Michael Tillgaard skrev:
> If right(ASPFile.Name, 3) = "JPG" OR right(ASPFile.Name, 3) =
> "jpg" Then %>
Så vidt jeg ved er tekstsammenligninger i asp ikke versalfølsomme -
så du kan spare din OR-sætning (hvis sammenligningen _var_
versalfølsom, ville du i øvrigt ikke fange filer med efternavnet
Jpg, JPg, jPG eller jpG). Har man brug for at sikre samme variant
(små eller store bogstaver) kan man bruge konverteringsfunktionerne
lower eller upper - fx:
If lower(right(ASPFile.Name, 3)) = "jpg" Then ...
En ekstra kommentar - metoden med at trække de tre tegn længst til
højre ud af filnavnet vil formentlig virke fint i 99.9 % af
tilfældene. Men får asp-fejl hvis koden støder på et filnavn som
"x" - og du kan få "falske positive" hvis koden fx ser et filnavn
som "dette_er_ikke_jpg" eller "foo.gpjpg". De fejl slipper man for
hvis man benytte GetExtensionName.
NB: Det ville være lettere at læse dine kommentarer hvis du
citerede lidt af det du kommenterer. Se evt. min signatur.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html