/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Varm kaffe i tynd eller tyk kop/krus???
Fra : Heidi N. K.


Dato : 08-04-04 14:12

Hej

Hvor holder kaffen sig bedst varm?

I et krus af normal kaffekrus tykkelse
....eller..
I en kaffe kop lavet af et meget tyndt porcelænsmateriale.

Umiddelbart mente jeg jo kruset da dette var lavet af det tykkeste
materiale, men på den anden side kan der jo også afgives mest varme
til dette.

I "gamle" dage var alle kaffe kopper faktisk lavet ret tynde (altså
koppe-atrialet)....sååå måske er der noget om snakken.

Mvh
Heidi

 
 
Magnus Marius Rohde (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Magnus Marius Rohde


Dato : 08-04-04 14:38

Heidi N. K. <hnk451@hotmail.com> wrote:

> Hej
>
> Hvor holder kaffen sig bedst varm?
>
> I et krus af normal kaffekrus tykkelse
> ...eller..
> I en kaffe kop lavet af et meget tyndt porcelænsmateriale.
>
> Umiddelbart mente jeg jo kruset da dette var lavet af det tykkeste
> materiale, men på den anden side kan der jo også afgives mest varme
> til dette.
>
> I "gamle" dage var alle kaffe kopper faktisk lavet ret tynde (altså
> koppe-atrialet)....sååå måske er der noget om snakken.

Det er også noget jeg af og til har tænkt over.

Jeg er kommet til den konklusion at det ikke lige er til at sige. Det er
et spørgsmål om varmekapaciteten og varmelednings evnen af
kop-materialet og den konvektive varmeledning i luften.

Den nemmeste måde at afgøre det på er ved at lave et forsøg. Find to
kopper med forskellig vægtykkelse, men med ca. samme højde og diameter
(så overflade arealet bliver ca det samme). Hæld lige meget kaffe eller
varmt vand i hver (f.eks. 1 eller 2 deciliter) og se hvilken der bliver
kold først.


Magnus
--
OS X: Because making UNIX user-friendly was easier that fixing Windows

Jeppe Stig Nielsen (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-04-04 15:01

Magnus Marius Rohde wrote:
>
> > Hvor holder kaffen sig bedst varm?
> >
> > I et krus af normal kaffekrus tykkelse
> > ...eller..
> > I en kaffe kop lavet af et meget tyndt porcelænsmateriale.
> >
> > Umiddelbart mente jeg jo kruset da dette var lavet af det tykkeste
> > materiale, men på den anden side kan der jo også afgives mest varme
> > til dette.
> >
> > I "gamle" dage var alle kaffe kopper faktisk lavet ret tynde (altså
> > koppe-atrialet)....sååå måske er der noget om snakken.
>
> Det er også noget jeg af og til har tænkt over.
>
> Jeg er kommet til den konklusion at det ikke lige er til at sige. Det er
> et spørgsmål om varmekapaciteten og varmelednings evnen af
> kop-materialet og den konvektive varmeledning i luften.

Ja, og det afhænger jo også af faconen etc. Hvis man tager en enorm
porcelænsblok og laver et hul af fingerbølsstørrelse til kaffen, er det
i hvert fald klart at kaffen taber meget temperatur bare på at varme
selve porcelænet op. Men ellers mistes energi jo ved varmetransport
igennem porcelænet ud til koppens ydersider hvorfra den udstråles og
bortledes ved konvektion og varmeledning gennem luften.

Men en meget vigtig del af energitabet tror jeg sker ved fordampning.

Det bedste er nok et tykt flamingokrus med låg ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Jørgensen (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 08-04-04 20:17

Jeppe Stig Nielsen wrote:

-snip-
> Ja, og det afhænger jo også af faconen etc. Hvis man tager en enorm

Nej, jeg tror nærmere at det afhænger af forholdet mellem de to masser,
altså den varme væske og det omgivende "kop-materiale"

Men i betragtningen skal der nok også indgå noget med overfladearealet på
interfacet, som altså udgør kontaktfladen ml. varmeovergangen i væsken og
væggen.

> porcelænsblok og laver et hul af fingerbølsstørrelse til kaffen, er det
> i hvert fald klart at kaffen taber meget temperatur bare på at varme
> selve porcelænet op. Men ellers mistes energi jo ved varmetransport

Ja, væggens energi må være Q = m * cp * delta-T, eller noget lignende...

> igennem porcelænet ud til koppens ydersider hvorfra den udstråles og
> bortledes ved konvektion og varmeledning gennem luften.
>
> Men en meget vigtig del af energitabet tror jeg sker ved fordampning.

Er det ikke udelukkende udstråling og konvektion fra kaffens overflade?
Kaffen er jo under kogepunktet, måske 90 grader C og derfor fordamper det
ikke...

> Det bedste er nok et tykt flamingokrus med låg ...

Ja, men så beskytter du jo ikke mod fordampning. Nærmere udstråling og
konvektion, gætter jeg på.

Men i sidste ende, er jeg sikker på at man kan beregne sig frem til en
løsning. Jeg sidder i øjeblikket og kigger på noget størkning af smelte i
støbeforme, og der opereres med nogenlunde samme begreber, som sikkert let
kan overføres til kaffe-kop-sagen.

Jeg kan bare ikke lige i øjeblikket finde den røde tråd, men måske i morgen.

Pointen af det hele, er at du nok kan opstille en ligevægtsbalance mellem
hurtig afkøling, hurtig varmeafgivelse og langsom afkøling, langsom
varmeafgivelse.

Kaffens temperatur (som er transient, dvs. tidsafhængig) kan utvivlsomt
beregnes vha. løsning af nogle differentialligninger og ved at opsætte
randbetingelser, gætter jeg på. Jeg nævner frit fra hukommelsen et begreb
som Bi-tallet, der angiver hvorledes man forholder sig til (evt.
medvirkende til bestemmelse af) kaffens temperaturgradienter internt i
"væsken"....

Ihvertfald anvendes det til at beregne temp.profiler for smelte i
støbeforme.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jeppe Stig Nielsen (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-04-04 22:56

Martin Jørgensen wrote:
>
> Nej, jeg tror nærmere at det afhænger af forholdet mellem de to masser,
> altså den varme væske og det omgivende "kop-materiale"

Det har du jo ret i.

>[...]
> Kaffen er jo under kogepunktet, måske 90 grader C og derfor fordamper det
> ikke...

Helt forkert. Der fordamper vand fra kaffen, og herved mistes en stor
energimængde. Vand fordamper ved alle temperaturer, men hvor hurtigt
det foregår afhænger af luftfugtigheden (især når vandets temperatur
er lige så lav som luftens hvad der dog ikke er tilfældet med kaffen).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Jørgensen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 09-04-04 17:59

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Martin Jørgensen wrote:
>>
>> Nej, jeg tror nærmere at det afhænger af forholdet mellem de to masser,
>> altså den varme væske og det omgivende "kop-materiale"
>
> Det har du jo ret i.

Okay, i dag tænker jeg lidt klarere end i går.

Ved nærmere eftertanke, havde du egentligt også ret i at geometri, spiller
en rolle. Men den rolle er udelukkende konvektiv og influerer derved på
varmeovergangstallet, h. Som bekendt findes den termiske modstand udfra, R
= (delta-X)/h*A, hvor A er det kølende areal og delta-X er tykkelsen.

Tænk nu f.eks. på hvorfor en cpu-blæser ser ud som den gør. Det er jo fordi
køleribberne, som har et stort areal og en lille tykkelse (giver lille
termisk modstand) og luftstrømmene imellem dem, leder varmen bort på en
hensigtsmæssig og ønskværdig måde (tvungen konvektion).

>>[...]
>> Kaffen er jo under kogepunktet, måske 90 grader C og derfor fordamper det
>> ikke...
>
> Helt forkert. Der fordamper vand fra kaffen, og herved mistes en stor
> energimængde. Vand fordamper ved alle temperaturer, men hvor hurtigt
> det foregår afhænger af luftfugtigheden (især når vandets temperatur
> er lige så lav som luftens hvad der dog ikke er tilfældet med kaffen).

Hvis man stiller kaffen i et fuldstændigt sort rum uden lys (kaffens
begyndelsestemperatur er 90 grader celcius, omgivelserne er f.eks. 25
grader celcius), så fordamper det vel ikke, gør det?

Jeg ville da mene at sollys sikkert godt kan få kaffe til at fordampe, og
endnu lettere hvis man udbreder væskens overflade over et så stort areal
som muligt. Derved opsamles meget sollys, som giver energi til
fordampningen...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jeppe Stig Nielsen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-04-04 18:37

Martin Jørgensen wrote:
>
> > Helt forkert. Der fordamper vand fra kaffen, og herved mistes en stor
> > energimængde. Vand fordamper ved alle temperaturer, men hvor hurtigt
> > det foregår afhænger af luftfugtigheden (især når vandets temperatur
> > er lige så lav som luftens hvad der dog ikke er tilfældet med kaffen).
>
> Hvis man stiller kaffen i et fuldstændigt sort rum uden lys (kaffens
> begyndelsestemperatur er 90 grader celcius, omgivelserne er f.eks. 25
> grader celcius), så fordamper det vel ikke, gør det?

Jo. Prøv at hælde noget vand (varmt eller koldt) ud på et badeværelses-
gulv, og lad være med at tørre det op. Efter et stykke tid er alt vandet
fordampet. Når våde ting bliver tørre af sig selv, er det fordi vandet
fordamper.

Vand kan godt eksistere på dampform ved lave temperaturer (fx 25 °C),
det kræver bare at damptrykket ikke overstiger en bestemt (af tempera-
turen afhængig værdi). Denne værdi er 101 kPa (1 atm.) ved 100 °C, så
her er det muligt at have rent vanddamp ved almindeligt tryk.

Når man har vanddamp ved 25 °C, kan vanddampens tryk højst være 3,2 kPa.
Hvis det samlede tryk af alle gas-arter skal være 101 kPa, kan vand-
dampen altså højst udgøre ca. 3 % (efter volumen) af luften ved 25 °C.
Er der flydende vand i kontakt med luften, vil det fordampe sådan at
luftens vanddamp-indhold vokser. Normalt kan luften cirkulere, og på
den måde kan hele vandpytten forsvinde (tørre ind).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Jørgensen (10-04-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 10-04-04 16:00

Jeppe Stig Nielsen wrote:
-snip-
> Jo. Prøv at hælde noget vand (varmt eller koldt) ud på et badeværelses-
> gulv, og lad være med at tørre det op. Efter et stykke tid er alt vandet
> fordampet. Når våde ting bliver tørre af sig selv, er det fordi vandet
> fordamper.

Det sker jo faktisk ret ofte, så det er det egentligt klart nok...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Regnar Simonsen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 09-04-04 10:01

Martin Jørgensen
> Nej, jeg tror nærmere at det afhænger af forholdet mellem de to masser,
> altså den varme væske og det omgivende "kop-materiale"

Ja hvis varmen blot fordeles mellem kaffe og kop, kan temperaturen beregnes
ved flg. formel :

T = (mv·cv·Tv + mk·ck·Tk) / (mv·cv + mk·Tk)

mv = kaffens masse, cv = kaffens specifikke varmekapacitet = 4180 J/(kg·°C)
(ca.), Tv = kaffens temperatur
mk = koppens masse, ck = koppens do., Tk = koppens temperatur

> Kaffens temperatur (som er transient, dvs. tidsafhængig) kan utvivlsomt
beregnes vha. løsning af nogle differentialligninger

Det nemmeste er at lave en simulation i regneark (har selv gjort det et par
gange) :

I en model skal flg. medtages :

1)
Fordampningsraten : Rf = k·A·f(T)
k = fordampningskonstanten der afhænger af væske, luftcirkulation over
væsken, luftfugtighed oa.
A = overfladeareal
f(T) = funktion der afhænger af temperaturforskellen mellem kaffen og luften

2)
Fordampningsvarmen : Q = dm·L
dm = fordampet væskemængde
L = specifik fordampningsvarme

3)
Varmeledning gennem koppen : Q = k·A·dT·dt
k = koppens k-værdi
A = areal
dT = temperaturforskel mellem kaffe og luft
dt = tid

4)
Varmetransport væk fra koppens overflade

I et regneark specificeres startbetingelserne - derefter udregnes
størrelserne i trin af f.eks. 10 sekunder; ved hvert trin kan nye
temperaturer og energier udregnes. Til sidst kan man tegne en kurve over
temperaturforløbet som funktion af tiden.

Modellen kan til finpudses, så den kommer til at ligne empiriske kurver.

Alt i alt en glimrende øvelse i modelberegninger.


--
Hilsen
Regnar Simonsen



Martin Jørgensen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 09-04-04 19:29

Regnar Simonsen wrote:

> Martin Jørgensen
>> Nej, jeg tror nærmere at det afhænger af forholdet mellem de to masser,
>> altså den varme væske og det omgivende "kop-materiale"
>
> Ja hvis varmen blot fordeles mellem kaffe og kop, kan temperaturen
> beregnes ved flg. formel :
>
> T = (mv·cv·Tv + mk·ck·Tk) / (mv·cv + mk·Tk)
>
> mv = kaffens masse, cv = kaffens specifikke varmekapacitet = 4180
> J/(kg·°C) (ca.), Tv = kaffens temperatur
> mk = koppens masse, ck = koppens do., Tk = koppens temperatur

Det lyder meget rimeligt, altså for en stationær betragtning.

-snip-

> 3)
> Varmeledning gennem koppen : Q = k·A·dT·dt
> k = koppens k-værdi
> A = areal
> dT = temperaturforskel mellem kaffe og luft
> dt = tid

Den formel kender jeg ikke. Det er ikke Fouriers lov? Skulle der ikke have
stået Q = k·A·(dT/dt) og k kalder jeg så
varmeledningstallet/varmeledningsevnen (W/m*K).

> 4)
> Varmetransport væk fra koppens overflade

Hvad med noget stråling ala Stefan Boltzmanns lov: q = A * epsilon * sigma *
T^4

A = areal (m^2), epsilon = emissionskoefficienten fra overfladen, ml.0 og 1,
sigma = Stefan Boltzmanns konstant = 5,67*10E-8 og T er temperaturen i
Kelvin?

> I et regneark specificeres startbetingelserne - derefter udregnes
> størrelserne i trin af f.eks. 10 sekunder; ved hvert trin kan nye
> temperaturer og energier udregnes. Til sidst kan man tegne en kurve over
> temperaturforløbet som funktion af tiden.
>
> Modellen kan til finpudses, så den kommer til at ligne empiriske kurver.

Men hvor har man så ligningen for varmetransport væk fra koppens overflade
fra?

> Alt i alt en glimrende øvelse i modelberegninger.

Kan du maile et Excel-regneark til mig, med nogle kurver? Det kunne være
interessant... Ordet spam skal 2 steder fjernes fra min mail-adresse (begge
steder det står).

Jeg har iøvrigt fundet den differentialligning som jeg tror man skal løse,
hvis man vil være 100% korrekt tror jeg (den transiente
varmeledningsligning i 3D/den generelle termomekaniske diffusionsligning),
men den er lidt besværlig skrive her pga. de krøllede d'ere.

Hvis man antager konstante materialedata kan udtrykket forkortes ned til
flg, lidt mere humane ligning

rho*Cp*(dT/dt) = k*((d^2*T/dx^2)+(d^2*T/dy^2)+(d^2*T/dz^2)) + Q'''

Det er så den man skal løse men man kan vist godt nøjes med at løse den i
1D, dvs. smide y- og z-leddene væk. Derefter sættes randbetingelserne: Til
tiden, T = 0 sekunder, er koppens temperatur lig omgivelserne (dirichlet
betingelse, tror jeg nok det hedder).

Dernæst skal vi have en randbetingelse mere på... Tror nok det hedder
"Cauchy betingelse"... Jeg er lidt usikker her. Jeg tror at man fastsætter
q udfra f.eks. Newtons kølelov: q = h*A*(Trand-Tomg)... Så skal vi bare
kende h og den findes ved tabel-opslag, (h er varmeovergangstallet).

Kommentarer er velkomne. Jeg er lidt usikker på det sidste og ved ikke om
det holder 100% for jeg har ikke tænkt det helt igennem. Jeg syntes at det
er en smule svært

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jeppe Stig Nielsen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-04-04 20:03

Martin Jørgensen wrote:
>
> > Varmeledning gennem koppen : Q = k·A·dT·dt
> > k = koppens k-værdi
> > A = areal
> > dT = temperaturforskel mellem kaffe og luft
> > dt = tid
>
> Den formel kender jeg ikke. Det er ikke Fouriers lov? Skulle der ikke have
> stået Q = k·A·(dT/dt) og k kalder jeg så
> varmeledningstallet/varmeledningsevnen (W/m*K).

Nej, formlen var rigtig nok. Den indeholder ingen information om at
temperaturen af kaffen faktisk aftager (forskellen dT mindskes).

k måles her i W/(m²·K).

Du kan finde k ud fra varmeledningsevnen (varmekunduktiviteten) i det
tilfælde hvor væggen er af ét materiale med konstant tykkelse. Du skal
simpelthen dividere varmekunduktiviteten med tykkelsen for at få denne
k-værdi (som vist også kaldes andre ting undertiden).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Jørgensen (10-04-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 10-04-04 15:53

Jeppe Stig Nielsen wrote:
-snip-
> Nej, formlen var rigtig nok. Den indeholder ingen information om at
> temperaturen af kaffen faktisk aftager (forskellen dT mindskes).
>
> k måles her i W/(m²·K).
>
> Du kan finde k ud fra varmeledningsevnen (varmekunduktiviteten) i det
> tilfælde hvor væggen er af ét materiale med konstant tykkelse. Du skal
> simpelthen dividere varmekunduktiviteten med tykkelsen for at få denne
> k-værdi (som vist også kaldes andre ting undertiden).

Nåh, ok. Tak for en fin forklaring, det forstår jeg godt...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Regnar Simonsen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 09-04-04 20:33

Martin Jørgensen
> Den formel kender jeg ikke. Det er ikke Fouriers lov? Skulle der ikke have
> stået Q = k·A·(dT/dt) og k kalder jeg så
varmeledningstallet/varmeledningsevnen (W/m*K).

I min formel indgår den såkaldte k-værdi (= varmeoverføringskonstant).
For f.eks. glas gælder : k = 6 W/(m²·K)

Hvis f.eks vi har en 3 m² stor rude, og temperaturforskellen mellem "ude" og
"inde" er 20 grader kan energistrømmen udregnes :

Q = k·A·dT·dt = 360 J/s ·dt

Du omtaler varmeledningsevnen der er givet ved : L = k·d
d = materialets tykkelse

> > Varmetransport væk fra koppens overflade
>
> Hvad med noget stråling ala Stefan Boltzmanns lov: q = A * epsilon * sigma
* T^4

Denne formel gælder kun for strålingsvarme - desværre er det ikke så
simpelt, da luftstrømninger langs koppens side også fjerner varmen.

> Men hvor har man så ligningen for varmetransport væk fra koppens overflade
fra?

Det er også det sværeste punkt. I min 0.ordens model var koppen godt
isoleret til siderne, dvs. varmetabet udelukkende skyldes dels opvarmning af
koppen, dels fordampning fra overfladen.
Modellen forbedres herefter gradvist. Først kan man antage varmetransport
væk fra overfladen (ved siden af fordampning), dernæst kan forskellige
faktorer varieres. F.eks. kan man puste på kaffen.
Man kan hurtigt flikke nogle relevante udtryk sammen, men der vil
uvilkårligt fremkomme nogle konstanter, som man er nødt til at bestemme
eksperimentelt. Disse kan så integreres i modellen osv.

> Kan du maile et Excel-regneark til mig, med nogle kurver?
Jeg er bange for at dem, jeg lavede er røget ud igen. Men jeg husker, at de
lignede målte afkølingskurver under forskellige betingelser.

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Magnus Marius Rohde (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Magnus Marius Rohde


Dato : 08-04-04 17:17

Magnus Marius Rohde <magnus-marius@mail.tele.dk> wrote:


>
> Den nemmeste måde at afgøre det på er ved at lave et forsøg. Find to
> kopper med forskellig vægtykkelse, men med ca. samme højde og diameter
> (så overflade arealet bliver ca det samme). Hæld lige meget kaffe eller
> varmt vand i hver (f.eks. 1 eller 2 deciliter) og se hvilken der bliver
> kold først.

Nå, nu har jeg selv lavet et meget primitivt forsøg. Fire kopper (krus),
to tyndvæggede og to tykvæggede, fyldt med 2 dl kogende vand. Jeg havde
ikke noget termometer, så jeg blev nød til at føle mig til temperaturen,
hvilket selvfølgeligt ikke er særligt nøjagtigt. Det bliver dog noget
nemmere hvis man sammenligner to kopper af gangen. Desuden var der ikke
særlig stor forskel i vægtykkelsen, de tynde vægge var ca. halvt så
tynde som de tykke.

Resultatet var at der ikke er nogen stor forskel. Med det ene sæt var
den tykvæggede kop varmest og med det andet var det den tyndvæggede.
Forskellen var i begge tilfælde ikke særlig stor.

Resultatet er selvfølgelig uhyre subjektivt, og man kan sikkert lave et
bedre forsøg hvis man har et par termometre og nogle kopper hvor der er
stor forskel i vægtykkelse.


Magnus
--
OS X: Because making UNIX user-friendly was easier that fixing Windows

Ukendt (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-04-04 14:44

"Heidi N. K." <hnk451@hotmail.com> wrote in message
news:fa479ae2.0404080511.7c8978c4@posting.google.com...
> Hej
>
> Hvor holder kaffen sig bedst varm?
>
> I et krus af normal kaffekrus tykkelse
> ...eller..
> I en kaffe kop lavet af et meget tyndt porcelænsmateriale.

Hvis du varmer kruset med kogende vand først, så vil det holde varmen
længst. Hvis du bare hælder kaffen direkte i, vinder det tynde porcelæn,
da for meget af varmen ellers går til at opvarme kruset.

Ordentlige restauranter (og min mor!) sørger altid for at varme alt
porcelænet op, så maden ikke bliver kold for hurtigt efter servering.

hilsen
Uffe



Bertel Lund Hansen (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-04-04 19:23

Heidi N. K. skrev:

>Hvor holder kaffen sig bedst varm?

>I et krus af normal kaffekrus tykkelse
>...eller..
>I en kaffe kop lavet af et meget tyndt porcelænsmateriale.

På kort sigt i det tynde krus - på lang sigt i det tykke. I det
sidste tilfælde går en del varme til kruset, men derved har en
større masse modtaget varmen, gennemsnitstemperaturen er derfor
lavere, varmeafgivelsen også, og derudover virker kruset også som
varmelager.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Vagn Kofoed (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Vagn Kofoed


Dato : 09-04-04 06:21


"Heidi N. K." <hnk451@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:fa479ae2.0404080511.7c8978c4@posting.google.com...
> Hvor holder kaffen sig bedst varm?
Hvis du bruger sukker og fløde, skal du iflg. Martin Gardner (Morsom
Matematik) komme fløden i før du rører rundt. Det øgede rumfang med samme
overflade skulle gøre at kaffen bliver langsommere kold. Vi taler vist
meeeget små brøkdele af sekunder.

Vagn Kofoed



Bertel Lund Hansen (09-04-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-04-04 15:28

Vagn Kofoed skrev:

>Hvis du bruger sukker og fløde, skal du iflg. Martin Gardner (Morsom
>Matematik) komme fløden i før du rører rundt. Det øgede rumfang med samme
>overflade skulle gøre at kaffen bliver langsommere kold. Vi taler vist
>meeeget små brøkdele af sekunder.

Ikke hvis man ser det på længere sigt. Fløden virker også som
varmereservoir.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carsten Troelsgaard (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 14-04-04 11:54


"Heidi N. K." <hnk451@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:fa479ae2.0404080511.7c8978c4@posting.google.com...
> Hej
>
> Hvor holder kaffen sig bedst varm?
>
> I et krus af normal kaffekrus tykkelse
> ...eller..
> I en kaffe kop lavet af et meget tyndt porcelænsmateriale.
>
> Umiddelbart mente jeg jo kruset da dette var lavet af det tykkeste
> materiale, men på den anden side kan der jo også afgives mest varme
> til dette.
>
> I "gamle" dage var alle kaffe kopper faktisk lavet ret tynde (altså
> koppe-atrialet)....sååå måske er der noget om snakken.

Som gammel kop-designer kan jeg tilføje at der er væsentlige andre spørgsmål
at tage hensyn til i designet ... fx om man brænder fingrene under
processen. Hvidt porcelæn er et oplagt materiale for rengøringens,
hygiejnens og styrkens skyld - og så kommer der noget med stil, historie og
traditioner: 'kinesisk' minimalisme kan tænkes at ligge til grund for
traditionelt tynde kopper, men process/fremstilling og transport byder det
ligeledes. Øret på en 'kinesisk' kop er europæisk. Jeg tror at du kan købe
et krus med en tyk zirkon-glasur, hvor glasuren er så stærk, at den flækker
skærven og efterlader et isolerende hulrum. Du kan nok møde en designer som
overvejer at lave en kop som køler hurtigt af, så man ikke brænder læberne
....osv

Carsten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste