/ Forside / Interesser / Dyr / Heste / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Heste
#NavnPoint
dova 1741
o.v.n. 570
Teil 560
AG112 475
hjr 430
Chamira 426
Nordsted1 405
arne.jako.. 370
Balcanard 350
10  jannie73 328
Hjælp til nervøs rytter?
Fra : Mette


Dato : 08-04-04 12:32

Hej

I Storbritannien har de særlige kurser for nervøse ryttere - fx ryttere, der
efter en ulykke har svært ved at slappe af til hest igen. Har man den slags
i Danmark?

Jeg er en rimeligt habil skovtursrytter, som klarer de situationer, jeg
kommer ud for med hesten i skoven, ret godt, når jeg selv skal sige det. I
et halvt års tid havde jeg part på en hest, der havde det med at stikke af -
det vidste jeg godt, men jeg havde styr på det og fik ham altid stoppet
igen. Indtil den dag, hvor han bare blev ved at løbe og løbe, hurtigere og
hurtigere, så jeg til sidst blev nødt til at kaste mig af i farten. Av.

Jeg rider ikke den hest mere, men har fundet to andre parter. Det er et
halvt år siden, og jeg er kommet meget langt. Jeg galoperer stadig ikke, men
jeg har ind i mellem lysten, hvilket er et fremskridt, og jeg har da også
fået overstået den der første galop i skoven, hvilket gik fint. Mine fysiske
skader er stadig ikke helet, men jeg kan ride uden de store fysiske
problemer. Det er blot nervøsiteten, der stadig sidder i mig - følelsen af
en hest, der løber fuldstændigt ude af kontrol er svær at slippe, når det
kræ, man sidder på, begynder at lægge an til flugt.

Og forårskådheden for tiden hjælper slet ikke.

Når der sker noget, også når hesten løber med mig, er jeg mærkeligt nok helt
kold og rolig og gør det, der skal gøres, nærmest pr. automatik. Så det er
(næsten) udelukkende nervøsitet for det, der kan ske, ikke det der sker. Nu
lyder det nok, som om jeg er stiv af skræk hele tiden, og det er jeg
langtfra heldigvis, men jeg er stadig alt for nervøs. Jeg rider fire dage om
ugen nu på to forskellige heste, som begge er forholdsvis rolige af natur,
men selvfølgelig har deres dage - især i øjeblikket.

Hypnose ønsker jeg ikke at benytte mig af. Healing og den slags heller ikke.

Findes der kurser, hvor man specielt har fokus på at overvinde sådan en
nervøsitet? Gerne i nærheden af København, men er det dag-, weekendkurser
eller noget i den retning, er jeg parat til at rejse for det - hvis der ikke
findes noget i Danmark, tager jeg til Storbritannien, når mine fysiske
skader er lidt bedre. Jeg kan ride, men en hel weekend fra morgen til aften
er nok lige at stramme den lidt.

Gode bøger at læse eller andre forslag er også meget velkomne - jeg har læst
Understanding Nervousness in Horse and Rider, og det var en meget god bog at
få forstand af, men jeg kender ikke andre bøger med fokus på dette problem.
Min teori er, at det skal rides væk under den nødvendige kyndige vejledning.

Mvh,
Mette



 
 
Anet (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 08-04-04 20:26


"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40753824$0$153$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Gode bøger at læse eller andre forslag er også meget velkomne - jeg har
læst
> Understanding Nervousness in Horse and Rider, og det var en meget god bog
at
> få forstand af, men jeg kender ikke andre bøger med fokus på dette
problem.
> Min teori er, at det skal rides væk under den nødvendige kyndige
vejledning.
>
> Mvh,
> Mette
>
>
(klip)

Hej Mette

Det er da sørgeligt at det gik så galt for dig, men jeg kan læse ud af dit
indlæg, at du er fast besluttet på at nå langt igen. Denne beslutning er jo
faktisk meget vigtig for så er viljen der, og er der vilje er der som regel
jo også en vej..... Jeg tror måske, at du kunne have glæde af at læse i
Gitte Nandahls bøger. Jeg ved godt, at hun er hestevisker, men hun har nogen
ret gode guldkorn om hestens og menneskets samarbejde eller tit mangel på
samme. Måske vil det give dig noget baggrund for, at kunne forstå og tackle
fremtidige situationer på en anderledes måde.

