske?
Når fugle 'synger', tror jeg ikke at det er for at styrke det sociale
sammenhold. Snarere tværtimod. Jeg tror at det de siger er: "Her er jeg.
Jeg er stor og stærk og dejlig, og fremmede gør bedst i at holde sig
væk. En 'lækker sild' er dog altid velkommen".
Jeg tror kun at det er os mennesker der opfatter fuglesang som vellyd.
Måske fordi fugle normalt ikke er en trussel for mennesker :)
--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
| |
Bertel Lund Hansen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-04-04 13:19 |
|
Carsten Finn Rasmussen skrev:
>Jeg tror kun at det er os mennesker der opfatter fuglesang som vellyd.
>Måske fordi fugle normalt ikke er en trussel for mennesker :)
.... men i hvert fald fordi vi slet ikke kan høre alle de toner de
frembringer. De har for høje frekvenser for os.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ruth Nielsen (11-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 11-04-04 22:47 |
|
"Sven skrev i en meddelelse:
> > Kort fortalt er musik for mig et meget stort problem, da det udelukkende
> > er distraherende / generende afhængig af lydniveauet ...
Når man har læst dit indlæg og dine svar i den anden gruppe, får man
indtryk af at det ikke bare er generende men ofte meget voldsomt
generende for dig at høre musik.
Det lader til at hensætte de fleste i undren, derfor her et vildt gæt:
Kunne det tænkes at du, modsat af alle de tusinder der mister lidt af
deres hørelse, har fået en høreskade som gør at du hører én eller flere
supersoniske lyde - lyde der måtte være skærende, skrigende eller pibende;
vi ved jo ikke meget om, hvilke høreskader der er ved at dukke op som
følge af den infernalsk kraftige og vedholdende støj folk i 30-40 årsalderen
nu i mange år har udsat deres hørelse for.
Det er ret imponerende så fine redskaber man i dag her til at registrere
alle
former for nedsat hørelse, men hvad med de tilfælde der måske vil begynde at
dukke op som følge af det afsindige støjniveau, unge i de sidste 20-25 år
har
har været omgivet af?
Ruth
at nogle helt anderledes høreforstyrrelser
| |
Sven (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Sven |
Dato : 12-04-04 01:15 |
|
> Det lader til at hensætte de fleste i undren, derfor her et vildt gæt:
Ja, det har jeg oplevet rigtig mange gange. Lidt ligesom et barn der ikke
kan lide slik vil vække en masse undren!
> Kunne det tænkes at du, modsat af alle de tusinder der mister lidt af
> deres hørelse, har fået en høreskade som gør at du hører én eller flere
> supersoniske lyde - lyde der måtte være skærende, skrigende eller pibende;
> vi ved jo ikke meget om, hvilke høreskader der er ved at dukke op som
> følge af den infernalsk kraftige og vedholdende støj folk i 30-40
årsalderen
> nu i mange år har udsat deres hørelse for.
>
Jeg har faktisk en lille høreskade. Indtil for ca 4 år siden blev vi på min
arbejdsplads undersøgt en gang om året, hørelse, syn, blodtryk og urin, og
efter over 15 års målinger, kan jeg se, at min hørelse falder en lille smule
for hvert år, desværre især i frekvensområdet 800 - 2000 hz hvilket gør, at
jeg har lidt svært ved at høre tale, hvis der er andet der larmer (her
tænkes ikke bare på musik, men også maskinstøj, trafikstøj o.lign.), men det
var en meget lille skade fik jeg at vide. Desværre testes vi ikke mere, så
måske jeg skulle gå til en ørelæge igen?
Alligevel har jeg ikke evnen til at sammensætte "lyde" fra flere
instrumenter/sang til en sammenhængende melodi, hvilket nok snarere er en
psykologisk mangel end en reel høreskade??
--
Mvh
Sven
| |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 13:25 |
|
Ruth Nielsen wrote:
>
> supersoniske lyde [...]
Det er der faktisk ikke noget der hedder. »Supersonisk« bruges vist om
bevægelser der foregår med større fart end lydens fart (under de på-
gældende forhold). Så »supersoniske lyde« er vel en selvmodsigelse?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ruth Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 12-04-04 16:48 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> > supersoniske lyde [...]
>
> Det er der faktisk ikke noget der hedder. »Supersonisk« bruges vist om
> bevægelser der foregår med større fart end lydens fart (under de på-
> gældende forhold). Så »supersoniske lyde« er vel en selvmodsigelse?
Der kan man bare se. Jeg løb første gang på ordet en gang sidst i tresserne
eller først i halvfjerserne, da Irish Murdoch og en anden engelsk
forfatterinde
ofte blev omtalt. Jeg kan ikke mere huske hvem af dem der havde skrevet
en roman, hvor der bl.a. forekom det, at nogle børn gik tur i en skov,
een af dem tog en lille metalfløjte frem og sagde, at hun nu ville kalde på
sin hund ved at bruge fløjten, men I vil ikke kunne høre den, forklarede
hun,
fordi den er supersonisk, og det vi sige at lyden er så høj at mennesker
ikke
kan høre den.
Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det lige op i
Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
"Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af latin
'sonus' =lyd."
Det som jeg mener med ordet er en lyd som eksisterer men ikke nødvendigvis
kan høres af mennesker.
Ruth
| |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 18:00 |
|
Ruth Nielsen wrote:
>
> en roman, hvor der bl.a. forekom det, at nogle børn gik tur i en skov,
> een af dem tog en lille metalfløjte frem og sagde, at hun nu ville kalde på
> sin hund ved at bruge fløjten, men I vil ikke kunne høre den, forklarede
> hun,
> fordi den er supersonisk, og det vi sige at lyden er så høj at mennesker
> ikke
> kan høre den.
>
> Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det lige op i
> Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
> "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af latin
> 'sonus' =lyd."
>
> Det som jeg mener med ordet er en lyd som eksisterer men ikke nødvendigvis
> kan høres af mennesker.
I denne betydning burde man kalde det ultrasonisk, ikke supersonisk.
Lyd med frekvenser der ligger over det hørbare, kaldes som regel for
ultralyd. Måske kunne man kalde det supersensorisk eller ekstrasensorisk
lyd, men det ser ud til at det sidste adjektiv mest bruges om para-
normale fænomener.
Der er jo intet »mystisk« ved ultralyd.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ruth Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 12-04-04 18:41 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> I denne betydning burde man kalde det ultrasonisk, ikke supersonisk.
Jeg er da ked af at bringe et helt forkert ord på bane, men samtidig er det
jo lidt mærkeligt, at jeg bare lige kunne slå det op i en ny ordbog og få
netop den betydning, som var angivet i romanen.
> Lyd med frekvenser der ligger over det hørbare, kaldes som regel for
> ultralyd. Måske kunne man kalde det supersensorisk eller ekstrasensorisk
> lyd, men det ser ud til at det sidste adjektiv mest bruges om para-
> normale fænomener.
Ja det gør det vist egentlig, og det skulle det ikke forestille at være i
bogen.
Hun tager jo ganske enkelt en fløjte frem, som er beregnet på at hunde skal
kunne høre den.
>
> Der er jo intet »mystisk« ved ultralyd.
Dette var også en absolut realistisk bog om intelligente nøgterne mennesker.
Det meste foregik indenfor lærermiljøet på en større engelsk skole.
Ruth
| |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 19:04 |
|
Ruth Nielsen wrote:
>
> > I denne betydning burde man kalde det ultrasonisk, ikke supersonisk.
>
> Jeg er da ked af at bringe et helt forkert ord på bane, men samtidig er det
> jo lidt mærkeligt, at jeg bare lige kunne slå det op i en ny ordbog og få
> netop den betydning, som var angivet i romanen.
Det kunne du nu heller ikke.
supersonisk: med fart større end lydens,
det samme som »overlyds-«.
ultrasonisk: med frekvenser højere end det (for mennesker) hørbare,
det samme som »ultralyds-«.
At ordene bruges på den måde, er et faktum. Men man kan nok ikke finde
ud af det ved udelukkende at se på etymologien af præfikserne super- og
ultra-.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jeppe Stig Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 12-04-04 19:16 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> > > I denne betydning burde man kalde det ultrasonisk, ikke supersonisk.
> >
> > Jeg er da ked af at bringe et helt forkert ord på bane, men samtidig er det
> > jo lidt mærkeligt, at jeg bare lige kunne slå det op i en ny ordbog og få
> > netop den betydning, som var angivet i romanen.
>
> Det kunne du nu heller ikke.
>
> supersonisk: med fart større end lydens,
> det samme som »overlyds-«.
>
> ultrasonisk: med frekvenser højere end det (for mennesker) hørbare,
> det samme som »ultralyds-«.
>
> At ordene bruges på den måde, er et faktum.
O.k., jeg skal medgive at Merriam-Webster skriver således:
http://m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=ultrasonic
http://m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=supersonic
De supplerer altså mine betydninger med at »supersonic« kan betyde
»ultrasonic«. Jeg har bare aldrig før set de to betydninger blandet
sammen på den måde. Beklager.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Kristian Damm Jensen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 12-04-04 20:55 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Jeppe Stig Nielsen wrote:
>>
>>>> I denne betydning burde man kalde det ultrasonisk, ikke
>>>> supersonisk.
>>>
>>> Jeg er da ked af at bringe et helt forkert ord på bane, men
>>> samtidig er det jo lidt mærkeligt, at jeg bare lige kunne slå det
>>> op i en ny ordbog og få netop den betydning, som var angivet i
>>> romanen.
>>
>> Det kunne du nu heller ikke.
>>
>> supersonisk: med fart større end lydens,
>> det samme som »overlyds-«.
>>
>> ultrasonisk: med frekvenser højere end det (for mennesker) hørbare,
>> det samme som »ultralyds-«.
>>
>> At ordene bruges på den måde, er et faktum.
>
> O.k., jeg skal medgive at Merriam-Webster skriver således:
> http://m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=ultrasonic
> http://m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=supersonic
>
> De supplerer altså mine betydninger med at »supersonic« kan betyde
> »ultrasonic«. Jeg har bare aldrig før set de to betydninger blandet
> sammen på den måde. Beklager.
Jeg kan da ikke se, hvorfor du skal beklage. Hvordan ordene bruges på et
fremmedsprog må da være sekundært.
En gennemsøgning af en række forskellige ordbøger viser at alle er enige om
den fortolkning du først postede. Heunder noget så udsædvanligt som en
forklaring af betydningen af supersonisk i Retskrivningsordbogen!
--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
People demand freedom of speech to make up for the freedom of thought
which they avoid. -- Soren Kierkegaard
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-04-04 00:47 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
>
> En gennemsøgning af en række forskellige ordbøger viser at alle er enige om
> den fortolkning du først postede. Heunder noget så udsædvanligt som en
> forklaring af betydningen af supersonisk i Retskrivningsordbogen!
Sandelig. Sprognævnsfolkene må i deres ufattelig visdom have forudset
denne tråd og følt at de måtte medtage en betydning. Thi ordet kan vel
ikke forveksles med noget andet ord?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-04-04 00:51 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> > En gennemsøgning af en række forskellige ordbøger viser at alle er enige om
> > den fortolkning du først postede. Heunder noget så udsædvanligt som en
> > forklaring af betydningen af supersonisk i Retskrivningsordbogen!
>
> Sandelig. Sprognævnsfolkene må i deres ufattelig visdom have forudset
> denne tråd og følt at de måtte medtage en betydning. Thi ordet kan vel
> ikke forveksles med noget andet ord?
Nåå, de medtager også »subsonisk« med betydning.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Herluf Holdt, 3140 (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 13-04-04 07:15 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
[om ultralyd, samt diverse ordbetydninger]
> Nåå, de medtager også »subsonisk« med betydning.
Endnu har ingen nævnt så meget om den *nedre* ende
af lydspektret, nemlig "infralyd".
Er der eksempler på sådanne lavfrekvente lyde fra musikkens
verden?
(Nationalencyklopædien [SDE] nævner kort at der er en såkaldt
"undertonerække").
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Bertel Lund Hansen (13-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-04-04 07:57 |
|
Herluf Holdt, 3140 skrev:
>Er der eksempler på sådanne lavfrekvente lyde fra musikkens
>verden?
Ja da. Lydfolk har fundet ud af at man meget hurtigere får
tinnitus hvis de også pumper lavfrekvente toner ud med høj
lydstyrke, så det gør de. De startede med øvelsesgranater i sin
tid.
En tone ved ca. 6 Hz er livsfarlig ved kraftigt lydtryk fordi
organerne rystes i smadder. Man brækker sig voldsomt og dør efter
kort tid.
PS. Jeg ved ikke om lavfrekvente toner giver tinnitus, men jeg er
(stadig) forbavset og forarget over at lydfolk ugenert kan få lov
at spille med skadelige lydstyrker.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ruth Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 12-04-04 21:02 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse
> > ultrasonisk: med frekvenser højere end det (for mennesker) hørbare,
> > det samme som »ultralyds-«.
> >
> > At ordene bruges på den måde, er et faktum.
>
> O.k., jeg skal medgive at Merriam-Webster skriver således:
> http://m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=ultrasonic
> http://m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=supersonic
>
> De supplerer altså mine betydninger med at »supersonic« kan betyde
> »ultrasonic«. Jeg har bare aldrig før set de to betydninger blandet
> sammen på den måde. Beklager.
Nå, jamen bare man får klarhed over at der ER flere betydninger -
det er jo det vigtigste.
Ruth
| |
Kristian Damm Jensen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 12-04-04 18:59 |
|
Ruth Nielsen wrote:
> Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det lige
> op i Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
> "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af latin
> 'sonus' =lyd."
Bemærk dog, at dette kun forklarer hvordan ordet er dannet, ikke hvad det
betyder.
Supersonisk: (om et fly) som flyver hurtigere end lydens hastighed.
-- Politikens Nudansk Ordbog, 1999.
--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Outside of a dog, a book is man's best friend, and inside a dog it's
too dark to read. -- Groucho Marx
| |
Ruth Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 12-04-04 21:09 |
|
"Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> > Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det lige
> > op i Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
> > "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af latin
> > 'sonus' =lyd."
>
> Bemærk dog, at dette kun forklarer hvordan ordet er dannet, ikke hvad det
> betyder.
Det har du selvfølgelig ret i. Jeg slog op fordi jeg tænkte, at ét eller
andet
ville jeg nok få at vide.
> Supersonisk: (om et fly) som flyver hurtigere end lydens hastighed.
> -- Politikens Nudansk Ordbog, 1999.
Det kan da godt være at ordet er mere kendt med den brug. Men så gad
jeg godt vide, hvornår de første overlydsfly var en realitet. Hendes bog
kunne
godt være skrevet i -58 59, men også i f.eks. 1962. Det må vel være ordet
supersonic, der er brugt på engelsk. Hvor længe mon det har eksisteret i det
engelske sprog?
Hilsen Ruth
| |
Kristian Damm Jensen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 12-04-04 22:00 |
|
Ruth Nielsen wrote:
> "Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
>> Ruth Nielsen wrote:
>
>
>>> Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det
>>> lige op i Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
>>> "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af latin
>>> 'sonus' =lyd."
>>
>> Bemærk dog, at dette kun forklarer hvordan ordet er dannet, ikke
>> hvad det betyder.
>
> Det har du selvfølgelig ret i. Jeg slog op fordi jeg tænkte, at ét
> eller andet
> ville jeg nok få at vide.
>
> > Supersonisk: (om et fly) som flyver hurtigere end lydens hastighed.
>> -- Politikens Nudansk Ordbog, 1999.
>
> Det kan da godt være at ordet er mere kendt med den brug. Men så gad
> jeg godt vide, hvornår de første overlydsfly var en realitet.
Så vidt jeg husker blev lydmuren gennembrudt i slutningen af 40'erne.
> Hendes
> bog kunne
> godt være skrevet i -58 59, men også i f.eks. 1962.
På det tidspunkt var overlydsflyvninger rutine.
> Det må vel være
> ordet supersonic, der er brugt på engelsk. Hvor længe mon det har
> eksisteret i det engelske sprog?
>
> Hilsen Ruth
--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
You couldn't hope to try for the big stuff, like world peace and happiness,
but you might just about be able to acheive some tiny deed that's make the
world, in a small way, a better place.
Like shooting somone.
-- Terry Pratchett, The Fifth Elephant
| |
Kristian Damm Jensen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 12-04-04 22:03 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
> Ruth Nielsen wrote:
>> "Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
>>> Ruth Nielsen wrote:
>>
>>
>>>> Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det
>>>> lige op i Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
>>>> "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af
>>>> latin 'sonus' =lyd."
>>>
>>> Bemærk dog, at dette kun forklarer hvordan ordet er dannet, ikke
>>> hvad det betyder.
>>
>> Det har du selvfølgelig ret i. Jeg slog op fordi jeg tænkte, at ét
>> eller andet
>> ville jeg nok få at vide.
>>
>> > Supersonisk: (om et fly) som flyver hurtigere end lydens
>> hastighed.
>>> -- Politikens Nudansk Ordbog, 1999.
>>
>> Det kan da godt være at ordet er mere kendt med den brug. Men så gad
>> jeg godt vide, hvornår de første overlydsfly var en realitet.
>
> Så vidt jeg husker blev lydmuren gennembrudt i slutningen af 40'erne.
>
>> Hendes
>> bog kunne
>> godt være skrevet i -58 59, men også i f.eks. 1962.
>
> På det tidspunkt var overlydsflyvninger rutine.
>
>> Det må vel være
>> ordet supersonic, der er brugt på engelsk. Hvor længe mon det har
>> eksisteret i det engelske sprog?
Det ville jeg så lige se om The Concise Oxford Dictionary udtaler sig om.
Det gør den ikke, men den har til gengæld følgende:
supersonic: Relating to speeds greater than that of sound; (arch.)
ultrasonic,...
Mao: Der er tale om en nu lidet brugt eller uddød anvendelse af ordet. Det
lyder fuldstændig rimeligt, at den danske oversætter ikke har været
opmærksom på dét.
>>
>> Hilsen Ruth
--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
They had the best school for those whose social rank is rather higher
than their intelligence. -- Terry Pratchett
| |
Ruth Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 12-04-04 23:42 |
|
"Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
> Kristian Damm Jensen wrote:
> > Ruth Nielsen wrote:
> >> "Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
> >>> Ruth Nielsen wrote:
> >>
> >>
> >>>> Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det
> >>>> lige op i Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
> >>>> "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af
> >>>> latin 'sonus' =lyd."
> >>>
> >>> Bemærk dog, at dette kun forklarer hvordan ordet er dannet, ikke
> >>> hvad det betyder.
> >>
> >> Det har du selvfølgelig ret i. Jeg slog op fordi jeg tænkte, at ét
> >> eller andet
> >> ville jeg nok få at vide.
> >>
> >> > Supersonisk: (om et fly) som flyver hurtigere end lydens
> >> hastighed.
> >>> -- Politikens Nudansk Ordbog, 1999.
> >>
> >> Det kan da godt være at ordet er mere kendt med den brug. Men så gad
> >> jeg godt vide, hvornår de første overlydsfly var en realitet.
> >
> > Så vidt jeg husker blev lydmuren gennembrudt i slutningen af 40'erne.
> >
> >> Hendes
> >> bog kunne
> >> godt være skrevet i -58 59, men også i f.eks. 1962.
> >
> > På det tidspunkt var overlydsflyvninger rutine.
> >
> >> Det må vel være
> >> ordet supersonic, der er brugt på engelsk. Hvor længe mon det har
> >> eksisteret i det engelske sprog?
>
> Det ville jeg så lige se om The Concise Oxford Dictionary udtaler sig om.
> Det gør den ikke, men den har til gengæld følgende:
>
> supersonic: Relating to speeds greater than that of sound; (arch.)
> ultrasonic,...
>
> Mao: Der er tale om en nu lidet brugt eller uddød anvendelse af ordet. Det
> lyder fuldstændig rimeligt, at den danske oversætter ikke har været
> opmærksom på dét.
>
> >>
> >> Hilsen Ruth
>
> --
> Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
> They had the best school for those whose social rank is rather higher
> than their intelligence. -- Terry Pratchett
>
| |
Ruth Nielsen (12-04-2004)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 12-04-04 23:49 |
|
"Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
> Kristian Damm Jensen wrote:
> > Ruth Nielsen wrote:
> >> "Kristian Damm Jensen" skrev i en meddelelse
> >>> Ruth Nielsen wrote:
> >>
> >>
> >>>> Da jeg ikke har set meget til ordet siden den gang, slog jeg det
> >>>> lige op i Politikens etymologiske ordbog fra år 2000, der står:
> >>>> "Nydannet fremmedord af latin 'super' = over + en afledning af
> >>>> latin 'sonus' =lyd."
> >>>
> >>> Bemærk dog, at dette kun forklarer hvordan ordet er dannet, ikke
> >>> hvad det betyder.
> >>
> >> Det har du selvfølgelig ret i. Jeg slog op fordi jeg tænkte, at ét
> >> eller andet
> >> ville jeg nok få at vide.
> >>
> >> > Supersonisk: (om et fly) som flyver hurtigere end lydens
> >> hastighed.
> >>> -- Politikens Nudansk Ordbog, 1999.
> >>
> >> Det kan da godt være at ordet er mere kendt med den brug. Men så gad
> >> jeg godt vide, hvornår de første overlydsfly var en realitet.
> >
> > Så vidt jeg husker blev lydmuren gennembrudt i slutningen af 40'erne.
> >
> >> Hendes
> >> bog kunne
> >> godt være skrevet i -58 59, men også i f.eks. 1962.
> >
> > På det tidspunkt var overlydsflyvninger rutine.
> >
> >> Det må vel være
> >> ordet supersonic, der er brugt på engelsk. Hvor længe mon det har
> >> eksisteret i det engelske sprog?
>
> Det ville jeg så lige se om The Concise Oxford Dictionary udtaler sig om.
> Det gør den ikke, men den har til gengæld følgende:
>
> supersonic: Relating to speeds greater than that of sound; (arch.)
> ultrasonic,...
>
> Mao: Der er tale om en nu lidet brugt eller uddød anvendelse af ordet. Det
> lyder fuldstændig rimeligt, at den danske oversætter ikke har været
> opmærksom på dét.
Jamen tak skal du have! Så må man nok se det som lidt specielt at det
forekom på den måde i engelsk roman fra omkring 1960. Den danske
oversætter har nok heller ikke været vant til at se ordet anvendt på den
måde.
Hilsen Ruth
| |
Jens Axel Søgaard (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 18-04-04 00:13 |
| | |
Anders E. Andersen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Anders E. Andersen |
Dato : 18-04-04 07:37 |
|
Jens Axel Søgaard wrote:
> Hvad siger I, er det musik?
En af de værste ting jeg ved er, når folk siger det musik jeg kan lide, slet
ikke er musik.
Jeg vil mene at hvis blot en enkelt person mener at en kombination af lyde
er musik, ja så er det sådan.
Man kan dernest diskutere kvaliteten, men det er erfaringsmæssigt 100%
subjektivt.
Anders E. Andersen
| |
Bertel Lund Hansen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-04-04 08:24 |
|
Anders E. Andersen skrev:
>En af de værste ting jeg ved er, når folk siger det musik jeg kan lide, slet
>ikke er musik.
Nu kan man jo mene flere ting ved at sige sådan. Jeg kunne f.eks.
nemt sige at Sussi og Leo ikke kan spille og ikke kan lave musik,
men jeg er da godt klar over at de i en eller anden forstand
laver musik der bare er rædsom.
>Jeg vil mene at hvis blot en enkelt person mener at en kombination af lyde
>er musik, ja så er det sådan.
Det er i hvert fald en konsistent definition, men den er ikke
særlig nyttig. Hvis jeg hører nogle lyde, skulle jeg i teorien
adspørge 6 mia. mennesker før jeg kunne afgøre om det er musik
eller ej - og i mellemtiden er der født et par hundred millioner
som jeg så også skal spørge.
>Man kan dernest diskutere kvaliteten, men det er erfaringsmæssigt 100%
>subjektivt.
Det kommer an på hvad man mener med kvalitet. Med en let
omskrivning af Peter Wimseys ord vil jeg sige at der er forskel
på den der ikke kan spille musik og så den der kan, men ikke vil.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Anders E. Andersen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Anders E. Andersen |
Dato : 18-04-04 08:49 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Anders E. Andersen skrev:
>
>>En af de værste ting jeg ved er, når folk siger det musik jeg kan lide,
>>slet ikke er musik.
>
> Nu kan man jo mene flere ting ved at sige sådan. Jeg kunne f.eks.
> nemt sige at Sussi og Leo ikke kan spille og ikke kan lave musik,
> men jeg er da godt klar over at de i en eller anden forstand
> laver musik der bare er rædsom.
Netop. De udgyder lyde som en del mennesker fortolker som værende musik, og
det mener jeg ikke man kan bestride. Jeg har så ret til at mene at det er
totalt lort.
>>Jeg vil mene at hvis blot en enkelt person mener at en kombination af lyde
>>er musik, ja så er det sådan.
>
> Det er i hvert fald en konsistent definition, men den er ikke
> særlig nyttig. Hvis jeg hører nogle lyde, skulle jeg i teorien
> adspørge 6 mia. mennesker før jeg kunne afgøre om det er musik
> eller ej - og i mellemtiden er der født et par hundred millioner
> som jeg så også skal spørge.
Nu skal du selfølgelig stille det på spidsen. Det jeg mener er at
spørgsmålet - "Er det musik?" kun kan besvares på en måde - "Ja."
Ligenu sidder jeg for eksempel og laver kradselyde på stoffet på min sofa.
Er det musik? Ja!
>>Man kan dernest diskutere kvaliteten, men det er erfaringsmæssigt 100%
>>subjektivt.
>
> Det kommer an på hvad man mener med kvalitet. Med en let
> omskrivning af Peter Wimseys ord vil jeg sige at der er forskel
> på den der ikke kan spille musik og så den der kan, men ikke vil.
Men er det ikke også et helt andet spørgsmål? Kan du spille på guitar? Eller
klaver? Er det ikke det du her spørger om? Hvis nu man kunne forestille sig
at personen havde et instrument der kunne udtrykke hans tanker musikalsk
men som ikke krævede noget håndelag at anvende. Ville der så være forskel?
Anders
| |
Bertel Lund Hansen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-04-04 09:26 |
|
Anders E. Andersen skrev:
>> Det kommer an på hvad man mener med kvalitet. Med en let
>> omskrivning af Peter Wimseys ord vil jeg sige at der er forskel
>> på den der ikke kan spille musik og så den der kan, men ikke vil.
>Men er det ikke også et helt andet spørgsmål?
Nej, udskift evt. "spille" med "lave".
>Hvis nu man kunne forestille sig at personen havde et instrument
>der kunne udtrykke hans tanker musikalsk men som ikke krævede
>noget håndelag at anvende. Ville der så være forskel?
Det er en selvmodsigelse. Jeg kan nok kortest forklare det ved at
sige at træningen i at spille musik både opøver den tekniske
færdighed og beherskelsen og fokuseringen af ens tanker, men ret
beset er det vrøvl. Man kan ikke skille form og indhold.
Jeg kan også prøve med et andet eksempel: Hvis der nu fandtes et
sprog som ikke krævede indlæring, men bare virkede med det samme,
ville spædbørn så kunne udtrykke dybsindige tanker lige fra
fødslen?
Så kan du måske se det forvrøvlede i at prøve at opdele på den
måde.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Anders E. Andersen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Anders E. Andersen |
Dato : 18-04-04 09:48 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jeg kan også prøve med et andet eksempel: Hvis der nu fandtes et
> sprog som ikke krævede indlæring, men bare virkede med det samme,
> ville spædbørn så kunne udtrykke dybsindige tanker lige fra
> fødslen?
Så det du siger er at hvis man ikke har lært at spille på et instrument, så
forstår man ikke musik?
> Så kan du måske se det forvrøvlede i at prøve at opdele på den
> måde.
Nope. :)
Anders
| |
Bertel Lund Hansen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-04-04 09:59 |
|
Anders E. Andersen skrev:
>Så det du siger er at hvis man ikke har lært at spille på et instrument, så
>forstår man ikke musik?
Jeg taler om frembringelsen af musik, ikke den rene lytning.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Anders E. Andersen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Anders E. Andersen |
Dato : 18-04-04 10:29 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Anders E. Andersen skrev:
>
>>Så det du siger er at hvis man ikke har lært at spille på et instrument,
>>så forstår man ikke musik?
>
> Jeg taler om frembringelsen af musik, ikke den rene lytning.
Ja ja, men sådan er der jo så meget..
Anders
| |
Henning Makholm (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 18-04-04 19:54 |
|
Scripsit "Anders E. Andersen" <andersa@fys.ku.dk>
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > Nu kan man jo mene flere ting ved at sige sådan. Jeg kunne f.eks.
> > nemt sige at Sussi og Leo ikke kan spille og ikke kan lave musik,
> > men jeg er da godt klar over at de i en eller anden forstand
> > laver musik der bare er rædsom.
> Netop. De udgyder lyde som en del mennesker fortolker som værende musik, og
> det mener jeg ikke man kan bestride. Jeg har så ret til at mene at det er
> totalt lort.
Ordet "musik" er ikke et kvalitetsstempel. Sussi og Leos indspilinger
falder ubestrideligt ind under begrebet "musik" - man skulle være
vanvittig for at hævde andet. Det medfører imidlertid på ingen måde at
man finder det er *god* musik.
Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
--
Henning Makholm "Guldnålen er hvis man har en *bror* som er *datalog*."
| |
Anders E. Andersen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Anders E. Andersen |
Dato : 18-04-04 20:36 |
|
Henning Makholm wrote:
>> Netop. De udgyder lyde som en del mennesker fortolker som værende musik,
>> og det mener jeg ikke man kan bestride. Jeg har så ret til at mene at det
>> er totalt lort.
>
> Ordet "musik" er ikke et kvalitetsstempel. Sussi og Leos indspilinger
> falder ubestrideligt ind under begrebet "musik" - man skulle være
> vanvittig for at hævde andet. Det medfører imidlertid på ingen måde at
> man finder det er *god* musik.
Precis min pointe.
Anders
| |
Henning Makholm (19-04-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-04-04 00:40 |
|
Scripsit "Anders E. Andersen" <andersa@fys.ku.dk>
> Henning Makholm wrote:
> >> Netop. De udgyder lyde som en del mennesker fortolker som værende musik,
> >> og det mener jeg ikke man kan bestride. Jeg har så ret til at mene at det
> >> er totalt lort.
> > Ordet "musik" er ikke et kvalitetsstempel. Sussi og Leos indspilinger
> > falder ubestrideligt ind under begrebet "musik" - man skulle være
> > vanvittig for at hævde andet. Det medfører imidlertid på ingen måde at
> > man finder det er *god* musik.
> Precis min pointe.
Det var ikke let at se - din formulering "lyde som en del mennesker
fortolker som værende musik" forstod jeg umiddelbart som om at du selv
*ikke* mener lydene udgør musik.
--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."
| |
Anders E. Andersen (19-04-2004)
| Kommentar
Fra : Anders E. Andersen |
Dato : 19-04-04 09:43 |
|
Henning Makholm wrote:
> Det var ikke let at se - din formulering "lyde som en del mennesker
> fortolker som værende musik" forstod jeg umiddelbart som om at du selv
> *ikke* mener lydene udgør musik.
Jeg skrev jo lige nedenunder at "det mener jeg ikke man kan bestride".
:)
Anders
| |
Martin Larsen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 18-04-04 08:31 |
| | |
Jens Axel Søgaard (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 18-04-04 10:58 |
|
Martin Larsen wrote:
> Det lyder lidt traditionelt. Min smag er mere i denne retning:
> http://home.earthlink.net/~mrob/pub/ries/zeta13230-1000.mp3
Det lyder som underlægning i en trillefilm [1].
[1] At trille tommelfingre er ofte eneste måde at få tiden
til at gå, hvis man er tvangsindlagt til at se en thriller.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Jeppe Stig Nielsen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 18-04-04 10:14 |
| | |
Rasmus Villemoes (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Rasmus Villemoes |
Dato : 18-04-04 20:08 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
> ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
"That's not a knife. *This* is a knife."
--
| |
Jeppe Stig Nielsen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 18-04-04 22:59 |
|
Rasmus Villemoes wrote:
>
> > Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
> > ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
>
> "That's not a knife. *This* is a knife."
Skulle dét være et indlæg!
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jens Axel Søgaard (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 18-04-04 23:28 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Rasmus Villemoes wrote:
>>>Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
>>>ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
>>"That's not a knife. *This* is a knife."
> Skulle dét være et indlæg!
Skulle dét være en kommentar.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Bertel Lund Hansen (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-04-04 23:46 |
|
Jens Axel Søgaard skrev:
>>>>Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
>>>>ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
>>>"That's not a knife. *This* is a knife."
>> Skulle dét være et indlæg!
>Skulle dét være en kommentar.
Skulle det være en one-liner?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Lasse Reichstein Nie~ (19-04-2004)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 19-04-04 00:29 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
>>>>>Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
>>>>>ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
>
>>>>"That's not a knife. *This* is a knife."
>
>>> Skulle dét være et indlæg!
>
>>Skulle dét være en kommentar.
>
> Skulle det være en one-liner?
Skulle dét være sjovt?
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL: http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Herluf Holdt, 3140 (19-04-2004)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 19-04-04 01:47 |
|
Lasse Reichstein Nielsen skrev:
>>>>>> Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
>>>>>> ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
>>>>> "That's not a knife. *This* is a knife."
>>>> Skulle dét være et indlæg!
>>> Skulle dét være en kommentar.
>> Skulle det være en one-liner?
> Skulle dét være sjovt?
"Crocodile" Dundee!
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-04-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-04-04 14:07 |
|
Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>
> >>>>>Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
> >>>>>ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
> >
> >>>>"That's not a knife. *This* is a knife."
> >
> >>> Skulle dét være et indlæg!
> >
> >>Skulle dét være en kommentar.
> >
> > Skulle det være en one-liner?
>
> Skulle dét være sjovt?
Mener du at *alt* er sjovt, at det kun er et spørgsmål om *hvor* sjovt?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Bertel Lund Hansen (19-04-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 19-04-04 14:36 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
>> >>>>>Ih hvor er jeg dog træt af at folk siger "X er ikke en Y", når X
>> >>>>>ubestrideligt *er* en Y, og de bare mener at X er en dårlig Y.
>> >>>>"That's not a knife. *This* is a knife."
>> >>> Skulle dét være et indlæg!
>> >>Skulle dét være en kommentar.
>> > Skulle det være en one-liner?
>> Skulle dét være sjovt?
>Mener du at *alt* er sjovt, at det kun er et spørgsmål om *hvor* sjovt?
Skulle det være et spørgsmål?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
N/A (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-04-04 23:28 |
|
| |
N/A (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-04-04 23:28 |
|
| |
N/A (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-04-04 23:28 |
|
| |
N/A (18-04-2004)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-04-04 23:28 |
|
| |
|
|