At komme til at galopere igen .....hnnnrrrfff....jeg kom til at tænke på da
min datter skulle lære at galopere på min frederiksborghoppe.....Jeg cyklede
altid ved siden af når hun red tur. Og min hest fulgte mig, så jeg satte
snor i hesten og så cyklede jeg ellers det bedste jeg havde lært, og hesten
galopere afsted på markvejen ved siden af. Så var det jo lige, at moren
(mig!) blev træt, og så da vi tog ned i fart og hesten skridtede pænt afsted
ved siden af min cykel, så sagde tøsen...:kom nu mor du kan godt .....senere
når min datter skulle galopere og vi red på hver sin hest så tog jeg hende i
snor når vi skulle galopere. Bare det at snoren sad i hendes hest over til
mig gav hende en tryghed som var god i starten.

Held og lykke med overvinde skrækken. Skriv og fortæl hvordan det er gået.


--
~ Hilsen
Annette ~



Mette (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 08-04-04 20:38

Hej Annette

Tak for dit svar.

> Jeg tror måske, at du kunne have glæde af at læse i
> Gitte Nandahls bøger. Jeg ved godt, at hun er hestevisker, men hun har
nogen
> ret gode guldkorn om hestens og menneskets samarbejde eller tit mangel på
> samme. Måske vil det give dig noget baggrund for, at kunne forstå og
tackle
> fremtidige situationer på en anderledes måde.

Det vil jeg forsøge, tak! Jeg er selv meget interesseret i hestehviskeri og
skal på nogle kurser i maj og juni i Monty Roberts' teknikker. Det glæder
jeg mig meget til, og det vil sikkert også hjælpe, selvom vi ikke skal sidde
på kræene.

> galopere afsted på markvejen ved siden af. Så var det jo lige, at moren
> (mig!) blev træt, og så da vi tog ned i fart og hesten skridtede pænt
afsted

<grin> Ja, det vil jeg tro. Ungen og hesten kunne sikkert være blevet ved
længe efter.

> snor når vi skulle galopere. Bare det at snoren sad i hendes hest over til
> mig gav hende en tryghed som var god i starten.

Det er lige det med at have trygheden. Jeg håber sådan, at det vil hjælpe
med en lang, varm sommer, hvor hestene er sløve, så jeg kan få lært dem at
kende inden næste forår. Det er ekstra svært, når man oven i købet skal lære
nye heste at kende, og så midt i forårskådheden. Slet ikke nemt at blive
mere tryg, når de hopper og danser rundt i skoven... Jeg har redet begge
heste, hvor de ikke var forårskåde, og jeg kunne slappe helt af. Kunne det
forår dog ikke bare bestemme sig en gang for alle, så vi kan få det ud af
systemet.

> Held og lykke med overvinde skrækken. Skriv og fortæl hvordan det er gået.

Tak skal du have - ja, det vil jeg gøre. Heldigvis er jeg stædig af natur,
så det skal nok lykkes.

Mvh,
Mette



Anet (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 08-04-04 21:39


"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4075aa0a$0$236$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Jeg er selv meget interesseret i hestehviskeri og
> skal på nogle kurser i maj og juni i Monty Roberts' teknikker. Det glæder
> jeg mig meget til, og det vil sikkert også hjælpe, selvom vi ikke skal
sidde
> på kræene.
>
(klip)

Hvis du er her fra Sjælland af, så kan jeg anbefale dig, at se Shane Mosele
arbejde også med heste. Jeg har brugt ham til en tidligere hest jeg havde
med et kanongodt resultat. Han hjælper også, hvis man er bange for sin hest
har jeg forstået på ham. Han er rigtig god og rolig og kæder ligesom hest og
rytter sammen. Tit kommer han ind i billedet fordi, at et problem er
opstået, og så afhjælper han det, og hvis rytteren så formår at holde fast
og følge den retning han har vist, så vil problemet være helt løst.

>
> > snor når vi skulle galopere. Bare det at snoren sad i hendes hest over
til
> > mig gav hende en tryghed som var god i starten.
>
> Det er lige det med at have trygheden. Jeg håber sådan, at det vil hjælpe
> med en lang, varm sommer, hvor hestene er sløve, så jeg kan få lært dem at
> kende inden næste forår. Det er ekstra svært, når man oven i købet skal
lære
> nye heste at kende, og så midt i forårskådheden. Slet ikke nemt at blive
> mere tryg, når de hopper og danser rundt i skoven... Jeg har redet
begge
> heste, hvor de ikke var forårskåde, og jeg kunne slappe helt af. Kunne det
> forår dog ikke bare bestemme sig en gang for alle, så vi kan få det ud af
> systemet.
>
(klip)
Ja, trygheden er yderst vigtig når først man har været uheldig. Jeg håber
virkelig, at din sommer bliver rigtig god, og at du kommer tilbage igen hvor
du finder glæden ved en galop på en rar og venlig hest.
>
> Tak skal du have - ja, det vil jeg gøre. Heldigvis er jeg stædig af natur,
> så det skal nok lykkes.
>
(klip)
Godt at høre, og dejligt at du har gåpåmodet inderst inde, men bare lige
skal have en lille støtte til at komme videre igen.


--
~ Hilsen
Annette ~



Mette (08-04-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 08-04-04 22:11

> Hvis du er her fra Sjælland af, så kan jeg anbefale dig, at se Shane
Mosele
> arbejde også med heste.

Hans navn har jeg hørt før - jeg har lige lavet en søgning på ham, og han
lyder sympatisk. Det vil jeg da prøve. Jeg ville meget gerne have haft "min"
hest med til kurset med Monty Roberts-instruktøren, men det er helt ovre i
Viborg, og han står i Ballerup, så det var næsten synd for den lille hest at
skulle helt til det mørke Jylland bare for en weekend.

Men Holbæk er da til at have med at gøre, og med lidt held skal Shane Mosele
alligevel til hovedstaden engang i mellem.

> du finder glæden ved en galop på en rar og venlig hest.

Der er ikke noget, der er så herligt som en god galop i skoven. Så føler man
virkelig, at man lever! Det savner jeg virkelig meget - vinden i håret,
pulsen i vejret og friske, røde kinder.

> Godt at høre, og dejligt at du har gåpåmodet inderst inde, men bare lige
> skal have en lille støtte til at komme videre igen.

Lige præcis - jeg prøver at sende en mail til Shane M. og hører, hvad han
har at sige.

Tak for tippet!

Mvh,
Mette



Mette (24-04-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 24-04-04 15:05

Hmmmm.... Efter et halvt år forsvandt mine nerver pludselig fra den ene
ridetur til den næste. Selvfølgelig har jeg arbejdet meget med det, men jeg
nåede ikke engang at få kontakt med Shane Mosele (ham vil jeg nu alligevel
prøve at få kontakt med, men foreløbig skal jeg til en demo med ham i maj).

Bortset fra, at jeg stadig ikke har lyst til at tage den for fuld udblæsning
i galop, så rider jeg nu fuldstændigt som før og har gjort det i snart to
uger. Den ene hest, jeg rider, elsker at løbe alt, hvad remmer og tøj kan
holde til, og det er jeg ikke helt klar til endnu, men jeg galoperer hver
gang nu, også på ham.

Faktisk har vi fået et helt fantastisk forhold, ham og mig, efter jeg er
holdt op med at sidde stiv af skræk og klamre mig til ham. Vi har længe haft
et godt forhold fra jorden, og vi holder meget af hinanden, men han er vist
lige så glad som mig over at have fået nogle sjove rideture, som vi begge
kan nyde og slappe af til, i stedet for de nervøse ture, vi havde før.

Jeg kunne virkelig mærke hans glæde og lettelse, da jeg første gang satte
ham i galop - ENDELIG, kunne man næsten høre ham råbe, og så gik det ellers
over stok og sten (men jeg havde med vilje valgt et stykke, der gik opad, så
der var ingen problemer med at få hastigheden pillet af ham igen <grin>).

Sikke en lettelse.

Mvh,
Mette



Anet (24-04-2004)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 24-04-04 15:27

Hej Mette

Nej, hvor det dog lyder dejligt at skrækken er ved at slippe sit tag i dag.

Du vil altid kunne lære en masse af at kigge på Shane. Han er meget dygtig
og er god til at forklare. Så hvis du har nogen spørgsmål så tag mod til dig
og få dem stillet når han spørger om der er nogen der har spørgsmål.


--
~ Hilsen
Annette ~



Mette (24-04-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 24-04-04 16:20

Hej Annette

Jeg glæder mig meget til at se ham - tak for tippet! Hestens ejer og jeg
har talt om at få ham ud, fordi kræet har nogle problemer, som han måske kan
give os nogle tip omkring. Ikke noget alvorligt som sådan, men engang i
mellem kan det være godt at få en udefra til at se på hesten og se, om der
er noget, der kan gøres bedre. Det er der jo altid.

Mvh,
Mette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste